PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2012-06-15
0387

 

LAD OS INDSTÆVNE REGERINGEN!

 

Den 15. juni 2012 var en tung og mørk dag i Danmarks historie; det var dagen, hvor Danmarks Folketing på højtidelig, kongelig forordning (og dermed med dronningens værdige segl og underskrift) meddelte, at lovforslag L.106, der overalt i riget giver homoseksuelle og lesbiske par ret til at blive viet i en dansk folkekirke, trådte i kraft.

Ved den forudgående heftige debat havde 85 af Folketingets medlemmer stemt for forslaget, 24 imod (og 2 hverken for eller imod). Tidligere statsminister, Lars Løkke, og nuværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt glimrede ved deres fravær og deltog således ikke i afstemningen.

En kristen kvinde skrev efter den sørgelige afstemning et bevægende brev til Folketingets formand, Mogens Lykketoft, Folketingets medlemmer og Folketingets læsesal. Brevets indhold (som er blevet mig tilsendt i en personlig mail) lyder: "Denne lov medfører uoverskuelige konsekvenser for Danmark! Vi, som tror på Gud og Bibelen, banker herefter støvet af vore fødder! Må Gud se i nåde til os, og må nu alle troende, bibeltro præster, der kender deres Gud, lyde Ham mere end mennesker – ja, må de endelig indse, at Folkekirken er blevet en teaterkulisse, hvor der ikke længere er plads til forkyndelsen af Guds uforfalskede ord!"

For ret at kunne forstå, hvad de troende i Danmark nu skal gøre, vil jeg i det følgende nedfælde nogle enkle tanker over det velkendte, bibelske afsnit, der så tydeligt fortæller, hvad der for godt 4000 år siden skete i byen Sodoma ved Dødehavet i Israel.

Stedet ligger kun få kilometer fra min egen ørkenbase i Zins ørken, og jeg kan derfor bevidne, hvad jeg med egne øjne ser: Dette tidlige, så frugtbare område (1. Mose 13:10) er i dag forvandlet til en gold, menneskefjendtlig saltsteppe, hvor intet levende (dyr, fisk eller planter) kan gro eller trives; "det er sket," forklarer apostelen, "for at det skal være ’et advarende eksempel’ for kommende slægter" (2. Pet. 2:6) – ja, Ny Testamente betoner i samme afsnit, at byerne Sodoma og Gomorras ødelæggelse (de endte i en ’svovl gennemsyret askehob’…v.6) er sat som et særligt manende eksempel ’for ugudelige mennesker’. Budskabet har altså direkte adresse til samtlige gudløse politikere, der i Folketinget stemte for homo-lovforslaget og til hele flokken af vantro, frafaldne biskopper, der styrer folkekirken mod det sidste, store skisma – ja, Bibelens advarsel henvender sig (uden omsvøb) til de gudsfjendske journalister og magtfulde mediepaver, der med ord og billeder støtter denne nye lov.

 

DEN NØGNE SANDHED

I Bibelens beretning om Sodoma (som der – i den aktuelle situation - er al god grund til at hente frem fra Skriftens første blade) hedder det, at ’Herren sagde: "Sandelig, skriget over Sodoma og Gomorra er stort, og deres synd er såre svar" (1. Mose 18:20, gl. overs.).

Der var altså en opsigtsvækkende reaktion i himlen, da homoseksualitet blev betragtet som den ’normale og generelle livsstil’ i Sodoma. Den (som nogle kalder): ’sandkassedebat’, der har fundet sted i Folketinget, inden homo-lovens endelige vedtagelse og ikrafttræden, genspejler mere end tydeligt, at de danske politikere ikke et øjeblik har regnet med, at der er en Gud foroven, der lyttede til deres ’himmelråbende’ kommentarer.

Resultatet af afstemningen og dronningens bedrøvelige underskrift taler sit eget sprog: "Herren sagde: Skriget over Sodoma er stort." Han tilføjede: "En svær synd ruger over byen" (v.20).

Hvis denne bibelske konstatering er et udtryk for den nøgne og usminkede sandhed om, hvad der egentlig skete i Sodoma og Gomorra, da må samme karakteristik være gældende med hensyn til Det danske Folketings gennemførelse af loven om kirkelige vielser af homoseksuelle.

I det tilfælde er det den rene forførelse, når det homofile samfund lovgiver, som om denne såkaldte ’seksuelle orientering’ blot er en ’lille, uskyldig afvigelse’ fra det normale – ja, at denne (som Bibelen formulerer det) ’naturstridige’ form for seksualitet er ’lige så normal’ som det heteroseksuelle forhold. Da drejer den nye lovgivning sig i virkeligheden om en overtrædelse, der – set ud fra Skriftens indfaldsvinkel – fører til, at et land, en egn eller en by bliver dømt og straffet af Gud.

Det sidste (at homoseksualitet i Bibelen betegnes som ’en alvorlig synd’) bekræftes af Ny Testamentes apostel, der myndigt anbringer ’den unaturlige utugt’ på linje med ’fadermordere, modermordere, manddrabere og menneskerøvere’ (1. Tim. 1:9-10) – ja, erklærer, at enhver, der i sin mangel på indsigt forsvarer det homoseksuelle samliv ’strider mod den sunde lære’ (v.10)… hvilket kort og godt vil sige, at de bisper, præster, ministre og politikere, der godtager og med deres indflydelse fremmer den nye lov, er at betegne som ’vranglærere’.

 

ET ILDEVARSLENDE NÆRVÆR

Hvad efterfølgende finder sted i Sodoma er ikke mindre end skræmmende! Bibelen beretter (i et sprog, som folk kan forstå), at Gud ’ved selvsyn vil undersøge, om sagen virkelig forholder sig så alvorlig, som den forlyder. "Jeg vil personligt stige ned," hedder det i den jævne, bibelske fremstilling. "Jeg vil forvisse Mig om, at de virkelig handler så galt, som det lyder" (v.21).

Et eller andet forfærdeligt var ved at blive udløst over homo-byen ved Dødehavet! En truende skæbne hang som en mørk sky over det homoseksuelle samfund i Sodoma – og det ildevarslende, der var undervejs, var af en sådan art, at Gud Herren (ifølge Skriften) erklærede: "Jeg vil have absolut vished om dette!" (v.21)

Hvis dette samme forhold kan overføres på den aktuelle situation i Danmark, ser det sort ud for det lille land i det høje nord! Da kan det forventes, at Guds nærvær vil være til stede (som en tavs og sammenbidt observatør) ved det første domkirkebryllup, der som bekendt finder sted i Århus d. 11. august, 2012. "Jeg vil stige ned for at se, om de omsætter den nye lov i handling," siger Herren.

*

Det afgørende øjeblik i Sodoma-beretningen kommer først til syne i den ’(dødsensalvorlige) situation, da der tilsyneladende ikke er mere at tale om! "Da vendte mændene sig bort derfra," hedder det… "og drog ad Sodoma til." Det vil sige, at dommen ’allerede havde taget sin begyndelse’; de ’mænd’, som Den Almægtige havde udsendt for at lade straffen ske fyldest, var nu på vej for at ’udrette deres gruopvækkende gerning (Matt. 5:25-27). De var ikke undervejs for at velsigne Sodoma for dens homofile samfundsorden. De havde ikke i sinde at udtale noget smukt og godt og opløftende over byen, der havde hengivet sig til det syndige forhold, som Ny Testamente kalder et ’urent og skamløst begær’ – nej, Guds gesandter havde sat retning mod Sodoma for at lade ild og svovl regne ned over stedet… og det så ikke ud til, at noget eller nogen kunne standse dem. Snart ville homo-byen ligger i ruiner – og alle dens prædikanter, der havde lovet indbyggerne guld og grønne skove, ville for evigt være gjort til skamme.

 

DET GUNSTIGE ØJEBLIK

Netop da skete det udsædvanlige, som selv i denne time atter kan tænde en håbets flamme med hensyn til Danmarks situation! Skriften siger: "Men Herren blev stående foran Abraham!" (v.22)

Som sagt var al samtale ophørt. Der var ikke mere at sige. Alle argumenter både for og imod var opbrugt, og der herskede nu kun denne sære stilhed, der går forud for stormen. Ingen talte. Herren var tavs og Abraham stum! Englene var taget af sted for at udføre deres hverv – og præcis i det øjeblik stod Herren stille! Skriften siger, at Han ’blev stående foran Abraham…’

Abraham var ikke sen til (som Ny Testamente siger: ’at udnytte det gunstige øjeblik’ (Ef. 5:16), Skriften siger jo: "Kald på Mig, medens Jeg er nær!" – og denne anledning lod Abraham ikke være ubrugt. Mosebogen fortæller: "Abraham trådte nærmere."

*

Personligt er jeg af den opfattelse, at dette er den forhåndenværende situation i Danmark, inden Gud slipper Sin harme løs og åbner for de himmelske forrådskamre af dommedagsgløder. Han giver de troende en sidste anledning til – om det er muligt – at afvende den kommende katastrofe.

Hvis der i denne time findes blot en lille gruppe af Herrens folk i Danmark, der vil gøre, som Abraham gjorde, så udtaler Gud det præcise løfte, der kan redde både folk og land fra fortabelsens afgrund.

Budskabet til de danske kristne er klart: I denne mørkets time, hvor dommen hænger som et damoklessværd over land og rige, skal de nærme sig Gud. Tværtimod at holde sig forskrækket på afstand, skal de – på denne onde dag – ’træde nærmere til Gud’. Da vil Han i Sin nåde hjælpe dem til at bede nøjagtigt for det, som nu står nedfældet på Hans guddommelige agenda.

 

GUD STRAFFER OG ØDELÆGGER

Abraham gjorde sig ingen illusioner om, hvad der nu var ved at ske. Han så i øjnene, at alt håb var ude. Ødelæggelsen var bestemt og ville blive udført. Derfor vendte Abraham sig til det dybeste i Guds hjerte. Det, der havde at gøre med Herrens evige retfærdighed. Den uomstødelige kendsgerning, at Gud i Sin harme aldrig slår og sønderriver i blinde. Selv i dommens hede er Gud målrettet og gør forskel på folk…

"Vil du virkelig udrydde retfærdige sammen med gudløse?" spørger Abraham (Vi bør lægge mærke til, at spørgsmålet ikke lyder således: "Vil du virkelig udrydde?") Dette er der nemlig højt uddannede teologer og højt lønnede bisper og provster, der vil bilde folk ind. De fortæller menigheden, at Gud ikke kunne drømme om at dømme, straffe og ødelægge. "Det stemmer jo ikke overens med budskabet om ’en kærlig Gud’," forklarer de. Men deri tager de fejl! Beretningen om Sodoma fortæller, at Gud gør alvor af Sine advarsler. Han dømmer, og Han ødelægger!

… og hermed kommer Abraham til sagen. "Måske findes der halvtredsindstyve retfærdige i byen," siger han og tilføjer: "Vil Du virkelig udrydde dem og ikke tilgive stedet for de halvtredsindstyve retfærdiges skyld?" (1. Mose 18:24)

Herrens svar falder på stedet. Gud siger: "Dersom Jeg finder halvtredsindstyve retfærdige i Sodoma, i selve byen, vil Jeg for deres skyld tilgive hele stedet…" (1. Mose 18:26).

Dette guddommelige løfte er i dag for mig det væsentligste: Findes der i Danmark 50 retfærdige, der vil gøre noget ved denne sag? Jeg betoner, at jeg her ikke taler om 50 retfærdige, som vil bede for denne sag. Ej heller 50 retfærdige, som vil tale om den eller skrive om den. End ikke 50 retfærdige, der vil ’yde en lille tæremønt’ for at stille deres egen samvittighed tilfreds…

Nej, de retfærdige, som jeg her taler om, og som Gud (det er jeg overbevist om) søger efter med lys og lygte, er dem, som apostelen Jakob så nøje beskriver. Altså ikke blot dem, der er ’retfærdige’ – men dem, som er retfærdige på den måde, at de udfører troens og retfærdighedens gerninger…

Jakob siger: "Vær Ordets gørere og ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv (1:22).

Han fortsætter: "Sådan er det også med troen; hvis den ikke har gerninger, er den i sig selv død!" (v.17) Han tilføjer: "Du tror, at Gud er én; deri gør du ret; det tror de onde ånder også – og skælver" (v. 19-20).

Apostelen slutter: "Men ønsker du, tankeløse menneske, bevis for, at tro uden gerninger er gold? Blev ikke vor fader Abraham retfærdiggjort af gerninger, da han bragte sin søn Isak på alteret?

Du ser altså, at troen virkede sammen med hans gerninger, da han bragte sin søn Isak på alteret, og troen virkede sammen med hans gerninger, og ved gerningerne nåede troen sin fuldendelse, og således blev det skriftord opfyldt, som siger: Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed, og han blev kaldt Guds ven" (22-23)

*

Ifølge denne fremstilling af det stærkt debatterede, bibelske begreb, der kaldes ’retfærdiggørelse’, synes troens gerninger (ifølge apostelen Jakob) at være selve beviset på, at et menneske er retfærdigt i Guds øjne! Det chokerende ved denne forklaring vil for adskillige være, at ’Guds venner’ ikke i første omgang tælles blandt de mange ’rettroende’, (der på stedet og med mange ord kan forklare ’hemmeligheden ved retfærdiggørelseslæren’) – men i højere grad blandt dem, som i deres efterfølgelse af Kristus kommer ind i et liv, der er fyldt med troens indsats! For at sige det rent ud: Spørgsmålet om sjælens frelse er i så tilfælde ikke kun et spørgsmål om den passive tro – men et spørgsmål om ’den tro, der virker sammen med gerninger’ (Jak. 2:22).

 

STIL REGERINGEN TIL ANSVAR

Hermed kommer jeg til mit egentlige ærinde! Hvad gør vi som troende i Danmark over for den gudløse lov og det fremmede ritual, som d. 15. juni er blevet ophøjet til ’ikrafttræden’ over det ganske rige? Hvorledes stiller nationens sande og oprigtige kristne sig til denne Sodoma-udfordring, der i sidste instans vil bringe Herrens mishag over kirke og folk? Eller sagt med andre ord: "er der 50 troende mænd og kvinder i dette land, som sammen med mig vil indstævne den siddende regering til (personificeret i dens statsminister, socialminister og kirkeminister) at møde i byretten i Domhuset i København for at afgive forklaring på det grundlovsbrud, som her er sket – og for med en efterfølgende retssag for øje at få gjort alle disse politikere, bisper og præster ansvarlig for den antikristelige handling, som de her har begået?

De, som vil være med til at indstævne de tre ministre, skal sende en mail til johnynoer@hotmail.com med følgende indhold:

1) Fulde navn
2) Fødselsdato
3) Bopæl: Gade, Husnummer, evt. etage/sal, Postnummer & Bynavn.
4) Telefonnummer
5) Profession
6) E-mail adresse (også selvom den fremgår af den afsendte e-mail)

Stævningens indhold kan læses under ’Retssagen’ med titlen ’STÆVNING’ (klik på et af ordene). Som listen på ’medstridere’ øges, vil jeg fremover gøre rede for, hvorledes vi videre kan gribe sagen an – og hvad dette (for dem, som fortsat vil stå med i kampen) vil indebære for den enkelte.


Johny Noer