PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2015-10-29
0427
 

MAGTESLØSHEDEN

Som vor danske Pilgrim Convoy var ved at forberede sig til sit sidste ’træk’: den vanskelige opstigning til det plateau, som ligger på højdedraget under bjerget Akro-Korinth, så kunne et kort tilbageblik på de seneste ugers indsats defineres som ’en overmenneskelig operation’. Et helt ’settlement’ med tolv enheder blev ved Guds nåde bragt fra Israels ørken over havet til Grækenlands bibelske hovedsæde i Korinth. Gerningen blev udført af få mennesker, som i al deres svaghed oplevede, at ’i denne afmagt udfolder Guds kraft sig helt’ – ’ja, det, der var svagt for verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme…’ (1.Kor.1:27).

Om der er ’noget’, hvortil Gud har et dybt og indgående kendskab, da er det netop ’den begrænsning, som hersker over Hans dødelige skabninger’. Af den grund holder Han nøje øje med, at Hans tjenere ikke pålægges opgaver, der overstiger deres kræfter. Om dette siger Skriften:

"Således gav heller ikke Kristus sig selv den ære at være ypperstepræst; men det gjorde Gud…" (Hebr.5:5). – For det første er det en udtalt ære at få lov at tjene Herren! Ingen bør derfor klage over, at Den Almægtige har lagt Sin hånd på deres liv. De, som er kaldet til denne tjeneste for Herren, virker ikke ud fra deres eget selviske påfund; det er på ingen måde deres egen ide, at de vil ’følge Lammet, hvor det går’ (Åb.14:4). Det er Gud, der har givet dem den ære at være præster for Ham.

Når nu dette er tilfældet, skal de hellige heller ikke bekymre sig over, hvorvidt dette eller hint i Guds Rige lykkes for dem; det er Den Evige, der har indsat i tjeneste – og det bliver Ham, som skal føre denne kaldelse igennem. Derfor hedder det: "Gud er trofast – Han, som kaldte jer!" (1.Kor.1:9).

Apostelen fortsætter (så at enhver kan forstå, hvad der ligger bag Guds kaldelse): "Gud er trofast; Han vil ikke tillade, at I fristes over evne" (1.Kor.10:13)… og dersom, der er noget Gud ’ikke tillader’, så vil dette aldrig finde sted. Han forbyder, at Kristi efterfølgere udsættes for noget, der overstiger deres evner!

*

De forhold, som venter de troende, og den modstand, som alle vegne rejser sig mod deres gerning og tjeneste for Guds Rige, har brug for en ekstra portion af ’udholdenhedens styrke’. Om dette siger Skriften: "Ja, på Ham, som har tålt en sådan modsigelse fra syndere, skal I tænke, for at I ikke skal blive trætte og modløse i jeres sjæle" (Hebr.12:3).

For det første er det her én gang for alle klargjort, at de troende kan komme ud for så nedtrykkende omstændigheder og en sådan modstand fra de nærmeste omgivelser, at de i svage øjeblikke vil være tilbøjelige til at ’blive trætte og modløse’ – og ikke nok med det, men trætheden og modløsheden kan være så overvældende, at den trænger helt ind i de helliges hjerter og sjæle. Det vil med et moderne udtryk betyde, at en tung og afkræftende depression banker på døren, og netop fordi den er så påtrængende, at den synes at ville lægge både sjæl og sind i det dybeste mørke, tager Skriften dette forhold til hjerte, og Herrens gode Helligånd kommer til hjælp med det bedste råd, som i sådanne tilfælde kan tænkes.

Hebræerbrevets kyndige forfatter peger uden videre omsvøb på udvejen. "I skal tænke på Ham, som har tålt de samme forhold," hedder det. "Han har været den samme tur igennem," lyder det videre – så Han har medlidenhed med dig!" (4:15) Han fik kraft til ’at tåle’ disse angreb, og Han vil give Sine efterfølgere denne samme udholdenhedens styrke!

Netop fordi kvinden i Ny Testamente betegnes som ’en svagere skabning’ (1.Pet.3:7) – så bør mændene alle vegne (både i hjem og tjeneste) tage højde for dette i Skriften klart definerede forhold. Overalt, hvor der forekommer ’et svagere led’, bør dette (i denne afsluttende kampens og forførelsens time) beskyttes og forstærkes! Af samme grund er det både hensynsløst og i modstrid med Skriften at indsætte kvinder i åndelige embeder, der kaster dem in i de farligste og mest anspændte ’frontafsnit’. At ’vise kvinden ære’ (v.7) som den, ’der er medarving til livets nådegave’ (v.7) betyder ikke at ’give hende den opgave at være ypperstepræst (eller apostel… Hebr.5:15). Kun Gud kan give en sådan kaldelse. Alt andet er og forbliver menneskeværk, der afsluttende blot vil føre til sammenbrud… Lad mig forklare:

De grusomme billeder, der er løbet over skærmen, og som fortæller om de kristne gidslers forfærdelige skæbne i Syrien – og hvorledes disse rædselsbilleder vækker jubel hos islamiske indsatte i danske fængsler – må få enhver retsindig dansker til at spørge: Hvad bliver det næste? Alle er inderst inde klar over, at de mange penge, regeringen sætter til side for at standse ’radikaliseringen af muslimske unge’ ikke er svaret! Derfor finder jeg det rigtigt med disse linjer at henvende mig til den enkelte og spørge, om det ikke er på tide at være med i den fælles strid, hvor vi som troende for det første rejser et stålsat forsvar for den 4. paragraf i vor grundlov, som erklærer, at vi ikke (som danske borgere) vil lave udsalg på vore kristne værdier – og derefter personligt og af hele vort hjerte gør alvor af at virkeliggøre disse værdier, hvilket kun kan ske (tror jeg) ved, at Gud ved Sin Ånd skaber et levende Kristi fællesskab i vort åndeligt forsømte land.

En kristen syrisk menneskerettighedsgruppe oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) har bortført mindst 150 assyriske kristne mænd, kvinder og børn fra en række landsbyger i det nordøstlige Syrien. Ifølge tidligere meddelelser lød vurderingerne, at op mod 90 var blevet bortført – men siden forlyder det fra den kristne menneskerettighedsgruppe, at den har fået bekræftet, at antallet af bortførte fra flere landsbyer (altså ikke blot en enkelt) fra Hassakeh-provinsen er så højt som 150. De landsbyer, som er blevet angrebet, kontrolleres af syriske kurdere, som er blevet overmandet, hvorefter fangerne er blevet transporteret væk. Tv-nyhedskanalen Al Jazeera (arabisk) meddeler, at de mange familier med deres børn er blevet bortførte til landsbyen Umm al-Masmir, der ligger på bjerget Mount Abdulaziz i samme område. Ifølge netværket var der frygt for, at de 150 kristne mænd, kvinder og børn vil blive brugt som menneskelige skjolde, hvis kurderne ville prøve at befri dem. Ildevarslende nyheder fortæller samtidigt, at unge muslimer i Århus-bydelen Gellerup kører rundt med det sorte flag for Islamisk Stats gidselhalshugninger, medens de vinker med falske kalashnikov-rifler. Berlingske beretter, at der bliver hujet og jublet i danske fængsler, når tv-nyhederne beretter om Islamisk Stat. I torsdagens ’terrorplan’ har regeringen dedikeret ét af de i alt 12 initiativer til at forhindre radikalisering i de danske fængsler – det giver imidlertid ingen mening, hvis staten samtidig arbejder målbevidst på at hindre den kristne menighed i sin gerning; med Ånd skal ånd bekæmpes!

Lad det blive sagt, så alle og enhver kan høre og forstå det. De dæmoniske kræfter, som i Allahs navn hærger riger og lande, kan ikke overvindes ved nogen menneskelig indsats. Kun Guds gode Helligånd kan standse dette afgrundsværk. – En video fra en prædiken i moskeen Masjid Al-Aaruk i København er blevet offentliggjort på nettet. I sin prædiken, der blev afholdt dagen før terrorangrebene ved hovedstadens synagoge, understreger imam Hajj Saaed, at profeten Muhammed ikke var forsonende over for jøderne. Tværtimod førte han krig imod dem, da de ikke ville følge hans kald… Den danske imams prædiken er i fuld overensstemmelse med den ’editorial’, som blev skrevet i den egyptiske weekly, Al-Ahram, d. 26. nov. 1955, hvori det hed: "Vores krig mod jøderne er en gammel kamp, som begyndte med Muhammed… det er vores pligt at kæmpe mod jøderne i Allahs og for religionens skyld, og det er vores pligt at ende den krig, som Muhammed begyndte… (citeret i Laftin, ’The Arab Mind’, side 157).

Allerede i januar 1994 berettede en pressemeddelelse fra ’International Institute of Islam and Christianity’, at der i Iran var rejst krav om, at de 10.000 kristne, som boede i landet, skulle henrettes. Begrundelsen var den samme: ’Koranen og Muhammed byder os at gøre det!" Som dette religiøse fjendskab nu nærmer sig vore breddegrader, er det livsvigtigt, at der bliver slået værn om den danske grundlovsparagraf, som højlydt erklærer, at Danmark fastholder sine kristne, protestantiske livsværdier. Det er de mørkeste og grusomste åndsmagter, som siden Muhammeds dage overalt i den vide verden huserer i Islams navn, og de kan ikke bekæmpes med det våben, som Bibelen kalder ’kødets arm’ (2.Krøn.32:8). Kun en levende, kristen menigheds bøn og virke kan besejre dem!

Gud, Den Almægtige ser, ifølge Sit eget ord ikke med mildhed og overbærenhed på de hjerteformørkede ånder, der mener at kunne klare et lands fortabelsesnød med penge og politik! "Så siger Herren," lyder det gennem profeten Jeremias (og dette klare udsagn er så gennemtrængende og stærkt, at det runger helt frem til vor tid): "Forbandet være den mand, som stoler på mennesker, og som holder kød for sin arm, ja, hvis hjerte viger fra Herren" (Jer.17:5). De elendige, som i deres vantro og moderne hedenskab er slået ind på denne brede vej, bliver tilsagt følgende (lidet attråværdige) skæbne: "Et sådant menneske skal blive som ødemarkens ene" (et smertefuldt, ensomt liv) – "og en sådan sjæl vil aldrig få lykken at se" (v.6) – "Men," (hedder det videre) "velsignet være den mand, hvis tillid Herren er… Han ængstes ikke, når heden kommer, hans liv er frodiggrønt, og han ophører simpelthen ikke med at bære frugt" (v.8).