{"id":178,"date":"2020-07-17T18:58:09","date_gmt":"2020-07-17T18:58:09","guid":{"rendered":"http:\/\/johnynoer.dk\/?p=178"},"modified":"2020-07-17T18:58:09","modified_gmt":"2020-07-17T18:58:09","slug":"profetisk-journal-21","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/johnynoer.dk\/?p=178","title":{"rendered":"PROFETISK JOURNAL"},"content":{"rendered":"\n

MED\nB\u00d8NNEKALDET ER SAGEN BLEVET ALVOR<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Lad\nmig begynde med at fort\u00e6lle om en strid, som fandt sted i Abrams\nlejr, medens han var p\u00e5 vandring i det hellige land. Sarai, hans\nhustru, f\u00f8dte ham intet barn, og det nagede hende s\u00e5 meget, at hun\nen dag sagde til Abram: \u201dHerren har jo n\u00e6gtet mig b\u00f8rn, men jeg\nhar en egyptisk tr\u00e6lkvinde. G\u00e5 ind til hende, m\u00e5ske kan jeg f\u00e5 en\ns\u00f8n ved hende.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Skriften\nfort\u00e6ller om dette forslag, at \u2019Abram adl\u00f8d Sarai\u2019; Sarai tog\nsin tr\u00e6lkvinde, Egypterinden Hagar, og i det 10. \u00e5r efter at han\nhavde sl\u00e5et sig ned i det hellige land, gav Sarai sin mand sin\ntr\u00e6lkvinde til hustru. Han gik ind til Hagar, og kort efter s\u00e5 det\nud til, at Sarais plan skulle lykkes. Hagar blev frugtsommelig.<\/p>\n\n\n\n

Men\nnu begyndte Sarais plan at g\u00e5 i en anden retning end den, hun havde\nforestillet sig. Da Hagar s\u00e5, at hun var frugtsommelig, \u2019lod hun\nh\u00e5nt om sin herskerinde\u2019. Det vil sige, at hun ikke mere opf\u00f8rte\nsig som en tr\u00e6lkvinde, men tillod sig at indtage en stilling som\nAbrams 2. hustru, der ikke mere skulle modtage befalinger fra Sarai.\nHun benyttede sig af den kendsgerning, at hun skulle f\u00f8de til at f\u00e5\ngennemf\u00f8rt en ny orden i huset, og tillod sig at kr\u00e6nke sin\nherskerinde ved at s\u00f8ge at gennemf\u00f8re den ligestillingside, at hun\nvar p\u00e5 samme plan som Sarai.<\/p>\n\n\n\n

Denne\nholdning fra Hagars side viste sig at skulle f\u00e5 frygtelige\nkonsekvenser for hende selv og den s\u00f8n, som hun ventede sig. Hermed\nhavde hun \u00e5bnet en strid, som hun p\u00e5 forh\u00e5nd havde tabt. Da Sarai,\nhendes herskerinde, opdagede, i hvilken retning den nye vind bl\u00e6ste,\nblev hendes holdning over for hendes slavinde en anden end den,\nhvormed hun var kommet med sit forslag. Hun gik til sin mand og\nafleverede f\u00f8lgende klage:<\/p>\n\n\n\n

\u201dMin\nkr\u00e6nkelse komme over dig. Jeg lagde selv min tr\u00e6lkvinde i din favn,\nog nu hun ser, at hun skal f\u00f8de, lader hun h\u00e5nt om mig; Herren v\u00e6re\ndommer mellem mig og dig.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Dermed\nvar sagen endt p\u00e5 Abrams bord. Nu m\u00e5tte han klare dette sp\u00f8rgsm\u00e5l.\nHvad ville han nu g\u00f8re. Abram afviste at have noget med den strid at\ng\u00f8re, som var opst\u00e5et mellem Sarai og hendes tr\u00e6lkvinde. Han\ninds\u00e5, at problemet havde ikke v\u00e6ret fra begyndelsen. Hagar havde\nselv p\u00e5draget sig sin herskerindes vrede, og han n\u00e6gtede at tage\nhendes forsvar, idet han ikke ville v\u00e6rne om hendes beslutning, at\nhun \u2013 p\u00e5 grund af den forest\u00e5ende f\u00f8dsel \u2013 skulle indtage\nSarais stilling som medhustru. Han sagde: \u201dG\u00f8r med din tr\u00e6lkvinde,\nsom du \u00f8nsker. Hun er i dine h\u00e6nder.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Da\nplagede Sarai sin egyptiske tr\u00e6lkvinde s\u00e5 h\u00e5rdt, at hun foretrak\nat flygte for hende. Med fare for sin s\u00f8ns og sit eget liv stak hun\nen dag af. Hun forsvandt ud i den store \u00f8rken\u2026<\/p>\n\n\n\n

EN\nHERRENS ENGEL FINDER SLAVINDEN<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Her\nstandser historien om Hagar, Sarais slavinde, ikke. Herrens engel\nf\u00f8lger den svangre kvinde og finder hende til sidst ved vandkilden i\n\u00f8rkenen \u2013 kilden, som l\u00f8ber med frisk vand p\u00e5 vejen til Sjur.<\/p>\n\n\n\n

Englen\nsp\u00f8rger den udmattede tr\u00e6lkvinde, som er stukket af fra sin\nherskerinde, og som nu sidder alene ved det eneste sted, hvor hun kan\noverleve i den br\u00e6ndende hede \u00f8rken \u2013 og sp\u00f8rgsm\u00e5let viser, at\nenglen kender svaret p\u00e5 forh\u00e5nd. Han siger: \u201dHvorfra kommer du,\nSarais tr\u00e6lkvinde, og hvor g\u00e5r du hen?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Dermed\nhar han allerede sagt, at han er kommet for at hj\u00e6lpe den svangre\nflygtning. Ikke ved at give hende ret i, at det var uretf\u00e6rdigt, som\nder blev handlet med den ulykkelige slavinde, men faktisk for at sl\u00e5\nfast, at det var hendes egen fejl, at hun var endt i denne situation.\nHun havde sat sig op mod sin herskerinde ved at f\u00f8lge en\nligestillingside, som der slet ikke var plads til i hendes verden.\nHun kunne s\u00f8ge sin tr\u00f8st hos Herren, Abrams og Sarais Gud, som her\nville fort\u00e6lle hende, hvad han ville g\u00f8re ud af den dreng, som hun\nbar under sit hjerte, og hvis fremtid hun havde sikret hos ham, som\nser alt og kender alle tings sammenh\u00e6ng.<\/p>\n\n\n\n

Englens\nord til den flygtende tr\u00e6lkvinde var direkte og uden omsv\u00f8b: \u201dVend\ntilbage til din herskerinde og find dig i hendes behandling.\u201d Det\nvil sige: Den vej, du har tilbagelagt for at slippe for de\nkonsekvenser, som du selv har bragt over dit hoved, skal du vandre\ntilbage. Lige s\u00e5 langt, som du er flygtet bort fra din herskerinde,\nlige s\u00e5 langt skal du vandre tilbage, og d\u00e9r skal du finde dig i\ndin herskerindes h\u00e5rde behandling.\u201d<\/p>\n\n\n\n

For\nat give hende mod til denne handling, forts\u00e6tter Herrens engel med\nat give hende et l\u00f8fte. \u201dJeg vil g\u00f8re dit afkom s\u00e5 talrigt, at\ndet ikke kan t\u00e6lles.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Den\nulykkelige slavepige l\u00f8fter sit hoved, thi hvad Herrens engel her\nfort\u00e6ller hende overg\u00e5r langt hendes vildeste fantasi. \u201dSe, du er\nmed barn, og du skal f\u00f8de en s\u00f8n, som du skal kalde Ismael (thi det\nbetyder, at Gud har h\u00f8rt din b\u00f8n. Han har h\u00f8rt, hvad du har lidt.\u201d\nEngelen forts\u00e6tter: \u201dSom den dreng vokser til, vil han blive som\net menneske-vild\u00e6sel. Hans h\u00e5nd er mod alle og alles h\u00e5nd mod ham,\nog han skal ligge i strid med alle sine omgivelser.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Den\ndag gav tr\u00e6lkvinden Hagar, som var flygtet for Abrams hustru Sarai,\nHerren et navn. Hun kaldte ham: \u201dDu er en Gud, som ser alle ting\u201d\n– for hun sagde: \u201dHar jeg virkelig her set et glimt af ham, som ser\nmig?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Derfor\nkalder man denne br\u00f8nd Be\u2019er-lahaj-ro\u2019i, det betyder:\u2019Br\u00f8nden\nfor den levende, som ser mig\u2019. Den ligger mellem Kadesj og Bered.<\/p>\n\n\n\n

Og\nHagar f\u00f8dte Abram en s\u00f8n, og Abram kaldte s\u00f8nnen, Hagar f\u00f8dte\nham, Ismael. \n<\/p>\n\n\n\n

\u2019JAG\nTR\u00c6LKVINDEN BORT\u2019!<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Der\ngik nu fjorten \u00e5r, og Ismael voksede op i Abrahams hus. Sara og\nHagar levede side om side. Den ene som herskerinden og den anden som\nhendes sl\u00e6vepige. Isak blev f\u00f8dt og Ismael havde ikke mere nogen\ninteresse for Sara, og en dag, hvor hun s\u00e5, at Ismael legede\n<\/strong>med\nhendes s\u00f8n, Isak, gik hun til Abraham og sagde: \u201dJeg den\ntr\u00e6lkvinde bort fra mit hus. Jeg vil ikke have, at han skal arve\nsammen med min s\u00f8n, Isak.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Herover\nblev Abraham \u2019s\u00e5re ilde til mode for Ismaels skyld\u2019, og han gik\ntil Herren for at f\u00e5 at vide, hvad han skulle g\u00f8re. Da sagde Gud\ntil Abraham: \u201dV\u00e6r ikke ilde til mode over drengen eller hans mor.\nAdlyd Sara i alt, hvad hun siger til dig, thi efter Isak skal dine\nefterkommere n\u00e6vnes. Men ogs\u00e5 tr\u00e6lkvindens s\u00f8n vil jeg g\u00f8re til\net stort folk. Han er jo dit afkom.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Tidligt\nn\u00e6ste morgen tog Abraham br\u00f8d og en s\u00e6k vand og gav Hagar det. Han\nsendte tr\u00e6lkvinden og hendes s\u00f8n bort og s\u00e5 dem vandre ud i den\nstore \u00f8rken.<\/p>\n\n\n\n

Det\nvarede ikke l\u00e6nge, f\u00f8r Hagar var faret vild, og da vandet slap op i\nden s\u00e6k, som hun havde bragt med sig, lagde hun drengen under en\nbusk. S\u00e5 gik hun bort derfra \u2013 ligeved et pileskuds afstand derfra\n\u2013 og satte sig, idet hun sagde ved sig selv: \u201dJeg kan ikke\nudholde at se drengen d\u00f8!\u201d S\u00e5ledes sad hun en tid lang, mens\ndrengen gr\u00e6d h\u00f8jt.<\/p>\n\n\n\n

Da\nh\u00f8rte Gud drengen gr\u00e6de, og Guds engel r\u00e5bte til Hagar fra\nhimmelen. \u201dHvad er der sket med dig, Hagar? Du skal ikke v\u00e6re\nbange, for Gud har h\u00f8rt drengen gr\u00e6de, d\u00e9r hvor du har lagt ham.\u201d\nOg Guds engel fortsatte: \u201dRejs dig, hj\u00e6lp drengen op og tag ham\nved h\u00e5nden, for jeg vil g\u00f8re ham til et stort folk, siger Herren.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Da\n\u00e5bnede Gud Hagars \u00f8jne. Og hun s\u00e5 en br\u00f8nd med vand. Hun l\u00f8b hen\nog fyldte s\u00e6kken med vand og gav drengen at drikke. Og Gud var med\nIsmael. Han voksede til og han bosatte sig i Parans \u00f8rken, hvor han\nblev bueskytte.<\/p>\n\n\n\n

ISMAEL\nFORFULGTE ISAK<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Hvad\nskulle vi g\u00f8re med hele den historie? L\u00e6gge den til side som om den\nintet har at sige til vor tid? Eller tage den alvorlig og g\u00f8re sig\nklar til at adlyde dens budskab, som ligger gemt i disse ord: \u201dJag\ntr\u00e6lkvinden og hendes s\u00f8n bort.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Hvis\nvi v\u00e6lger det sidste (at adlyde Saras r\u00f8st) s\u00e5 vil vi f\u00f8rst \u2013 i\nlighed med Abram – \u2019blive ilde til mode\u2019, men i l\u00e6ngden vil det\nmed sikkerhed v\u00e6re den eneste vej, som \u00e5bner sig. Vi ved jo \u2013 som\nSara, og siden som Abraham \u2013 at Gud vil tage sig af denne sag, og\nselvom det i f\u00f8rste omgang vil berede alle parter smerte, s\u00e5 er der\nkun denne ene, smalle \u2013 men farbare vej tilbage for Guds folk. Thi\ndet hedder s\u00e5ledes om den nuv\u00e6rende situation: \u201dI br\u00f8dre, er\nligesom Isak forj\u00e6ttelsens b\u00f8rn.\u201d<\/p>\n\n\n\n

I\nRomerbrevet st\u00e5r jo skrevet, at \u2019ej heller er de alle sammen b\u00f8rn\n(Guds b\u00f8rn) fordi de er Abrahams afkom, men KUN\nGENNEM ISAK SKAL AFKOM N\u00c6VNES EFTER DIG<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

Det\nvil sige, at det som i sin tid blev sagt til Abraham: \u201dV\u00e6r ikke\nilde til mode over drengen og din tr\u00e6lkvinde, men adlyd Sara i alt,\nhvad hun siger dig, THI EFTER ISAK SKAL DIT AFKOM N\u00c6VNES.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet\nbetyder, at det ikke er de k\u00f8delige b\u00f8rn, der er Guds b\u00f8rn, men\ndet er kun de b\u00f8rn, som er f\u00f8dt i kraft af forj\u00e6ttelsen, der\nregnes for afkom\u201d (Rom. 9:8).<\/p>\n\n\n\n

\n*<\/p>\n\n\n\n

\nDette har noget at g\u00f8re\nmed muslimernes krav p\u00e5, at deres b\u00f8nner skal h\u00f8res fem gange om\ndagen, idet de hele tiden vil h\u00e6vde, at \u2019Allah er st\u00f8rre\u2019 – og\nn\u00e5r danskerne sp\u00f8rger: \u201dSt\u00f8rre end hvem,\u201d kan svaret kun v\u00e6re\ndet: \u201dSt\u00f8rre end den Gud I tjener, Israels Gud, Jesu Kristi Fader,\nhele jordens Skaber<\/strong>!\u201d<\/p>\n\n\n\n

\nTil\ndette har Kristi Kirke kun \u00e9t svar (og det er uanset, hvad de\nverdslige myndigheder svarer). \u201dLigesom dengang han, der var avlet\nefter k\u00f8det, forfulgte\n<\/strong>ham,\nder var avlet efter \u00e5nden, s\u00e5ledes er det ogs\u00e5 nu.\u201d \n<\/p>\n\n\n\n

\n\u2026 og\nsituationen nu ligner den, som f\u00f8rte til det store skisma, p\u00e5\nf\u00f8lgende m\u00e5de: \n<\/p>\n\n\n\n

\n\u201dMen\nda Sara s\u00e5 egypterkvinden Hagars s\u00f8n\u2026 lege\nmed hendes s\u00f8n<\/strong>,\nIsak, sagde hun til Abraham: \u201dJag den tr\u00e6lkvinde og hendes s\u00f8n\nbort!\u201d<\/p>\n\n\n\n

\nVar\ndet ikke en smule overdrevent? Overreagerede Sara ikke? Hvilken\nforbrydelse havde den 13\u00e5rige Ismael nu gjort sig skyldig i. Han\nlegede <\/strong>jo\nkun med Isak.<\/p>\n\n\n\n

\nJa,\nmen det var en\nfarlig leg<\/strong>.\nSaras skarpe \u00f8jne s\u00e5 straks faren. Ny Testamente ser den samme\ntruende situation: \u201dLigesom dengang Ismael FORFULGTE\n<\/strong>Isak,\ns\u00e5ledes ogs\u00e5 nu.\u201d Hun greb \u00f8jeblikkelig ind \u2013 og n\u00e6ste morgen\nvar tr\u00e6lkvinden og hendes s\u00f8n p\u00e5 vej ud i den store \u00f8rken. Der\nvar ikke plads til dem. De var n\u00f8dt til at blive adskilt.\nTr\u00e6lkvinden og hendes s\u00f8n m\u00e5tte v\u00e6k. Ingen anden udvej var at\n\u00f8jne\u2026<\/p>\n\n\n\n

\nI\nfjorten \u00e5r havde denne situation tilspidset sig. Kun Sara havde\nfulgt den med et mistroisk blik. Den uholdbare situation blev mere og\nmere usikker, indtil en ganske almindelig leg mellem de to b\u00f8rn\nviste Sara, at dette kunne ikke g\u00e5 meget l\u00e6ngere. Hun s\u00e5 hvorledes\nIsmael \u2019legede\u2019 med Isak. Og hun s\u00e5 den voksende vare. Den \u2019leg\u2019\nkunne ikke forts\u00e6tte. Der m\u00e5tte s\u00e6ttes en stopper for den, inden\ndet var for sent \u2013 og den dag gjorde hun en indsigelse, der\nvarslede uro, hvis ikke den blev fulgt. \n<\/p>\n\n\n\n

\nP\u00e5\nsamme vis er det g\u00e5et Islams tilstedev\u00e6relse i Danmark. Men en dag\nfrems\u00e6ttes et krav, som de fleste kan m\u00e6rke er forkert. Situationen\nender her. Og Sara s\u00e6tter ord p\u00e5 dommen: \u201dJag tr\u00e6lkvinden og\nhendes s\u00f8n bort.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\nBILLEDTALEN<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n\u201dDer\nst\u00e5r jo skrevet, at Abraham havde to s\u00f8nner. En med tr\u00e6lkvinden og\nen med den frie kvinde.\u201d S\u00e5dan omtales dette forhold i\nGalaterbrevet (4:5), som forts\u00e6tter: \u201dTr\u00e6lkvindens s\u00f8n er avlet\nefter k\u00f8det, den frie kvinde i kraft af forj\u00e6ttelsen.\u201d S\u00e5dan ser\nforholdet ud:Den ene f\u00f8der b\u00f8rn til tr\u00e6ldom, og den anden til\nfrihed.<\/p>\n\n\n\n

\nNu\ner situationen den, at det ikke mere er en enkelt kvinde og hendes\ns\u00f8n, som der skal tages hensyn til, men det er en helt befolkning,\nsom er kommet til landet, og nu g\u00f8r sine krav g\u00e6ldende. Det sidste\ner altafg\u00f8rende. Retten til at have et b\u00f8nnekald indf\u00f8rt, som\ner lige s\u00e5 truende, som Ismaels \u2019leg\u2019 med Isak \u2013 og som Sara\ns\u00e5 i tide og meldte til Abraham med ordene: Jag tr\u00e6lkvinden og\nhendes s\u00f8n bort!\u201d <\/strong>Dette\ner afg\u00f8rende. V\u00e6r faste og beslutsomme Det er ingen leg. Det er\noptakten til noget st\u00f8rre. Det vil \u2013 hvis ikke der r\u00e5bes stop i\ntide \u2013 ende med et opg\u00f8r af st\u00f8rre dimensioner.<\/p>\n\n\n\n

\n\u201dDette har nemlig en\nbilledlig betydning<\/strong>,\u201d\nsiger Galaterbrevet i Ny Testamente. Det betyder, at dette kan\nforst\u00e5s p\u00e5 en m\u00e5de, som r\u00e6kker langt ud over det, som denne\nfordring (b\u00f8nnekaldet) i f\u00f8rste omgang lader komme for en dag.<\/p>\n\n\n\n

\n\u201dDisse\nkvinder er nemlig to pagter; den ene fra bjerget Sinaj, den som f\u00f8der\nb\u00f8rn til tr\u00e6ldom, og det er Hagar. Den anden er som det himmelske\nJerusalem.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\nDette er \u00e5ndelig tale! <\/strong>(og\ningen af de verdslige myndigheder vil fort\u00e5 dette, \u2019thi his de\nhavde kendt den, ville de ikke have korsf\u00e6stet herlighedens Herre \u2019\n(1.Kor.2:8).<\/p>\n\n\n\n

\nDerfor\nvil jeg pr\u00f8ve at forklare denne \u2019billedtale\u2019 p\u00e5 en m\u00e5de, som\nselv de ugudelige myndigheder vil forst\u00e5. Det r\u00e5ber til himlen om\net forhold, der rykker mere og mere ind p\u00e5 livet af de styrende.\nTimen er kommet, hvor der ikke leges mere. En beslutning, som tegner\nfremtiden, m\u00e5 tages.<\/p>\n\n\n\n

\nI\nbilledtalen omtales de to kvinder som to pagter. En gammel og en ny\npagt. Opg\u00f8ret mellem Sara og hendes tr\u00e6lkvinde Hagar sammenlignes\nmed det \u00e5ndelige opg\u00f8r som eksisterer i dag mellem lovens pagt,\nSinajpagten, og den nye pagt, som har at g\u00f8re med troen p\u00e5 Kristus.<\/p>\n\n\n\n

\nSet\nmed billedbogens \u00f8jne kan ligningen med de to kvinder bruges til\nmere end den \u00e5ndelige betydning mellem de to bibelske pagter. Den\nkan ogs\u00e5 bruges i den aktuelle situation, hvor b\u00f8nnekaldet\nintroduceres p\u00e5 Christiansborg. To forskellige regimer m\u00f8des. En\nordning, der f\u00f8rer til tr\u00e6ldom og en ordning, der fastholder\nfriheden. \u2019Et b\u00f8nnekald\u2019, der leder til en \u2019totalit\u00e6r orden\u2019,\nog \u2019et b\u00f8nnekald\u2019, der lede til \u2019det himmelske Jerusalem\u2019,\nsom er frit, og som er vor moder.<\/p>\n\n\n\n

\nLad\nmig forklare:<\/p>\n\n\n\n

\nN\u00e5r\nmuslimerne kalder til b\u00f8n, er det p\u00e5 en m\u00e5de et religi\u00f8st kald \u2013\nmen tillige et politisk kald. N\u00e5r det muslimske kald kalder til\n\u2019noget st\u00f8rre\u2019, er det i grunden et helt nyt regime, der\nintroduceres. Islam kan i sit vidnesbyrd ikke undg\u00e5 at medtage alt\nunder Allahs vinger \u2013 og med det femfoldige, daglige kald f\u00f8lger\nogs\u00e5 \u2013 som en uundg\u00e5elig f\u00f8lgesvend \u2013 Sharia-lovbuddene, og\nden islamiske dannelse af staten, som er kalifatet. \n<\/p>\n\n\n\n

\nHerover\nfor st\u00e5r kaldet fra kirkens klokke. Det er et kald uden ord. Den\nrungende malm har sin egen betagende styrke. \n<\/p>\n\n\n\n

\nHvor\nmuslimernes b\u00f8nnekald er arabisk, er kirkeklokkens sprog af en s\u00e5dan\nart, at det forst\u00e5s af alle. Det er aldrig politisk og taler ikke\nkun til en s\u00e6rlig denomination. Det er en r\u00f8st fra himlen, der\nadskiller sig fra den menneskelige r\u00f8st ved ikke at sige sin mening.\nUden ord genlyder kirkeklokkens klang over by og land sin indbydelse.\nUden pres og uden tvang og uden propaganda. Fra kirkens f\u00f8rste dage\nhar den \u2013 overalt, hvor ordet om Kristus lyder \u2013 ladet sin rene\nklang lyde.<\/p>\n\n\n\n

\nOg\ni Danmark vil den fremover kalde et frit folk til b\u00f8n og til lovsang\n\u2013 uden hensyn til race eller etnisk baggrund. \n<\/p>\n\n\n\n

BEM\u00c6RK:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s\nartiklen under Retsopg\u00f8ret: \u2019B\u00f8nnekald\n\u2013 ET NYT SKRIDT MOD KALIFAT\u2019\n<\/strong>(http:\/\/medgrundlovskallandbygges.dk<\/a>)<\/p>\n\n\n\n

Pilgrim\nConvoy Reg:1551 kontonummer: 5100399 Den danske Bank \n<\/p>\n\n\n\n

telf.:\n+45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com<\/a><\/p>\n\n\n\n

  1. \n\n\tNOTA BENE:
    \nN\u00e6ste\n\tudgivelse af \u2019<\/strong>Profetisk\n\tJournal\u2019 og \u2019Med Grundlov skal land bygges\u2019 er fredag d. 24.\n\tjuli 2020.\n\t\n<\/li><\/ol>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    MED B\u00d8NNEKALDET ER SAGEN BLEVET ALVOR Lad mig begynde med at fort\u00e6lle om en strid, som fandt sted i Abrams lejr, medens han var p\u00e5 vandring i det hellige land. Sarai, hans hustru, f\u00f8dte ham intet barn, og det nagede hende s\u00e5 meget, at hun en dag sagde til Abram: […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[2],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/178"}],"collection":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=178"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/178\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":179,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/178\/revisions\/179"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=178"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=178"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=178"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}