KRISTUS FREMSTILLER MENIGHEDEN SOM HERLIG

Kirken er hellig overalt, hvor dens tronekronede hoved, Jesus Kristus, er til stede, og hvor den er grundlagt af den virksomme Helligånd.

Gennem sine trofaste nådemidler (og ved den bestandige nådevirkning) finder syndere bestandig frelse (og forløsning samt helliggørelse) ved kirkens ubrydelige forkyndelse af sandhedens evangelium!

Forsåvidt, at menneskerne i tro lader sig døbe (og dermed tilegner sig ’dåbens nåde’) – ja, lever i et bestandigt åndssamfund med de hellige, udgør disse (hvor de samles i tro) Jesu Kristi sande kirke på jord!

(Det er ikke noget, som mennesker præsterer i egen kraft (men her tales om en nådestilkendegivelse, som den levende Guds Søn skænker syndere, der kommer til tro).

*

Medlemmerne af denne Jesu Kristi Kirke på jord har ikke tilsluttet sig kirken af egen vilje, den levende Guds Søn skænker syndere adgang til Hans rige, idet de delagtiggøres i hans forløsningskraft (og dermed på stedet renses fra synd). Herefter regnes de som Guds børn.

”Kristus elskede altså menigheden og gav sig selv hen for den, for at han kunne hellige den (idet han rensede den i vandbadet ved ordet) og for at han således kunne fremstille menigheden for sit åsyn som herlig uden plet eller rynke (eller andet sådant) – nej, den skulle være hellig og ustraffeligt (Ef. 5:25-27).”

Dermed forstår vi (ud fra Guds eget ord), at Jesus har en så stor og ubegrundet kærlighed til sin frigjorte menighed, at han gav sit liv fuldt ud for den! Skriften benævner således med klare ord alle de troende og livssøgende mennesker, der nu er lemmer på menigheds legemet, som: ’de hellige’.

Det er ikke ’en betegnelse’, som synderne selv har ’fundet på’, nej, det er Guds egen forklaring på, at disse faldne mennesker pludselig er ophøjet til at få en sådan bedømmelse (og en sådan forfremmelse), at Guds Ord fremover kalder dem for ’de i Kristus helligede’. (Det vil sige, de – som er de i Jesus Kristus frelste og herliggjorte mennesker).

DE TROENDES DAGLIGE KAMP

Denne menighedens (og de enkelte troendes) hellighed skal dog ikke forstås således, at den pludselig (i sig selv) er uden synd, formørkelse eller skrøbelighed. Tværtimod må de troende ustandseligt kæmpe og bede hele menigheden uafbrudte påkaldelse og inderlige bøn: ”Forlad os vor skyld, som vi forlader vore skyldnere.”

Hermed forstår vi, at de troende dagligt må tage kampen op (for i Kristus at holde sig fri for al kødets og åndens besmittelse). Hos ’de troende mennesker’ finder vi altså en sag, der fremstår som ’noget helligt’ på denne jord!

Det er det skjulte kristusliv (som findes i deres hjerter), men som de lever åbenlyst ud midt i en syndig slægt (og en verden, som mere og mere åbenbarer djævelens væsen og inderlige had til alt, hvad der vidner om den levende iboende Kristus!)

Det er altså Kristus selv, som (på grund af troen i den enkeltes hjerte) har taget bolig – ja, vundet skikkelse i dette menneske. Det er i den forbindelse, at vi kan fatte og forstå apostelens belæring, som siger: ”Det første menneske var af jord, jordisk; det andet menneske er fra himmelen. (Som den jordiske var, sådan er også de jordiske; og som den himmelske er, sådan er også de himmelske). Ligesom vi har båret den jordiskes billede, således skal vi også bære den himmelskes billede (1.Kor. 15:46-49).”

Hos alle (sandt troende) mennesker findes der altså et liv, som er ’helligt’!

Det er Kristuslivet – altså den levende og opstandne Jesus Kristus, som lever sit opstandelsesliv ud igennem de (sande) troende på denne jord! Han har med hele sin opstandelsesfylde ’taget bolig i dem’ – (ja, vundet skikkelse i dem), så at de herefter kan leve hans liv ud i en fortabt verden.

Siger Skriften ikke, at ’ordet blev kød og tog bolig i os’ (Johs. 1:14) – og fortsætter dette skriftord ikke med at understrege, at ’vi så Hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har dem fra Faderen, fuld og nåde og sandhed (v.14).”

… og fordi Gud kan se sin egen hellige søn i troende mennesker, der vandrer rundt på jorden i dag, (hvor de er vidner om, at Gud skaber retfærdiggjorte og hellige mennesker midt i en fortabt verden), så har han dermed skænket os et levende håb.

ER HÆDERSNAVN AT TILHØRE ’DE HELLIGE’

Hvis man stiller spørgsmålet til en alvorligt troende kristen: ”Er du én af de hellige,” vil svaret som oftest være: ”Nej, det vil jeg ikke sige om mig selv!”

Men dette er en urigtig stilling at tage, og det svar bør fremover ændres til et frimodigt: ”Ja, det er jeg. Jeg tilhører ’de hellige’! Grunden til, at den kristne tør sige det så sikkert: Ja, jeg tilhører de hellige, ligger i, at han (eller hun) er overbevist om, at Jesus har fuldstændig opfyldt alle de betingelser, der stilles for, at de kan regne deres evige frelse og salighed for sikret (ved hans evigt gældende offer på Golgatas kors!

Det er herefter et ’hædersnavn’ at kunne kaldes ’en af de hellige’ (- selvom denne betegnelse bruges af verden som et ’spottenavn’).

Det er en universel tjeneste, som Jesus her efterlader til sine disciple, da han (i afskedens time) efterlader dem med et mægtigt (og uoverskueligt) ansvar på det bjerg i Galilæa, hvor han havde ’sat dem stævne’. Her trådte Jesus frem for dem os sagde: ”Mig er givet al magt i himmelen og på jorden (Matt. 28:16-18).

Det er altså hele jordens – (ja, hele det skabte univers) mægtige herskers’ ord, som lyder til alle jordens slægter på dette bjerg i Galilæa, for to tusindende år siden! Det er evigt sandt, hvad han den dag (med hele sin givne overbevisning) sagde: ”MIG ER GIVET AL MAGT I HIMLEN OG PÅ JORDEN – og det er i denne magtfulde stilling, at han også i dag taler til sine disciple og siger: ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple (v.19).”

*

Jesus tilføjer i den time følgende alvorlige ord: ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. – Og se: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”

Tre ting lægger Jesus sine efterfølgere på sinde, før han efterlader dem.

1. For det første sender han dem ud til alle folkeslag på jorden med det formål at gøre alle mennesker til hans disciple.
   
   
2. Dette sker ved, at han befaler disciplene at døbe dem, de møder i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.
   
   
3. Dette skal I gøre ’idet de lærer dem at holde alt det, som han har befalet dem. Så vil Herren være med dem i deres virke, der skal fortsætte ’indtil verdens ende’.

Læs under Retsopgøret artiklen: ’DE TAGER DET LET MED GUDS ADVARSLER’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)

Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag, d.25.07.2025.