PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2010-08-06
0347

 

BETRAGTNING 41
(Homovielser nr.15)

For helt præcist at kunne definere, hvorvidt det emne, som folkekirkens homo-udvalg arbejder med, er i strid mod Danmarks grundlov, er det nødvendigt at finde ud af, hvad juristerne mener med grundlovsudtrykket: ’overtrædelse af sædeligheden og den offentlige orden’ (§ 67). Der er nemlig religionsfrihed i Danmark, og der findes ikke den ting, som det er forbudt at tro på eller handle efter… kun må ingen dansk borger (ifølge denne grundlovsbestemmelse) i sin gudsdyrkelse ’forbryde sig mod sædeligheden’…

Nu har intet menneske været i stand til at forklare, hvad der forstås ved betegnelsen ’stridende mod sædeligheden’ – så endog på dette punkt har der ikke været nogen lovmæssige begrænsninger for, hvad folk kan finde på at foretage sig. Således regnes det ikke for ’skamløst’ (Rom.1:26) når kirkens biskopper anmoder kirkeministeren om i hast at nedsætte et udvalg, der skal ’afklare kirkens stilling til homovielser i Guds Hus’. Ingen kunne i dag drømme om at erklære et sådant udvalgsarbejde for at være ’usædeligt’ – for dette ord har totalt mistet sin betydning og oprindelige indhold.

Imidlertid er begrebet ’sædelighed’ igen kommet på mode. I sin nye sammenhæng er det lysende klart, hvad ordet betyder. Ja, betegnelsen er pludseligt blevet transparent i en sådan grad, at det reflekterer en næsten himmelsk belysning, så at selv de ældste overleveringer pludselig vågner af deres 100-årige tornerosesøvn. Ordet ’sædelighed’ har rejst sig fra sit dødsleje og er begyndt at vandre omkring. Det har med ét fået mund og mæle og er begyndt at tale ind i for længst glemte og aflukkede områder. Dets røst høres i dag helt inde under katedralernes hvælvinger, hvor halvsovende prælater pludselig farer op, fordi de overraskende bliver anklaget for ikke blot at forbryde sig mod Bibelen men at overtræde rigets konstitution.

*

Begrebet sædelighed indgår således i den officielle danske version af EF-lovgivnings Direktiv 98/44/EF om retlig beskyttelse af biotekniske opfindelser. Her bruges Grundlovens bestemmelser om ’sædelighed og offentlig orden’. Ordlyden af den danske gengivelse af EF-bestemmelsen (og ingen må lade sig forvirre af, at det for et almindeligt dødeligt menneske lyder indviklet) er følgende:

"Opfindelser, hvis kommercielle udnyttelse vil stride mod sædelighed og offentlig orden er udelukket fra patentering, idet alene det forhold, at udnyttelsen af opfindelsen er forbudt ved lov eller administrativ forskrift, ikke i sig selv bevirker, at opfindelsen strider mod sædelighed eller offentlig orden… " (artikel 6. stk1).

I en artikel af lektor, ph.d.cand.jur. Tine Sommer, Juridisk Institut, Handelshøjskolen i Aarhus, gives der en nærmere forklaring på denne kryptiske formulering af, hvad der med denne lange juridiske smøre forstås som ’stridende mod sædeligheden’…

(Selvom dette EF-område er et minefelt, som ingen uindviede tør bevæge sig ind i – fordrer situation omkring ’sædelighedsparagraffen’ i det kirkelige landskab, at disse nye definitioner hentes frem).

En forkortelse af juristens forklaring er denne, at en bioteknisk opfindelse ikke i sig selv er ’usædelig’ (blot fordi, der er en eller anden offentlig instans, der forbyder den) – "nej," skriver Tine Sommer, "det er selve formålet med opfindelsen, der er afgørende!" (Sædelighedsklausulens fornyede aktualitet p.1) og dermed er vi – populært sagt – nået frem til en første konklusion. Ifølge den nye EF-lovgivning defineres sædelighedsparagraffen ud fra, hvad der er formålet med det, ’man foretager sig’…

I det biotekniske univers eksisterer i den forbindelse en anden bestemmelse, der hedder ’Betragtning 41’. Ifølge denne er det forbudt at anvende en teknik, ’der har til formål (hensigt) at frembringe et nyt menneske… og dermed er springet ikke langt fra den naturvidenskabelige, juridiske verden til den teologiske…

(Ingen bør her indvende, at det er en kunstig eller irrelevant sammenligning. Ej heler bør nogen sige: "Hvad har en bioteknisk konklusion at gøre med en teologisk overvejelse?" I denne drøftelse bør alle være klar over, at ’Betragtning 41’ (om ’kloning af mennesker’) har stjålet begreberne: ’overtrædelse af sædeligheden og den offentlige orden’ fra netop den paragraf i Danmarks Grundlov, som udelukkende har at gøre med borgernes gudsdyrkelse).

*

Spørgsmålet melder sig nu: Hvad er formålet med, at biskopperne i al hast får sammensat et udvalg, der skal bane vej for homovielser i kirken? Hvad er hensigten med, at de har lagt tre spørgsmål hen til homo-udvalgets overvejelse? Hvorfor spørger bisperne om 1) hvorvidt ægteskabsindstiftelsen fortsat skal foregå i folkekirken? Hvorfor anmoder bisperne om svar på, 2) hvorledes to personer af samme køn kan indgå deres samliv ifølge et kirkeligt ritual? og 3) hvorfor taler de om, at der kan være præster, der af samvittighedsgrunde må sige nej til et sådant projekt?

Mit svar hertil er enkelt og ligefremt: Det er fordi kirkens biskopper har til hensigt at bane vej for et nyt menneske! De ønsker at ændre loven om ægteskabsindstiftelse for at skaffe plads til ’det nye menneske’. De forbereder sig på at ændre kirkens ritualer for at berede rum for ’det nye menneske’. De indser, at visse præster i kirken ikke kan medvirke, fordi bestræbelser af den art anfægter samvittigheden. De er imod sædeligheden.

Hvis det kan konstateres, at bisperne i denne sag anvender en teknik, der har til formål at befordre ’et nyt unisex menneske’, da strider bispernes bestræbelser imod den seneste sædelighedsklausul – og de overtræder da Grundlovens § 67, der begrænser religionsfriheden på dette ene punkt: ’Sædeligheden’…

*

Med den offentlige anvendelse af ordet ’kønsneutral’ – sådan som det i ’en slags bekendelse’ blev forelagt kirkeministeren ved mødet d. 15. april i København, har de danske biskopper åbent stillet sig på en mørk og djævelsk ideologis side. De har forenet sig med det moderne begreb: ’Gender’. Et udtryk, som de fleste borgere og folkekirkemedlemmer ikke kender noget til, men som er betegnelsen for en ny afgrundsideologi og uhyre sort forestillingsverden, som den nye EU-lovgivning har taget til sit hjerte. Det drejer sig her om selve indførelsen af det homofile samfund, hvor mennesket ikke længere er skabt i Guds billede (’I Guds Billede skabte Han det, som mand og kvinde skabte Han dem… 1. Mose 1:27). Af den grund arbejder homo-udvalget på en hemmeligholdt rapport, hvor alle bibelske forestillinger om mand og kvinde, ægteskab og familie, søges totalt udslettet og tilintetgjort.

Det engelske ord for køn, ’sex’, der tydeligt og synligt adskiller mand fra kvinde ved en så biologisk definition, erstattes fremover med ordet: ’gender’, som er et ’kønsneutralt’, socialt fænomen. Kønsrollebegrebet er fjernet. Det nye menneske er undervejs.

Feministiske teologer har i årevis kæmpet for indførelsen af dette begreb. Nu modtager de biskoppernes velsignelse. Den almene uklarhed, som omgiver ’gender’-begrebet, passer godt i homo-ideologernes program. Jo mindre folk ved, jo hurtigere og mere effektiv kan denne universelle omstilling finde sted. Homo-udvalget for ’kirkelige vielser af par af samme køn’ er således ikke en dansk tilfældighed. En verdensvid bevægelse står bag. De danske bisper er i virkeligheden i denne sag som marionetfigurer, der er styret af et overordnet foretagende: ’Herskeren over luftens rige’ (Ef.2:2).

Med sikkerhed tør jeg fastslå, at der sidder folk i det nyligt nedsatte homo-udvalg, der med en afvisende håndbevægelse vil erklære, at det er ’hen i vejret’ at drage sammenligninger mellem bioteknikkens moralbegreber og så det pæne, moralske næstekærlighedsarbejde, der nu gøres fra kirkens side for at skaffe homofile par ret til at blive viet foran kirkens højalter…

Imidlertid synes vi her at have at gøre med selve grundlovsparagraffens forbud mod en bestemt sexmoral i landets ’gudsdyrkelse’! Der arbejdes som sagt i bioteknikken med de samme udtryk: ’Sædelighed og offentlig orden’.

Som oven anført beskæftiger EF-bestemmelsen ’Betragtning 41’ sig med ’det umoralske og anstødelige’, der ligger i alle slags videnskabelige forsøg på at ’frembringe et nyt menneske’. Ja, lovgiverne er gået så langt som til at ophøje netop det forbud (’menneske-frembringelse’) til en gældende bestemmelse, der retsforfølger, hvor den bliver overtrådt. "Den slags," erklærer lovgiverne, er "stridende mod sædeligheden og den offentlige orden." Altså præcis det begreb, som er knyttet til Grundlovens eneste begrænsning af nationens gudsdyrkelse.

Dette kan den jævne dansker forstå. "At frembringe et nyt menneske," siger han… "det lyder mærkeligt!"

Men hvor ’mærkeligt’ det end lyder, så er det en brutal kendsgerning, at der i denne time arbejdes på højtryk i alverdens laboratorier, for at frembringe ’det nye menneske’. Filmindustrien har for længst grebet bolden og producerer den ene storfilm efter den anden, hvor de underligste ’blandingsvæsener’ figurerer…

Ingen kan længere påstå, at alt dette blot er fantasi og galskab; Europa-Parlamentet lovgiver omkring disse dystre forhold (og omtaler i dets direktiver netop forbuddet mod at fremstille ’blandingsvæsener’).

Alt sammen synes at dreje sig om en surrealistisk karrusel omkring en række nye internationale begreber: ’L’ordre public’ og ’Morality’ (der som nævnt er som grebet ud af den danske Grundlov: ’offentlig orden og sædelighed’).

*

Når nu dette er barsk realitet i Det nye Europa (hvor det danske udtryk ’sædelighed’ aftegner sig mere og mere skarpt i lovgivningen) så kan det nyligt nedsatte homo-udvalg ikke længere krybe i ly bag en eller anden liberal teologi, der for længst har forkastet Bibelens klare tale om usædeligheden ved den homofile livsstil. Ja, det kan faktisk siges sådan, at hvis det kirkelige homo-udvalg fortsat vender det døve øre til dem, der taler om f.eks. Romerbrevets beskrivelse af det lesbiske forhold (’naturstridigt’, 1:27) så må den almindelige menneskefornuft komme til orde i nogle EF-direktiver, der tør tale rent ud af posen og sige, at der stadig eksisterer forhold, der er ’moralsk anstødelige’… og det så voldsomt, at der overalt må indregnes under de nationale landes sædelighedsparagraffer, der betoner, at hvis der ’læres eller foretages noget i borgernes gudsdyrkelse, som strider mod sædeligheden’, da er også det forbudt og skal på stedet ophøre…

"Der findes nemlig sådanne moralsk forkastelige forhold," erklærer Europa Parlamentet i en septemberbeslutning, år 2000. Beslutningen fortsætter: "Kloning af mennesker påvirker principielt nutidens sædelighedsbegreb." I EF-traktaten, artikel 30, går parlamentarikerne videre. De siger: "Handel med modificerede embryoner (spæde, ufødte fostre) eller organer fra mennesker eller blandingsvæsener (!) anses for moralsk og etisk anstødelig. Det er fremgangsmåder, der krænker den menneskelige værdighed…" Et udtryk, som homo-udvalget må tage hensyn til. En fjernprojektør, der pludselig kaster lys over spørgsmålet om homovielser. Ord som ’krænke’ og ’menneskelig værdighed’ er ikke tidligere blevet nævnt i spørgsmålet om sædelighed.

I en iskold, bioteknisk videnskabsverden, som med medicinal-giganternes uudtømmelige finansbeholdninger styrer vidtgående moralbegreber i det nye Europa, har juridiske eksperter og ansete dommere været samlet for at fastlægge de seneste etiske retningslinjer indenfor deres område. Det har givet sig udslag i en række EF-forbud mod produkter, der (som det hedder): ’Er krænkende for sædeligheden’.

Når dette nu er tilfældet, og specielle biotekniske forsøg er blevet forbudt, fordi de ’krænker sædeligheden’, hvor meget mere må da ikke det lille homo-udvalg, som kirkeministeren på bispernes anmodning har nedsat, være indstillet på, at også de overvåges af Danmarks Grundlovs ’etiske paragraf’, der formaner dem til ikke ’at lære eller foretage sig noget, der strider mod sædeligheden og den offentlige orden…" (§ 67).

Ja, bispernes homo-rapport bør være endnu mere på vagt end de biotekniske videnskabsmænd. De sidste bør nemlig kun være opmærksomme på, at de ikke ’krænker sædeligheden’. Danmarks Grundlov er strengere i sin formulering. Den forbyder borgerne at belære om – eller at ’foretage sig noget’, der ’strider mod sædeligheden og den offentlige orden’. Grundloven nøjes ikke kun med at nedlægge forbud, hvor sædeligheden bliver ’krænket’ – nej, den går ind bag overfladen for at undersøge, hvad der ligger bag en mistænkelig ny lære eller et ildevarslende nyt handlingsmønster. Grundloven erklærer, at den vil finde ud af, om der sker noget indenfor kirkens mure, som ’strider mod sædeligheden’. Altså om der i det skjulte er ved at opstå kræfter, der handler ud fra en destruktiv hensigt og som aktivt sigter på en så omfattende ødelæggelse, at det kan være til fare for samfund og kirke! Hvis dette er tilfældet – altså ord og handlinger (’en lære’ eller ’at nogen foretager sig noget’), som ikke blot er ’krænkende’ men som (dynamisk og aktivt) ’strider mod sædeligheden’ – da må ordensmagten træde til, og et sådant foretagende standses!

*

Imidlertid er det ikke uden en vis positiv betydning, at de nye EF-bestemmelser har forladt den århundredgamle, faststøbte grundlovsbetegnelse: ’stridende imod sædeligheden’ til fordel for det lettere definerlige udtryk: ’krænkende sædeligheden’. Den sidste formulering gør nemlig sagen mere forståelig. Det er en definition, som berører samvittighed og blufærdighed, så at det bliver synligt. Forretningsmændene i det nye EF-marked har hverken tid, overskud eller langmodighed til at skulle slås med teologisk- eller juridisk pindehuggeri. "Lad os komme til sagen!" siger de med det ny-indførte udtryk. "Hvis noget er ’krænkende’, er det til at ’tage og føle på’ – og så der ingen, der med andre bagtanker kan krybe uden om…

Dette rejser højaktuelle spørgsmål: "Hvis et livløst, stumt og ubevægeligt industriprodukt ifølge det nye Europas juridiske eksperter kan erklæres for ’krænkende for sædeligheden’ – hvor meget stærkere kan der da ikke tales, når det indenfor Kirkens mure drejer sig om ’en lære’ eller en ifølge Bibelen ’usømmelig handling’?

Eller for at rykke tættere ind på livet af de folk, som i disse dage samles i skyggen af et grundlovsforbud, der fokuserer på den rapport, som de d. 15. september skal aflevere: Hvis en handelsvare eller en videnskabelig opfindelse i forbindelse med det biotekniske marked i dagens nye Europa uden undseelse (eller en masse undskyldende forklaringer) i lov og bestemmelse erklæres for ’krænkende’ med henblik på ’sædeligheden og den offentlige orden’ – hvordan vil da det kirkelige undslippe netop denne betegnelse? Så meget mere som udvalgets rapport vil blive endevendt under synsvinkelen: ’Hvad er formålet med dette projekt? Hvad er biskoppernes hensigt med forsøget på at få indført homoseksuelle og lesbiske pars vielser i kirken? Hvorfor vil de af den grund have omstødt den ældgamle norm, at ægteskabets indstiftelse foregår i Guds Hus og for Hans ansigt? Og hvis det viser sig, at der i udvalget smedes planer om at omstyrte nogle af det danske samfunds og det danske kirkelivs grundvolde og bærende søjler – da er det tid for Grundlovens vogtere at rejse sig. Det er nemlig handlingens og lærens inderste formål, som ifølge de nyeste EF-bestemmelser afgør, om det strider mod sædeligheden…

Dette fører til følgende spørgsmål: Hvad er det, der er afgørende for, om sædelighedsparagraffen i Grundloven overtrædes? Sker det, hvis et flertal af befolkningen føler sig krænket – eller kan ’en lære’ eller ’en handling være krænkende’ i lovens dybeste opfattelse af ordet, selvom det blot er et mindretal, der af samvittighedsgrunde må melde fra?

Den ny ’sædelighedsklausul’ (som den nu foreligger i det mere videnskabelige selskab) erklærer, at det hverken er flertallet eller mindretallet, der afgør, om en sådan krænkelse har fundet sted. Ja, end ikke ’et allerede givet forbud (ved lov) eller administrativ forskrift kan ’i sig selv’ bevirke, at en sag ’strider mod sædeligheden eller den offentlige orden’ (Direktiv 98/44 EF, artikel 6, stk.1). "Nej," forklarer fortolkerne: "Det er det (bagved liggende) formål, der er afgørende…"

*

Dette bagved liggende formål kan udmøntes af den undtagelse, som de danske biskopper forfattede med henblik på at få nedsat det udvalg, der i øjeblikket arbejder med dette for adskillige så afgørende samvittighedsspørgsmål. "Biskopperne konstaterer," hedder det i udtalelsen, "at der i folketinget og i den danske befolkning er et flertal for, at der skal være ligestilling mellem hetero- og homoseksuelle par."

For at kirkens medlemmer og befolkningen i det hele taget skal kunne begribe, hvad biskopperne mener med at ’konstatere, at der er et flertal for homofile pars ligestilling (også med hensyn til vielse i kirken) skynder bisperne sig at tilføje, at i denne sag er det deres opfattelse (og den praksis, som her skal følges), at det i første omgang drejer sig om et ’indre kirkeligt anliggende’. Det vil sige, at her vil kirken have lov til at have sine egne meninger – men efter at dette er blevet betonet, følger den overraskende erklæring: "Folketinget er folkekirkens lovgivende forsamling, og har folketinget lovgivet således, at ægteskabet skal være for såvel hetero- som homoseksuelle par, er folkekirken forpligtet til efterfølgende at udarbejde ritualer, der gør dette muligt…" (Bispernes udtalelse efter Nyborg-mødet d. 14. april 2010).

Det ligger nemlig tydeligt indbefattet i de tre punkter, som homo-udvalget i disse dag arbejder med, at biskopperne på forhånd har haft til hensigt at gennemføre en sag, som de ved, vil ’krænke andre menneskers samvittighed’.

Derfor omtaler kirkens bisper åbent i den henstilling, som de d. 15. april afleverede til kirkeministeren, at de er indforstået med, at der findes præster, som ’af samvittighedsgrunde ikke kan medvirke’ i dette foretagende. Biskopperne forestår derfor, at man finder frem til en ordning, så at disse samvittighedstyngede præster kan tilstedes ’frihed til at sige nej’.

(Det fornemmes i henvendelsens ordvalg, at sagen allerede er afgjort! Det bliver flertallet, der fører læren om homovielser i kirkens igennem. De få røster, der i denne elvte time hæver sig til modsigelse, bliver der med den største velvilje lyttet til, hvorefter der venligt, tolerant og med smilende overbærenhed bliver åbnet en dør for de præster, der har samvittighedskvaler. "De får frihed til at sige nej," hedder det i biskoppernes henstilling…

Men selve usædeligheden bliver gennemført. Grundlovskrænkelsen ser man stort på. Det nye kønsneutrale, unisex menneske er på trapperne…