DET MÆGTIGE DOMMEDAGSBILLEDE
”Jeg har meget på hjerte, at I skal være helt klar over, hvad I egentlig skal med dem fra menigheden, som er afgået ved døden,” skriver Paulus (1.Thess. 4:13, parafrase). ”I behøver ikke at sørge – og være ulykkelige over, at de er gået bort, (ligesom de mennesker, der lever uden at have det håb, som vi har).”
”Vi tror nemlig på, at ikke nok med, at Jesus er død for os, men han er opstået igen – og det er selve grunden til, at vi ved, at Gud vil føre de døde kristne op til sig på samme måde, som han gjorde med Jesus (v. 13-14, parafrase).”
”Vi skal altså ikke være uvidende om dem, der sover hen!” (v.13) Kanhænde, at vi lever i en ’manglende viden’ om de sidste ting, og at vi ’er uvidende om’, hvad der egentlig skal ske med os, når vi dør – men det er ikke absolut nødvendigt at ’stå som foran en lukket dør’, når vi som kristne drager det sidste suk og dermed forlader denne verden.
Vi behøver ikke at være opslugt af en overvældende sorg, når én af vore kære for sidste gang lukker sine øjne her op på jorden. ”Vi skal ikke sørge som de andre, der ikke har noget håb (v.13).”
”Den håbløse død er forfærdelig, og vi må i forståelsen af denne kendsgerning ikke lade nogen lejlighed til at aflægge vidnesbyrd om ’det evige liv’, slippe os af hænde!
Vi tror nemlig ikke kun på, at Jesus døde for vor skyld – men vi stoler fast på, at han opstod, og at Gud ved Jesus skal føre de hensovede frem (til evighedens fryd og glæde) sammen med ham! ”Dette siger vi jer nemlig med et ord af Herren, at vi, som lever og bliver tilbage (altså overlever de sidste forfølgelser) skal ingenlunde gå forud for de hensovede (v.15)!” Når først ordren lyder, og ærkeenglen kalder – ja, Guds trompet gjalder, så vil Kristus selv komme ned fra himlen, og alle de døde, der har troet på Jesus, vil stå op af graven!
”Derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne, for at møde Herren i luften (1.Thess. 4:17).” Det vil sige, at ’alle vi, (både de opstandne døde, og os, der stadig er i live) bliver bortrykket for at møde Kristus i luften! ”Og så skal vi – fra det øjeblik – altid være sammen med Herren. Så trøst hverandre med disse ord (v.18).”
*
EN VRED GUD VISER SIG
”Thi Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, som holder sandheden nede i uretfærdighed (Rom.1:18).”
’Guds vrede’ er ikke en tilfældig harme, som han holder for sig selv. Guds harme er så stor (og så retfærdig), at det langt fra er en ’følelse’, som han kan bide i sig. Når Gud er vred, er det en harme, som vælder frem fra hans hjerte, og som kommer til udtryk ved, at han på et tidspunkt ’lukker op’ for den indestængte vrede – ja, den bliver åbenbaret!
Derfor hedder det (på dette væsentlige sted i brevet til Romerne), at ’Guds vrede åbenbares’. Det vil sige, at der kommer noget guddommeligt (nemlig at Gud, som er kærlighed, nu er blevet vred) til verden. Gud, ’som er i himlen’, åbenbarer en (skjult) side af sin karakter – nemlig den, at ’han kan blive vred’, når han iagttager, hvorledes ’al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker ’bliver fremmet’ – ja, hvorledes ’sandheden bliver holdt nede i uretfærdigheden’ (v.18).
*
Den hedningeverden, som er totalt faldet bort fra sandheden om Gud, og som åbenlyst nu giver til kende, at den ingen undskyldning har for dette frafald, bliver mødt med ’Guds vrede’. Det kan ikke forklares på anden måde, (og står for alle slægter omhyggeligt angivet), at visse forhold hos menneskene vil blive mødt med Herrens harme!)
Der gives nemlig ingen undskyldning for sådanne overtrædelser (der står angivet i Skriften som en hovedforbrydelse). Dette frafald er af en dimension, som ’råber til himmelen’. Netop en sådan synd (som der her tales om) vækker Guds vrede! Frafaldet fra Gud og ’afvigelsen fra Guds Ord’ er her blevet af en sådan art, at den kun kan mødes med Guds vrede (hvilket begrundes i dette afsnit af Romerbrevet, der er skrevet til den generation af mennesker, der er nået til yderposterne af synd, (som dog stadig kan nås af Guds kærlighed ved omvendelse, men som vil møde syndens konsekvenser, hvis overtrædelsen fastholdes).
Derfor har Romerbrevet et særligt publikum for øje! Dette brev henvender sig til de mennesker, der ’holder sandheden nede i uretfærdighed’ (Rom.1:18).
Den ulmende vrede, som Gud i sin nidkærhed vil lade komme til syne, er rettet mod de mennesker, der (som det hedder i Romerbrevets første kapitel) holder sandheden om homoseksualitet nede ’i uretfærdighed’.
(Disse holder nemlig skjult, at de i virkeligheden er fortalere for – ikke blot en lille, tilgivelig synd – men for alt, hvad der hedder: ’ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker’ v.18).
Den homoseksuelle synd er altså af en art, som adskiller den fra al anden synd, idet den forvrider skabelsens umålelige storhed og fremstiller mennesket (ikke som skabelsens herlighed) men som skabelsens goldhed… Den homoseksuelle synd er dømt til undergang, fordi den ikke er frugtbar i sig selv!
(’Det, som man kan vide om Gud’ v.19) ligger nemlig her åbent for dem. Thi Gud har åbenbaret dem det.
DJÆVELEN FÅR DEN BEDSTE ARBEJDSPLADS
Om den tid, hvor fortabelseskræfterne slippes løs, hedder det her, at der vil være ’mennesker’, som holder sandheden nede i uretfærdighed’. Dette må forklares, for det er livs- og evighedsbetydende, at sandheden ’får frit løb’.
Hvis det, som er sendt, ’holdes nede’, så vil det sige, at løgnen (altså alt det, som er usandt) får frit løb – ja, det usande befordres med alle midler, således at løgnens fader, djævelen, får de bedste forhold at arbejde under.
”Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg taler,” spørger Jesus. Han besvarer derefter sit eget spørgsmål med følgende: ”Det er fordi, I ikke kan høre mit ord.” Og han angiver grunden til, at ’sandhedens ord’ (Evangeliet) ikke har sit frie løb blandt mennesker!
Jesus forklarer: ” I har djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad der lyster jeres fader (Johs. 8:44).” Jesus fortsætter denne vigtige belæring med følgende: ”Djævelen har været en morder fra første færd, og han står … ikke i sandheden; thi der er ikke sandhed i ham (v.44).”
”I har djævelen til Fader,” fortsætter Jesus, og dette er en udtalelse, som ikke kan stå alene! Den må begrundes (for den er så hårrejsende, at hvis den ikke fremføres med bevis fra Skriften, vil den med det samme blive forkastet!)
Jesus fortsætter derfor: … ”og I er villige til at gøre, hvad der lyster jeres far!” (v.44)
Dermed er den tid beskrevet, hvori Jesus levede på jorden. Det var en generation, som var beredt til at udføre det, som ’djævelen lyster’. Nøjagtig som den epoke, vi selv lever i. Det er en generation, som forberedes til at udføre det onde (og at være lydige over for deres far, djævelen, så at de gør alt, hvad han befaler dem). Det er et slægtled af menneskeheden, der er villige til ’at gøre, hvad der lyster deres far, djævelen (Johs.8:44).
*
Jesus fremfører i dette skriftafsnit tilstrækkeligt bevis (fra Skriften), når han omhyggeligt afslører djævelen og stiller ham frem, som han er. Fra evighedens dage har disse to nemlig gjort bekendtskab med hinanden; Jesus kender Satan og taler om ham i profeten Esajas’ Bog, hvor han siger: ”Du er den strålende morgenstjerne, men tænk, at du er sunket så dybt, (Es.14:12).” Timen kom, hvor du selv blev slået til jorden, dig, som har besejret så mange folkeslag!”
”Ja, dig, som tænkte ved dig selv, at du ville fare op til himlen og bygge din trone højt over stjernerne. Ja, du ville sætte dig på det bjerg, hvor guderne mødes i det yderste nord! Du troede, at du kunne stige op over alle skyer. Du ville være som Gud selv! Men nu er du endt nede i dødsriget, i den dybeste grav. Dem, som ser dig spærrer øjnene op og spørger: ”Er det virkelig den mand, der fik hele jorden til at ryste, og alle kongeriger til at skælve? Ham, som rev byerne ned og forvandlede verden til en ødemark? Ham, som ikke satte fangerne fri og lod dem tage hjem?
Alle andre konger er begravet ærefuldt i deres grav, men du er blevet smidt langt væk fra det, der skulle være dit hvilested. Du er nu som en vrissen gren, hugget ned med sværd! Du får ikke nogen ærefuld begravelse, for du ødelagde dit eget land, og dræbte dit eget folk. Din modbydelige slægt bliver glemt for evig (Es.14:12-20, parafrase).
Dette er profeten Esajas ord, om hovedforbrydelsen i den åndelige verden (ham, som med sit kønsløse, ufrugtbare levned fremelsker et menneskesyn, som er så ødelagt af den homoseksuelle synd, at den ikke kan formere sig) og derfor er dømt til evig undergang!
MENNESKER ER UDEN UNDSKYLDNING
Yderligere står det skrevet (i brevet til Romerne), at ’det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem’ (Rom.1:19). Det vil sige, at de mennesker, som hævder, at den Gud, som nogen mennesker tror på, slet ikke eksisterer!
Deri tager de fejl! Gud har sørget for, at ’man kan vide noget om ham’. Han har ikke skjult sig fuldstændig. Han har gjort sig umage for, at der er ’visse ting’, som han har sørget for, der ’ligger åbent’ for alle mennesker. Ja, han har ’åbenbaret for enhver’, at han ’er til’, så at han let kan findes.
For dem, som ikke vil ’tage imod denne åbenlyse belæring, henvender han sig med følgende forklaring: ”Mit usynlige væsen, som giver sig til kende både ved min evige kraft og min guddommelighed, er fuldstændig synligt og åbent for enhver siden verdens skabelse! Enhver kan forstå og fatte, at alt dette er ikke opstået af sig selv. Jeg kendes og begribes ved det, som jeg har gjort – og jeg har netop udøvet dette, for at ’de skal være uden undskyldning’ (v.20)
Dette vil sige, at menneske har fri adgang til alt det, som man kan ’vide om Gud’. Enhver kan jo se, hvad han har skabt. Selvom Gud er usynlig, så har man (lige siden verdens skabelse) kunnet tænke sig til både hans evige kraft og hans umådelige guddommelighed ud fra de ting, han alene har gjort. De er altså uden undskyldning (v.20)!
Af dette væsentlige indlæg kan enhver forstå, at mennesker ’trænger til den frelse, som det kan få ganske gratis ved troen på evangeliet, som forkynder en retfærdighed, der skænkes dem vederlagsfrit af Gud, fordi (som mennesket er i sig selv) ligger det redningsløst under både skyld og dom fra Gud, hvis vrede hænger over hovedet på det! Alle er nødvendigvis på vej til en evig fortabelse, hvis ikke Den Almægtige i sin store nåde griber frelsende ind, og redder den enkelte fra en skånselsløs og evig undergang.
’Guds vrede er nemlig (ifølge Bibelens lære) hans hellige kærligheds behandling af synden. Det er hans hellige mishag og uvilje mod synderen, som lever i – og fastholder sin synd!
DERES TANKER BLEV TOMME
”Thi skønt de kendte Gud,” sådan indledes det stærkeste vidnesbyrd af apostlen Paulus i Romerbrevet (1:21), der omtaler homoseksualitetens synd – og når til bunds i den løsagtighed, som netop dette brud på loven medfører. Det drejer sig altså om nogle mennesker, som til dels – og allerede i en vis grad – har fået kendskab til Guds godhed, (og som nu burde efterjage denne viden af et oprigtigt hjerte og derved tjene ham med al deres kraft).
Men på trods af den ’forunderlige viden’, de allerede har modtaget ved Herrens Ånd, så vender disse mennesker sig (i deres egoistiske handlen) mod Gud, idet de hverken ’ærer eller takker ham’ for den åbenbarelse, der allerede er blevet dem til del. De lovpriste ikke Herren (hvilket havde været den mest naturlige reaktion) og de takkede ikke Gud, som i sin nåde havde skænket dem ’en begyndelse’ til en tilværelse, der ender i herlighed – men i stedet for denne ’gratis mulighed’, der blev dem skænket som en gave, så blev deres tanker tomme, og de begyndte at vanære Gud.
Med sin rystende skildring og malende billede af hedenskabets sædelige (moralske) forkommenhed lærer apostlen os at se Guds retfærdige straf over menneskenes forhærdelse. Menneskene har krænket Guds væsen; til straf for dette åbenlyse fald, ’overgiver han dem til den forfærdeligste urenhed’, og ’deres uforstandige hjerter bliver formørket (v.21).
(Det er sjældent, at man i Bibelen hører om det begreb, som kaldes ’hjerteformørkelse’, men det sker her i denne sammenhæng. ”Deres uforstandige hjerte bliver formørket,” hedder det (Rom.1:21) … og dette uhyggelige begreb (’hjerteformørkelse’) giver Paulus sig til at udrede, idet han målbevidst arbejder sig frem mod emnet for hele hans tanke. Han skriver videre: ”Mens de påstår, at de er vise og kloge, så bliver de dårer og uforstandige,” fortæller han (v.23) ”og de ombytter den uforkrænkelige Guds herlighed med et billede, der forestiller…” og her skildrer han så (med få ord) den darwinistiske filosofi: ”Et menneske, fuglene, firføddede dyr og krybdyr.”
Jesu apostel forklarer her, at udviklingslæren’ (Darwins teori) er skabelsens største fjende – og at den eksisterede allerede på hans tid (i det første århundrede). Darwins ’evolutionslære’ kastede nemlig en brand ind i religionsdebatten. Det gør den stadig mere end 150 år senere.
Som opvokset i en præstefamilie og uddannet som teolog var Darwin klar over, at det ville ske. Men snart gik der politik i sagen, og så rullede lavinen, og såvel kirkelige som politiske fordømmelser rungede over Darwins hoved.
I Romerbrevet 1. kapitel står der i det 24 vers (i en lidt ældre oversættelse), at ’derfor overgav også Gud dem i deres hjerters lyster til urenhed, til at vanære deres legemer sig imellem!’ Det er kort fortalt, hvad der skete (ikke som et enkelt, ulykkeligt tilfælde, men hele generationer af mennesker styrtede i dette fald ned i en bundløs forsmædelse).
Denne ’lidt snørklede’ oversættelse fra den græske tekst er imidlertid den mest nøjagtige. Denne ’verdensåbenbarelse’, rammer nemlig noget præcist i den menneskelige natur. ”Den er ikke bunden til nogen tidsperiode, men den har været i gang, så længe der har været synd i verden,” skriver dr. Sig V. Ødland (der har udarbejdet en fortolkning af Romerbrevet) – ”og den strækker sig over alle mennesker i deres ugudelighed. Om dette er følgende at sige:
ET ÆGTESKABS-LIGNENDE LIVSFORHOLD
Det, at leve sit liv uden Gud (altså ’uden at frygte og ære Herren’) er i dag blevet et anerkendt ’partnerskab’, men det at handle bevidst mod Guds vilje i ’et ægteskabeligt-lignende livsforhold’, det er og forbliver at leve efter sin egen selvrådige vilje’! ’Vredens åbenbarelse’ bliver derfor her fuldt ud begrundet, idet mennesker (i al deres ugudelighed og uretfærdighed) egentlig handler mod bedre vidende! De er nemlig (i en vis forstand) i besiddelse af ’sandheden’, idet ’Guds selvåbenbaring’ i naturen leder dem i den rigtige retning.
Men i stedet for at lade sandheden få magten (over deres tilværelse) trænger de den tilbage, så den ligger dér (bundet og klemt fra alle sider samt rodfæstet i deres umoralske væsen) og således bliver den hindret i at udfolde sig i sin virkekraft’. (Bibelen m. forklaringer, bind VI side 14).
”Derfor overgav også Gud dem i deres hjerters lyster til urenhed, til at vanære deres legemer sig imellem (Rom1:24).” Sådan lyder en gammel oversættelse af Romerbrevets det første kapitel – og det gengives i en moderne parafrase således: ”Derfor har Gud overladt dem til deres eget begær, og lader dem nedværdige sig ved at have sex med hinanden på tværs af alle regler (v.24).” Vi forstår af disse forklaringer (den ’lodrette’ oversættelse fra det græske sprog og den umiddelbare gengivelse af teksten på moderne dansk), at man meget let kan begribe indholdet af dette vers fra Bibelen (Rom. 1:24).
Apostlen Paulus giver nemlig her udtryk for, at Gud har ladet ’det syndige menneske ’få frit løb til at leve, som det har lyst til. Det vil helt konkret sige, at mennesket bliver ’redningsløst overgivet’ til nogle forfaldsteorier og til en ’destruktiv tankegang’, der fører til en grænseløs katastrofe. Gud hengiver dem (hensynsløst til en tøjlesløshed), der er præget af deres egne vilde begær. Mennesker får ’frihed til’ at følge deres egne ’hjerters lyst til urenhed’ – det vil sige: ’at vanære deres legemer sig imellem. Dette sidste er gengivet i den moderne parafrase med ordene: ”De nedværdigede sig ved at have sex med hinanden på tværs af alle regler.”
*
”Jamen,” spørges der (ved buddet, der gælder menneskenes to køn). ”Er der ’gældende regler’, som angår sexlivet?” Ja, det læres fra naturen, at de seksuelle drifter udspiller sig mellem de to køn. Det menneskelige legeme er opbygget således, at der er et maskulint legeme og et feminint legeme, og disse to tiltrækker helt naturligt af hinanden. Al anden ’tiltrækning’ er unaturlig og stemples som synd i den hellige Skrift. Det er en ’vanære’ (Rom.1:24) at indgå forbindelser, der således er unaturlige. Det er en ’nedværdigelse’ at dyrke sex på tværs af alle regler, siger den moderne gengivelse af Skriftens ord.
På den måde er det sagt tydeligt (så selv et barn kan forstå det), at homoseksualitet er en synd, som fortjener straf, undtaget dér, hvor man afstår fra denne unaturlige synd og stiller sig til rådighed for Guds Ånd, som atter kan hele og læge dette dybe slag, som Satan har påført menneskeheden!
MERE ENKELT KAN DET IKKE SIGES
Det 25. vers i Romerbrevets 1. kapitel lyder i sin ældre oversættelse således: ”De, som ombyttede Guds sandhed med løgn og ærede og dyrkede skabningen frem for Skaberen, han som er velsignet i Evighed, Amen!” I en moderne parafrase kan man næsten ikke komme nærmere til originalteksten, end som dette gengives i et nutidssprog, hvor det hedder: ”De har byttet sandheden om Gud ud med en løgn, og de giver sig hen til det skabte i stedet for til Skaberen selv. Men det er ham, der fortjener at blive hyldet i al evighed. Amen! (Rom.1:25, parafrase).”
Den eneste ’væsentlige ændring’, som er foretaget i den moderne parafrase, er sætningen: ”De ærede og dyrkede skabningen frem for Skaberen,” som er blevet forvandlet til : ”De giver sig selv hen til det skabte i stedet for til Skaberen selv.” På samme vis er oversættelsen af grundteksten temmelig nøjagtig, når det videre hedder i Romerbrevet (1:26): ”Dette er grunden til, at Gud har overladt dem til de nedværdigende lidenskaber.” (Den ældre oversættelse siger her: ”Derfor overgav Gud dem til skammelige lyster (v.26).”
Den nye gengivelse af Bibelen (som udkom i året 2000) er således ret pålidelig i sin parafrase, og fortsætter her med at redegøre for ordvalget i første kapitel af Romerbrevet det 26. vers, som lyder sådan: ”Kvinderne er begyndt at dyrke unaturlig sex i stedet for at holde sig til det, som er naturligt (v.26).” Mere enkelt kan det ikke siges. Skriften omtaler her en periode, hvor kvinderne har ført an med at vende om på den naturlige orden i det af Gud givne sexliv, og indføre en unaturlig anvendelse af det af Gud skabte driftsliv (v.26).
”Tilsvarende er mænd holdt op med at have sex med kvinder og brænder i begær efter hinanden. Mænd er sammen med mænd uden at skamme sig over det, og de får den straf, de fortjener, for deres fejltagelse (v.27, parafrase).”
DEN MEST GUDSFJENDTLIGE TANKE
”Men når der om Kristus prædikes, at han er opstået fra de døde, hvorledes kan da nogen iblandt jer sige, at dødes opstandelse ikke finder sted (1.Kor. 15:12).” Forbløffelsen lyser ud af Pauli reaktion. ”Hvorledes kan nogle iblandt jer få den tanke, at opstandelse ikke finder sted (v.12).”
Det er den mest gudsfjendtlige indskydelse, som eksisterer, at mennesket ikke opstår fra de døde (at altså: ’opstandelse ikke finder sted’). Det vil nemlig sige, at der ikke forekommer en situation, hvor mennesket bliver stillet til regnskab for, hvorledes det har brugt sit liv her på jorden – og at der ikke i evigheden forekommer en dag, hvor mennesker stilles overfor, hvorledes de har anvendt deres leveår her på denne klode?
Hver den, som ’prædiker’, at Jesus Kristus døde, men blev levende igen (og altså opstår fra de døde), stemples i det tilfælde som en løgner; – ja, hele evangeliet gøres med et slag til intet, for det bygger sin lære på den urokkelige kendsgerning, at Jesus opstod fra de døde, og at han lever og virker i dag.
Apostlen Paulus går i sit brev til Korinther-menigheden ind på denne tanke, og skriver: ”Hvis der altså ikke er nogen opstandelse fra de døde, så er heller ikke Kristus opstået! (1.Kor. 15:13)” Han fortsætter: ”Men det betyder, at det budskab, vi forkynder, er den rene løgnehistorie, og at vi kun taler ’tomme ord’. Evangelierne, som de foreligger, er i det tilfælde det rene bedrag, for de forkynder, at Jesus opstod fra de døde tre dage efter, at han blev brutalt korsfæstet i Jerusalem.
”Så giver det, vi forkynder, jo ingen mening,” (og jeres tro er fuldstændig hen i vejret og ganske meningsløs… v.14). – Ja, det betyder, at så kommer også vi, som forkynder, at Kristus lever i dag, til at stå som ’falske vidner’; vi har jo forkyndt, at Gud opvakte Jesus, og dermed prædiket, at Gud opvakte ham fra de døde, hvilket ’slet ikke er tilfældet’, såfremt, at Gud ikke opvækker nogen fra de døde!
Det er ganske enkelt: ”Hvis døde ikke opstår, så er Kristus heller ikke opstået, og hvis Kristus ikke er opstået fra de døde, så er vor tro den rene illusion.
EN HÅBLØS SITUATION
Men i det tilfælde (at vor tro er forgæves), da befinder vi os stadig i vore synder og er følgelig fortabte – ja, så er alle de, der er ’hensovet i Kristus’, også gået fortabt! Hvis vi i dette liv udelukkende har sat vort håb til Kristus, bør vi betragtes som ’de mest ynkværdige af alle mennesker’. Hvis der ikke er en opstandelse fra de døde, så ser det virkelig sort ud for os. Da er vi virkelig endt i en håbløs situation.
Men nu er det faktisk sådan, at Kristus er opstået fra de døde! Han er opstået som ’en førstegrøde af alle de hensovede’ (v.20). Altså som ’en første høst, der hentes ind fra verdensmarken’. Døden kom nemlig ind i verden på grund af ét menneske (den første Adam). På samme måde er de dødes opstandelse blevet mulig i kraft af ét menneske (den sidste Adam… som er Jesus.”)
Situationen kan nu bedst forklares således: ”Ligesom alle er dømt til døden på grund af den første Adam, således kan alle blive gjort levende i Kristus.” Men det sker i hvert sit hold, sådan at Kristus er ’førstegrøden’ (d.v.s. ’den første høst, som bringes i lade). Dernæst (når Jesus kommer igen): Alle de mennesker, som tilhører Ham, bringes i sikkerhed!
Derpå kommer enden, når han har overgivet Riget til Gud og Faderen efter at han har tilintetgjort al magt og al myndighed og kraft (v.24-25).
Vi lever i en fattig generation af mennesker, som bliver ved med at høre om Guds kærlighed, og som aldrig hører et ord fra Bibelen, der handler om ’Guds vrede’. Skriften taler imidlertid om en Gud, ’som bliver vred’, og hvis vi ikke hører om ’Guds vrede’, der åbenbares fra himlen’ (Rom.1:18), så er vi på en farlig sti, der fører mennesker direkte til helvede. ’Guds vrede’ dukker op som et lyn fra oven, der møder ’al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, som undertrykker sandheden ved (deres egen) uretfærdighed (v. 1:18). Det vil kort og godt side, at Gud er parat til, at ’vise sin store vrede’ over for ’den slags mennesker’, der i trods og gudløshed ikke bestiller andet end at undertrykke sandheden, fordi de ikke vil følge Gud!
(Romerbrevet bringer faktisk det ord, at de ’undertrykker sandheden. Det vil sige, at de udmærket forstår, hvori sandheden består, men denne kostbare viden sørger de for bliver holdt godt skjult! De undertrykker (med alle til rådighed stående midler) denne ’kostbare sandhed’, fordi de er medlemmer af en uretfærdig og ugudelig slægt!
Det var dem, som levede på Lots tid (det gamle testamentes første dage) og som råbte til ham, at han skulle ’komme ud med de ukendte gæster’ (1.Mose 19:5), som han havde ført ind i sti hus.
(Det var to engle fra Gud, der var kommet for at ødelægge byen på grund af dens homoseksuelle synd).
”Kom herud med dem, så vi kan stille vor lyst på dem,” (v.5) lød råbet – og Lot gik ud til den skrigende og voldelige hob, idet ’han lukkede døren til sit hus forsvarligt efter sig’. Eller dem, som levede i Sardes (Det ny Testamentes første dage) om hvilken Skriften siger, at ’de har ord for at leve, men er dog døde’ (Åb.3:1)… (en by, hvor alle ansigter er som døde; tomheden i øjnene og det livløse i lemmerne).
”Den slags mennesker er uden undskyldning,” siger Skriften, ”de har adgang til alt det, man kan vide om Gud. De er snæversynede, indskrænkede og tomhjernede (Rom. 1:18-21, parafrase).”
Læs under Retsopgøret artiklen: ’GOG’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)
Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526
NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag, d.03.01.2025.
0 Kommentarer