PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2010-05-07
0333

 

SKAMLØSHEDEN
(Homovielser nr.2)

Det synes at være bispekollegiet i Danmark, der er den drivende kraft i sagen om at få homovielser indført i kirken. De dokumenter, som indtil videre er kommet frem i lyset, afslører, at de danske biskopper på et møde i Nyborg den 14. april 2010 har udtrykt ønske om, at et ’hurtigt arbejdende udvalg’ skal afklare sagen om de homoseksuelle pars mulighed for at få kirkens velsignelse lyst over deres giftermål i Guds Hus.

Det er de danske bisper, som på Nyborgmødet ’i en markant udtalelse’ har givet udtryk for, at de ønsker at følge befolknings-flertallets holdning. I et referat fra det skæbnesvangre møde fremgår det, at biskopperne har erklæret, at ’såfremt folketinget lovgiver om, at ægteskabet skal være for både hetero- og homoseksuelle, så betragter kirkens åndelige ledere sig forpligtet til at udarbejde de nødvendige ritualer."

Det er altså kirkens øverste ’hyrder’ (og ikke kirkeministeren), der presser på! Det er bisperne, som erklærer, at ’nu skal der arbejdes hurtigt’! Det er Danmarks biskopper, som betoner, at det er ’flertallet’, der bestemmer – og det er folkekirkens højeste embede, der i disse timer bøjer knæ for landets lovgivende forsamling og udtaler: "Hvis I lovgiver sådan, da erklærer vi os forpligtet til at følge jeres love…"

*

Dermed synes det bibelske udsagn af Jesus at være vendt på hovedet. Han siger: "Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!" (Mark.12:17) Men de danske biskopper har med deres Nyborg-erklæring d. 14. april 2010 ’byttet om’ på indholdet af Jesu ord. De siger: "Tag imod det, som kejseren giver og udleverer derefter til ham det, som ene og alene tilhører Gud." Eller forklaret på en anden måde: Kirken vil være parat til at modtage kejserens grundlovssikrede ’understøttelse’ – ja, den vil (for også fremover at kunne nyde godt af kejserens velvilje) være parat til at adlyde ham mere, end den adlyder Gud (Ap.G.5:29)…

Danmarks grundlov har (§ 67) sikret folkekirken sit daglige underhold fra kejserens bord – men på mødet i Nyborg har kirkens biskopper med eftertryk (’markant’) erklæret sig villige til at betale en hvilken som helst regning, som kejseren herefter udsteder. – "Vi er klar over, at kejserens understøttelse ikke er gratis," har de sagt til hinanden, "og i morgen går vi til kejserens minister og skriver under på, at vi ’føler os forpligtet til’ lydigt at følge alle kejserens lovbud…"

*

Derefter er kirkens biskopper i samlet flok spadseret til kejserens palads, hvor de den følgende dag (d. 15. april 2010) har sagt til kejserens minister: "Det står skrevet i vores bog, at ’ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden" (Matt.6:24).

Da ministeren (efter at have lyttet til denne tale) spurgte bisperne, hvad de mente med dette, svarede de: "Vi vil i dag bevise overfor kejseren, at vi kun vil ’elske ham’ og ’holde os til ham"…

"Hvorledes vil I bevise det?" spurgte kejserens minister.

"Det vil vi bevise ved at vise vor ringeagt for den anden herre, vi hidtil har tjent."

"Hvorledes vil I bevise jeres ringeagt overfor den anden herre, I hidtil har tjent?"

"Det vil vi gøre," svarede bisperne, "ved at spytte på den bog, han har givet os!"

"Hvordan vil I spytte på den bog, han har givet jer?"

"Det vil vi gøre ved at ’lære og foretage os’ noget, som han anser for at være afskyelig. Vi vil gennemføre en usædelig handling… Vi vil gøre det, som Han i sin bog kalder ’skamløst’…

*

Begrebet ’sædelighed’ anvendes i dag i forskellige sammenhænge. I folks almindelige begrebsverden forbindes ordet imidlertid med ’sædelighedsforbrydelser’. Denne forståelse har fået en ny opblussen ved bl.a. de overtrædelser, der er sket inden for Den Katolske Kirke, hvor en række pædofile overgreb har fundet sted overfor mindreårige. En præst, der i 200 tilfælde har forgrebet sig på eleverne på en skole for døve drenge i Irland, regnes i de europæiske befolkningers opfattelse for at være en ’sædelighedsforbryder’…

Sædelighedsbegrebet anvendes imidlertid mere og mere i andre juridiske sammenhænge.

Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 indeholder bl.a. følgende bestemmelse: "Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden (§ 67).

Denne lov har hidtil haft sin egen betydning og har udelukkende været rettet mod borgernes gudsdyrkelse – men den såkaldte ’sædelighedsklausul’ har på det sidste fået en ny og mere verdslig aktualitet. Den bliver i dag i voksende grad anvendt i så profane sammenhænge som ’en særlig udnyttelse af en opfindelse’ eller ’en bestemt slags markedsføring’. På disse punkter kan ifølge EU-lovgivningen ’sædeligheden og den offentlige orden blive krænket’…

Det vil sige, at sædelighedsparagraffen har fået en ny drejning – og da det nu handler om ’kroner og ører’, så får juristerne travlt med at definere, hvad der egentlig skjuler sig bag begrebet: ’sædelighed’. De stiller i dag skarpt på den grundlovsparagraf, der i sin oprindelse forbyder enhver overtrædelse af den art indenfor kirkens rammer.

Det vil sige, at hvad eksperterne ikke har kunnet sætte ord på tidligere – det bliver nu gennemtærsket, finjusteret og pinligt nøje formuleret. Det, der indtil nu har været ’et svævende begreb’, er pludselig kommet ned på jorden. Det, der ’strider mod sædeligheden og den offentlige orden’ indenfor kirkens mure, fortaber sig ikke længere i teologiske eller moralske tåger. Ordet ’sædelighedsforbrydelse’ har i nye sammenhænge og i en ny verden fået en ny jordforbindelse. Ingen behøver længere at være i tvivl om, hvad en overtrædelse af denne del af Danmarks Grundlov betyder…

*

Dette kan få betydning for det udvalg, som i kirkeministeriets sprog kaldes: ’Udvalget om folkekirken og registreret partnerskab’ – men som i mediernes omtale har fået benævnelsen: ’Udvalget for homovielser i kirken’ (Ministeriets chefkonsulent har i den forbindelse i en mail meddelt mig, at mit indlæg med titlen: ’Er homovielser i kirken grundlovsstridige’ er blevet (som det hedder): ’journaliseret som en henvendelse til udvalget’).

Det er ikke mindst med dette i tanke, at jeg her fortsætter med yderligere en række indlæg, der alle har til opgave ud fra den nye ’EF-sædelighedsklausul’ at orientere om, hvad juristerne i dagens Danmark forstår ved ’en sædelighedsovertrædelse af den danske grundlov’. En præcisering af spørgsmålet om overtrædelse af sædelighedsparagraffen (selvom juristerne kun har haft den kommercielle begrebsverden i tanke) kan nemlig kaste lys over den sag, som nu er lagt på homovielses-udvalgets bord: Er det i virkeligheden en grundlovsstridig opgave, som er blevet overdraget kirkeministerens nyligt nedsatte udvalg? Når det nemlig i Grundloven hedder, at ’intet må læres eller foretages, som strider mod sædeligheden’ (§ 67)… så er spørgsmålet nu, hvorvidt de tre præcise punkter, som udvalget arbejder med, er ’i strid mod sædeligheden’? (Læs den følgende artikel, som skrives under titlen: ’BETRAGTNING 41’.