PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2010-08-13
0348

 

HOMOFIL REVOLUTION
(Homovielser nr.16)

For at kunne trænge ind bag den tankernes skjoldborg, som vor tids homofilosofi opbygger, er det nødvendigt at definere, hvad der ligger i det franske udtryk: ’le désir’. Det er af afgørende vigtighed, at homo-udvalget er informeret om, hvad der ligger bag dette ord. Kun derved forstår det den urene drift, som skjuler sig bag fordringen om homovielser i kirken.

Den første og umiddelbare forståelse er, at ordet ’désir’ betyder ’ønske’. Man kan på fransk ’exprimer un désir’ (udtrykke et ønske) eller ’réaliser un désir’ (virkeliggøre et ønske). Men verbet har en dybere betydning, som dukker op til overfladen, når den franske homofilosofi arbejder med dette begreb. I det tilfælde er ordet ’désir’ ensbetydende med ’længsel’ (tysk: Verlangen) – ja, det overskrider grænsen til betydningen: ’begær’ eller ’lyst’. ’Désir de richesse’ (lysten til – eller begæret efter rigdom). ’Désir de gloire’ (tysk: Ruhmbegierde), som betyder: begæret efter berømmelse. Men altså ikke kun ’begær’ men også f.eks. ’livslyst’ eller det bibelske begreb for ’vellyst’: ’désir de la chair’, kødets lyst.

Først når vi er udrustet med hele det arsenal af den dybere mening af ordet: ’désir’, vil vi være i stand til at finde ud af, hvad den amerikansk-franske homofilosofi søger at nå frem til ved anvendelsen af dette udtryk. Vandrer vi ubevæbnede ind i det homofile samfunds tankeborg, vil vi i løbet af kort tid blive overvældet af begrebsforvirring – og det vil ikke være muligt for os at udrede fangenettets tråde - ja, før vi aner det, taler vi samme, formørkede sprog som den kristne læres mest nidkære modstandere. Dette er sket for en del af de danske biskopper.

Et andet forhold, som er vigtigt for den kristne menigheds forsvar og overlevelse (for homofilosofien har ikke til hensigt blot at ’debattere’ spørgsmålene om ’begær, drift, kødets lyst og ’den indre trang’) er en fastholden af apostelen Paulus’ lære om den samme sag.

Apostelen skriver: "For dengang vi var i kødet, var de syndige lidenskaber, som loven kalder frem, virksomme i vore legemer, så vi bar frugt til døden. Men nu er vi løst fra loven og er døde fra det, vi før var fanget i, så vi tjener i Åndens nye liv, og ikke i bogstavens gamle" (Rom.7:5-6).

Det, som homofilosofien gør oprør imod, er apostelens udtryk: ’syndige lidenskaber’. For det nye homo-samfund må ordet ’syndig’ absolut og øjeblikkeligt fjernes! Der må kun tales om ’désir’ (ønske eller drift). Ej heller bør der i debattens forløb nævnes begreber som ’kødets lyst’ (som Paulus henviser til, når han siger: "Den gang vi var i kødet") – og det må på ingen måde komme på tale, at ’syndigt begær bærer frugt til døden’. Endelig er det at betragte som ’diskriminerende’ – ja, ’forbryderisk’ at erklære, at der for nogle mennesker (med hensyn til deres driftsliv og ’seksuelle orientering’) kan eksistere et ’dengang’. Altså et før og et efter. Apostelen må have fortalt sig eller begået en skrivefejl, når han siger: "Dengang I var i kødet." I den nye samfundsorden er der med henblik på det kødelige ingen mulighed for nogen ændring. Sådan er man født, og sådan er man genetisk programmeret – og det må alle indstille sig på at leve med. Ja, hele verden og alle omgivelser bør fremover godtage det homofile samfunds ret til uhindret at brede sig…

*

Det nye Europas filosofi med hensyn til mand-kvinde forholdet, udtrykkes af den amerikanske homo-forfatterinde, Judith Butler, således: "At man tilhører et bestemt køn, betyder ikke, at man absolut har lyster i en bestemt retning…" (Bien qu’être de tel ou de tel genre n’implique pas que l’on désire de telle ou telle façon).

Dermed er en ubegribelig ond sæd blevet sået! Det vil nemlig sige, at der ikke længere er noget, som er ’naturligt’ og ’selvfølgeligt’. Nej, med en sådan påstand åbnes for det naturstridige og det unormale. Selvom denne sætnings utrolige indhold (at det mandlige ikke længere naturligt søger det kvindelige, og at det kvindelige ikke længere normalt og naturligt drives mod det mandlige) i første omgang vender sig anklagende mod samfundet og forlanger en ordning, som er tålelig (viable) – så arbejdes der hemmeligt og på længere sigt mod dem, der tør påstå, at en guddommelig orden, hermed søges omstyrtet…

Den dag er ikke langt borte, hvor det vil blive forbudt i offentlige forsamlinger at oplæse bl.a. følgende afsnit fra Bibelen: "Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeledes opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes i deres begær efter hinanden"(Rom.1:26).

"Der findes nemlig en nedlagt drift, som er det omtalte køns helt egen bestemmelse," hedder det (’un désir constitutif du genre lui-même) – ’og den kan man ikke bare overse… og så tales der videre om, at denne ’helt personlige forudbestemte indre trang’ ofte er i modsætning til de almindelige sociale normer (les normes sociales) – og at alt, hvad der hindrer denne indre drift i at leve sin lyst ud, må ændres eller fjernes.

Dette er kort fortalt indledningstankerne i den homofilosofi, som er ved at finde særlige vækstvilkår i USA og Europa. For bedre at kunne indstille sig på det europæiske kontinents nye tænkemåde, og for at ’de hellige kan blive udrustede, så de ikke længere skal være som uforstandige børn, der slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind’ (Ef.4:13-14) – er det nødvendigt fremover at undersøge denne læres foruroligende og farlige indhold.

*

"Indbygget i det menneskelige køn fungerer en drift, som er dette køns egen og egentlige bestemmelse." Sådan skriver de franske homofilosoffer, og dermed har de givet svar til alle dem, som har noget at indvende mod deres såkaldte sex-orientering. Med denne sætning mener de at kunne få samtlige modstandere til at slå øjnene ned. Hvem har nu mere at sige? Disse ord står nedfældet som et manifest: ’Sådan er vi skabt. Homo-driften er både vor naturlige oprindelse og givne bestemmelse, og hver den, der sætter sig op mod denne ordning, sætter sig op imod en højere, indre magt’. (Il y a un désir constitutif du genre lui-même)…

Imidlertid må de troende tage afstand fra en sådan påstand. De vil naturligvis til hver en tid acceptere, at der eksisterer ’un désir constitutif’ (en konditionel drift… eller en i mennesket nedlagt længsel eller lyst, som har en styrende bestemmelse) – men de vil aldrig kunne godtage, at denne kønsdrift er bestemt til at følge en hvilken som helst unaturlig retning. Den naturlige ’konstitutionelle’ drift følger ét formål, og kun ved at søge dette ene formål virkeliggjort, opfylder driften sin bestemmelse.

"Gud skabte mennesket i Sit billede," hedder det i Bibelens Skabelsesberetning. "I Guds billede skabte Han det, som mand og kvinde skabte Han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: Bliv frugtbare og talrige" (1.Mose 1:27-28).

Heri ligger driftens højere bestemmelse, og at denne ’konstitutionelle’ indre længsel altid har et formål, ligger i bl.a. i dette korte skriftafsnits gentagne forsikring: ’Mennesket er som mand og kvinde skabt i Guds billede’.

Der er – ifølge den kristnes overbevisning – intet ’formålsløst’ i Skaberen og intet ’tilfældigt drivtømmer’ i Hans skaberværk. Alt er – for at bruge homofilosoffernes egen formulering: ’constitutif’: Altså ifølge en nøje formuleret nedlagt regel og procedure!

Derfor er der et svar på de franske homofile tænkeres oratoriske spørgsmål: Que veut le genre? (Hvad vil det pågældende køns indre drift?) Bibelens første side med Skabelsesberetningen svarer: "Bliv frugtbare og talrige!" Dette enestående og tydelige formål velsigner Gud, og når homofile mennesker herefter søger til kirken for at få del i Guds velsignelse, kan deres parforhold ikke velsignes!

Hvorfor ikke?

Af den simple grund, at det homofile parforhold i sig selv er goldt. To mænd kan ikke sammen blive ’frugtbare’. Ej heller kan to kvinder ’blive talrige’. Menneskets oprindelige ’indre bestemmelse’ er ikke løbet af sporet men er stadig ’konstitutionel’. Det homofile parforhold er på forhånd dømt til goldhed og død.

Imidlertid er det ikke kun på dette afgørende punkt om ’frugtbarheden, som driftens højeste bestemmelse’, at vandene skilles. Når de franske tænkere erklærer sig indforstået med ordet ’constitutif’ (lovmæssig bestemt) – så har de dybest set ikke nogen højere Skaber i tanke. De henviser ikke med dette ord (’constitutif’) til nogen lovgiver – men fastholder med denne betegnelse blot, at deres homofile indre kønsdrift er uomstødelig og urokkelig som var den lovbefæstet af en højere bestemmelse. Med spørgsmålet: ’Que veut le genre’? (Hvad vil denne drift? Hvad sigter den på?) anser homofilosofferne deres indre, kødelige længsel, som tvingende nødvendig i en sådan grad, at der for den enkelte ikke er nogen vej uden om. Det, som denne drift vil, må de gøre – og enhver modstand, som kunne rejse sig mod ’homo-kønsdriftens’ egen bestemmelse, er at betragte som en fjende. Ordene: ’Que veut le genre’ er som en udfordring. Denne nedlagte homo-drift fordrer at blive respekteret. Ja, anerkendt! Og hvis ikke dette er tilfældet, vil den militant og med alle til rådighed stående midler arbejde derpå. Den er som en revolution! En homofil revolution, der med en indre brand vil omstyrte alt, hvad der står den i vejen.

*

Af denne grund må der nu blandt de homofile skabes en fast ideologi. En tankebygning, som kan administrere de undertiden voldsomme kræfter, som ikke længere tåler nogen form for ’undertrykkelse’. Denne homofilosofi er imidlertid ikke i første omgang rettet mod kirken og de kristne. (Den arbejder i dette felt kun sporadisk for at vinde kirkens anerkendelse – ved overtagelse af bispeembeder og en rituel velsignelse af det homofile parforhold -) men homotænkerne retter som et første skridt hele deres opmærksomhed mod den sociale orden.

Imidlertid vil den opmærksomme iagttager hurtigt finde ud af, at ’samfundsordenen’ kun er et nødvendigt første mål. Den homofile verdensorden har - mere end noget andet - kirken på sit program; det er de kristne, den sigter på. Det er ’de hellige’ den fremover vil vende sig imod; ja, den vil være banebrydende i at rejse en forfølgelse af de sande troende…