PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2015-04-30
0407

 

IDEOLOGISK INFICEREDE TEOLOGER

Et slående eksempel på, hvordan ideologisk inficerede teologer kan ’arbejde sammen’, er den underlige ’håndsrækning’, som Det danske Bibelselskab i 2007 –udgivelsen ’Den Nye Pagt’ giver hagekors-’oversætternes’ 1940-udgivelse, ’Die Botschaft Gottes’. Det drejer sig om den gådefulde baggrund, hvorfor Det Tredje Riges ’oversættere’ ikke gerne ville omtale jøden Judas’ forræderi. Hvad var det, der fik dem til at gå som katten omkring den varme grød, når Judas-forræderiet kom ind i billedet?

Ved en nærmere undersøgelse viser det sig, at grundteksten på et sted i Matthæusevangeliet (hvor forræderens præcise løn omtales) forefinder begrebet ’jøderne’ med benævnelsen ’Israels børn’. Da denne benævnelse samtidig er en konkret opfyldelse af en profeti i Gamle Testamente, så havde de tyske ideologer ikke nogen anden vej end at sløjfe hele denne tekst. Den skulle ikke forekomme i dette nye ’Volks-testamente’. Sådan som ’jøderne’ skulle renses ud af Den Hellige Skrift – sådan måtte ej heller et begreb som ’Israels børn’ forekomme. At dette er forklaringen bevises faktisk i den danske ’Hitlerbibel’, hvor man ikke har kunnet tillade sig at smide hele afsnit af Ny Testamente i papirkurven. Men det ord, som ifølge de politisk-inficerede ’oversættere’ var ondets rod: Benævnelsen ’Israels børn’ – det kunne de danske teologer ubemærket få sneget ud af teksten. Dermed var ’samarbejdet’ ført til ende. Formålet var nået. Hitlers ’jødefri’ Ny Testamente havde fundet sine efterfølgere i Danmark, hvor et ’Israelsfri’ Nyt Testamente blev sendt på gaden af de folk, som et par år senere trådte i skranken for, at par af samme køn kunne ægtevies foran kirkens alter.

Lad mig forklare:

En af Bibelens mest enestående forudsigelser er profeten Zakarias’ fremtidsvision om det sørgelige forræderi, som fandt sted i sidste smertefulde timer af Herren Jesu liv. Ny Testamente beretter, at ’en af de tolv, Judas Iskariot, gik til ypperstepræsterne og sagde: Hvad vil I give mig for at forråde Ham til jer?" Da talte de tredive sølvpenge op til ham. Og fra da af søgte han en lejlighed til at forråde Ham’ (Matt.26:14-16).

Dette afsnit er fuldstændig fjernet fra den tyske 1940-’oversættelse’. I beretningen om den senere tilfangetagelse af Jesus i Getsemane Have, er det i den forbindelse besynderligt, at den tyske Hitlerbibel udelukker kun én sætning. Det er det 5. vers i Johannesevangeliet det 18. kapitel, hvor der står skrevet ’også Judas, som forrådte Ham, stod sammen med dem’. Ingen ved med sikkerhed, hvad der fik de tyske nationalsocialistiske teologer til at fjerne netop disse få linjer… men det er, som om de finder ’et eller andet’ i Ny Testamentes beretning om ’forræderiet’, som de ikke gerne vil omtale.

I grunden skulle det jo passe fint i SS-teologernes antijødiske program spottende at få udpeget ’en jøde, som forræder en jøde’ (hvilket faktisk bevises ved, at de skriftlærde med et røde hagekorsarmbind bryder deres eget princip omkring den ’jødefri’ Bibel ved i samme afsnit nøje at fastholde den del af originalteksten, der fortæller, at det var ’die jüdischen Tempeldiener’ (jødernes tempelvagter’… v.12, der arresterede Jesus). Men historien om Judas’ forræderi vil de ikke have noget med at gøre.

Spørgsmålet er, hvad grunden kan være til dette?

Årsagen synes imidlertid at kunne skimtes, da det fremgår af Det Tredje Riges Ny Testamente, at efter at Judas (ifølge grundteksten) har kastet de tredive sølvpenge tilbage i Templet (Matt.27:5) – så citerer Matthæus omhyggeligt den gamle profet, Jeremias, der siger: "Og de tog de tredive sølvpenge, den pris, Han blev vurderet til, Han, der blev vurderet, at Israels børn – og de gav dem for pottemagermarken (v.9).

Også dette afsnit er i den tyske Hitlerbibel forsvundet fra Det nye Testamentes blade – og hvis man vil have svar på, hvorfor nazi-teologerne så flittigt har brugt saksen netop på dette sted, skal man gå til den danske ’Israelfri Bibel’. – ’Den Nye Pagts’ danske ’oversættere’ har ikke kunnet tillade sig at fjerne hele afsnittet – men ’Israels navn’ har de kunnet strege ud! Derfor hedder det i den danske ’Hitlerbibel’ (med henblik på teksten: ’Han, der blev vurderet af Israels børn… Matt.27:9): "Det var det, folk syntes, han var værd." Ordet ’Israel’ er revet ud af teksten… og netop heri kan forklaringen på ’Judas-forræderiets’ manglende omtale i det tyske, antisemitiske skrift findes. Det var i 1940 ikke på nazi-ideologernes agenda, at den farlige forudsigelse om ’Israels børns’ andel i disse begivenheder skulle nævnes. "Israels børn’ var jo et andet navn for ’jøderne’ – hvilket den danske ’rensede’ Bibel kommer let og elegant uden om, ved bare at sige: "Det var det, folk syntes, Han var værd…"

*

Denne fremstilling af et moderne forræderi over for den bibelske tekst er ikke noget isoleret eller enestående eksempel. Ny Testamente siger, at når ’den lovløse åbenbares, så skal han komme med al løgnens magt’ (2.Thess.2:8-9, gl. oversættelse)… hvilket vil sige, at hele hans arsenal af løgn og bedrag vil blive anvendt.

Her bør danskerne nok være særlig agtpågivende over for ikke blot teologernes bedrag men ideologernes løgn! Især hvis teologerne er blevet ideologisk inficerede. Der var fornemme tyske teologer under 2. Verdenskrig, som løftede højre arm (ombundet med et hagekorsmærke) og råbte: "Heil Hitler!" Disse arbejdede intenst på at fremstille ’en jødefrit’ (judenrein) Bibel. Hvor trist det end er at må se dette ulykkelige forhold i øjnene, så har Danmark et sådant ’Israelfri’ Nyt Testamente liggende i kirkerne i dag. Det er på mange måder et dokument på den teologiske baggrund for en farlig ideologi, der søger at etablere det homofile samfund i både kirken, dens skrift og bekendelse og dens indflydelse blandt det danske samfunds folkevalgte medlemmer til folketinget.

Af den grund må analyser af denne art (ideologisk inficering af teologer) få danske troende alle vegne til at indse timens alvor, så at en fælles og stærk modstandsbevægelse kan rejses…

Et af de stærkeste, profetiske afsnit i Ny Testamente er historien om den gamle jøde, Simeon, der – som det hedder – ’ventede på Israels trøst’. (Luk.2:25-32). Dette usædvanlige navn for den kommende Messias er gået over i historien. Beretningen gør ikke så lidt ud af, at Helligånden var over denne mand, så at han ’tilskyndet af Ånden’ på et bestemt tidspunkt gik op til Templet i Jerusalem. I samme øjeblik bragte Josef og Maria barnet Jesus til helligdommen for at ’gøre med det, som det var skik efter loven’ (v.28). Simeon tog den lille i sine arme og kaldte Ham for ’en herlighed for Dit folk, Israel" (v.12).

Alt dette er for stor en mundfuld at sluge for Hitlerbibelen. Den stryger omtalen af ’Jerusalem’ og ’Templet’, ’loven’ og naturligvis… Messias-benævnelsen: ’Israels trøst’, som ændres til ’das Reich Gottes’ (Guds Rige). De to andre steder, hvor Israel er nævnt i samme afsnit, er det i nazi-bibelen fjernet eller erstattet med et andet udtryk. Simeons ord om Jesus: ’Du skal blive en herlighed for Dit folk, Israel’, er af de antisemitiske teologer ændret til: ’Das Heil für alle, die seiner gewartet’ (frelse for alle, som venter på ham).

’Den Nye Aftale’ følger i samme spor! De tre gange Israel er nævnt i beretningen om Simeon i Jerusalem, er navnet (på samme måde som i Hitlerbibelen) strøget. Det stærke profetiske udtryk, at ’Simeon ventede på ’Israels trøst’ bliver gengivet med, at han så frem til, at ’jøderne skulle blive frelst’ (Luk.2:25); der er imidlertid en stor forskel på, at vente på en person (’Israels trøst’, som er Messias) – og så en begivenhed, der endnu ikke har fundet sted! Ja, i så tilfælde har Herren ikke opfyldt sit løfte til den gamle Simeon, for jødernes frelse er endnu en fremtidig begivenhed!

Da den jødiske stat var en realitet, og Israels navn atter kom på landkortet, udtalte den muslimske leder, muftien af Jerusalem, Hajd Amin-al-Husseini, der havde været en nær ven af Hitler: "Hele den jødiske befolkning i Palæstina må udslettes eller drives i havet. Allah har betroet os det sjældne privilegium at afslutte det, Hitler begyndte" (Grant: ’The blood of the moon, Brentwood ’91). I 1956 (i forbindelse med den arabisk-israelske krig) gav Egyptens præsident, Gamal Abdel Nasser, udtryk for den samme indstilling: "Lad os slette Israel af landkortet!" Samtlige palæstinensiske ’befrielsesgrupper’ vil have Israels navn fjernet. Libyens diktator, Moammar Gaddafi førte samme sprog. Syriens præsident Bashar-al-Assad og Irans tidligere præsident, Ahmadinejad, ønsker ikke Israels navn nævnt. Samtlige klassiske antisemitiske skrifter: ’Talmud-jøden’ af August Rohling, ’Den internationale jøde’ af Henry Ford, ’Mein Kampf’ af Adolf Hitler, ’Zions Vises protokoller’, ’Hitler-Bibelen’: ’Die Botschaft Gottes’ af 1940 – alle giver udtryk for den bibelske forudsigelse: ’ej mere skal man ihukomme Israels navn’ (Salme 83:5). Til denne lange række af Israels-fjendtlige personer, benægtelser og skrifter, kan nu tilføjes Det Danske Bibelselskab, som har udgivet et Nyt Testamente, hvor Israels navn konsekvent er fjernet fra Den Hellige Skrifts blade…

(Hitlerbibelen nr.12)

I foråret 1941 udkom i Tyskland en ny udgave af de nytestamentlige skrifter under titlen: ’Die Botschaft Gottes’. Med det sprogbrug, som anvendtes i Hitlertiden, blev dette værk også kaldt ’Volkstestament’ (Folkets Testamente). Der blev gjort ’kanonisk fordring’ på denne ’oversættelse’ – imidlertid blev læseren samtidig oplyst om, at det drejede sig om et ’udvalg af afsnit fra Ny Testamente’. "En krigsindsats af tysk videnskab!" hed det. Udvælgelsen af ’de egnede bibelafsnit’ forløb efter følgende parole: ‚Alle jene Formulierungen und Gedankengänge, die der neuen Lebenswirklichkeit… der Weltanschauung des Nationalsozialismus nicht mehr gerecht werden, sind auszumerzen’. (Alle den slags formuleringer eller tankegange, der ikke harmonerer med Nationalsozialismens nye livsvirkelighed eller verdensanskuelse skal udryddes). Det vil sige, at alt, hvad der havde at gøre med jøder eller Israel skulle ryddes af vejen). Altså et ’jøderent’ eller ’Israel’frit’ Nyt Testamente. Ordet ’auszumerzen’ anvendes, når det drejer sig om ukrudt, rotter, misforståelser eller en ond og fremmed ånd. Det er den linje, som Hitlerbibelen fulgte – og det er samme ’udryddelses-program’, som synes anvendt i Det danske Bibelselskabs seneste Nye Testamente: ’Den Nye Aftale’. Navnet Israel er fjernet… udryddet med hård hånd. Rykket op med rode som var det ukrudt.

Når Jesus f.eks. sender sine disciple ud med ordene: "Gå til de fortabte får af Israels hus’ (Matt.10:6) – så er det en sætning, som Hitlerbibelen aldrig ville være i stand til at godtage; den passer ikke til den nye ordens verdensanskuelse. En sådan formulering skal udryddes.

Den Nye Aftale kan i dette tilfælde ikke tillade sig at stryge hele afsnittet om de fortabte får af Israels Hus – ’oversætterne’ kan kun omskrive ordene ’Israels Hus’ til ’det jødiske folk’ (Matt.10:6). Om det virkelig er Jesu Ånd, som gennemtrænger denne nye formulering: ’I skal opsøge de mennesker i det jødiske folk, der ellers ville gå fortabt’, forbliver et ubesvaret spørgsmål. Den slags ’fremgangsmåde’ (’opsøge jøder’) kan bruges i det evangeliserende arbejde blandt folk fra nationerne. I Israel vil ’metoder’ af den art blive anset som ’proselytisme’. Man aner ’lejesvendene’ i baggrunden. Dem, der gør jobbet i stedet for hyrden – og den omsorg og smerte, der ligger bag ordene ’de fortabte får af Israels Hus’ er gået tabt.

Man mærker den ånd, som ligger i det tyske ord ’ausmerzen’. Ordet ’Israel’ skal med alle tænkelige former for fordrejelse ryddes af vejen! Et nyt ’rent’ Ny Testamente skulle fremstilles. Renset for al slags ’ukrudt’. Derfor: Ordene ’Israels Hus’ er rykket op, kastet bort og erstattet med lejesvendens proselytisme. Nazisterne fjernede ordet helt – det, som de danske teologer har gjort, er næsten værre!