\u201dSom det var i Noas dage, s\u00e5dan skal det ogs\u00e5 v\u00e6re ved Menneskes\u00f8nnens komme (Matt.24:37).\u201d<\/p>\n\n\n\n
Da gik det s\u00e5ledes til:
\u201dDa der var g\u00e5et fyrretyve dage, \u00e5bned Noa den luge, som han havde lavet p\u00e5 arken og sendte en ravn ud. Den fl\u00f8j frem og tilbage, indtil vandet var t\u00f8rret bort fra jorden (1.Mose 8:6-7).\u201d<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5ledes sender jeg nu denne pr\u00e6diken ud over jordens vande, som langsomt synker og n\u00e5r bjergenes toppe. Den flyver som ravnen p\u00e5 m\u00e5 og f\u00e5 over de stille str\u00f8mme og s\u00f8ger et sted, hvor den kan sl\u00e5 sig ned. Den vender aldrig tilbage til arken \u2013 for at jeg kan notere mig, om den har \u2019fundet et sted at s\u00e6tte sin fod\u2019 (v.9).
Lad den, som har \u00f8ren, h\u00f8re\u2026<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
\u2026 pr\u00e6diken over Matt. 14:13-21 <\/p>\n\n\n\n
Man skal kunne forestille sig situationen. Flere tusinde, sultne mennesker i en \u00f8rken, hvor der ikke var fugls f\u00f8de. En lille ration best\u00e5ende af nogle f\u00e5 br\u00f8d og et par fisk \u2013 (hvad der kunne v\u00e6re i en lille drengs malpakke). Og s\u00e5 Jesus, der her stod over for den massive udfordring: \u201dGiv dem noget at spise!\u201d<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
Intet mindre end et mirakel kunne l\u00f8se dette problem (som skulle kunne gentage sig f\u00e5 dage efter i en lignende situation.) Hvad ville Jesus g\u00f8re? Han gjorde miraklet! Han gav dem at spise! Det hele gik s\u00e5ledes til:<\/p>\n\n\n\n
Da Jesus h\u00f8rte det, drog han bort derfra i en b\u00e5d til et \u00f8de sted for at v\u00e6re alene (Matt.14:13).<\/p>\n\n\n\n
Det, som Jesus h\u00f8rte, var den grusomme fort\u00e6lling om Johannes, der var blevet halshugget af Herodes.<\/p>\n\n\n\n
Jesus reaktion p\u00e5 disse nyheder var denne: \u201dHan drog bort derfra i en b\u00e5d for at v\u00e6re alene.\u201d – Han tog \u2019til et \u00f8de sted\u2019, hvor der ikke var mennesker\u2026<\/p>\n\n\n\n
Han har ingen kommentarer til den verdslige \u00f8vrigheds handling. De to \u2013 Johannes og Jesus \u2013 var f\u00f8dt med et halvt \u00e5rs mellemrum. Johannes var den \u00e6ldste. Han havde nu l\u00f8bet sit l\u00f8b til ende. Om kort tid var ogs\u00e5 Jesu jordiske tjeneste slut. Man kunne forestille sig, at Jesus nu \u2013 mere end nogensinde \u2013 ville give sig i kast med at undervise skarerne. Men det modsatte skete. Han tog af sted \u2019for at v\u00e6re alene\u2019 (v.13).<\/p>\n\n\n\n
\u201dMen skarerne opdagede det (v.13).\u201d Nyheden spredtes, og folk br\u00f8d op i flokke og fulgte efter ham til fods (v.13). De forlod byernes skygge og v\u00e6rn mod den br\u00e6ndende hede, og drog i store grupper ud i den \u00f8de vildmark for at lytte til et ord, som de ikke kunne undv\u00e6re. De kom \u2019fra byerne\u2019 alle steder fra i Israel. De var sultne (ikke efter br\u00f8d) og t\u00f8rstige (ikke efter vand) men de ville g\u00e5 langt for at h\u00f8re et Herrens ord.<\/p>\n\n\n\n
\u201dSe, dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg sender hunger i landet; ikke hunger efter br\u00f8d, ikke t\u00f8rst efter vand, men efter at h\u00f8re Herrens ord (Amos 8:11).\u201d<\/p>\n\n\n\n
Det stik modsatte er tilf\u00e6ldet i Danmark og mange steder i Europa. Ingen sp\u00f8rger efter et ord fra Herren. Landet og landene er \u00e5ndeligt forarmet. Udmagret fodres en opvoksende generation med det, som ikke kan m\u00e6tte. Den \u00e5ndelige fattigdom er sl\u00e5ende.<\/p>\n\n\n\n
*<\/p>\n\n\n\n
\u201dDa Jesus kom i land, s\u00e5 han en stor folkeskare (v.14).\u201d Han blev ikke irriteret, fordi man ikke ville lade Ham i fred \u2013 men \u2019han ynkedes over dem og helbredte dem, der var syge (v.14).\u201d<\/p>\n\n\n\n
Det er uforst\u00e5eligt, at faris\u00e6erne s\u00e5 nidk\u00e6rt og s\u00e5 ofte fulgte med i Jesu gerning, og at de til stadighed kunne fastholde dens skjulte mordplaner overfor en mand, der \u2019ynkedes over skarerne, og som helbredte dem, der var syge\u2019. Deres samvittighed m\u00e5tte blive vakt ved at se den ustandselige fred og gl\u00e6de \u2013 ja, begejstring, som greb skarerne, n\u00e5r de s\u00e5 de mange helbredelser.<\/p>\n\n\n\n
Ogs\u00e5 denne dag gik med lykkelige oplevelser, n\u00e6re sl\u00e6gtninge og familiemedlemmer, som blev helbredt for uhelbredelige sygdomme og forkyndelsen af et ord, som man aldrig havde h\u00f8rt magen. Det var timer, som ikke m\u00e5tte h\u00f8re op \u2013 men \u2019da det var blevet aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: \u201dStedet her er \u00f8de, og det er allerede sent. Send skarerne bort, s\u00e5 de kan g\u00e5 hen til landsbyerne og k\u00f8be sig mad (v.15).\u201d<\/p>\n\n\n\n
DET FORNUFTIGE FORSLAG<\/strong><\/p>\n\n\n\n Intet kunne v\u00e6re mere rigtigt end dette forslag! Det beviste en virkelig omsorg for den store folkeskare, som havde samlet sig. Det var en fornuftig observering ! De mange m\u00e6nd, kvinder og b\u00f8rn, som befandt sig p\u00e5 dette \u2019\u00f8de sted\u2019 (v.15). Det var kun rigtigt og ansvarligt at forudse det v\u00e6rste, og f\u00e5 Jesu opm\u00e6rksomhed rettet mod den katastrofe, som ventede folkeskaren, hvis den ikke blev opl\u00f8st og sendt bort, mens det endnu var lyst.<\/p>\n\n\n\n (\u201dDer var omkring fem tusind m\u00e6nd\u2026 foruden kvinder og b\u00f8rn (v.21).\u201d Alts\u00e5 et sted mellem 15-20.000 mennesker, som begyndte at vise tegn p\u00e5, at de ikke kunne leve af den \u00e5ndelige f\u00f8de alene).<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n Apostlen Jakob siger i den forbindelse: \u201dHvis en broder eller s\u00f8ster mangler det daglige br\u00f8d og en af jer siger: \u2019G\u00e5 bort med fred, s\u00f8rg for at spise godt\u2019 \u2013 men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det s\u00e5 (Jakob 2:15-16).\u201d<\/p>\n\n\n\n Jesus stod her i en situation, hvor han var n\u00f8dsaget til at se den i \u00f8jnene. Han kunne l\u00f8se de \u00e5ndelige sp\u00f8rgsm\u00e5l \u2013 det havde han til fulde bevist \u2013 men tilbage stod nogle legemlige krav, som Han i denne situation kunne stilles til ansvar for.<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n Den samme udfordring meldte sig nogle dage senere, hvor en folkeskare p\u00e5 omkring 10-15.000 mennesker havde fulgt ham (Matt.15:32-39) ud i \u00f8rkenen. Han ynkedes over den store m\u00e6ngde mennesker og sagde: \u201dDe har allerede v\u00e6ret hos mig i tre dage og har ikke noget at spise.\u201d<\/p>\n\n\n\n Han fortsatte: \u201dJeg vil ikke sende dem sultne bort, for at de ikke skal blive udmattede undervejs (v.32).\u201d<\/p>\n\n\n\n Jesus skulle nu svare p\u00e5 udfordringen, som disciplene havde lagt foran ham, og som i al sin enkelhed l\u00f8d s\u00e5dan: \u201dSend skarerne bort!\u201d (v.15)<\/p>\n\n\n\n Svaret l\u00f8d (og dermed var sagen afgjort; Jesus ville have problemet l\u00f8st p\u00e5 en anden m\u00e5de): \u201dDe beh\u00f8ver ikke at g\u00e5!\u201d<\/p>\n\n\n\n Det vil sige, at dette \u2019at sende skaren bort\u2019, ikke n\u00f8dvendigvis var l\u00f8sningen. \u201dDe beh\u00f8ver ikke \u2019at adlyde det legemlige krav p\u00e5 den m\u00e5de, at de sultne skulle forlade det \u00f8de sted. Der var en anden l\u00f8sning, som Jesus kendte, men som i dette \u00f8jeblik var skjult for deres \u00f8jne.<\/p>\n\n\n\n Jesus forts\u00e6tter: \u201dGiv I dem noget at spise!\u201d (v.16) Hans svar ber\u00f8rte netop problemets kerne, og disciplene gentog over for Ham: \u201dVi har kun fem br\u00f8d og to fisk (v.17).\u201d<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n For at kunne begribe, hvad der egentlig skete, da Jesus mirakul\u00f8st bespiste store skarer i \u00f8rkenen, er der en stor og afg\u00f8rende sandhed, som m\u00e5 \u00e5bnes for os! Det taler Jesus tydeligt om et andet sted, hvor j\u00f8derne p\u00e5 grund af en helbredelse (som skete p\u00e5 en sabbat) forfulgte ham.<\/p>\n\n\n\n JESUS G\u00d8R KUN DET, HAN SER FADEREN G\u00d8RE<\/strong><\/p>\n\n\n\n Da sagde Jesus til dem: \u201dMin Fader arbejder indtil nu; ogs\u00e5 jeg arbejder.\u201d Med andre ord: Der er stadig en stor arbejdsmark foran os. Faderen har travlt, S\u00f8nnen har travlt \u2013 og vi m\u00e5 nu g\u00f8re som Faderen og S\u00f8nnen: Arbejde!<\/p>\n\n\n\n Jesus fortsatte: \u201dSandelig, sandelig siger jeg jer: S\u00f8nnen kan slet intet g\u00f8re af sig selv, men kun det, han ser Faderen g\u00f8re; thi hvad Han g\u00f8r, det samme g\u00f8r S\u00f8nnen. Thi Faderen elsker S\u00f8nnen og viser Ham alt det, Han selv g\u00f8r, ja, endog st\u00f8rre gerninger end disse skal han vise ham, s\u00e5 I m\u00e5 undre jer (Johs.5:16-20).\u201d<\/p>\n\n\n\n Det vil med andre ord sige, at Jesus \u2013 da han stod overfor den store udfordring i \u00f8rkenen \u2013 havde set Faderen arbejde. Han kendte Guds l\u00f8sning p\u00e5 problemet.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r han udtaler: \u2019De beh\u00f8ver ikke at g\u00e5\u2019 og tilf\u00f8jer: \u2019Giv I dem noget at spise\u2019, s\u00e5 talte han ikke i t\u00e5ger. Hans Fader havde vist ham helt pr\u00e6cist, hvad der skulle g\u00f8res i denne situation. Derfor svarer han p\u00e5 disciplenes gentagne opfordring (der ligger i ordene: \u2019Vi har kun fem br\u00f8d og to fisk\u2019) med buddet: \u201dGiv mig dem!\u201d<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n Hebr\u00e6erbrevets forfatter ber\u00f8rer, hvad der nu skete. Han taler om \u2019den kommende verdens kr\u00e6fter\u2019 og pr\u00e6ciserer, at det er noget \u2019vi kan smage allerede her\u2019 (Hebr.6:5).<\/p>\n\n\n\n Dette gjorde sig nu g\u00e6ldende: Jesu \u2019lod folkeskarerne s\u00e6tte sig\u2019.<\/p>\n\n\n\n Markusevangeliet, som ogs\u00e5 besk\u00e6ftiger sig med den samme h\u00e6ndelse, g\u00e5r lidt mere i detaljer. Markus fort\u00e6ller, at den store skare lejrede sig \u2019flok ved flok\u2019. Nogle af disse flokke \u2019indeholdt hundrede mennesker andre halvtreds\u2019 (Mark.6:40).<\/p>\n\n\n\n Det m\u00e5 have v\u00e6ret et pr\u00e6gtigt syn at se alle de forventningsfulde mennesker \u2019lejre sig\u2019 (v.40).<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 begyndte miraklet:<\/p>\n\n\n\n \u201dJesus tog de fem br\u00f8d og to fisk, s\u00e5 op mod himlen og velsignede dem. Han br\u00f8d s\u00e5 br\u00f8dene og gav dem til disciplene, for at de kunne byde dem rundt. Markus skriver: \u201dOgs\u00e5 de to fisk delte han ud til dem alle (v.41).\u201d – og det er her, at \u2019filmen kn\u00e6kker\u2019, for der st\u00e5r skrevet: \u201dOg de spiste alle og blev m\u00e6tte (v.42).\u201d<\/p>\n\n\n\n Markus slutter: \u201dOg af levninger \u2013 ogs\u00e5 fra fiskene \u2013 samlede man tolv fulde kurve.\u201d<\/p>\n\n\n\n Han lader l\u00e6seren selv slutte regnskabet ved at tilf\u00f8je: \u201dDe, som havde spist br\u00f8dene, var fem tusinde m\u00e6nd (v.44).\u201d<\/p>\n\n\n\n DA GIK EN BEV\u00c6GELSE GENNEM SKAREN<\/strong><\/p>\n\n\n\n Det m\u00e5 have taget mindst et par timer at f\u00e5 gennemf\u00f8rt dette bespisningsunder. I den tid var Jesus travlt optaget af at bryde de fem br\u00f8d og dele de to fisk. Da der var g\u00e5et en rum tid, stod han stadig og br\u00f8d de fem br\u00f8d og de to fisk. Det syntes aldrig at ville tage en ende med denne br\u00f8dsbrydelse, og disciplene \u2013 hver med sin kurv \u2013 kom til stadighed tilbage for at f\u00e5 den tomme kurv fyldt op. <\/p>\n\n\n\n Folk spiste og blev m\u00e6tte \u2013 og man undrede sig i de mange grupper, hvorledes disciplene kunne blive ved at hente nye forsyninger, som fl\u00f8d i en str\u00f8m fra Jesu h\u00e6nder.<\/p>\n\n\n\n Da alle var m\u00e6tte og tilfredse, siger Jesus: \u201dSaml de tiloversblevne stykker sammen, s\u00e5 intet g\u00e5r til spilde (Johs.6:12).\u201d<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 gik disciplene en sidste gang ud i den store menneskem\u00e6ngde. Denne gang kom de ikke med topfyldte kurve med br\u00f8d og fisk \u2013 men de kom med tomme kurve, for at fylde kurvene med levninger.<\/p>\n\n\n\n Da gik der en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig bev\u00e6gelse gennem skaren. De folk, der var samlet d\u00e9r p\u00e5 stedet, havde med egne \u00f8jne set, hvorledes mirakul\u00f8se kr\u00e6fter arbejdede med de fem br\u00f8d og to fisk \u2013 (og de kunne f\u00f8le, at den nagende sult ikke var der mere) og de forstod, \u2019at de havde set et tegn fra Gud\u2019! (v.14) \u2026 og ret hurtigt begyndte en stor sandhed at g\u00e5 op for dem, og man h\u00f8rte dem r\u00e5be (i den ene gruppe efter den anden): \u201dHan (Jesus) er i sandhed den profet, der kommer til verden!\u201d (v.14)<\/p>\n\n\n\n \u201dDa Jesus m\u00e6rkede, at de ville komme og f\u00f8re Ham bort med magt FOR AT G\u00d8RE HAM TIL KONGE, trak han sig atter tilbage op i bjergene ganske alene (v.15).<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n JERES TRO ER MEGET LILLE<\/strong><\/p>\n\n\n\n Nogle dage efter denne talende begivenhed, hvor et uforklarligt mirakel havde fundet sted, og tusindvis af mennesker var blevet bespist med fem br\u00f8d og to fisk (og tolv kurve med levninger var blevet indsamlet efter det rigelige m\u00e5ltid) var Jesus p\u00e5 vandring med sine disciple. Han sagde da til dem: \u201dSe til, at I tager jer i agt for faris\u00e6ernes surdej!\u201d (Matt.16:6)<\/p>\n\n\n\n Da talte disciplene indbyrdes med hinanden og sagde: \u201dDet er fordi, vi har glemt at tage br\u00f8d med (v.8).\u201d Jesus var klar over, hvad der foregik, og han afbr\u00f8d disciplene med ordene: \u201dHvorfor siger I til hinanden, at jeg irettes\u00e6tter jer, fordi I har glemt at tage br\u00f8d med. Jeres tro er meget lille. Har I endnu ikke fattet det? Kan I slet ikke huske de fem br\u00f8d og de to fisk til de femtusind \u2013 og hvor mange kurve fulde af levninger, I da samlede? Eller de syv br\u00f8d med nogle sm\u00e5fisk til de fire tusind, og hvor mange kurve I da samlede. Fatter I slet ingenting og tror nu, at jeg taler til jer om br\u00f8d, n\u00e5r jeg siger: Tag jer i agt for faris\u00e6ernes og sadduk\u00e6ernes surdej!\u201d<\/p>\n\n\n\n Disciplenes hukommelse var kort. De glemte \u2013 som vi \u2013 ofte de stunder, hvor de oplevede den kommende verdens kr\u00e6fter.<\/p>\n\n\n\n Herrens mishag overfor vantroens \u00e5nd kommer m\u00e5ske tydeligst til syne i Gamle Testamente \u2013 som for eksempel i en samtale mellem profeten Elisa og en kongelig officer.<\/p>\n\n\n\n Elisa sagde: \u201dH\u00f8r engang, hvad Herren siger\u201d (det var dengang Samaria var belejret af aram\u00e6erne, og hungersn\u00f8den var stor i byen): \u201dI morgen vil man kunne f\u00e5 en ordentlig portion fint mel for et par s\u00f8lvm\u00f8nter.\u201d<\/p>\n\n\n\n Den kongelig officer svarede: \u201dOm s\u00e5 Gud satte vinduer p\u00e5 himlen, (s\u00e5 det kunne regne med mel) \u2013 s\u00e5 kan det ikke ske!\u201d (2.Konge 7:1-2)<\/p>\n\n\n\n \u201dDu skal med egne \u00f8jne f\u00e5 det at se, men du kommer ikke til at nyde godt af det,\u201d svarede profeten.<\/p>\n\n\n\n Den f\u00f8lgende dag oph\u00f8rte belejringen og mel og byg kostede n\u00e6sten intet. Tr\u00e6ngslen var stor i byporten, og den vantro officer blev trampet ned (v.19-20).<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n DEN, SOM HAR \u00d8REN\u2026<\/strong><\/p>\n\n\n\n Dette er den sorte ravns \u00e6rinde.<\/p>\n\n\n\n I mange dage vil den flyve over jordens vande og s\u00f8ge efter et sted, hvor den kan s\u00e6tte sin fod. Den vil blive ved med at flyve \u2019indtil vandet er t\u00f8rret bort fra jorden\u2019. Dette er denne pr\u00e6dikens sk\u00e6bne. Den flyver bort \u2013 og kommer IKKE tilbage. <\/p>\n\n\n\n \u2019Som det var i Noas dage, s\u00e5dan skal det ogs\u00e5 v\u00e6re ved Menneskes\u00f8nnens komme. <\/p>\n\n\n\n Som de levede i dagene f\u00f8r syndfloden: De \u00e5d og drak, tog til \u00e6gte og gav til \u00e6gte, lige til den dag, da Noa gik ind i arken. Og de \u00e6nsede intet, f\u00f8r syndfloden kom og rev dem alle bort\u2019 (Matt.24:37-39).<\/p>\n\n\n\n BEM\u00c6RK:<\/strong> \u2026 i \u00f8vrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtr\u00e5dt grundlovens \u00a7 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.<\/p>\n\n\n\n telf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com<\/p>\n\n\n\n LAD DEN, SOM HAR \u00d8REN, H\u00d8RE \u201dSom det var i Noas dage, s\u00e5dan skal det ogs\u00e5 v\u00e6re ved Menneskes\u00f8nnens komme (Matt.24:37).\u201d Da gik det s\u00e5ledes til: \u201dDa der var g\u00e5et fyrretyve dage, \u00e5bned Noa den luge, som han havde lavet p\u00e5 arken og sendte en ravn ud. Den fl\u00f8j frem […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/270"}],"collection":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=270"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/270\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":273,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/270\/revisions\/273"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=270"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=270"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=270"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
L\u00e6s under Retsopg\u00f8r artiklen: \u2019BORGERRET<\/strong>\u2019 (http:\/\/medgrundlovskallandbygges.dk)<\/p>\n\n\n\n\u200b N\u00e6ste udgivelse af \u2019Profetisk Journal\u2019 og \u2019Med Grundlov skal land bygges\u2019 er fredag d. 23.07.2021<\/code><\/pre>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"