PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2015-07-09
0416

 

BIBELSELSKABETS JUDASPENGE

Det fortælles, at ’der var højt humør’ på Bibelselskabets årlige repræsentantskabsmøde, der torsdag d. 21. maj 2015 blev holdt på nationalmuseet i København. Der kunne nemlig præsenteres et regnskab for 2014 med et overskud på 1.325.975 kroner. "De sidste par år har været fire meget udviklende år," hed det. Til august skal Bibelselskabet have en ny generalsekretær, Birgitte Stoklund Larsen, der (citat): ’skal løfte selskabet endnu mere…"

Ikke alle vil finde det tilladeligt, at jeg i den forbindelse drister mig til her at henvende mig til den kommende generalsekretær, som med disse forventningsfulde ønsker bydes et varmt velkommen. Måtte det ske, at disse smukke og positive forventninger bliver opfyldt, så at det ærværdige, danske Bibelselskab ’løftes på et højere plan’. Imidlertid har det bedrøvet – ja, forfærdet - mange troende i Danmark, at Bibelselskabets nudanske 2007-gengivelse af Ny Testamente med en sort kuglepen har strøget Israels navn 80 gange. En voksende skare af vort lands bibellæsere har svært ved at befri sig for den tanke, at ved en så systematisk ’udrensning’ af navnet ’Israel’ fra Ny Testamentes blade kan der kun være tale om en politisk-teologisk motivation. Dette medfører, at landets troende helt naturligt drager paralleller mellem den ’jødefri bibel’, som tyske teologer publicerede i begyndelsen af Anden Verdenskrig og så det ’Israelfri’ Ny Testamente, som er Bibelselskabets påfund.

Jeg tillader mig som eksempler at gøre opmærksom på to afsnit af Ny Testamente, hvor der eksisterer en tydelig harmoni mellem ’Hitlerbibelen’ og så den ’Israel-fri’oversættelse’, som Bibelselskabet tegner sig for. Lad mig derfor henvise dertil med et par følgende baggrundsberetninger og referencer (til de to omtalte skriftafsnit). Disse lyder sådan:

- Eftersom Adolf Hitler med sit jødehad allerede i begyndelsen af 30’erne trak fulde huse, hvor han på det voldsomste angreb det jødiske samfund, kunne hans bibel ikke nogle få år senere fortsat omtale jødernes stamfar, Abraham. Den 3. august 1932 talte han til 25.000 mennesker i Frankfurt, d.10. sept. til 16.000 i Berlin, to dage senere i Breslau til 25.000… og hans parti blev med sin massive antisemitiske propaganda i det år det næststørste i landet med 107 sæder ud af 577 (Han vandt 18,3 % af vælgerskaren). Derfor passede det fint i hans program at citere bibelordet: "Es ist schon die Axt den Bäumen an die Wurzel gelegt" (Øksen ligger allerede ved roden af træerne) – men verset forinden springer hans tyske ’oversættere’ over: "Jeg siger jer: Gud kan opvække Abrahams børn af stenene der!" (Matt.3:9-10). Således omtales heller ikke i Hitlerbibelen Jesu ord til en bedende kvinde fra hedningenationerne: "Jeg er ikke udsendt til andre end de fortabte får af Israels Hus" (Matt.15:24).

Bibelselskabets ’oversættere’ har på samme måde med Den Nye Aftale –’oversættelse’ fulgt den tidsåndens strøm, der regnes for at være ’political correctness’. Som Hitler stryger også de (i det omtalte afsnit om ’de fortabte får af Israels hus) ordet: ’Israel’ og erstatter Jesu svar til hedningekvinden med sætningen: "Jeg er kun sendt hertil for at hjælpe de jøder, der er kommet på afveje" (Matt.15:24) (Ikke ét eneste af disse ord findes i den græske grundtekst).

Der er imidlertid en dyb, åndelig forskel på de to her nævnte formuleringer: 1) ’De fortabte får af Israels Hus’ – og så dette 2) ’Jøder, der er kommet på afveje’.

I den første gengivelse af Jesu ord henledes tanken straks på den bemærkelsesværdige Messias-forudsigelse i Esajasbogens 53. kapitel, hvor det hedder: "Vi fór alle vild som får… men Herren lod falde på Ham den skyld, der lå på os alle" (v.6). Det må have været dette profetord, som lå Jesus på hjerte, da han til den bedende hedningekvinde taler om ’de fortabte får af Israels Hus’. Altså hele den nationale ulykke, som ramte Guds elskede ejendomsfolk, da de i de afgørende øjeblikke og under deres af profeterne forjættede besøgelsestid (Luk.19:44) vendte ryggen til deres Messias og Konge…

Når Jesus senere med smerte udbryder: "Jerusalem, Jerusalem, du, som ihjelslår profeterne… hvor ofte har jeg ikke villet samle dig" (Matt.23:37) … så taler han om noget højere og profetisk mere vægtigt end: ’nogle jøder, der er kommet på afveje’. Ja, Han forudsiger en tusindårig national ulykke af større dimensioner, når Han i den forbindelse bruger udtrykket: ’fortabt’ (end det Ny-Aftale-’oversættelsen’ ubetydelige: ’at komme på afveje’).

Det andet bibelafsnit, som jeg her vil gøre opmærksom på, vil jeg indlede med følgende forklaring:

Den 16. november 1938 skrev den tyske landsbiskop i den evangeliske kirke i Mecklenburg, overkirkeråd, Walter Schultz, et anbefalingsbrev med henblik på bl.a. det arbejde, som var begyndt på Hitlerbibelen. "Vi må til alle tider gøre det umuligt for den jødiske afgrundsånd (’Ungeist’) at bemægtige sig vort folk," skrev han. Han fortsætter, idet han søger at lade kirkefolket forstå, at de ikke skal lytte til ’Rakels gråd’: "Det er ikke jøderne, vi skal vise barmhjertighed – men det er Føreren, Adolf Hitler, som vi skal vise kærlighed og troskab – ikke mindst i hans kamp mod jøderne."

Den ’afgrundsånd’, som den tyske nazi-biskop omtaler, er bl.a. en henvisning til den stilling, som ordet ’Israel’ indtager ved ’verdensgenfødelsen’. Der findes i denne tyske biskops univers ingen anden ’verdensgenfødelse’ end den, som er forbundet med hans antisemitiske verdensanskuelse. Når Jesus derfor udtaler, at hans disciple på et tidspunkt skal sidde på tolv troner ’og dømme Israels tolv stammer’ (Matt.19:28) – så eksisterer (for nazi-biskoppen) Israel ikke længere i dette ’ny rige’. Israel harmonerer ikke med hans nye ’Lebensgefühl’ (livsoplevelse) – og bør derfor slettes fra Det Nye Testamentes blade.

Også Den Nye Aftales ophavsmænd synes at arbejde ud fra den opfattelse, at Jesus må have taget fejl, når Han taler om ’Israels tolv stammer’. "Jesus anvender ikke her ordet ’Israel’," antyder de. Han siger: ’De tolv jødiske stammer’ (Matt.19:28). Er det en rigtig gengivelse? Eller er det en politisk motiveret gengivelse?

Efter en natlig kamp med Gud fik Jakob, de tolv stammers stamfar, navneforandring til Israel (1.Mose 32:29). Af den grund er det teologisk hen i vejret at foretage ’en tilbagevirkende navneforandring til ’de jødiske stammer’. Det navn, Gud gav de tolv stammers far, ’Israel’ kan ikke siden ændres af nogen menneskelig ’oversættelses-komite’. Bibeltekstens fordrejning (ved her at undgå at nævne ordet ’Israel’ kan spores tilbage til bl.a. den nazi-biskop, som taler i 1938 om ’jødernes afgrundsånd’, og som af den grund velsigner ’Hitlerbibelen. Hvem har givet Det danske Bibelselskab mandat til her at viske Israels navn bort fra Jesu læber?

Det andet bibelafsnit, som jeg her vil gøre opmærksom på, vil jeg indlede med følgende forklaring:

Det bliver (så vidt jeg kan se) den nye generalsekretærs fornemste opgave at gøre bod på den ulykkelige kendsgerning, at denne ’Israel-fri’ oversættelse af Ny Testamente har sin tragiske ’lod og del’ i det flotte regnskab, der med lovtoner kunne aflægges i maj! Der er ingen grund til at ’feste’ ved forelæggelsen af en sådan udvikling! En indkomst af den art er dybest set at betragte som ’Judaspenge’. Denne indtægt er med til at så en ond sæd, som vil komme til at koste dyrt i det lange løb.