PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2015-06-18
0413

 

ORDET APOSTEL ’RYDDES AD VEJEN’

Hensigten med det ’Israelfri’ Nye Testamente er ikke begrænset til hensynsløst og over alt at udrydde ordet ’Israel’ fra Den Hellige Skrift. Nej, også ordet ’apostel’ er slettet mere end et halvt hundrede gange fra Ny Testamentes blade. Særlig bemærkelsesværdigt er det afgørende skriftafsnit i Efeserbrevet: ’og Han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste" (Ef.4:11).

Der har næppe været og vil næppe komme en tid som denne, hvor Kristi menighed får brug for den aposteltjeneste, som Den opstandne Herre skænker til Sin kirke – ja, det er et spørgsmål, om Guds kirke i det hele taget vil være i stand til at tage kampen op mod de dødskræfter, som nu alle vegne rejser sig imod den, hvis ikke netop den femfoldige tjeneste (der anføres af apostelgerningen) gives tilbage til Guds folk, inden det er for sent! Derfor er det med den største agtpågivenhed, at de troende iagttager, hvorledes netop aposteltjenesten får navneforandring i det ’Ny Testamente’, som Bibelselskabet har taget ansvar for. I stedet for den oprindelige tekst: "Han gav os nogle til at være apostle," så benytter nudansk-oversætterne sig af den mulighed, at de (med en begrundelse i den græske tekst) kan skrive ’udsendinge’… men sætningen får straks en anden klang, når i det følgende ’evangelister’ betegnes som ’prædikanter’ og ’hyrder’ bliver til ’ledere af menigheden’ (v.11). ’Den Nye Aftales’ gendigten afslører deres utroskab over for Den Hellige Skrift, når de forklarer, at ’Paulus, Kristi Jesu tjener, kaldet apostel’ er en, der er ’udvalgt til at rejse ud og fortælle om Guds Søn’ (Rom.1:1) samt at ’apostelkaldet’ (v.5) bare er ’en særlig udsending’… De sigter på og rammer det Gudgivne lederskab af Kristi kirke, og hvis dette fortsat går upåagtet hen, vil denne onde hensigt kunne forvolde stor skade.

Bibelselskabets ny ’oversættelse’ af Ny Testamente siger fremdeles:

"Jeg knæler for Gud, den far…" (Ef.3:14)

Med denne gengivelse af forskellige muligheder for korrekt oversættelse, har Bibelselskabets team ikke vandret i fodsporene af Luther. Han betoner nemlig, hvilken far, han knæler for. "Det er," erklærer han, "dem Vater unseres Herren Jesu Christus."

Bibelselskabet kan hænge sin hat på, at benævnelsen: ’Vor Herre Jesu Kristi Far’ er udeladt i de ældste manuskripter, men Vulgate og en del ældre autoriteter fastholder den – og øjeblikket er ikke inde til at skjule dette lysglimt!

Islams indflydelse lurer ved døren. Jøderne strider mod denne betegnelse. Et nyt Gudsfjendsk europæisk samfund vil aldrig tillade en sådan bekendelse! Ved kun at anvende det svage og mere eller mindre intetsigende udtryk: ’Den far’ mister ’oversætterne’ vidnesbyrdets store mulighed. Sætningen burde være oversat således: "Af den grund bøjer jeg mine knæ for vor Herre Jesu Kristi Far" (Ef.3:14).

Bibelselskabets ’oversætteres fulde tekst lyder:

"Jeg knæler for Gud, den far, der gør, at vi forstår, hvad slægtskab betyder…" (Ef.3:14)

Denne Skriftudlægning (for det er ikke andet) er forkert! Apostelen knæler ikke for ’den far’, der har fået ham til at forstå ’slægtskabets betydning’. (På det punkt er Skandinavias ’BOGEN’ sluppet bedre fra udlægningen. Den forklarer sig sådan: "Når jeg grunder over storheden og visdommen i Guds plan, må jeg bøje mine knæ for Faderen." Altså (som jeg tidligere har anført): En tilbagevisning til den storslåede udredning af Guds frelsesplan, for hvilken Paulus netop har redegjort).

Ordene: ’Den far, der gør, at vi forstår’ eksisterer ikke i grundteksten! Om menneskenes børn forstår det eller ej er nemlig i denne sammenhæng underordnet; Guds suveræne og universelle faderforhold forbliver uændret i evighedernes evigheder.

Da Paulus i det bevægende afskedsøjeblik med de ældste i Efesus ’falder på knæ og beder’ (Ap.G. 20:36, gl. oversættelse) er det ikke, fordi der er gået et lys op for ham. Han bøjer i det øjeblik ikke sine knæ for ’den far, der gør, at han forstår’. Nej, han knæler for ’Herren… der formår at opbygge og give arven til alle de hellige’ (v.32).

… og da Jesus i Getsemane fjernede sig fra disciplene og ’faldt på knæ og bad’ (Luk.22:44), så råbte Han til den ’Fader’ (v.42), hvis vilje, Han helt underordnede sig.

’Oversætternes’ ord: ’Den far (med lille forbogstav?), der gør, at vi forstår’, tegner Skriftens billede for småt. Deres udlægning er den, der overalt hersker i tiden: Alting drejer sig om os og vore behov! ’Den far, der gør, at vi forstår. Men Skriften lader sig ikke forstyrre; Den Almægtiges suveræne ophav til alt og alle forbliver prentet i den oprindelige tekst, der lyder således:

"Jeg bøjer min knæ for vor Herre Jesu Kristi Far – fra hvem ethvert faderforhold har fået navn" (Ef.3:14).

Bibelselskabets fortolkere opfinder ordet ’slægtskab i nudansk Ny Testamente. De skriver: "Den far, der gør, at vi forstår, hvad slægtskab betyder" (Gal.3:14).

De besøgende, der på udgivelsesdagen var til stede på Søpavillionen i København, bør fremover holde øje med, hvor mange kvinder, der står bag projektet! Det er næppe nogen tilfældighed, at ordet ’fædrenehus’ eller ’faderforhold’ (48-overrsættelsen) eller ’faderlighed’ (31-oversættelsen, som oven i købet i en note anfører, at ’det græske ord ’slægt’ er afledet af og lyder omtrent som ’Fader’) er blevet afløst af et ikke-mandligt begreb.

For et par år siden blev det af oversætterne til den tyske ’Bibel in gerechter Sprache’ (bl.a. Bielefelder-professoren dr. Frank Crüsemann) foreslået, at ’Fadervor-bønnen’ skulle erstattes med ordene ’Vor Far og Mor, som er i Himlen’. Denne feministiske indflydelse gør sig gældende overalt, og synes nu også at have sneget sig ind i denne linje, hvor ordet ’Faderforhold’ ændres til ’slægtskab’.

At ordet ’Fader’ imidlertid bør fastholdes, fremgår af sammenhængen, der i linjen forinden netop har betonet faderforholdet med ordene: ’Vor Herre Jesu Kristi Far’ (Ef.3:16).

Yderligere vil jeg vove at påstå, at den nudanske læser ikke må forventes, at vise det mindste tegn på forståelse, når han præsenteres for udtrykket: "slægtskab i himlen’. Derimod: ’Vor Far, du som er i himlen’ er ikke langt fra hans begrebsverden! Hvorfor tale i gåder, når sagen er lige til? "Der foreligger her ikke noget problem," erklærer den gamle folkekirkepræst og bibeloversætter, Dr. T. Skat Rørdam. Han fortsætter: "Det græske ord patria, som er oversat: ’Faderforhold’ betyder egentlig ’slægt’… men i den forståelse, at denne familiekreds stammer fra samme Fader (græsk: pater).

Med det overjordiske, ubegribelige og højtravende begreb: ’slægtskab i himlen’ har nudansk-fortolkerne ikke gjort det let for den jævne bibellæser. Fordrejningen er så kunstig, at Bibelselskabet hermed står under mistanke for at have feministiske motiver! ’Oversætterne’ bør nærlæse den græske tekst, som siger: ’Fra Ham, som ethvert faderforhold i himlene og på jorden har fået sit navn’ (Ef.3:14)

I forbindelse med oprettelsen af ’Instituttet til forskning og fjernelse af jødisk indflydelse på det kirkelige liv i Det tyske Folk’ opstod der en interesseret medlemskreds. Man har efter krigen fundet røgsværtede medlemsbøger med navnene på den tilhængerskare, som ønskede ’den jødiske indflydelse fjernet fra Bibelens blade’. I de spredte arbejdskredse var 200 medarbejdere optegnet – deriblandt professorer, præster, lærere og forfattere, som alle tilhørte den nationale kirke. Medlemsbøgerne viser disse arbejdskredses eksistens i Altpreussen, Sachsen, Nassau-Hessen, Schleswig Holstein, Thüringen, Lübeck, Mecklenburg, Pfalz, Anhalt, Oldenburg og den nye, tyske evangeliske kirke i Østrig. De 200 medarbejdere var enten fuldtidsmandskab eller frivillige tilsynsfolk. Selve medlemskredsen var større.

Det er i hele denne travle aktivitet for at få ’fjernet jødisk indflydelse’ og dermed Israels navn fra de bibelske skrifter, at der bliver stillet skarpt på f.eks. en beretning i Mattæus-evangeliets 15. kapitel. Her fortælles om den taknemlige lovsang og tilbedelse, som fulgte i kølvandet på Jesu undere. I den forbindelse forekommer det (i nazi-instittutets øjne) ’uheldige udtryk’: "De priste Israels Gud" (v.31). I ’Hitlerbibelen’ bliver hele afsnittet fjernet. Helbredelsen af de lamme, blinde og døve udgår af teksten – og dermed også lovsangen til ’Israels Gud’.

Bibelselskabets ’Nye Aftale’ nævner Jesu undere – men får drejet teksten sådan, at lovsangen og tilbedelsen ikke længer bliver rettet mod (som det så tydeligt bliver anført i den græske tekst): ’Israels Gud’. Nu hedder det blot: "… og de takkede Gud."

"Vi har luget ud i de tungere begreber," forklarer Bibelselskabets talsmand til Ritzau. Det danske ord, som her bruges med hensyn til ændring af teksten, er: ’at luge ud’. Hitler brugte det tyske udtryk ’ausrotten!’ Men meningen er den samme. Navnet ’Israel’ betragtes som ukrudt eller en slags skadedyr: ’Es muss ausgerottet werden!"