PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2015-05-14
0409

 

ÆRMEKJORTELEN

Over ærmekjortelen var der noget kongeligt. Som kvinde bar Tamar dem, fordi ’hun var kongedatter’ (2.Sam.13:18). Når en mand bar den, var der noget præsteligt. Den lange ærmekjortel var tegnet på, at der var noget medfødt, rent og udvalgt, som hævede sig over de ligestillede omgivelser. Om dette siger Skriften: "Israel elskede Josef mest… han lod en lang ærmekjortel lave til ham" (1.Mose 37:5).

Der herskede ikke ligestilling blandt de 12 mænd, der regnes for Israels patriarker. Da Moses på sit dødsleje velsignede Israels stammer, sagde han om Josef: "Den nåde, der er fra Ham, der bor i tornebusken… skal komme over Josefs hoved, over issen på fyrsterne blandt brødre" (5.Mose 33:16).

Da Josef som ung dreng fortalte sine brødre om sin første drøm (at brødrenes neg på marken skulle bøje sig for hans) råbte Jakobs sønner: "Skal du måske være konge og hersker over os?" Og de hadede ham endnu mere på grund af hans drømme" (1.Mose 37:8). Ordene ’endnu mere’ henviser til det had, de allerede havde til Josef, fordi hans far, Jakob, ’havde ladet lave en lang ærmekjortel til ham’ (v.4). Fra den dag kunne Josefs andre brødre ’ikke tale venligt med ham’ (v.4). Josefs far, Jakob, skældte ham også ud for den drøm, drengen havde haft, hvor han ’havde set solen, månen og elleve stjerner bøje sig for ham’ (v.9).

"Skulle jeg og din mor og dine brødre virkelig komme og bøje os for dig?"… skændte Jakob strengt ’men han glemte ikke drømmen’ (v.11) – "Der kommer den drømmemester," råbte brødrene da Josef bragte dem proviant i ørkenen. "De rev ærmekjortelen af ham (v.23), solgte ham for tyve shekel (’det var, hvad de vurderede ham til’… Zak.11:13, Matt.27:9) – de slagtede en gedebuk, dyppede kjortelen i blodet, sendte den til deres gamle far med ordene: "Den har vi fundet." Jakob brast i gråd. "Et rovdyr har ædt ham," græd han. "Hans sønner og døtre kom for at trøste ham" (v.35).

*

Hvad der sker omkring menneskenes børn i disse afsluttende tider betegnes af mange som ’sygt’. Lovgivning, medier, undervisning, kirkens forklaringer… mange siger: "Det er sygt." Andre siger imidlertid: "Det er godt." Det kommer an på med hvilke øjne man ser på tingene. Om dette siger Skriften:

"Ser du med dødeliges øjne? Ser du som mennesker ser?" (Job 10:4)

Hvis der er noget sted i Bibelen, hvor oversættelsen ikke kommer til sin fulde ret, så er det her. Den hebraiske tekst siger: "Ser du med kødets øjne?" – og af en eller anden dybere åndelig årsag, så kan dette udtryk ’kødets øjne ikke erstattes af nogen mere moderne og mere ’letforståelig’ forklaring. Udtrykket: "Kødets øjne’ beskriver med et glimt af ufattelig åbenbarelse det begrænsede, kortsynede, egocentriske og fortabt-menneskelige syn, som ikke er i stand til at fatte det evige og guddommelige, Den Almægtiges råd og suveræne frelsesplan. De, der kun ser ’med kødets øjne’ er dømte til at ’gå al kødets gang’. Gravens forrådnelse venter dem, og de har aldrig skuet livets lys. Med udtrykket: ’Kødets øjne’ finder Jesu udsagn pludselig en ny forståelse. Han siger: "Øjet er legemets lys, hvis derfor dit øje er sundt, er hele dit legeme i lys, men hvis dit øje er sygt, er hele dit legeme i mørke…" Jesus slutter: "Hvis nu det lys, der er i dig, er mørke, hvor stort bliver så ikke mørket" (Matt.6:22-23). ’Kødets øje’ er dybest set ’et sygt øje’. Den, for hvem en ny fødsel har fundet sted ’kan se Guds Rige’ – og hans øje er et sundt øje. Hvis mørket i det syge øje er stort, da er lyset i det sunde øje endnu mere overvældende stort. Det er ’livets lys’. Det er ’det sande lys, som oplyser hvert menneske, og som er kommet til verden; det lys er Herren Jesus!

*

"Den, der ikke samler med mig, spreder" (Matt.12:30). "Den, der tjener Mig, skal følge Mig, og hvor Jeg er, dér skal også Min tjener være" (Johs.12:26).

… det er altså ikke kun et spørgsmål om ’at samle’. Hvor positivt og ’evangelisk rigtigt’ det end kan se ud, og uanset med hvilken iver en sådan ’samlende og forenende gerning’ udøves, så forbliver det afgørende spørgsmål, om det er Herren, der er i færde med at samle (på det sted og i den time). Det afgørende ved den gerning, som de enkelte af Herrens tjenere og tjenerinder udfører i denne time og i det område, som er blevet dem betroet, er dette: Samler de med Herren? Thi Jesus siger: "Den, der ikke samler med Mig, spreder" – og Han forklarer denne så vigtige sag med ordene: "Hvor Jeg er, dér skal også Min tjener være." Tegnsætningen i denne sidste linje betoner den grammatiske stedsangivelse med udtrykket ’dér’, der ikke efterlader nogen mulighed for at undslippe den kendsgerning, at Herren taler om et præcist sted. Det vil med andre ord sige, at ingen af Herrens tjenere eller tjenerinder med god samvittighed kan tillade sig at være to steder på én gang. Med ordene: "Hvor Jeg er, dér skal også Min tjener være," er sagen afgjort; Kristi efterfølgere skal samle, hvor Herren selv samler – og gør de ikke det, er al deres velmenende aktivitet ikke blot nyttesløs men den er direkte hindrende for Guds værk; den ’spreder’…

 

ISLAMS SPLITTELSE. Hvis der er én ting, der råder Islams krigsomtumlede verden som en mare, så kan denne ’ene sag’ føres tilbage til de anspændte sekunder, hvor Muhammed trak vejret for sidste gang! Det er her, at den store blodudgydelse begyndte! Det er i det minut, at den nu verdensomspændende splittelse kom til verden. Det er Muhammeds død, der er adskillelsens årsag. Muhammed var et menneske – og han måtte som alle andre mennesker forlade denne verden. Muhammed måtte dø.

Ingen havde egentlig forudset dette. Kan hænde ikke engang Muhammed selv… og dog, den 63-årige Muhammed måtte have været klar over, at det lakkede mod enden. Det samme gjaldt dem, der stod omkring hans dødsleje – men det var som om alle var både døve og blinde over for denne udgang af Muhammeds tilværelse, hvori han havde overlevet tre dødsensfarlige attentater. Spørgsmålet blev derfor ikke omtalt: Hvem skulle være Muhammeds efterfølger? Hvem skulle overtage hans stilling som ’profeten’? Hvem skulle føre Islam videre? Disse spørgsmål er endnu ikke – til dags dato – besvaret – og derfor flyder blodet. Sunnier og Shi’iter kæmper mod hinanden. Der gives i de to lejre ingen skånsel. Muhammeds tavshed i dødens time er årsagen til den ’kamp på livet’, som i dag river Islams troende fra hinanden.