PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2012-04-20
0384

 

DRONNINGENS UNDERSKRIFT (Kapitel 10)

For få dage siden har jeg i ’et dagligt’ brev på min hjemmeside meddelt, at jeg natten til d. 17. april modtog et Herrens ord i forbindelse med den underskrift, som dronningen om få uger skal sætte på den kongelige anordning, at bryllupper for homoseksuelle herefter kan finde sted foran kirkens alter.

I mit brev kaldte jeg denne natlige inspiration for ’Guddomssvaret’, idet jeg henviste til, at apostelen anvender samme udtryk i Ny Testamente (Rom. 11:4). Det betyder simpelthen, at når der stilles direkte spørgsmål til Gud, svarer Han.

I den kongelige forordning, som dronningen skal underskrive, lyder teksten således: "Vi, Margrethe Den Anden, Danmarks dronning ved Guds Nåde, gør hermed vitterligt…" Eftersom dronningens bekendelse således henviser til Guds Nåde, bør både majestætens egne – og mediernes spørgsmål om ’det lovlige aspekt’ vedrørende dronningens underskrift blive besvaret - ikke af noget menneske – men af Nådens Gud. Svaret lyder sådan:

"Tro ikke, at du alene skal undslippe, fordi du er i kongens palads. Nej, dersom du virkelig tier ved denne lejlighed, så kommer der andetstedsfra hjælp og redning – men du og din slægt skal omkomme. Hvem ved, om det ikke netop er for sligt tilfældes skyld, at du er kommet til kongelig værdighed." Dronningen svarede: "Gå hen og kald alt Guds folk sammen og hold faste for mig, således at I hverken spiser eller drikker dag eller nat i tre døgn, og derefter vil jeg gå ind til kongen, skønt det er imod loven; skal jeg omkomme, så lad mig omkomme" (Ester 4:13-17).

"Den, som fik buddet, gjorde ganske, som Ester have pålagt ham" (v.17).

 

TRE DAGES BØN OG FASTE

Den, der altså vil gøre alvor af dette Guddomssvar, bør mærke sig den givne befaling: "Gå hen og kald alt Guds folk sammen og hold faste for mig (dronningen), således at I hverken spiser eller drikker i tre døgn" (Ester 4:16).

Eftersom jeg bemærker, at befalingen tydeligt er personligt stilet: "Gå hen og kald," gør jeg hermed for mit eget vedkommende alvor af dette og kalder for min del i Herrens navn alt Guds folk i Danmark til i tre dage fra 4.-6. maj 2012 at ’holde bøn og faste for Danmarks dronning’… og jeg vil anmode alle over hele riget at gøre det samme!

Fredag d. 4. maj er vor ’nationale bededag’, som de gudløse har søgt at få afskaffet. Den er imidlertid – tror jeg – for denne anlednings skyld bevaret, og af Herren udset til at være den første bede- og fastedag for Danmarks dronning Margrethe. Den anden af de tre dage, d. 5. maj, er Danmarks befrielsesdag, hvor Guds folk bør søge Herrens Åsyn for, at kirkeministerens ’åndelige besættelsesmagter’ ikke med deres formørkede indflydelse trænger ind på kongens slot – og den tredje dag d. 6. maj, er en triumferende søndag, hvor lovsangen bør stige op fra mange kirker og forsamlinger over land og rige.

I store og små forsamlinger kan Herrens folk samles. "Thi hvor to eller tre er forsamlede om Mit Navn, dér er Jeg midt iblandt dem" (Matt. 18:20).

I forbindelse med den påbudte bøn og faste for Danmarks dronning har jeg otte punkter at betone. Disse omtales i det følgende:

 

1. DRONNINGEN SKAL TALE

Professor dr. Theol. Theodor Jørgensen skriver i artiklen ’Folkekirkens ledelsesstruktur (Kirkeretsantologi 1991) følgende:

"Dronningen kan ikke foretage sig noget imod Folketinget, ministeren eller biskopperne men kun handle på deres vegne."

Hvis dette virkeligt har været tilfældet indtil nu, bør denne udfordrende anledning vise et andet billede. Skriften siger til dronning Ester: "Hvis du virkelig tier i denne situation, vil der komme hjælp andetsteds fra." Øjeblikket fordrer, at dronningen her taler på egne vegne! Både Gud og folket venter at høre dronningens egen mening i denne sag. Derfor må bønnen til Gud lyde, at dronningen her ikke skal tie. Dronningen skal tale.

Den advarsel, der er knyttet til dette påbud, er, at hvis dronningen afslår et give udtryk for sin egen bekendelse, vil Nådens Gud passere tronen og hente hjælp fra en anden kant – men kongedømmet, som ene opretholdes ved Guds nåde, står i fare.

 

2. 40-ÅRSPRØVEN

Den teologiske professor fortsætter:

"Dronningens underskrift er en sidste rest af fyrstekirken."

Lad derfor de kristne overalt samle sig og bede om, at denne ’sidste rest’ af en kristen monarks indflydelse må blive manifesteret.

I disse dage, hvor en ny kirkeordning søges indført, ønsker de troende i Danmark over for Gud og mennesker at give til kende, at de hellere vil have en kristen fyrste (dronningen) end en flok vantro biskopper og præster til i rette øjeblik at sige et myndigt ord.

Et sådant øjeblik er inde, og ordet, som gjaldt Bibelens dronning, Ester, gælder i denne time Danmarks dronning: "Hvem ved, om det ikke var med henblik på en situation som denne, du opnåede kongelig værdighed" (v.16).

Efter 40 år på tronen oprinder prøvens time. Danmarks kristne beder for, at deres dronning må bestå 40-års prøven – at majestæten vil nægte at sætte sit navn under et lovforslag, som er imod kirkens skrift og bekendelse.

 

3. SKRIFTEN PÅ VÆGGEN

I artiklen ’Pilotering i dansk religionsret’ skriver lektor Lisbeth Christoffersen, Ph. D. bl.a.: "Der er nu tale om at gennemføre et opgør med et enevældigt element i dansk religionspraksis. De kongelige ordninger er ikke alene på kanten af Grundlovens § 66 men også af selve religionsfriheden" (Samf. Vidensk. Syn. 2001). Disse truende udsagn, som allerede for mere end en halv snes år siden blev offentliggjorte, nærmer sig nu deres virkeliggørelse; det er en farlig time for Danmarks kongehus. Kun Guds nåde kan bevare Margrethe Den Anden som Danmarks dronning. Må Gud give nåde til, at dronningen kan læse skriften på væggen.

Det såkaldt ’religionspraktiske udsagn’ vil nemlig på godt og letforståeligt ’bibeldansk’ sige: "Øksen ligger ved træets fod…" og (Jesu egen forudsigelse): "så skal da hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden" (Luk. 3:9).

*

Den bøn, som de troende i Danmark nu mere end nogensinde bør bede for deres dronning, er, at majestæten må få nåde fra Gud til at læse alvoren i tidens tegn.

Daniels Bog fortæller om den afvegne perserkonge, der i sin arrogante ligegyldighed og sit tåbelige overmod dristede sig til at ’vanhellige det hellige’. Alle hans ’stormænd’ fulgte med i den himmelråbende overtrædelse.

"I samme stund," fortæller Skriften, "viste der sig fingre af en menneskehånd, som skrev på væggens kalk i kongens palads" (Dan. 5:3). Ingen kunne tyde skriften, før dronningen dukkede op og sagde: "I dit rige findes en mand, i hvem Guds Ånd er… Lad ham kalde!" (v.12) Da Daniel blev ført frem, talte han uden frygt til majestæten og sagde: "Du har vanhelliget det hellige! Derfor er denne hånd udsendt fra Ham, og skriften på væggen står optegnet" (v.24).

Da Daniel tydede skriften, holdt festen op. Ordene på væggen sagde: "Du er vejet og fundet for let! Dit riges dage er talte. Der er gjort ende på dit kongedømme!" (v.26)

Fuldbyrdelsen af dette profetiske ord lod ikke vente på sig. Samme nat stod kongens trone tom! I Guddomssvaret fra Esters Bog lyder advarslen: "Hvis du tier i denne situation, vil dit fædrenehus (kongedømme) gå til grunde (Ester 4:16). Må dronning Margrethe få nåde til at læse, hvad der i denne time ’står skrevet på væggens kalk i kongens palads’!

 

4. KORSVEJEN

De af Danmarks kristne, som i store og små grupper i begyndelsen af maj påtager sig en ’Ester-faste’ for deres dronning, bør bede for majestætens rådgivere. Eksperterne synes nemlig at være både blinde og døve med hensyn til den overhængende fare, der ligger i, at kirkeministeren, som er hovedmanden bag ’vanhelligelsen af det hellige’ (og som nu nævnes som ’eneste underskriver’ af love og bestemmelser) har formået at samle alle kirkelige retninger og foreninger inden for folkekirken for at gennemføre et nyt forslag fra hans hånd: ’En ny styrelse af folkekirken’.

Dronningens rådgivere bør af den grund lytte opmærksomt til kirkeministeriets departementschef, Henrik Nepper-Christensen, som til en tilhørerskare, der bl.a. rummede 9 ud af 10 biskopper, 20 repræsentanter fra landsforeningen af menighedsrådsmedlemmer, 12 fra Indre Mission og kirkeordførere fra samtlige partier samt en repræsentation fra præste- og provsteforeningen, udtalte: "Folkekirkens ritualer kan alene autoriseres gennem en dansk minister."

Dronningens underskrift blev ikke nævnt! Talende – men uvist af hvilken grund!

’Ester-forbederne’ bør derfor mærke sig, at blandt biskopperne sad den dag Kjeld Holm fra Århus, som med hensyn til et kommende homobryllup i Domkirken i Århus til tv-nyhederne (uden at sænke blikket) har udtalt: "Jeg vil gerne være med til at markere, at – for mit vedkommende – 18 års bestræbelser på, at bøsser og lesbiske er ligestillede med heteroseksuelle – har ført frem til et resultat."

Dronningens rådgivere bør henlede majestætens opmærksomhed på, at med dette domkirkebryllup er en uundgåelig korsvej forestående! Danmarks trone skal fremover følge trop enten med biskop Holm og hans håndlangere – eller med den del af kirken, som ifølge Den Augsburgske Bekendelse betragter Bibelen som Guds Ord. Grundloven siger, at dronningen ’skal høre til…’ (§ 6). Enten til dem, der sammen med landets ’omnipotente’ kirkeminister skriver under på Danmarks kirkehistories mest vanhellige håndfæstning – eller til dem, der lægger en dybere betydning i dronningens bekendelse: "Gud bevare Danmark," og som til hver en tid vil nægte at lægge navn og rang og ære til en sådan handling.

 

5. DRONNINGENS FORBYDES AT UNDERSKRIVE

Danmarks troende bør i tre dage påkalde Gud for dronningens personlige forhold til kirkens bekendelse; Den Augsburgske Bekendelse erklærer nemlig i sin 28. artikel og stykke 23 følgende: "Når biskopperne lærer eller bestemmer noget mod evangeliet, da har menighederne en befaling fra Gud, som forbyder at adlyde."

Som det øverste medlem af den evangelisk-lutherske kirke i Danmark, er dronningen personligt undergivet denne nøje udformede artikel i kirkens bekendelsesskrift. Som dronning kan majestæten ikke af nogen verdslig myndighed bydes at efterkomme nogen befaling, men som et personligt troende lem på Kristi legeme må selv den, der sidder på Danmarks trone, efterkomme kirkens reformatoriske bekendelse.

Det vil i dette tilfælde sige (ifølge art. 28:23), at hvis en frafalden, verdsligt indstillet biskop egenrådigt bestemmer noget ’som er mod evangeliet’, da har selv dronningen ’en befaling fra Gud, som forbyder at adlyde’. Med rette kan dronningen altså over for både statsråd og medier, ministre, bisper, provster, præster og paver erklære: "Vi, dronning Margrethe Den Anden, lader os ikke byde af noget menneske, men hvis vor evangelisk-lutherske kirkes bekendelse (som vi af staten er blevet pålagt at følge) giver os ’en befaling fra Gud’, da må vi adlyde.

*

Den befaling, som Danmarks dronning ifølge Den Augsburgske Bekendelse er påbudt at følge, drejer sig i dette tilfælde om et højaktuelt og konkret forbud. ’Hvis en biskop lærer eller bestemmer noget, som er mod evangeliet’, forelægges majestæten i kirkens bekendelse et direkte ’forbud mod at adlyde’.

(Det vil sige, at når biskoppen i Århus meddeler, at han i byens domkirke d. 22. august 2012 vil ’markere’, at ’par af samme køn kan blive gift i kirken på samme måde som par af forskellige køn’, så (iflg. artiklens ordlyd): ’befaler Gud’, at dronningen aldrig med sin underskrift bør fremme en sådan handling).

 

6. DEN SUNDE LÆRE

De kristne, der i Danmark på Store Bededag i maj samles til bøn for Danmarks dronning, bør derfor bede Gud om, at majestæten gives den fornødne indsigt i den sunde lære. Den Augsburgske Bekendelses forbud mod at adlyde århusbiskoppen, Kjeld Holm, er nemlig kun gældende, hvis hans ’lære eller bestemmelse er mod evangeliet’. Hertil siger apostelen i Ny Testamente: "Loven skal bruges… mod dem, der slår deres far og mor ihjel, for drabsmænd og mænd, der ligger i med mænd… efter det evangelium, jeg har fået betroet!" (1. Tim. 1:8-11).

Hvis Århusbispen fremdeles tør hævde, at han ved denne bryllupsgudstjeneste for to mænd ’der ligger i med hinanden’, forkynder evangeliet, kan dronningen naturligvis lytte til de af hendes vejledere, der vil sige det samme. Men dronningen kan også lytte til Ny Testamentes apostel, der erklærer, at det er i overensstemmelse med ’den sunde lære og det evangelium, som han (Paulus) har fået betroet," (v.11) at omtale den ’unaturlige utugt’ i den liste af alvorlige overtrædelser (fadermordere og modermordere’), som ikke (uden omvendelse) kan forenes med ’Åndens helligelse og tro på sandheden’ (2:13).

Dronningen må altså vælge mellem biskop Kjeld Holm eller apostelen Paulus. Majestæten stilles her over for valget mellem én af Danmarks førende homo-bisper, som provokerende bruger sin biskoppelige værdighed og den domkirke, hvis prædikestol er blevet ham betroet, til (som han udtrykker det) at ’markere’ ægteskabet mellem to personer af samme køn – eller Kristi apostel, som i sit nytestamentlige brev siger: "Ifølge det evangelium, som er blevet mig betroet, er det en synd, at mænd ligger i med mænd."

De mange maj-forbedere for Kongens Hus bør i deres tre dages-påkaldelse yderligere tage højde for, at biskop Kjeld Holm udæskende regner det for en sikker sag, at Danmarks dronning bifalder hans domkirke-bryllup for homoseksuelle. For ham er dronningens underskrift intet problem!

Dronningen skal ifølge kirkeministerens plan kongeligt forordne dette bryllup i juni 2012. Derfor har biskoppen sagt til de to giftelystne, homoseksuelle mænd, at de med fortrøstning kan sætte et kryds i deres kalender for lørdag d. 11. august. "Der sker ingen ændringer," har han dermed tilkendegivet; "dronningen skriver under…"

De to mænd, som begge hedder Peter til fornavn, glæder sig. "Det bli’r en kæmpedag," siger de. "Det er vort livs drøm at blive gift i kirken;" de har allerede sendt indbydelser ud – (og ifølge statsminister Helle Thorning-Schmidt skulle de to mænd nødigt skuffes. "De, der elsker hinanden, skal kunne blive gift i kirken," erklærer hun).

Men Paulus bruger et andet sprog. (Den Augsburgske Bekendelse citerer i forbindelsen med det guddommelige forbud mod at adlyde de biskopper, der som Århusbispen lærer mod evangeliet, apostelens ord): "Men om… en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han" (Gal. 1:8).

"I skal faste for min skyld," siger dronning Ester. "I må hverken spise eller drikke nat eller dag i tre døgn; derefter vil jeg handle – selvom det er imod loven!" (Ester 4:16).

 

7. VIL DRONNINGEN TRÆDE I KARAKTER?

Jeg vil slutte med at citere to henvendelser, som jeg har modtaget d. 17. april 2012. Den ene er fra Jørn Nielsen, Næstved, og den anden fra Birgit Christensen, Hjørring. Den første mail lyder sådan:

"Hvis Dronning Margrethe II som både regent og Folkekirkens overhoved nægter at underskrive den modbydelige lov om homoseksuelle vielser, vil hun sandsynligvis have udført sin største bedrift nogensinde – ja, måske i hele monarkiets historie. Hun står således på en moralsk skillevej, og hendes valg: skal, skal-ikke underskrive, vil blive et stykke Danmarkshistorie uden sidestykke.

Bønner vil blive bedt for hende, at hun som landets dronning vil træde i karakter og ikke bare være en ubetydelig kransekagefigur, der pr. automatik føjer dem, "der giver ulykkeslove" (Es. 10:1) og underskriver disse. Tænk, om vor dronning i en afgørende stund vil vise royalt "mandsmod" med et uforfærdet NEJ til en homo-lov, der vil være ensbetydende med at trampe på Guds ord og kaste Jesus, som er Guds ords alfa og omega, endegyldigt på porten.

Dette vil vor lunkne gejstlighed overvejende være uenig med mig i, for den (men ikke alle) vil i stedet sødladent forsikre, at Guds kærlighed også gælder homoseksuelle forhold. Det kan den gøre uden blusel, fordi den selv har forkastet Guds ords absolutte og bindende autoritet og i stedet gjort Bibelens sandhedsværdi relativ efter forgodtbefindende og iht. en rådende folkeopinion.

Et nej fra vor i øvrigt teologisk kyndige og evangelisk oplyste Dronning vil give genlyd udover landets grænser. Utænkeligt, siger de sagkyndige, da det evt. medfører hendes abdikation el. debat om monarkiets afskaffelse. Men hvad så? Hun er jo ansvarlig overfor kongernes Konge og herrernes Herre og skal som den aldrende majestæt, hun nu er, måske alligevel snart møde Ham som øverste inappellable instans – ikke som dronning, men på lige fod med enhver anden synder, hvis eneste redning i dette liv og i al evighed er den korsfæstede og opstandne Frelser som vejen, sandheden og livet i alle livets eksistentielle forhold – og så må det ellers briste eller bære."

Den anden mail er et brev, som en kristen kvinde fra Hjørring har skrevet til dronningen. Det lyder sådan:

 

8. ’KÆRE DRONNING MARGRETHE’

"Med dette ønsker jeg, at fortælle Dem, at De og Deres skønne familie hver dag er med i mine bønner. Jeg takker Gud for, at vi i Danmark har en troende regent, som hvert nytår har turdet bekende denne tro ved at udtale et "Gud bevare Danmark" for hele folket. Må Hans velsignelse hvile over Dem og alle i Deres hus fortsat.

Mit næste anliggende er at fortælle Deres Majestæt, at jeg beder Gud give Dem styrke og mod til at gå imod det lovforslag, som kirkeminister Manu Sareen vil præsentere Dem for i nærmeste fremtid – og som han forventer Deres underskrift på. Jeg har en formodning om, at dette strider mod Deres forståelse af Guds` ord i Romerbrevet kap. 1:24-27. For mig er det ubegribeligt, at en minister vil forsøge at forulempe vores Dronning på den måde.

Ordene i Romerbrevet er utvetydige.

Guds vrede over menneskers uretfærdighed:

v24 Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. v25 De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – Han være lovet til evig tid! Amen.

v26 Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, v27 og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente.

Alle i landet ved, at de homoseksuelle med vold og magt vil vies i folkekirken, selvom Guds´ ord siger, at det vil være en vederstyggelighed for Gud. Gud elsker disse mennesker. De er dyrebare i Hans øjne, men Han hader deres handlinger og det liv de på det område fører. Vores opgave som bekendende kristne er at bede for dem, så de må omvende sig fra deres vildfarelse.

Kære Dronning Margrethe. Vi er mange, som beder for Dem i denne vanskelige afgørelse, beder om, at de må få mod og styrke til at gå imod dette forslag og vise, at den danske Dronning er en bekendende kristen, som står for Guds´ ord, og ifølge grundloven er tilhørende den evangelisk-lutherske kirke’ og dens bekendelse."

(De, som kender kaldet til at efterfølge påbuddet om Store Bededags-Esterfasten, anmodes om at videresende denne artikel til hvert et sted, som har med denne sag at gøre. Selv har jeg sendt artiklen til Amalienborg).