PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2015-10-01
0423

 

MEDIERNES DAGSORDEN

Et par år før jeg som storbydreng fik ’den forunderlige indbydelse’ at skulle rejse som ’feriedreng’ til landbofolkene, Børge og Karen Marie Haltrup ved Varde, boede jeg med mine forældre i ét af de mørkeste områder af Vesterbro i København. Et snævert og koldt baggårdsmiljø, som hed ’Revaldsgade’ – et fattigkvarter, som nu er totalt saneret. Gadenavnet, der var tynget af politiopbud og ’mørkets gerninger’, er for altid slettet af bykortet. Det eksisterer, Gudskelov, ikke mere…Selv husker jeg Vesterbro som et drengebandemiljø midt i krigsårenes ’Saxogade-mentalitet’, fyldt med tyske soldater, værnemagere, ’tysker piger’ og slagsmål. Midt i dette storstadsmørke havde jeg en oplevelse, der fik betydning, da jeg senere fik det store ’GJF-skilt’ hængt om halsen – det, hvorpå der stod skrevet: ’Børge Haltrup, VARDE’. Jeg var nemlig én af de heldige københavnerdrenge, der (udpeget af den mere end 100-årige organisation (Gabriel Jensens Ferieudflugter) mødte op ’under uret’ på hovedbanegården for at blive sendt seks uger ’på landet’… Da jeg vinkede farvel til min mor, og toget dampede mod færgen, vidste jeg ikke, at denne rejse til Haltrup-familien på Vestkysten ville få en særlig betydning i mit liv. Det er om denne hændelse, jeg gerne vil fortælle…

Vesterbro havde sine egne love. Stenbroen sine egne, knaldhårde principper. Blandt drengebanderne herskede territorier, som ikke blev overskredet – og hvor man ikke ønskede ’fremmed indblanding’. Den lange, tynde teologistudent, der pludselig dukkede op, var derfor ikke velkommen! Han boede i et fattigt kammer i et studentersettlement for enden af Saxogade. Drengene fra gaden mødte mistænksomt op, da han overraskende indbød dem. Han serverede revne gulerødder med sukker. (Jeg spekulerede på, hvor han fik sukkeret fra, da dette på det tidspunkt var stærkt rationeret) Efter den lille servering tog han en stor billedbibel frem og fortalte os om Jesus. "Han er Herre over himlen, jorden og havet," sagde han.

Det tænkte jeg på, da toget kørte ombord på færgen, som sejlede over Storebælt. Betaget stirrede jeg på det store hav. Inden rejsen have min far givet mig 25 øre. "Så kan du købe en is på færgen," sagde han. Da jeg stod ved rælingen, knugede jeg mønten i lommen. Det store vand gjorde voldsomt indtryk på mig – og jeg måtte tænke på studentens historier i kammeret i Saxogade. "Jesus er Herre over himlen og jorden og havet," tænkte jeg. Forsigtigt tog jeg min fars ’25 øre’ op af lommen. En stor dreng fra Østerbro stod ved siden af mig. Han holdt øje med mig. Jeg fjernede mig lidt fra ham. Beslutningen var taget – og det vedkom ikke ham; Østerbro-drengen skulle ikke bestemme, hvad jeg ville gøre med min ’25 øre’. "Det er helt sikkert rigtigt, hvad Saxogade-studenten fortalte," tænkte jeg. "Jesus er Herre over himlen, jorden – og havet! Så hvis jeg vil gi’ noget til Jesus, behøver jeg blot at kaste det i havet."

Østerbrodrengen iagttog mig fjendsk – men det var mig lige meget. Med et raskt kast smed jeg ’25 øren’ i Storebælts bølger. Begge betragtede vi fascineret, hvorledes den lille mønt forsvandt i det sorte vand. "Er du rigtig klog?" råbte Østerbrodrengen. "Vi kunne have købt is for den ’25 øre’! Hvorfor gjorde du det?"

"Det si’r jeg dig ikke," svarede jeg…

Da jeg mere end en halv snes år senere som ung journalist i Kolding oplevede – tror jeg – at Jesus for første gang talte til mit hjerte, mener jeg, at høre Ham sige: "Jeg tog imod din ’25 øre’…"

Da jeg siden som rejsende prædikant holdt vækkelsesmøder på Varde-egnen, forsøgte jeg en dag at finde frem til Børge Haltrups gård. Det lykkedes mig ikke – jeg ville ellers gerne have takket ham for de to rige somre, som han og hans hustru, Karen Marie, gav mig… og måske, hvis anledning blev givet, have fortalt dem om ’25-øren’. Nu er årene gået – og der er større hjul, der drejer på verdensplanen. Men Gud hører den mindste bøn og lytter til det skjulte hjertesuk. Dette må være udgangspunktet for følgende betragtninger, som har at gøre med Grækenland, hvortil jeg efter en menneskealders rejser er ankommet med min pilgrim konvoj. Det er herfra jeg vil berette om endetidssynerne vedrørende Grækenland og det begreb, som Jesus kalder: ’Begyndelsen af veerne’ samt, hvad det betyder for Danmark, hvis det med rette skal kunne kaldes ’Et kristent land’. Lad mig forklare:

Samtidig med, at Europa har forhandlet (om penge) med Grækenland, så har den halve verden med USA i spidsen forhandlet (om atomvåben) med Iran. Efter disse sidste forhandlinger erklærer Obama, at verden er blevet ’et mere sikkert sted’ – men Netanyahu i Israel erklærer, at verdenssituationen herefter ’er farligere end nogensinde’. Hvis jeg personligt skal vælge mellem disse to ’vejrudsigter’, vil jeg finde den sidste mest troværdig. En ’fredspagt’ med Iran er næppe det papir værd, som den er skrevet på… Imidlertid er det bemærkelsesværdigt, at det netop er disse to verdensmagter (Iran og Grækenland) som ’Bibelens himmelske hære’ er optaget af. "Jeg tager nu kampen op med Persiens fyrste," (Iran) siger en himmelsk udsending til profeten Daniel og tilføjer: "Når det er forbi kommer jeg til Grækenlands fyrste" (Dan.10:20).

Grækenland står altså på både profeternes og mediernes dagsorden – og det internationale samfund har gjort sig deres bitre erfaringer med hensyn til at skulle samarbejde med Athen. Øen Kreta er græsk (og skulle på et tidspunkt sælges til en EU-fond for at betale gælden) – og om denne ø-befolkning siger Paulus: "Der er en af deres egne, en profet, som har sagt: Kreterne lyver konstant; de er dyriske, griske og dovne…" (Titus 1:12). I dagens Danmark vil en sådan karakteristik af et andet folk og en sådan ’generel udtalelse’ om en hel nation eller et andet lands befolkning blive karakteriseret som ’racistisk’. – "Den slags kan man ikke tillade sig at sige om andre mennesker," vil den moderen, ’pæne’ dansker afvisende erklære – men Ny Testamentes apostel holder sig ikke tilbage, når han skal berette om den ’kretiske’ del af den græske befolkning. Han begrunder sine iagttagelser med, at han ikke er alene om den ovenfor angivne opfattelse. "Det siger selv ’en af deres egne’," forklarer han og tilføjer: "og han er oven i købet en profet." I den forbindelse må jeg efter mit eget forholdsvis korte ophold i Grækenland give samme karakteristik. Aldrig noget sted har jeg oplevet magen til udbredt korruption og ’bestandig løgn’. Mere end i noget andet land har jeg set, hvordan den enkelte ’skraber til sig’ – og ordene: ’De er griske og dovne’ slår desværre i mange uheldige tilfælde til. Imidlertid er det i dette land, at Herren i sin kærlighed og forudviden har placeret os – og vi tror, at evangeliet (som det er sket i vore egne, dybt faldne liv) kan gøre en forskel – og vi tror, at evangeliet (som det er sket i vor egen nødstedte tilværelse) kan gøre en forskel – og vi sigter på at bringe de nødstedte hjælp med projektet ’Et hjerte for Grækenland’, som omtales på denne hjemmeside.

Daniel, en af Bibelens største profeter med hensyn til de mest gådefulde forudsigelser om endetiden, talte i sit 8. kapitel detaljeret om Grækenlands fremtid. Daniel har holdt dette syn skjult, og forstod selv kun lidt deraf (v.27) thi ’det gjaldt en fjern fremtid. Spørgsmålet er, om denne ’fjerne fremtid’ er kommet nær..? Daniel så en stor vædder med to vældige horn, og han fik at vide, at det var Persiens (Irans) konge. Denne magtfulde vædder stampede mod tre verdenshjørner – men ikke mod øst (hvor det store Rusland og Kina og Asiens stater er beliggende). På et tidspunkt kommer en gedebuk farende fra vest. "Det er kongen af Grækenland," hedder det. ’Uden af røre jorden’ (v.5) når den helt hen til vædderen, ’rammer ind i den (invaderer) og tramper den ned’. Grækenland bliver ifølge dette profetord på et tidspunkt en stormagt, som ved et kup (dets store horn bliver brækket af…v.8) bliver en trussel for hele kloden. Herefter tager begivenhederne fart, og det horn, som de jødiske rabbier i årtusinder har advaret mod, bryder nu frem. Jøderne kalder denne opstigende magthaver for ’det lille horn’ – og han ekspanderer både mod øst og i retning af Israel (’det hellige land’…v.9). Han sigter imidlertid ikke kun på at gøre verdslige erobringer men rejser sig endog imod ’Fyrsternes fyrste’ (kongernes Konge: Jesus…v.25). Denne konge, der betegnes som ’det lille horn’ indtager Tempelpladsen i Jerusalem, standser ’det daglige offer’ og vanærer helligdommen med en ødelæggende vederstyggelighed… (v.11). I 2300 døgn vil Israel og Jerusalems tempel ’blive nedtrampet’ (v.14) – og ’et folk af hellige’ (v.24) vil blive forfulgt. (Dette ’folk af hellige’ er ’Guds ejendomsfolk’…Ef.1:14, som er hedninger og jøder forenet i Kristus… Ef.2:15-16). Dette sidste afgør ’det lille horns’ skæbne. Det bliver knust… dog ikke ved menneskehånd (v.25 og 2.Thess.2:8). Midt i denne endetidskamp opfordres de kristne til at yde gode gerninger, og det er op til den enkelte nation at kende sin egen position i denne afgørende periode af verdenshistorien.

*

Når Iran (Persien) kommer til rigdom (Dan.11:2) vil det ’opbyde al sin magt mod det græske rige’ (Europa). ’Den invaderede del vil på et tidspunkt blive oprykket med rode’ (v.4) – og der vil fremstå en yderst bemærkelsesværdig magthaver, som Bibelen kalder ’Nordens konge’. Det sidste, man hører om ham, er, at han er i stand til ’at opkræve skat af jøderne i Israel’ (v.20) – men den dag, han ligger i sin grav ’fremstår en usling’ (v.21) som er (derom kan der ikke herske tvivl) Antikrist; det er nemlig ham, som ’opstiller’ den ’vederstyggelighed, der forårsager ødelæggelse’ i Templet i Jerusalem (Dan.11:31 og Matt.24:15). – Denne mands værste fjender betegnes af profeten Daniel som ’de indsigtsfulde’ (v.33), hvilket betyder, at det ikke er ligegyldigt at modtage kundskab om disse endetidens begivenheder. "Mange vil rejse langt (som dronningen af Saba) for at ’få mere at vide’, og ’kundskaben skal blive stor’ (Dan.12:4). Seglene er nu ved at blive fjernet med henblik på åbenbarelsen om de sidste tider (v.4) – og ’fyrsterne’ (statslederne) vil give guld og grønne skove for at få disse hemmeligheder forklaret. Men de er stort set forbeholdt de hellige… som bl.a. har hjerte for de uskyldigt fattige i Grækenland og andre steder (de syriske kristnes forhold i kæmpe-flygtningslejrene, bl.a. Jordan), der kværnes og undertrykkes af de store endetidshjul, der ubarmhjertigt ’knuser og søndrer alt’… Dan.2:40.

Der er derfor ingen rimelig grund til at lægge låg på den kendsgerning, at der eksisterer en nøje bibelsk sammenhæng mellem ’begyndelsen på de trængselsvéer’, som Europa og den øvrige verden oplever i øjeblikket, og så den synd, som Bibelen kalder ’vederstyggeligheden’ (der nu alle vegne presser sig på med hensyn til at trænge ind i Guds helligdom). Hvad i disse timer udspiller sig ved EU’s grænser – og det i et omfang, så at hele Det Europæiske Fællesskab fortsat skælver derved – har sin årsag i det bibelske fænomen, der kaldes ’vederstyggeligheden’. De, som vil sige det modsatte, behøver blot at læse det 15. vers i Mattæusevangeliets 24. kapitel for at måtte indse, at her foreligger en forudsigelse af Jesu egen mund, som er mere end højaktuel.

Selv tv-reportere er mundlamme, når de søger at beskrive de ulykkelige scener, som udspiller sig, medens det halve Europa søger at bremse og fordele flygtningestrømmen. Om dette siger Skriften bl.a.: "For da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse og heller aldrig vil komme. Og hvis de dage ikke afkortedes, blev intet menneske frelst, men for de udvalgtes skyld vil de dage blive afkortet…" (Matt.24:21-22). – Den dagligt voksende uro, der gærer, hvor menneskestrømme i hundredetusinder er på flugt ind over Europa, er ’en begyndelse på veerne’. Sådan må det udvikle sig ’thi Jesus erklærer i den forbindelse, at før den egentlige og altomfattende opfyldelse af de profetiske forudsigelser (om endetidstrængselen) finder sted, så må der forekomme ’en begyndelse på veerne’ (Matt.24:8). Den trinvise udvikling, og de forskellige faser i endetidskatastrofen har ét stort formål. Jesus siger: "… og dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og da skal enden komme" (Matt.24:14). Når folkene i de velbjergede velfærdslande på deres tv-skærm ser uroen vokse, er det på tide at forklare dem, at heller ikke de vil kunne undgå samme skæbne! En trængselstid nærmer sig, som ingen før har set magen – og det synes som om, at kun ét kan få Den Almægtige til at gribe ind – og det er de udvalgtes situation. Ny Testamente siger: "For de udvalgtes skyld vil de dage blive afkortet" (v.21-22).

Et af de mest afgørende endetidstegn, som Jesus omtaler, har at gøre med den sag, som nu bringes for retten i Danmark: En vederstyggelig synd har nemlig etableret sig i Guds helligdom. Om dette siger Skriften (med Jesu egne ord): "Når I derfor ser ødelæggelsens vederstyggelighed, som der er talt om ved profeten Daniel, stå på hellig grund – den, der læser dette, skal mærke sig det – da skal de, der er i Judæa, flygte…" (Matt.24:15). Den engelske oversættelse af grundteksten til dette bemærkelsesværdige skriftord, lyder sådan: "Den vederstyggelighed, der forårsager ødelæggelsen (causeth the destruction)… hvilket vil sige, at bibellæserne alle vegne i denne time bør anstrenge sig for at finde ud af, hvad det kan være for ’en vederstyggelighed, der forårsager’ en så omfattende ødelæggelse. Ingen bør da være blinde for den kendsgerning, at ordet ’vederstyggelighed’ er den nøjagtige betegnelse, som Bibelen giver det homoseksuelle forhold. "Om nogen ligger hos en mand på samme måde som man ligger hos en kvinde, da har de begge øvet en vederstyggelighed’ (3. Mose 20:13)… og yderligere: "Hos en mand må du ikke ligge som man ligger hos en kvinde; det er en vederstyggelighed" (3.Mose 18:22). Når denne ’vederstyggelighed’ står på hellig grund, er det indvarselen til trængsel. Ny Testamente bekræfter dette syn, thi det hedder her: "Lovløshedens menneske… sætter sig i Guds tempel" (2.Thess.2:4).

Selvom evangeliets modstandere hader og med alle midler søger at hindre, at der sættes lys på det begreb, som Bibelen kalder ’vederstyggelighed’ – så kan ingen komme uden om, at Jesus i Sin store endetidsprædiken (Matt.kap.24) præciserer, at det netop er indholdet af dette ord (’vederstyggelighed’), der er selve nøglen til forståelsen af ’de sidste ting’. Herren Jesus nøje henviser til det sted og den profet i Gamle Testamente, som (med adskillige gentagelser) gør det klart, at når ’dette tegn’ eller ’en sådan begivenhed’ indtræffer, da er tiden inde til det store opbrud! "De, der er i Galilæa skal øjeblikkelig tage flugten," siger Han. Tegnet har at gøre med ’en vederstyggelighed, der anbringes i helligdommen’… og hvem er nu den, som tør hævde, at der på vore breddegrader ikke finder noget sådant sted? Imidlertid taler kendsgerningerne for sig selv. Da den ’vederstyggelighed’, som Bibelen taler om (homo-vederstyggeligheden) forcerede sig ind i helligdommen (homovielser i kirken) brød begyndelsen på en ny trængsel løs…

Øjeblikket er derfor kommet, hvor alle sande disciple af Jesus må forene sig, for at ’holde igen’ på denne malmstrøm af usædelighed og foragt for Guds kirke (2.Thess.2:6-7). For Danmarks vedkommende er en handske blevet kastet ind i ringen, idet det endog i et regeringsgrundlag slås fast: ’Danmark er et kristent land’. Skal denne udfordring forblive ubesvaret? Hvem tager handsken op og siger: "Ja, i Jesu Navn og ved vor Guds Ånd skal dette ord virkeliggøres!" De som kender til dette kald, bør ikke et øjeblik tøve – men melde sig på skanserne!