PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2015-05-21
0410

 

HVOR HOLOCAUST-RØGEN STIGER OP FRA DYBET

Ingen tør i dag benægte, at antisemitisme og fjendskabet mod Israel i så mange årtier efter Anden Verdenskrig (og derefter Berlinmurens fald) er et voksende og absolut graverende problem i Europa og den øvrige verden. Derfor må ethvert forsøg på at bekæmpe dette snigende spøgelse kun kunne hilses velkommen, og ingen røst inden for det danske kirkeliv bør noget sted hæve sig i noget som helst forsvar for et skrift, der går dette onde ærinde! Som i nationalsocialismens Tyskland, bør der også i vor tid og i vort land træde mennesker frem, der med fare for at miste deres gode ry og rygte, ikke holder sig tilbage fra at melde sig i rækkerne af den troens modstandsbevægelse, der er parat til at bekæmpe enhver form for antisemitisk-inficeret tankegods – ikke mindst, hvor det drejer sig om teologiske jøde- og Israelfjendtlige ideer, der varsler en kirkes endelige frafald.

Hvor en nations ’intelligens’ i det store og hele forsages, og endog de teologiske fakulteters religiøs-etiske traditioner langsomt undermineres – ja, hvor den sådan ildevarslende ’udglidning’ finder sted, at en fordummende ligestillingsideologi får overhånd, dér kan alverdens sekteriske belæringer få indpas!

Af den grund er det ikke upassende at undersøge, hvad der i Hitlers Tyskland førte en betydelig del af den evangelisk-protestantiske kirke til den afgrund, hvorfra Holocaust-røgen steg op fra dybet. En sort fortid hviler over den del af den evangeliske kirke – og hvis skyggerne fra den periode atter begynder at røre på sig, bør ingen sand Kristus-troende noget sted lade disse gemene gespenster vandre frit omkring. Da er øjeblikket kommet, hvor de skal stævnes og stilles til regnskab for deres farlige hensigter. I den forbindelse er det tankevækkende, at biskoppen over Lolland-Falsters Stift ikke holder sig tilbage fra at citere en dansk forfatter, der sammenligner de begivenheder, som præger vor tid, med den kønsidentitetspsykose, der herskede i Berlin kort før udbruddet af Anden Verdenskrig.

Den første linje fra Bibelselskabets seneste oversættelse af Det Nye Testamente, som gennem en pressemeddelelse i 2007 kom til offentlighedens kendskab, sendte chokbølger gennem det kirkelige landskab. Den er hentet fra Galaterbrevets det 5. kapitel og burde få samtlige kirkegængere til at udvandre, når denne tekst oplæses 14. søndag efter trinitatis!

Hvis nemlig denne ene offentliggjorte linje er eksemplet på, hvorledes den øvrige oversættelse er foretaget, må alle bibeltro kristne blive slået med rædsel. Den fratager Skriften sin apostolske myndighed, og bliver dermed en alvorlig forringelse af Guds Ord. Den ændrer den bibelske opfattelse af Helligåndens virke og bliver af den grund uanvendelig som prædiketekst. Den fratager bibelordet dets radikalitet og fremstår således som en udvandet parafrase. Af de 14 ord, som denne ene sætning indeholder, er ikke ét eneste en ’direkte oversættelse’ af den græske grundtekst; alt er udlægning og forklaring.

De 14 ord, som Bibelselskabet i 2007 udsendte som den første linje af et ’teksteksemplar fra den nye oversættelse’, lyder således: "I skal med andre ord lade Helligånden og ikke jeres krop bestemme over jer" (Gal.5:16).

Selvom det lyder smart og mundret at anvende det dagligdags udtryk: ’Med andre ord’, så er det langt fra grundtekstens mening. Apostelen skriver på dette sted: "Men jeg siger jer" (eller bedre: ’Nu siger jeg’). Det vil sige, at han påkalder sig læserens opmærksomhed ved at understrege det skrevne med apostolsk autoritet! Han har ikke i sinde blot at gentage sin forklaring ’med andre ord’. Nej, han har på hjertet i det følgende at vise menigheden det eneste værn, der kan hindre dem i at styrte ud i et frit fald.

Ordene: ’Nu siger jeg!’ ejer samme myndighed, som da Jesus talte på bjerget. Efter at have omtalt ’de gamles’ opfattelse af vrede, ægteskabsbrud, skilsmisse, gengældelse og fjendskab udtaler Han: "Men jeg siger jer!" (Matt.5:21, 28 o.s.v.). Han indvarsler ikke ’Den Nye Aftale’ (som er Ny Pagts-titlen på Bibelselskabets nye oversættelse) med udtrykket: ’Med andre ord’!

Denne første offentliggørelse af oversættelsen varsler altså ikke godt; den fratager Skriften sin apostolske autoritet. I denne nye oversættelse hedder det videre: "I skal med andre ord lade Helligånden… bestemme over jer."

Det lyder som en smuk tanke og en god opfordring, der kunne anvendes i en andagtsbog. Men ikke i en bibeloversættelse, hvis fornemste sigte er, at ’den findes tro’ (1.Kor.4:2).

Oprindeligt står der på dette sted: ’Vandre i Ånden’ (hvilket igen er noget andet end 92-oversættelsen, som siger: "I skal leve i Ånden – Gal.5:16). Med denne nye udgave af Ny Testamente fjerner teksten sig endnu længere bort fra det, som Paulus skrev. Der er nemlig stor forskel på at ’lade Helligånden bestemme over jer’ – og så apostelens oprindelige påbud: ’Vandre i Ånden!’

Når Paulus et andet sted advarer mod ’at lade sig bestemme af denne verdens tidsånd’ (Ef.2:2), så fornemmer læseren hvorledes han skal være på vagt over for det passive, marionetagtige, hvor ’man bare følger strømmen’. Helligånden befordrer aldrig ’det viljesløse’ (1.Kor.2:2 og 12:2). "Sådan skal man betragte os," erklærer apostelen, "som Kristi tjenere og forvaltere af Guds hemmeligheder" (1.Kor.4:2). "Jeg har fået betroet et hverv (en administration – Ef.3:2) tilføjer han. Den kan ikke løses ved jeg slipper tøjlerne og ’lader Helligånden bestemme over mig’, men ved en personlig vandring og samarbejde med Guds Ånd. Den ny oversættelse ændrer denne præcise, bibelske forståelse af Helligåndens virke.

Det er forklarligt, at Det nye Testamente på nudansk i den omtalte linje fra Galaterbrevet har udeladt det gamle ord: ’ingenlunde’. Ingen vil forstå det; det er gledet ud af daglig tale. Men hvis bibeloversætteren ikke kan anvende dette ældede og støvede begreb, kan meningen dermed udtrykkes på en anden måde? ’Ingenlunde’ betyder: ’Slet ikke’ eller ’under ingen omstændigheder’. Det står præciseret i den græske grundtekst og kan derfor aldrig udelades! I stedet for at forblive tro overfor den oprindelige tekst: "I skal ’slet ikke’" eller ’under ingen omstændigheder’… (’lade jeres krop bestemme over jer – 5:16) sparker den ny bibeludgave (endnu en gang som i ’92’oversættelsen’) dette kraftige kærneudtryk ud i kulden. Dermed fratages Pauli formanende ord deres radikalitet! Oversættelsen bliver udvandet. Apostelens tale gjort vag og intetsigende. At de troendes kødelige og menneskelige natur under ingen omstændigheder skal have lov at føre sin vilje igennem (hvilket er det pågældende bibelvers’ budskab) falder til jorden. Oversættelsen mister sin myndighed og bliver til en paralyserende parafrase!

"I skal ikke lade jeres krop bestemme over jer!"

Med denne sætning har nudansk-oversættelsen én gang for alle slået en streg over det gamle bibelske begreb: ’Kødets lyst’. 92-udgaven turde ikke tage dette afvigende skridt, men skrev: "I skal ikke følge kødets lyst" (Gal.5:16).

Den tidligere 31-oversættelse kommer derfor nærmest til den græske grundtekst, idet den siger: "Vandre efter Ånden, så fuldbyrder I ingenlunde kødets begæring." Men vi lever ikke i 1931, så ’nudansk’ må gøre noget ved sagen…

Her kommer den norske ’Bibelen, Guds Ord’, 1997 (www.hermon.no) os til hjælp. Nordmændene oversætter sætningen således: "Men jeg siger: Vandre i Ånden, og I skal slet ikke fuldføre menneskenaturens begær (5:16).

Hvor er ordet ’fuldføre’ blevet af i den nye danske oversættelse? I netop dette begreb skjuler sig en doktrinær sandhed, som ingen bør overse. Ja, dybe åndelige vækkelsesbevægelser har været grundet på forkyndelsen af befrielseslæren bag dette ord. Menneskets gamle Adam-natur kan med sikkerhed aldrig gengives ved udtrykket: ’kroppens krav’. Her har vi at gøre med både synd og død og djævel. Ej heller er det tilstrækkeligt at tale om ’kroppens bestemmelser’. Begæret brænder dybere, en ild, som kun Guds Ånd kan slukke!

Denne ene linje fra det oversatte bibelmateriale, som dengang i 2007 blev sendt ud til en første bedømmelse, varslede ondt, og hvis ikke der tydeligt står anført: ’Parafrase’ på titelbladet, bør samtlige trykte eksemplarer tilbagekaldes, for at ikke bibelselskabets navn skal komme i vanry. Dette er ikke sket, og det værdige af slægterne bevarede bibelselskab og dets aktuelle ledere er hermed kommet i dårligt ry.

Hvad vil der ske fremover? Bliver det ’kun’ dette ene forsøg (’Den Nye Aftale’) på at bringe Israels navn (og dermed det jødiske tilhørsforhold) ud af Ny Testamente. En falmet og gulnet indbydelse til et teologisk seminar i ’anti-jøde-institut’ i oktober 1938 taler sit eget sprog. Her står konferencens emner trykt. Sort på hvidt – og baggrunden for totalslettelsen af ordene ’Israel’ og ’jøderne’ kommer til syne. På den ældede lap papir (der har overlevet de allieredes ’tæppebombning’ af dette område i Thüringen, anfører følgende emner, som er det fastlagte ’stævneprogram’.

Emnerne er blandt andet: 1. ’Den jødiske verdensherredømme-tanke (Weltherrschaftsgedanke), 2. ’Sammenhængen mellem race, religion og jødedom’, 3. ’Jesu kamp mod jøderne’, 4. ’Bogstavstro er jødisk’ og 5. ’Jødernes moral ifølge Bibelen’… Den lille flossede indbydelsesseddel taler sit eget sprog – og giver læserne et gys af forfærdelse. Hvad kan denne (historisk bevidnede) teologiske antisemitisme ikke føre med sig? Spørgsmålets besvarelse bliver næppe et teoretisk skrivebordsarbejde – men en direkte opstand af troende borgere, der vil stride for kirkens reformatoriske bekendelse, og som er parat til at forsvare troen på, at Bibelen er og forbliver Guds inspirerede ord!