PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2015-05-07
0408

 

LAD DER BLIVE DREJET EN FILM

Der er en røst, der ikke kan forstumme. Den taler stadig i det fjerne og høres i det nære. Den kan lyde som en hvisken og dundrer som torden. Der lyttes til den i slot og vrå – og den taler højt i hjerternes stilhed. Nogle holder sig for ørerne, når den toner frem, andre kan ikke få nok af det budskab, den bringer. Den fremkalder raseri, slagsmål og knalden med dørene, og den kan få folk på knæ i en helhjertet overgivelse til Gud. Ingen kan standse dens hastige udbredelse over jorden. Dens forkyndelse spredes time for time over satellitter, og titusinder af flimrende skærme modtager dens ord og billeder.

Det er et menneskes røst, der høres…

Alle apostolske tidsaldres mest dominerende skikkelse: Saulus fra Tarsis også kaldet Paulus. Kristi budbringer til hedninger og jøder, konger, præsidenter og alle folkeslag under himlen. Ham, som skrev to breve til Korinth, lyslevende dokumenter, der aldrig kan gå i glemmebogen!

Det er denne usædvanlige mands ord og breve, som jeg har på hjerte på ny at bringe frem i lyset. Det vil sige, at lade deres særegne udfordring nå nogle ganske bestemte menneskers bevidsthed. Altså ikke som en tilfældig udspredning af en (i mine øjne) kostbar, guddommelig sæd – men som en kontant henvendelse, der er direkte, personlig og ikke til at komme uden om. Det er mit ærinde med disse linjer…

Den, der vil begynde at fortælle denne mand, Saulus fra Tarsus’ historie, og som dermed vil bringe glimt fra hans liv og virke, bevæger sig fra første færd ind på et område, hvor vinden suser på et højt-hævet og overjordisk plan; det underfulde hænger i luften! Meget af det, som her skal berettes, går simpelthen ikke naturligt til – og det er netop hensigten med denne ’pludseligt forekomne’ skildring. De, som indfanges af deres ’helt anderledes’ indhold, bør fra første færd forstå, at ’den Gud, der kalder’, har noget for. Der er en hensigt med, at disse linjer netop nu skal læses; der er et overordnet formål med, at de pludselig melder sig.

Denne unge, markante farisæer, der er som drevet af en jødisk lov-lidenskab, der med den mørkeste, mest hadefulde fjendskab har vendt sig mod én i forvejen forfulgt og fordreven ’sekt’ af troende landsmænd… og som da pludselig drejer som på en tallerken og bliver en ligeså helhjertet leder og apostel for dem, som han tidligere efterjog over den halve verden, er et levende mirakel.

"I har jo hørt om, hvordan jeg tidligere levede i jødedommen, at jeg til overmål forfulgte Guds kirke og ville udrydde den…" skriver han i sti brev til Galaterne (1:13). "Jeg var en forfølger og en voldsmand," tilføjer han et andet sted (1.Tim.1:13). "Jeg var hebræer af hebræere, lovtro farisæer, nidkær forfølger af kirken…" (Fil.3:5-6). – "Jeg var personligt ukendt af de kristne – kun hørte de sige: ’Han, som før forfulgte os, forkynder nu den tro, han før forsøgte at udrydde" (Gal.1:23).

Den mand, som Den opstandne Herre havde udvalgte og lagt sin hånd på med henblik på, bl.a. at sende ham til Korinth, for dér at rejse op en menighed, der (hvad angår den belæring, som den modtog) i dag rejser sig som et funklende fyrtårn blandt nationerne. Hvad menighedens Herre gennem denne jødiske tjener betroede de kristne i Korinth, og hvad denne Guds udvalgte apostel skrev fra Korinth til andre menigheder, gengiver den præcise, guddommelige tanke med det begreb, som Paulus betegner med ordet ’ekklesia’. Kirken…nøjagtig den formulering, hvormed Ny Testamentes to breve til Korinth indledes: "Til Guds ekklesia (kirke) i Korinth!" (1.Kor.1:2 og 2.Kor.1:2).

Tredive år var denne Kristi apostel undervejs med evangeliet. En bevægende og på mange måder forfærdelig livsrejse. Hvem blandt de mange, som i deres åndelige armod hæver sig over ham, og som i deres afstumpede mangel på åbenbarelse kan måle sig med ham? Hvem af hans utallige, supermoderne modstandere, som ved deres blanke skriveborde eller flot udskårne prædikestole tør udtale alle mulige nedsættende bemærkninger om hans forkyndelse, kan ved afslutningen af deres tilværelse her på jorden nedfælde de linjer, som Paulus skrev i sine sidste timer: "Mit blod skal snart udgydes, og tiden er inde, da jeg skal bryde op. Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig – og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til Hans (Kristi) tilsynekomst" (2.Tim.4:8).

Hvem af de tusinde, magelige velfærdsprædikanter eller titusinde højt betalte embedspræster tør fortsat – stående overfor disse linjer, hvor den ringeagtede og forhånede apostel afsluttende indanker sin sag under ’Herren, den retfærdige dommer’ – udtale et eneste nedsættende ord?

… lad der ’på den dag’ (som Paulus omtaler) blive drejet en højkvalitets, billedskarp, dokumentarisk film om denne bøjede skikkelse, der udholdende og møjsommeligt med et par sjældne rejsefæller baner sig vej gennem sandstorm og hede, over øde strækninger (med en svagt bevæbnet eskorte) hvor landevejsrøvere og hjerteløse banditter holder til. Lad optagelserne hvile på de rå og blodtørstige barbarer, der skånselsløst overfaldt ham i by og på land. Lad denne evighedsfilm (som et altafgørende vidnesbyrd) følge hans færd og i nærbilleder beskrive, hvad apostelen mener, når han til sit forsvar udbryder: "Jeg har slidt og slæbt, tit været i fængsel, fået slag i massevis – ja, jeg har været i livsfare mange gange." Lad denne mange timers gribende dokumentarfilm fortælle, hvad det betyder, når Paulus beretter: "Af jøderne har jeg fyrre gange fået fyrre slag minus ét, jeg har fået pisk tre gange, er blevet stenet én gang, har lidt skibbrud tre gange, jeg har drevet rundt på det åbne hav i tre døgn… ofte haft søvnløse nætter, lidt sult og tørst, døjet kulde og manglet klæder…" (2.Kor.11:23-27).

Ja, lad denne film blive produceret af de mest talentfulde engle… eller bedre, lad jordens apostle og profeter – ja, hele Kristi legeme her på jorden stå sammen om dette projekt, og lad os lave den film (med denne første hedningeapostels ophøjede belæring) på denne side af evigheden, så at alle de onde tunger, der har sværtet denne mand til, må tie og omvende sig og blive frelst…