{"id":230,"date":"2021-02-05T16:34:09","date_gmt":"2021-02-05T16:34:09","guid":{"rendered":"http:\/\/johnynoer.dk\/?p=230"},"modified":"2021-02-05T16:34:10","modified_gmt":"2021-02-05T16:34:10","slug":"profetisk-journal-32","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/johnynoer.dk\/?p=230","title":{"rendered":"PROFETISK JOURNAL"},"content":{"rendered":"\n

SODOMAS\nSYND<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Esajas,\nprofeten, greb ordet\u2026<\/p>\n\n\n\n

Der\nfaldt stilhed over den v\u00e6ldige tilh\u00f8rerskare. Nu talte Herren.<\/p>\n\n\n\n

Syner\nvar ikke sj\u00e6ldne p\u00e5 Esajas tid. Dr\u00f8mme h\u00f8rte ikke til\n\u2019raritetskabinettet\u2019. Faktisk talte seere uafbrudt under fire\nkongers regeringstid<\/strong>.\nDengang Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var konger i Juda. Nogle af\ndisse m\u00e6nd \u2019gjorde, hvad der var ondt i Herrens \u00f8jne\u2019. Det var\nbitre tider, hvor der fl\u00f8d meget uskyldigt blod. Andre, som Ezekias,\n\u2019gjorde, hvad der var ret i Herrens \u00f8jne\u2019, ganske som hans\nfader, David. Da havde Judas gode dage.<\/p>\n\n\n\n

Men\nHerren var p\u00e5 intet tidspunkt tavs. N\u00f8jagtig som det er tilf\u00e6ldet\ni Danmark i dag. Gud taler i epoker. Som her\n<\/strong>under\nfire kongers herred\u00f8mme. Gode som onde. Som en str\u00f8m af\n\u00e5benbarelse. Hvad har han at sige til danskerne. Han, som har \u00f8ren,\nh\u00f8re. Nu er Danmarks time kommet.<\/p>\n\n\n\n

\n*<\/p>\n\n\n\n

\nMange\nvidner tilkaldes! N\u00e5r Gud s\u00e6tter lys p\u00e5 en sag, bliver den\nendevendt \u2013 fra den ene ende til den anden. \u201dLad dem komme fra\n\u00f8st og vest, nord og syd, for at meddele Herren, hvad de havde f\u00e5et\nkundskab om. \u201dH\u00f8r i himle, lyt du jord, thi nu kalder Herren til\nregnskab. Nu skal retf\u00e6rdighed ske fyldest\u201d (Es.1:2).<\/p>\n\n\n\n

\nL\u00e6nge\nnok har m\u00f8rkets fyrster spillet deres spil. Bristepunktet er n\u00e5et,\nog \u00f8jeblikket er kommet. Nogle dystre skakter bli\u2019r \u00e5bnet ned til\net k\u00e6lderm\u00f8rke, som aldrig har set dagens lys.<\/p>\n\n\n\n

\nHvem\nfatter denne times alvor? Dj\u00e6velens h\u00e5ndlanger har ber\u00f8rt det mest\ndyrebare af Guds ejendom. Han har tilsmudset Guds \u00e6re og har sat sig\nfor at \u00f8del\u00e6gge det, som Gud elsker mest.<\/p>\n\n\n\n

\nDerfor\nst\u00e5r han over for Guds vrede \u2013 og han vil i\ndenne sag <\/strong>komme\ntil at lide et s\u00e5dant nederlag, at han selv og alle hans medl\u00f8bere\nvil l\u00f8be i alle retninger. De vil blive ramte af Herrens r\u00e6dsel, og\ntilintetg\u00f8relsens sv\u00f8be vil indhente dem. Det bliver enden p\u00e5\ndenne historie. S\u00e5 er det kundgjort p\u00e5 forh\u00e5nd. Dermed er denne\nsag afgjort, f\u00f8r den er begyndt. S\u00e5dan som det er tilf\u00e6ldet med\nalle, som\nst\u00e5r\nHerrens sag imod.<\/p>\n\n\n\n

\nEN USVIGELIG SANDHED<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\nDermed\ns\u00e6ttes retten. Stilhed falder over den store forsamling. Herrens\nprofet begynder sin forsvarstale med at fremsige en sandhed, som er\nusvigelig, og som alle \u2013 selv den mest l\u00f8gnagtige fjende \u2013 m\u00e5\nb\u00f8je sig for. Han henter sit eksempel fra skaberv\u00e6rket, der overalt\ntaler et sprog, som selv den mest gudl\u00f8se forst\u00e5r og m\u00e5 indr\u00f8mme.\n\u2019En okse\nkender sin ejer. Et \u00e6sel sin herres krybbe<\/strong>\u201d\n(Es.1:3).<\/p>\n\n\n\n

\nFyrsten\nover K\u00f8benhavn, som med sin brogede flok, fylder de forreste r\u00e6kker\ni tilh\u00f8rerlogen, har sv\u00e6rt ved at skjule r\u00e6dselen bag det\narrogante smil. Han ved, at sandheden bag dette ord kan ikke skjules.\n\u201dDet, som kan erkendes om Gud ligger nemlig \u00e5bent (som en opsl\u00e5et\nbog) for alle mennesker\u201d (Rom.1:19). \u201dGud har jo \u00e5benbaret det\nfor dem\u201d – og hvis Skriften siger, at \u2019Gud har jo \u00e5benbaret det\nfor dem\u2019, s\u00e5 kan intet i verden stryge dette lys af menneskets\nbevidsthed. Da\ner de uden undskyldning <\/strong>(Rom.1:20).\nProfeten\nsl\u00e5r denne s\u00e6tning fast: \u201dEn\nokse kender sin ejer. Et \u00e6sel sin Herres krybbe<\/strong>.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\nEsajas,\nHerrens profet, klarl\u00e6gger derefter sagens akter. Kortfattet og\nordknapt. Selv et barn kan forst\u00e5 det. Sagens indhold er f\u00f8lgende:\n\u201dB\u00f8rn har\njeg opf\u00f8dt og fostret,\u201d siger Herren, \u201dmen de forbr\u00f8d sig imod\nmig<\/strong>!\u201d\n(Es.1:2)<\/p>\n\n\n\n

\n\u201dDet\ner, som de ikke er mine b\u00f8rn. De er \u2019ugerningsm\u00e6nds \u00e6t.\nVanartede efterkommere.\u201d – \u201dJeres land er \u00f8de \u2013 s\u00e5\n\u00f8de som ved Sodomas undergang<\/strong>\u201d\n(v.7).<\/p>\n\n\n\n

\n*<\/p>\n\n\n\n

\nProfetens\nsammenligning forbliver ikke uden reaktion. Det m\u00e6rkes i\ntilh\u00f8rerskaren, at man finder billedet upassende: \u2019Sodomas\nundergang<\/strong>\u2019.\nBedre bliver det ikke, da han insisterer p\u00e5 denne sammenligning:\n\u201dHavde ikke H\u00e6rskarers Herre levnet os en rest, da\nvar vi som Sodoma, lignede Gomorra<\/strong>!\u201d\n(Es.1:9)<\/p>\n\n\n\n

\n–\nog enkelte i den urolige tilh\u00f8rerskare rejser sig i protest, da\nprofeten til sidst r\u00e5ber: \u201dL\u00e5n \u00f8re til Herrens ord, I\nSodoma dommere, du Gomorra folk<\/strong>!\u201d\n(v.10)<\/p>\n\n\n\n

\nDermed\ner Guds dom faldet. Synden i det folk, som her\n<\/strong>er\nunder anklage, er afsl\u00f8ret. Det er Sodomas synd! Hvori den best\u00e5r,\ner tydeligt beskrevet p\u00e5 Bibelens f\u00f8rste blade. Her st\u00e5r\nberetningen om, hvad der skete den nat, tydeligt forklaret. De\nfrygtelige begivenheder st\u00e5r for alle tider nedskrevet som et\nadvarende eksempel<\/strong>.\nSom apostelen Judas (ikke Iskariot) fort\u00e6ller:<\/p>\n\n\n\n

\n\u201dLigeledes\ner Sodoma og Gomorra og de omliggende byer, der p\u00e5 samme m\u00e5de som\nde var hengivne til utugt og s\u00f8gte omgang mod naturen, sat til et\nadvarende eksempel, idet de lider straf til evig tid\u201d (Judas v. 7).<\/p>\n\n\n\n

\nM\u00d8RKETS GERNING<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\nM\u00f8rket\nvar ved at falde p\u00e5, da de to rejsende m\u00e6nd n\u00e5ede Sodomas port.\nLot, som sad i porten, rejste sig med det samme og gik hastigt de\nfremmede i m\u00f8de. Det var, som om det var ham magtp\u00e5liggende, at f\u00e5\ndem under sit tag, f\u00f8r det blev m\u00f8rkt. Men til hans overraskelse\nafslog de hans tilbud. \u201dVi vil overnatte p\u00e5 gaden,\u201d sagde de, og\nder var noget i deres stemmer, som lod forst\u00e5, at de anede, hvad der\nventede dem. \u201dDa n\u00f8dte han dem st\u00e6rkt,\u201d (1.Mose 19:3) \u2013 og de\ntog modvilligt imod indbydelsen.<\/p>\n\n\n\n

\n“Han\ntilberedte dem et m\u00e5ltid, bagte usyrede br\u00f8d, og de spiste i\ntavshed (v.3). Uroen voksede uden for huset. Der h\u00f8rtes stemmer.\n\u201dF\u00f8r de havde lagt sig, stimlede byens folk, indbyggerne i Sodoma,\nsammen omkring huset, – b\u00e5de\ngamle og unge, alle uden undtagelse<\/strong>.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\n*<\/p>\n\n\n\n

\nHvad\nder den nat blev r\u00e5bt til Lot inde i huset er kendt over den halve\nverden. Det st\u00e5r prentet med jerngriffel i de gamle, hebraiske\ntekster. Luther er forf\u00e6rdet over deres indhold og ford\u00f8mmer, at en\nhel by (med de styrende i spidsen) kan blive enige om et s\u00e5dant\ntilr\u00e5b: \u201dHvor er de m\u00e6nd, der kom til dig i nat? Kom herud med\ndem, for at\nvi kan stille vor lyst (beg\u00e6r) p\u00e5 dem<\/strong>\u201d\n(v.5).<\/p>\n\n\n\n

\nIngen\ntvivl er mulig: Sodoma\nvar en homoseksuel by<\/strong>.\nDens indbyggere ville have sex med de tilrejsende. De fremmede ville\n-hvis de blev udleveret af Lot \u2013 blive voldtaget af en hel by, og\nn\u00e5r morgenen kom frem, ville deres f\u00f8rste lys v\u00e6re faldet p\u00e5 de\nelendige, som \u2013 hvis de endnu var i live \u2013 under m\u00e6ngdens\nbeskuelse ville krybe videre. \n<\/p>\n\n\n\n

\nREAKTIONEN FORUDSIGELIG<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\nDet\nf\u00f8lgende, som skete, er sv\u00e6rt at forst\u00e5 \u2013 men det fort\u00e6ller\nnoget om Lots desperation i fors\u00f8get p\u00e5 (for alt i verden ikke\n<\/strong>at\nlade en s\u00e5dan ugerning finde sted, samt at han tog det til d\u00f8den\nalvorligt, at s\u00e5\nl\u00e6nge de fremmede var under hans tag, var de under hans beskyttelse<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

\n\u201dHan\ngik ud til dem i porten (til sit eget hus) \u2013 men\nd\u00f8ren lukkede han bag sig<\/strong>\u201d\n(v.6). Dermed stillede han sig selv som en sidste hindring mellem\nhoben og ugerningen. Han l\u00f8ftede h\u00e6nderne og p\u00e5kaldte sig et\n\u00f8jebliks stilhed. S\u00e5 sagde han: \u201dG\u00f8r dog ikke noget ondt, mine\nbr\u00f8dre!\u201d \n<\/p>\n\n\n\n

\nReaktionen\nvar forudsigelig. \u201dNoget ondt?\u201d – \u201dHvem siger, at byens\nbefolkning ville g\u00f8re \u2019noget ondt\u2019? Man ville blot \u2019forlyste\nsig lidt med et par tilrejsende g\u00e6ster\u2019. Men det hele var en\nharml\u00f8s sp\u00f8g. Slet ikke ondsindet. \n<\/p>\n\n\n\n

\n*<\/p>\n\n\n\n

\nHvad\nnu sket i Sodoma for de mange tusinde \u00e5r siden er blevet gentaget\nmange gange i historien og vil atter p\u00e5 opr\u00f8rende vis finde sted i\ndag: Byens borgere jog den retf\u00e6rdige Lot v\u00e6k fra deres enem\u00e6rker.\nDe kunne ikke t\u00e5le bare synet af ham. Hans blotte tilstedev\u00e6relse\nvar en pine for deres samvittighed. N\u00e5r han talte, holdt de sig for\n\u00f8rerne, og hele deres indre kom i opr\u00f8r \u2013 br\u00e6ndem\u00e6rkede som de\nvar i deres samvittighed.<\/p>\n\n\n\n

\n\u201dBort\nmed ham!\u201d r\u00e5bte de, og dette r\u00e5b gjalder gennem hele historien\nindtil en uskyldig mand stilles for retten, og Pilatus, den j\u00f8diske\nstatholder, \u2019satte sig i dommers\u00e6det p\u00e5 det sted, som kaldes det\nstenlagte (p\u00e5 hebraisk Gabbata) og \u2019overgav den uskyldige til at\nkorsf\u00e6stes\u2019 (Johs.19:16).<\/p>\n\n\n\n

\nNU VIL HAN SPILLE DOMMER<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n\u201dHer\ner denne ene mand kommet og bor som fremmed, og nu vil han spille\ndommer. Lad os handle v\u00e6rre med ham end med dem!\u201d og de tr\u00e6ngte\nind p\u00e5 manden, p\u00e5 Lot, og n\u00e6rmede sig d\u00f8ren for at spr\u00e6nge den\u201d\n(1.Mose 19:9).<\/p>\n\n\n\n

\nDette\ner argumentationen og \u00e5nden bag den handling, som ultimativt f\u00f8rte\ntil Guds dom over Sodoma. Lad dem derfor tie, som p\u00e5st\u00e5r noget\nandet. Lad dette \u00e9n gang for alle blive h\u00f8jtl\u00e6st\nfor enhver, som vil\np\u00e5st\u00e5, at homoseksualitet blot er \u2019et lille sidespring\u2019 – \u2019en\nharml\u00f8s og uskyldig, seksuel afvigelse\u2019, som ikke er til gene for\nandre mennesker. Lad dem med dette (Skriftens ord, som er alle\nmenneskers ledetr\u00e5d og det eneste, der kan hindre menneskenes b\u00f8rn\ni at blive forf\u00f8rt af en verdensomsp\u00e6ndende vildfarelse) \u2026 lad\ndem med dette forst\u00e5 faren, som lurer bag den homoseksuelle agenda.<\/p>\n\n\n\n

\n*<\/p>\n\n\n\n

\n\u201dHer\ner denne ene mand kommet som fremmed (v.9).\u201d Heri ligger\nhovedanklagen mod de kristne! De er som et fremmedelement, der ikke i\nl\u00e6ngden kan t\u00e5les. De er som et folk i folket; har deres egne\ngr\u00e6nser, egne love, egne sange, egne ledere \u2013 fordi de har deres\negen konge!<\/p>\n\n\n\n

\n\u201dOg\nnu vil han spille dommer\u201d – de sande kristne kender deres sang: \u2019De\nvil oph\u00f8je sig til dommere\u2019. \u201dMen vi har vore egne dommere,\u201d\nlyder\ndet fra Sodomas indbyggere. H\u00f8jtideligt\nindsatte. H\u00f8jtl\u00f8nnede og h\u00f8jt \u00e6ret. De d\u00f8mmer efter deres eget\njuridiske system, som er anerkendt i\nhele den egn, som vi bebor<\/strong>.\nIf\u00f8lge disse dommere er den m\u00e5de, som disse \u2019fremmede\u2019 lever\np\u00e5, kriminel! De b\u00f8r alle steder retsforf\u00f8lges. Den m\u00e5de, de\nopdrager deres b\u00f8rn, f\u00f8rer til den rene lovl\u00f8shed, og de b\u00f8r\nstraffes for deres gudsdyrkelse, som er anst\u00f8delige if\u00f8lge vore\nskikke.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\nBYENS SK\u00c6BNE BESEGLET<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\nF\u00f8rst\ni det \u00f8jeblik viste de fremmede m\u00e6nd deres sande identitet. De var\nikke blot tilf\u00e6ldige rejsende, men de var h\u00f8je engle sendt i en\ns\u00e6rlig opgave fra Gud. \u201dDe rakte h\u00e5nden ud og trak Lot ind til\nsig og lukkede d\u00f8ren. M\u00e6ndene udenfor slog de med blindhed, b\u00e5de\nstore og sm\u00e5, s\u00e5 de forg\u00e6ves s\u00f8gte at finde porten.\u201d De to\nfremmede viste helt og holdent, at have situationen under kontrol.\nMed vilje havde de ventet til dette \u00f8jeblik, hvor den sansel\u00f8se hob\nhavde bevist sine hensigter. De overtog nu fuldst\u00e6ndig\nbegivenhedernes gang. Sodoma var d\u00f8mt. Byens sk\u00e6bne var beseglet.\nDe sagde til Lot: \u201dHvem, der ellers h\u00f8rer dig til her, dine\nsvigers\u00f8nner, dine s\u00f8nner og d\u00f8tre \u2013 alle, som h\u00f8rer dig til i\nbyen, m\u00e5 du f\u00f8re bort fra dette sted. Byen er d\u00f8dsd\u00f8mt. Skriget\ner blevet s\u00e5 stort for Herren, at han har sendt os for at\ntilintetg\u00f8re dens indbyggere.<\/p>\n\n\n\n

\n*<\/p>\n\n\n\n

\nUden\nfor huset stod et par unge m\u00e6nd, der ikke vidste noget om den dom,\nsom i disse timer var f\u00e6ldet over Sodoma. De tilh\u00f8rte dybest set\nden flok, som nu kun havde nogle timer tilbage at leve i \u2013 men p\u00e5\ngrund af deres alliance med Lots d\u00f8tre, fik de endnu en chance. De\nkunne v\u00e6lge mellem livet og d\u00f8den. Som de eneste blandt den skare,\nsom havde deltaget i nattens begivenheder, fik de lov at v\u00e6lge.\nVille de f\u00f8lge den retning, som deres naboer og bekendte, venner og\nfamilie havde taget \u2013 eller ville de g\u00e5 med denne fremmede, som\nh\u00e6vdede, at Sodoma kun havde kort tid tilbage.<\/p>\n\n\n\n

\n\u201dDa\ngik Lot ud og sagde til sine svigers\u00f8nner, der skulle \u00e6gte hans\nd\u00f8tre: \u2019St\u00e5 op og g\u00e5 herfra, thi Herren vil \u00f8del\u00e6gge byen\u2019.\nMen hans svigers\u00f8nner troede, at han drev sp\u00f8g med dem.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\nDet\nhavde de ogs\u00e5 troet midt i nattens alvor. De troede, at det var\nsp\u00f8g, da deres naboer truede med at behandle Lot \u2019v\u00e6rre end de to\nm\u00e6nd, som han havde i huset\u2019 (v.9). I deres letsind var alt kun \u00e9n\nstor \u2019joke\u2019. Intet tog de alvorligt. De lo af deres svigerfars\nadvarsler. Talte overb\u00e6rende med ham. \u2019Det kunne han ikke mene\u2019,\nSodoma! En hel by. Med mange gode familier. Og b\u00f8rn? De var jo\nuskyldige! Nej, her kunne de ikke f\u00f8lge deres svigerfar. Det var\nsekterisk, hvad han troede p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

\n\u201dMen\nda solen steg op over landet, – lod Herren svovl og ild regne over\nSodoma og Gomorra \u2013 fra Herren, fra himlen.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\nDe\nto m\u00e6nd greb den t\u00f8vende Lot, hans hustru og hans to d\u00f8tre ved\nh\u00e5nden og f\u00f8rte dem uden for byen. Apostelen Peter udbryder ved\ndisse ord: \u201dS\u00e5ledes forst\u00e5r Herren at udfri de gudfrygtige af\nderes pr\u00f8velser og at bevogte de uretf\u00e6rdige til straffen p\u00e5\ndommens dag\u201d (2.Pet.2:9).<\/p>\n\n\n\n

\nDE SKAL BLIVE HVIDE SOM SNE<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\nUnder\nalt dette \u2013 hele dette utrolige begivenhedsforl\u00f8b \u2013 holdt\nSodomas indbyggere ikke op at bede til Herren. De h\u00f8rte ikke Herrens\nr\u00f8st, som sagde: \u201dN\u00e5r I kommer at stedes for Mit \u00c5syn, hvem\nkr\u00e6ver da af jer, at min forg\u00e5rd trampes ned? Bring ikke flere\ntomme afgr\u00f8deofre! Offerr\u00f8gen er mig en vederstyggelighed. Jeg\nhader jeres h\u00f8jtider. Jeg er tr\u00e6t af at b\u00e6re dem. Breder I\nh\u00e6nderne ud, skjuler jeg \u00f8jnene for jer. Bort med de onde\ngerninger!\nH\u00f8r op med det onde! (Es.1:12-16)<\/p>\n\n\n\n

\n\u2026 og\ns\u00e5 kommer de ord, som kan tr\u00e6nge gennem al synd og snavs, al tomhed\nog falske forh\u00e5bninger: \u201dKom,\nlad os g\u00e5 i rette med hinanden, siger Herren. Er jeres synder som\nskarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end r\u00f8de som purpur,\nde skal dog blive som uld<\/strong>.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\nI\nlang tid fattede jeg ikke dette sidste billede: \u2019de skal blive\nhvide som\nuld<\/strong>\u2019.\nDe f\u00e5r, jeg havde set, var altid nogle halvsnavsede skabninger, som\nhyrden og hans hunde s\u00f8rgede for ikke f\u00f3r vild. S\u00e5dan forstod jeg\ndet indtil den dag, hvor billedet blev\nforklaret for mig. Profeten taler her ikke\n<\/strong>om\nde usle f\u00e5r her p\u00e5 jorden. Han taler om den str\u00e5lende,\noverjordiske renhed, som omgiver \u2019det\nslagtede lam<\/strong>\u2019,\nsom er foran Guds trone.<\/p>\n\n\n\n

\n\u201dOg\njeg s\u00e5, at mellem tronen og de \u00e6ldste stod der et\nlam, ligesom slagtet<\/strong>\u201d\n(\u00c5b.5:6). – Og jeg h\u00f8rte en h\u00f8jr\u00f8st, som sagde: \u201dV\u00e6rdig er\nlammet, det slagtede<\/strong>,\ntil at f\u00e5 kraft og rigdom og visdom. Og enhver skabning i himlen og\np\u00e5 jorden og under jorden h\u00f8rte jeg sige: \u2019Lammet\nv\u00e6re lov og pris og \u00e6re\u2026<\/strong>\nog de \u00e6ldste kastede sig ned og tilbad…\u201d<\/p>\n\n\n\n

\n*<\/p>\n\n\n\n

\n\u201dKom,\nlad os g\u00e5 i rette med hinanden\u201d (Esajas 1:18). – \u201dJeg giver jer\ndommere som fordum, r\u00e5dsherrer som f\u00f8r (v.26).<\/p>\n\n\n\n

\n\u201dOvertr\u00e6dere\nog syndere knuses til hobe\u2026 thi skam vil I f\u00e5 af de ege, I elsker\nskuffelse af lundene, I s\u00e6tter s\u00e5 h\u00f8jt (v.28-29).\u201d Et opg\u00f8r med\nden forl\u00f8jede, falske k\u00e6rlighed, hvis klimaks (if\u00f8lge\nBibelen) ligger\nskjult i homoseksualitet.<\/p>\n\n\n\n

BEM\u00c6RK:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s\nunder Retsopg\u00f8ret artiklen: \u2019JEG\nVIL BYGGE MIN (UNDERGRUNDS)-KIRKE\u2019\n<\/strong>(http:\/\/medgrundlovskallandbygges.dk<\/a>)<\/p>\n\n\n\n

…\ni \u00f8vrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtr\u00e5dt grundlovens \u00a7\n19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

telf.:\n+45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com<\/a><\/p>\n\n\n\n

  1. \n\n\tN\u00e6ste\n\tudgivelse af \u2019<\/strong>Profetisk\n\tJournal\u2019 og \u2019Med Grundlov skal land bygges\u2019 er fredag d.\n\t19.02.2021.\n<\/li><\/ol>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    SODOMAS SYND Esajas, profeten, greb ordet\u2026 Der faldt stilhed over den v\u00e6ldige tilh\u00f8rerskare. Nu talte Herren. Syner var ikke sj\u00e6ldne p\u00e5 Esajas tid. Dr\u00f8mme h\u00f8rte ikke til \u2019raritetskabinettet\u2019. Faktisk talte seere uafbrudt under fire kongers regeringstid. Dengang Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var konger i Juda. Nogle af disse m\u00e6nd […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/230"}],"collection":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=230"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/230\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":231,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/230\/revisions\/231"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=230"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=230"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=230"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}