Idet vi \u2013 Gisele og jeg \u2013 takker jer for jeres medleven i det forgangne \u00e5r, sender vi jer hermed vore k\u00e6rligste hilsener og \u00f8nsker for det nye \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Vi h\u00e5ber I oplever en velsignet h\u00f8jtid \u2013 og vender tilbage med en frisk, profetisk nyt\u00e5rshilsen, fredag d. 7. januar 2022.<\/p>\n\n\n\n
Med varm julehilsen<\/p>\n\n\n\n
Gisele og Johny Noer<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
EN HERLIGGJORT HOVEDSTAD<\/strong><\/p>\n\n\n\n Betragtninger over Det Himmelske Jerusalem (3)<\/p>\n\n\n\n \u201dVi er kommet til en h\u00f8jtidsskare af engle i tusindtal (Hebr.12:22).\u201d<\/p>\n\n\n\n Som jeg grunder over det Herrens ord, som omhandler \u2019Det nye Jerusalem\u2019, ser jeg en herliggjort, himmelsk hovedstad for mine \u00f8jne, hvor ingen mere lever i frygt.<\/p>\n\n\n\n Livet p\u00e5 den gamle klode, jorden, var pr\u00e6get af denne frygt. \u201dP\u00e5 den tid,\u201d fort\u00e6ller Ny Testamente, \u201dlagde Herodes h\u00e5nd p\u00e5 nogle af menigheden og mishandlede dem (Ap.G.12:1).\u201d<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan er tilv\u00e6relsen for Guds folk i alle generationer: \u201dDa udstedte Farao den befaling til hele sit folk: Alle de drengeb\u00f8rn, der f\u00f8des (blandt hebr\u00e6erne) skal I kaste i Nilen!\u201d<\/p>\n\n\n\n \u2026 indtil vore dage, hvor Europas regeringer s\u00f8rger for, at der l\u00e6gger sig en blytung sky over folkeslagene, s\u00e5 at de lever i en atmosf\u00e6re af frygt for, hvad morgendagen kan bringe.<\/p>\n\n\n\n Danske borgere lever nu i en s\u00e5dan frygt. De undg\u00e5r hinanden og ser mist\u00e6nksomt p\u00e5 naboen. Fra oven fremmesfrygten. Lovgiverne s\u00f8rger for, at den bliver udstedt love, som spreder frygt.<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r f\u00f8rst jeg som Hans elskede barn har sat mine f\u00f8dder i den rigt udsmykkede hovedstad, da beh\u00f8ver jeg ikke l\u00e6ngere at v\u00e6re bange for Pilatus, Herodes eller Farao. \u201dDa sidder jeg i den H\u00f8jestes skjul og dv\u00e6ler i den Alm\u00e6gtiges skygge (Salme 91:1).\u201d<\/p>\n\n\n\n \u2026 og sygdomme, som de har truet mig med: \u2019fuglef\u00e6ngernes snare og den \u00f8del\u00e6ggende pest\u2019, kan ikke n\u00e5 mig, for jeg er \u2019d\u00e6kket af Hans fjedre og har fundet evig ly under Hans vinger\u2019 (v.3-4). Den tid, hvor jeg kunne blive offer for \u2019nattens r\u00e6dsler og pesten, der sniger sig ind p\u00e5 mig i m\u00f8rket\u2019 (v.5-6).<\/p>\n\n\n\n I det nye Jerusalem er der ikke plads for frygtens d\u00e6moner, som den gamle verdens ledere har brugt som deres h\u00e5ndlangere.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 den nye jord (som jeg har sat alt mit h\u00e5b til) \u2019skal der ikke times mig noget ondt \u2013 \u2019med et langt, langt, langt liv m\u00e6tter Han mig\u2019 (v.10 og v.16).<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n Hvordan bliver livet for os i den himmelske hovedstad? Hvordan kommer vi til at leve p\u00e5 den nye jord? Hvorledes vil vor eksistens forme sig i det nye univers \u2013 for Gud vil (if\u00f8lge det l\u00f8fte Han har givet) skabe en helt ny jord og et rum fuld af stjerner, som er ufatteligt i sin dimension og ubegribeligt i sin gennemt\u00e6nkte best\u00e5en.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 denne klode ser vi op mod nattehimlen \u2019og aner Bj\u00f8rnen, Orion, Syvstjernen og Sydens kamre\u2019 og vi udbryder: \u201dHan ud\u00f8ver ufattelig v\u00e6lde og undere uden tal (Job 9:9-11).\u201d<\/p>\n\n\n\n Hvorledes kan vi da svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l om det liv, vi skal leve i den vidunderlige by og p\u00e5 den underfulde jord og i det uendelige, evige univers, der vidner om Den Alm\u00e6gtiges storhed?<\/p>\n\n\n\n Det f\u00f8rste, som vi er interesseret i, er med \u2019hvad slags legeme\u2019 vi skal leve og omg\u00e5s andre mennesker og engle (ja, Herren selv) i den nye verden, som vi bliver bragt i?<\/p>\n\n\n\n Vigtigt er det her, at vi ikke begiver os ind i unyttige spekulationer. De f\u00f8rer jo ikke til noget \u2013 i hvert fald ikke til noget godt, s\u00e5 vi l\u00e6gger os apostlens ord p\u00e5 sinde: \u201dKom nu til fornuft, som ret er, og synd ikke; der er jo nogle, som ganske mangler kendskab til Gud; til skam for jer siger jeg det (1.Kor.15:34).\u201d<\/p>\n\n\n\n Det er kun ret og rimeligt, at vi bev\u00e6ger os frem i disse sp\u00f8rgsm\u00e5l (om den kommende verden) med begge ben solidt plantet p\u00e5 jorden og forst\u00e5r, at vi i denne sag kan p\u00e5drage os alvorlig synd).<\/p>\n\n\n\n Derfor stiller jeg sp\u00f8rgsm\u00e5let (med frygt og b\u00e6ven): \u2019Hvad slags legeme\u2019 skal jeg leve med, n\u00e5r jeg en dag \u2019med lovsang g\u00e5r ind af hans porte\u2019 (Salme 100:4)?<\/p>\n\n\n\n Apostlen svarer kort og lidt brysk: \u201dDu d\u00e5re! Det, du s\u00e5r, f\u00e5r jo ikke liv, hvis ikke det d\u00f8r (1.Kor.15:36).\u201d<\/p>\n\n\n\n \u2026 og dermed siger han, at det \u2019f\u00e5r jeg ikke ordentlig besked p\u00e5, f\u00f8r jeg d\u00f8r\u2026\u2019<\/p>\n\n\n\n Det legeme, som jeg skal leve med i det himmelske Jerusalem \u2013 eller et eller andet sted p\u00e5 den klode, som kaldes \u2019den nye jord\u2019, er (i Bibelens terminologi) \u2019et opstandelseslegeme\u2019 \u2013 og for at erhverve sig dette nye legeme, er det n\u00f8dvendigt at d\u00f8 og opleve \u2019den f\u00f8rste opstandelse\u2019.<\/p>\n\n\n\n Det vil sige, at indgangen til at f\u00e5 at vide, \u2019hvad slags legeme, jeg skal leve med, er d\u00f8dens portal og derefter herlighedsporten, som f\u00f8rer ind til en evig tilv\u00e6relse i det nye Jerusalem.<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n Imidlertid lader apostlen os ikke helt uvidende om det overnaturlige legeme, som hver eneste af Det nye Jerusalems beboere bliver udstyret med. Han giver os nogle bibelske stikord \u2013 og s\u00e5 kan vi drage den \u00e5ndelige besvarelse fra denne sikre kilde.<\/p>\n\n\n\n Han siger: \u201dHvad du end s\u00e5r \u2013 du s\u00e5r ikke den plante, der senere kommer op, men et n\u00f8gent korn, enten det nu er hvede eller nogen anden art (1.Kor.15:37).\u201d<\/p>\n\n\n\n Og deri m\u00e5 vi give apostlen Paulus ret. Han tager sit udgangspunkt (som Herren Jesus gjorde det) i noget kendt, som vi ikke kan modsige eller fordreje.<\/p>\n\n\n\n Det er jo forbl\u00f8ffende rigtigt, at jeg ikke s\u00e5r den plante (med st\u00e6ngel, blomster eller blade), som senere kommer op af den gode jord. Jeg s\u00e5r derimod et lille, n\u00f8gent korn, og jeg kan ikke p\u00e5 det ydre sk\u00f8nne eller g\u00e6tte, hvad det er for et blomsterlegeme, som ligger skjult i det lille fr\u00f8.<\/p>\n\n\n\n Men heraf kan jeg imidlertid udlede, at jeg ved min d\u00f8d (hvor jeg siger et evigt farvel til livet p\u00e5 denne klode) l\u00e6gger en hemmelighed i jorden, som siden skal vise, hvad slags legeme, jeg skal have i den f\u00f8rste opstandelse.<\/p>\n\n\n\n Hemmeligheden bliver alts\u00e5 bevaret i jordens sk\u00f8d, indtil \u00f8jeblikket er inde (ved Jesu andet komme) \u2013 og Hans tusind\u00e5rige regering begynder, hvor vi skal herske (som konger og pr\u00e6ster\u2026 \u00c5b.1:6) p\u00e5 denne jord.<\/p>\n\n\n\n \u2026 da bliver det f\u00f8rst \u00e5benbaret, hvad det er for et legeme, jeg har lagt i jorden, og da f\u00f8rst kan jeg besvare sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u201dMed hvad slags legeme skal jeg opst\u00e5?\u201d (1.Kor.15:35)<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n \u201dDet n\u00f8gne korn er enten hvede eller en anden art.\u201d Alt, hvad Gud skaber, har en bestemt art. \u201dI begyndelsen gjorde Gud alle vildt levende dyr efter deres arter, kv\u00e6get efter dets arter og alt jordens kryb efter dets arter. Og Gud s\u00e5, at det var godt! (1.Mose 1:25).\u201d<\/p>\n\n\n\n – men da Gud skabte mennesket gjorde Han det \u2019i sit billede\u2019. I Guds billede skabte Han det. Som mand og kvinde skabte Han dem (v.27).<\/p>\n\n\n\n Dette er beviset p\u00e5 Skabelsen. Evolutionsteorien har aldrig kunnet \u00e6ndre dette forhold. Menneskets DNA er unikt. Det er skabt i Guds billede.<\/p>\n\n\n\n Der er en n\u00f8je gennemt\u00e6nkt plan for hver eneste del af Guds skaberv\u00e6rk. En uhyre og uudforskelig intelligens ligger bag det skabte.<\/p>\n\n\n\n – og det vil gentage sig med hensyn til det legeme, som er bestemt for den enkelte p\u00e5 den nye jord.<\/p>\n\n\n\n Gud vil i dette nye legeme \u2013 som Han har gjort det i vort f\u00f8rste (k\u00f8delige) legeme \u2013 skabe sig en bolig for den Hellig\u00e5nd, s\u00e5 at det i sandhed bliver \u2019et tempel\u2019 for Guds \u00c5nd.<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n I det f\u00f8lgende har jeg bestemt mig for at pr\u00f8ve at forklare \u00e9n af de ting, som er vanskelige at forst\u00e5, og som har at g\u00f8re med den utrolige, overnaturlige fremtid, som venter den enkelte af os i det Himmelske Jerusalem \u2013 byen, som skal v\u00e6re hovedstad p\u00e5 den nye jord \u2013 og som skal v\u00e6re centrum for det ufatteligt store, nye univers, som Skriften kalder: \u2019En ny himmel\u2019.<\/p>\n\n\n\n \u201dHerom har vi meget at sige, og det er sv\u00e6rt at forklare, da I er blevet sl\u00f8ve til at h\u00f8re,\u201d lyder det i Hebr\u00e6erbrevet 5:11.<\/p>\n\n\n\n \u201dDerom taler vi ikke med ord, l\u00e6rte af menneskelig visdom, men med ord l\u00e6rte af \u00c5nden, idet vi tolker \u00e5ndelige ting for \u00e5ndelige mennesker (1.Kor.2:13).\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dVi taler Guds visdom, den hemmelige, skjulte, som Gud f\u00f8r verdensl\u00f8bets begyndelse har forudbestemt for at f\u00f8re os til herlighed (v.7).\u201d<\/p>\n\n\n\n Jeg vil nu s\u00f8ge at forklare, \u2019med hvad slags legeme vi kommer med\u2019 (1.Kor.15:35)\u2019, n\u00e5r vi st\u00e5r foran portene til den hellige stad.<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n \u201dDette hus\u2019 kommende herlighed bliver st\u00f8rre end den tidligere, siger Herren, og p\u00e5 dette sted vil jeg give fred,\u201d lyder det fra H\u00e6rskarers Herre (Haggaj 2:9).<\/p>\n\n\n\n Herren taler her om den herlighed, der skal fylde hans tempel i det tusind\u00e5rige rige, som Han vil oprette her p\u00e5 denne jord \u2013 men samtidig giver Han l\u00f8fter om den herlighed, som skal gives til det menneskelige legeme i opstandelsen.<\/p>\n\n\n\n \u201dEller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Hellig\u00e5nden, som er i jer, og som I har fra Gud, og at I ikke tilh\u00f8rer jer selv,\u201d forklarer apostelen Paulus og tilf\u00f8jer: \u201dI er jo k\u00f8bt og prisen betalt (1.Kor.6:19).\u201d<\/p>\n\n\n\n Derefter l\u00e6gger apostlen sit argument p\u00e5 bordet. Det t\u00e5ler ingen modsigelse, og er en sandhed, som ikke fordrer nogen forklaringer. Det lyder i al sin enkelhed s\u00e5dan: \u201dN\u00e5r der gives et sj\u00e6leligt legeme, gives der ogs\u00e5 et \u00e5ndeligt (1.Kor.15:44).\u201d<\/p>\n\n\n\n Apostlen sl\u00e5r nemlig forinden f\u00f8lgende fast: \u201dDer s\u00e5s et sj\u00e6leligt legeme, der opst\u00e5r et \u00e5ndeligt legeme\u201d (hvilket beh\u00f8ver f\u00f8lgende forklaring) \u2026 (v.44).<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r et menneske d\u00f8r, er det ikke blot det afsj\u00e6lede legeme, som l\u00e6gges i jorden (eller br\u00e6ndes i krematoriet). At det er \u2019afsj\u00e6let\u2019 betyder jo netop, at sj\u00e6len har forladt dette legeme.<\/p>\n\n\n\n De enest\u00e5ende kvaliteter, som sj\u00e6len rummer, flyder ikke bare ud i rummet men tager (p\u00e5 et eller andet tidspunkt) bolig i et \u00e5ndeligt legeme.<\/p>\n\n\n\n (Dette er en hemmelig transaktion. Jeg fatter ikke hele processen, som forklares med ordene: \u201dGud giver det et legeme efter sin vilje\u2026 (v.38).\u201d Jeg mener blot at forst\u00e5, at de mennesker, som er f\u00f8dt p\u00e5 ny, har allerede f\u00e5et et \u00e5ndeligt legeme med et guddommelig design, som ligger parat, og de if\u00f8res straks i opstandelsen dette legeme.<\/p>\n\n\n\n De \u00f8vrige m\u00e5 vente i deres grave endnu tusind \u00e5r, f\u00f8r det bestemmes, med hvilket legeme, de skal opst\u00e5 med).<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n Aldrig har forventningerne v\u00e6ret st\u00f8rre. Det kan i denne tid (m\u00f8rk og grusom, som den er) fornemmes, at h\u00e5bet bliver mere og mere afklaret, som dagene g\u00e5r. \u201dKundskaben skal blive stor, og mange skal granske i Guds ord (Dan.12:4)\u201d for om muligt at fravriste det nogle detaljer om livet, som det foreg\u00e5r i den hellige stad.<\/p>\n\n\n\n Og til sidst vil l\u00e6ngslen efter det sted, som er anderledes end de grumme forhold og tilstande, der udspiller sig p\u00e5 denne fortabelsens klode, blive s\u00e5 m\u00e6gtig, at alle afsp\u00e6rringer spr\u00e6nges. \u201dSandelig, sandelig siger jeg jer,\u201d udbryder Jesus, \u201dat fra Johannes D\u00f8bers dage indtil nu tages Himmeriget med storm, og de, der stormer det, river det til sig\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n Den p\u00e6ne, \u2019fromme\u2019 kristenhed, som i ligegyldig magelighed lader denne k\u00e6mpechance (for at komme indenfor murene af det nye Jerusalem) g\u00e5 forbi, oplever at blive rendt over end af en flok troende, der er fyldt med en br\u00e6ndende l\u00e6ngsel efter Guds Rige; \u201dDe, der stormer det, river det til sig,\u201d siger Jesus.<\/p>\n\n\n\n Fremtiden tilh\u00f8rer dem, og en herlighed, som I ikke kan g\u00f8re jer nogen forestilling om, er deres. Derfor: \u201dHold fast ved troen p\u00e5 mig og troen p\u00e5 Faderen (Johs.14:1).\u201d<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n – og dermed begynder Jesus at skildre, hvad han skal v\u00e6re besk\u00e6ftiget med, n\u00e5r han forlader denne jord. Han viser dem nogle billeder fra den \u2019kommende verden\u2019 (og det gigantiske Guds v\u00e6rk<\/strong>, som han er optaget af). Han fort\u00e6ller dem om \u2019den evige stad\u2019, som venter ham \u2019p\u00e5 den anden side\u2019, og g\u00f8r det klart for dem, at han vil v\u00e6re fuldt optaget af at f\u00e6rdigg\u00f8re det arbejde, som han er begyndt<\/strong>. Et k\u00e6rlighedens job, som venter ham \u2013 et bygningsv\u00e6rk, som er drevet af en bestemt motivation: Det nye Jerusalem, som skal st\u00e5 rede til hans brud.<\/p>\n\n\n\n \u201dOg han f\u00f8rte mig i \u00e5nden op p\u00e5 et stort og h\u00f8jt bjerg,\u201d udbryder Johannes. \u201dOg han viste mig den hellige stad, Jerusalem, som kom ned fra himmelen fra Gud, med Guds herlighed i eje. Den funklede som den dyreste \u00e6delsten, som krystalklar jaspis (\u00c5b.21:10-11).\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dHvorledes kan Jesu elskede brud fremstilles som en by,\u201d sp\u00f8rger nogle. (De forst\u00e5r nemlig ikke k\u00e6rlighedssproget, som man taler i den himmelske Stad).<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n Der er forskel p\u00e5 byen, som den ligger f\u00e6rdig \u2013 f\u00f8rst i n\u00f8jagtige og n\u00f8je gennemt\u00e6nkte tegninger og dern\u00e6st i opf\u00f8relsen og fuldf\u00f8relsen \u2013 og s\u00e5 Staden, som den til sidst <\/strong>bliver \u2019beboet\u2019 (eller \u2019taget i eje\u2019), som det hedder, n\u00e5r alle de hellige titusinder og hundrede tusinder er \u2019flyttet ind\u2019 (\u00c5b.21:11).\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg vil vise dig bruden, lammets hustru, som har taget bolig i \u2019den hellige stad, Jerusalem\u2019, som den kommer ned fra Gud,\u201d siger englen og tilf\u00f8jer: \u201dDen funkler som den dyreste \u00e6delsten.\u201d Alle de hellige, som nu hviler i dens skyggefulde haver, lyser \u2019som krystalklar jaspis\u2019 (v.11).<\/p>\n\n\n\n Den sidste store pr\u00f8velse er g\u00e5et over jorden (\u00c5b.3:10), og \u2019fra alteret r\u00e5ber de mange, som er blevet myrdet for Guds ords skyld \u2013 og de bliver givet en lang, hvid kl\u00e6dning, og der blev sagt til dem, at de skal hvile endnu en liden stund\u2019 (\u00c5b.6:10-11).<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n \u201dI tro fatter vi, at verden er blevet skabt ved Guds ord, s\u00e5 det synlige blev til, af det, vi ikke kan se (Hebr.11:3).\u201d<\/p>\n\n\n\n Jeg m\u00e5 undres over, hvorledes Herren allerede nu \u2013 tiende \u2013 fort\u00e6ller os, hvorledes han har skabt en by, som er s\u00e5 m\u00e6gtig og pr\u00e6gtig, at intet menneske kan fatte det med sin forstand.<\/p>\n\n\n\n Tyst bliver det en realitet for troen! Det er som en sang, der kommer ud af Universets fuldst\u00e6ndige ro.<\/p>\n\n\n\n Med milde \u00f8jne ser Herren p\u00e5 vor famlen. Han g\u00f8r den stad, som han vil, og regner med, at vi p\u00e5 intet tidspunkt ville kunne komme med forslag, der ligger blot en smule p\u00e5 linje med det, som han har t\u00e6nkt.<\/p>\n\n\n\n Atter m\u00e5 jeg udbryde: \u201dHvad intet \u00f8je har set og intet \u00f8re h\u00f8rt, og hvad der ikke kan opkomme i noget menneskehjerte \u2013 hvad Gud har beredt for dem, som elsker ham (1.Kor.2:9).\u201d<\/p>\n\n\n\n For det f\u00f8rste kan vi ikke fatte, at Gud kan skabe s\u00e5 forunderlige og ubegribelige, sk\u00f8nne ting ud af intet. \u201dDet synlige bliver til af det, vi ikke kan se (Hebr.11:3).\u201d<\/p>\n\n\n\n End ikke med det indre \u00f8je og slet ikke med det ydre blik. Nej, aldrig i livet kan k\u00f8det fatte, kende og forst\u00e5, at s\u00e5danne forunderlige skabelsestanker \u2013 en storstad fyldt med k\u00e6rlighedens p\u00e5fund \u2013 er blevet til.<\/p>\n\n\n\n Om nogen betvivler dette, s\u00e5 lad dem beskue \u2013 blot for et \u00f8jeblik \u2013 det f\u00f8rste skabelsesunder, da Gud lod jorden i al sin paradisglans fremst\u00e5!<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n \u201dP\u00e5 den femte skabelsesdag sagde Herren: Havet skal storsvimle med et utal af v\u00e6sener, der er fulde af liv og livsmod. De skal v\u00e6re over hele jorden og oppe p\u00e5 himlen skal der flyve alle slags fugle (1.Mose 1:20).\u201d<\/p>\n\n\n\n Jeg sp\u00f8rger: \u201dN\u00e5r Gud har gjort det \u00e9n gang, skulle han s\u00e5 ikke v\u00e6re i stand til at g\u00f8re det igen \u2013 og denne gang (om muligt) g\u00f8re det endnu bedre?\u201d<\/p>\n\n\n\n Gud formede og dannede dengang de m\u00e6gtige havdyr \u2013 ja, han gjorde alle slags levende v\u00e6sener, som oceanerne stadig vrimler med, og \u2019han syntes m\u00e6gtig godt om det\u2019 (1.Mose 1:25).<\/p>\n\n\n\n – og n\u00e5r han nu er s\u00e5 tilfreds med det, han har skabt, er det da ikke en hel naturlig tanke, at n\u00e5r han skaber en ny jord, vil den p\u00e5 samme m\u00e5de v\u00e6re fyldt med en myldrende vrimmel af liv?<\/p>\n\n\n\n (De fire floder som fl\u00f8d fra Edens Have (1.Mose 2:10-14), vil med den ene flod, som rinder fra Guds trone, blive en genskabelse af liv og bev\u00e6gelse, som h\u00f8rer Guds rige til).<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 sagde Gud: \u201dJorden skal give liv til alle slags levedygtige v\u00e6sener; den skal frembringe alle slags dyr, hver efter sin art, f\u00e6 og kryb og vilde dyr (store dyr og sm\u00e5dyr, alle slags dyrearter) p\u00e5 jorden \u2013 og han syntes selv, at det var godt, og han sagde ved sig selv: Lad os nu skabe mennesket (1.Mose 1:26).\u201d<\/p>\n\n\n\n Det skal ligne os og v\u00e6re en fuldst\u00e6ndig gengivelse af os. Det skal regere over fiskene i havet og fuglene p\u00e5 himlen og over jordens kv\u00e6g og kryb.<\/p>\n\n\n\n \u2026 og Gud formede og dannede og skabte mennesket, s\u00e5 det i et og alt lignede ham selv.<\/p>\n\n\n\n Han skabte mennesket som mand og kvinde, og Gud velsignede dem og sagde til dem: \u201dI skal f\u00e5 mange b\u00f8rn \u2013 ja, I skal blive s\u00e5 mange, at I opfylder hele jorden! I skal g\u00f8re hele verden underdanig og regere over alt og alle (1:28)!<\/p>\n\n\n\n Og Gud betragtede alt, hvad han har skabt, og han syntes v\u00e6ldig godt om det. Alt dette gjorde Gud p\u00e5 den sjette dag\u2026 og det er historien om, hvordan himlen og jorden blev skabt (1.Mose 20-31).\u201d<\/p>\n\n\n\n Derfor er den nye planet, som den levende Gud skaber, ikke en udd\u00f8d klode, der pludselig kommer til syne i himmelrummet \u2013 nej, det bliver en ny jord, som er \u2019velegnet til at bebos\u2019, og som anbringes s\u00e5dan i stjernernes indbyrdes balance, at alt harmonerer til livets fremdrift.<\/p>\n\n\n\n Det tabte paradis bliver genvundet! Den guddommelige hovedtanke, at det skal myldre med liv \u2013 og liv i overflod \u2013 bliver virkeliggjort, og Gud vil f\u00e6rdigg\u00f8re det nyskabte med ordene: \u201dDet er meget, meget godt!\u201d – og hele skabningen vil r\u00e5be: \u201dAmen!\u201d Og de fire livsv\u00e6sener foran tronen vil jublende samstemme med keruberne og englenes myriader \u2013 ja, den genl\u00f8ste skare af mennesker vil synge en ny sang til Guds og lammets \u00e6re.<\/p>\n\n\n\n Det, som skete julenat p\u00e5 den gamle jord (som nu er forsvundet, og alt menneskev\u00e6rk p\u00e5 den er opbr\u00e6ndt og smeltet) vil blive gentaget (blot er det alt sammen l\u00f8ftet op p\u00e5 et h\u00f8jere stade, hvor himmel og jord er smeltet sammen til \u00e9t\u2026)<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n Tror jeg virkelig p\u00e5, at der er et s\u00e5dant \u2019lost \u2013 men genfundet paradis\u2019 i Guds Rige? Historien om det himmelske Jerusalem har s\u00e5 mange \u2019dokumentariske\u2019 tegn knyttet til sig, at jeg m\u00e5 sige \u201dja, jeg tror!\u201d Der eksisterer en ny jord (fordi den gamle jord er beviset p\u00e5, at skaberkraften til et s\u00e5dant vidunder er til stede) \u2013 og der eksisterer en ny himmel (fordi \u2019det nuv\u00e6rende rum\u2019 er beviset p\u00e5, at alting har en begyndelse, og den \u2019oprindelse p\u00e5 universet\u2019 eksisterer stadig og ejer i sig muligheden for at kunne gentage sig).<\/p>\n\n\n\n Af samme grund er der ingen anledning til at forn\u00e6gte Bibelens forklaring p\u00e5 det himmelske Jerusalem, fordi denne \u2019eventyr-by\u2019 bliver kun til ved Guds ord, \u2019s\u00e5 at det synlige bli\u2019r til af det, vi ikke kan se\u2019 (Hebr.11:3).<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n Grunden til, at virkeligheden om Det Himmelske Jerusalem (nu som aldrig f\u00f8r) dukker op i den menneskelige bevidsthed, er fordi, vi nu for alvor n\u00e6rmer os de sidste tider\u2026<\/p>\n\n\n\n Om Moses st\u00e5r det jo fortalt, at \u2019han foretrak at lide ondt sammen med Guds folk frem for at nyde synden en stakket stund. Han regnede det for st\u00f8rste rigdom end Egyptens skatte at dele Kristi sk\u00e6ndsel, thi han s\u00e5 frem til l\u00f8nnen\u2019 (Hebr.11:25-27).<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 samme m\u00e5de foretr\u00e6kker Kristi efterf\u00f8lgere i dag at lide ondt \u2013 og at blive udsat for \u2019at lide sk\u00e6ndsel\u2019 her p\u00e5 jorden \u2013 for de ser frem til den k\u00e6mpebel\u00f8nning, der ligger i, at f\u00e5 del i herligheden p\u00e5 den nye jord og mulighederne i det nyskabte univers \u2013 ja, at f\u00e5 en evig og uvurderlig bolig (Johs.14:3) i det nye Jerusalem.<\/p>\n\n\n\n St\u00e5r det ikke skrevet, at apostlen \u2019holder for, at det vi lider her i tiden, ikke er v\u00e6rd at regne i sammenligning med den herlighed, som skal \u00e5benbares p\u00e5 os (Rom.8:18)?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u2026 og vil det ikke sige, at n\u00e5r regnestykket til sidst skal g\u00f8res op, s\u00e5 t\u00e6ller de vanskeligheder og lidelser, misforst\u00e5elser og van\u00e6re, forf\u00f8lgelser og bagtalelser ikke noget s\u00e6rligt, n\u00e5r vi en dag skal opleve, hvilken herlighed der er gemt til os i det nye Jerusalem (Rom.8:18)?\u201d<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n BEM\u00c6RKNINGER:<\/strong><\/p>\n\n\n\n L\u00e6s artiklen under Retsopg\u00f8ret: \u2019 S\u00c5 DUMT ET R\u00c5D\u2019 <\/strong>(http:\/\/medgrundlovskallandbygges.dk<\/a>)<\/p>\n\n\n\n