{"id":318,"date":"2022-01-21T07:47:40","date_gmt":"2022-01-21T07:47:40","guid":{"rendered":"http:\/\/johnynoer.dk\/?p=318"},"modified":"2022-01-21T07:47:41","modified_gmt":"2022-01-21T07:47:41","slug":"profetisk-journal-52","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/johnynoer.dk\/?p=318","title":{"rendered":"PROFETISK JOURNAL"},"content":{"rendered":"\n

STADEN, DER HAR GUD SOM ARKITEKT<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Det er p\u00e5budt if\u00f8lge det store troskapitel (Hebr.11), at pr\u00e6dike om \u2019Det nye Jerusalem\u2019 i den sidste tid. I det 10. vers opfordres de troende til at \u2019vente p\u00e5 staden med de faste grundvold, hvori bygmester og skaber er Gud\u2019. Og i vers 16 hedder det: \u201dDerfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har beredt dem (en stad).\u201d<\/p>\n\n\n\n

I entid, hvor forf\u00f8lgelse af de troende borgere n\u00e5r sit klimaks, og de kristne \u2019m\u00e5 udst\u00e5 f\u00e6ngsel og pisk, ja, l\u00e6nker og f\u00e6ngsel\u2026<\/p>\n\n\n\n

\u2019\u2026 hvor de bliver stenet, martret, gennemsavet, dr\u00e6bt med sv\u00e6rd, g\u00e5r omkring i f\u00e5re- og gedeskind, lider n\u00f8d og tr\u00e6ngsel og bliver mishandlet\u2026\u2019 (v.36-37).<\/p>\n\n\n\n

\u2019\u2026 flakker omkring i \u00f8rkener og bjerge og i jordens huler og kl\u00f8fter\u2026\u2019 (v.38).<\/p>\n\n\n\n

\u2019 i en s\u00e5dan tid, hvorom Gud siger: Dem er verden ikke v\u00e6rd (v.38)\u2019 da skal budskabet om \u2019det himmelske Jerusalem \u2019lyde klart! Herren p\u00e5l\u00e6gger sine tjenere overalt at forkynde evangeliet om \u2019det himmelske f\u00e6dreland\u2019, som de tidligere sl\u00e6gter \u2019har hilst i det fjerne og dermed bekendt, at de var fremmede og pilgrimme her p\u00e5 jorden\u2019 (v.13).<\/p>\n\n\n\n

Af denne grund m\u00e5 ingen undre sig over, at jeg nu bruger s\u00e5 megen tid og s\u00e5 mange kr\u00e6fter p\u00e5, at forkynde budskabet om \u2019den nye jord, den nye himmel og det nye Jerusalem.<\/p>\n\n\n\n

\u201dThi vi ved, at dersom vort telt, vor jordiske bolig, nedbrydes, har vi en bygning, som kommer fra Gud, en bolig, ikke gjort med h\u00e6nder (2.Kor.5:1).\u201d<\/p>\n\n\n\n

Der er noget, som de troende ved med sikkerhed. De er blevet fuldt overbeviste om dette. Skyggen af tvivl kan aldrig forstyrre deres sikre vished \u2013 og det er: At der er et \u2019here after\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Det evige liv venter dem p\u00e5 den anden side af floden. En eksistens, som aldrig oph\u00f8rer, er de troendes evindelige bestemmelse \u2013 og de vil gerne have nogle sikre oplysninger om den tilv\u00e6relse, som de skal opleve, n\u00e5r deres korte liv her p\u00e5 jorden oph\u00f8rer.<\/p>\n\n\n\n

Derfor spidser de \u00f8rer, n\u00e5r de ser, at Skriften taler om, at de har \u2019en bygning, som kommer fra Gud\u2019 (v.1). Det g\u00e6lder her i f\u00f8rste omgang deres legemer, som skal \u2019overkl\u00e6des med en bolig fra himmelen\u2019 (v.2) \u2013 men det drejer sig i lige grad om en bolig, hvori de skal dv\u00e6le, og som de kan kalde \u2019deres hjem\u2019.<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Det er klart, at det er \u2019billedtale\u2019, n\u00e5r Bibelen taler om, at vi har \u2019en bolig, som ikke er gjort med h\u00e6nder, en evig i himmelen\u2019 (v.1) \u2013 det er jo ikke \u2019almindelig jordisk tale\u2019, n\u00e5r vort legeme beskrives som \u2019et telt\u2019 \u2013 men vi fatter samtidig, at vi ikke bliver hjeml\u00f8se, n\u00e5r han beskriver den bolig, som Jesus er g\u00e5et i forvejen, for at berede.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r Herren skitserer den tilv\u00e6relse, som venter os, siger han \u2013 gennem Jesus \u2013 at \u2019i min fars hus er der mange boliger\u2019. Han taler om, \u2019at der g\u00f8res en plads rede for os\u2019, og det kan i det tilf\u00e6lde ikke v\u00e6re opstandelseslegemet, han omtaler; det er og m\u00e5 v\u00e6re \u2019et sted\u2019, en synlig afgr\u00e6nset \u2019bolig\u2019, et \u2019hjem\u2019, som han taler om.<\/p>\n\n\n\n

\u201dS\u00e5 l\u00e6nge vi er i dette legeme, sukker vi jo af l\u00e6ngsel efter at overkl\u00e6des med vor bolig fra himmelen (2.Kor.5:2).\u201d<\/p>\n\n\n\n

Senere i det samme kapitel taler apostlen om \u2019at komme hjem til Herren\u2019 (v.9) og dette rummer netop l\u00e6ngslen efter \u2019Det himmelske Jerusalem\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Der banker i hvert menneskehjerte en l\u00e6ngsel og en t\u00f8rst efter \u2019Livets vand, der er klart som krystal\u2019 (\u00c5b.22:1). Det vand \u2019v\u00e6lder ud fra Guds og lammets trone og flyder midt igennem den evige stads gade\u2019 (v.1).<\/p>\n\n\n\n

Blot ved at h\u00f8re om denne flod, der vil sprede sig ud over hele den nye jord (og som i evigheden ogs\u00e5 kunne blive en kilde, der flyder p\u00e5 andre kloder i det nye univers) jubler de d\u00f8deliges hjerter.<\/p>\n\n\n\n

De ser fremtidsperspektiverne i lyset af de informationer, som vi modtager, om \u2019Det nye Jerusalem\u2019.<\/p>\n\n\n\n

\u201dP\u00e5 begge sider af floden vokser livets tr\u00e6 \u2013 og n\u00e5r man sp\u00f8rger, hvor lang denne ene gade er, bliver der en m\u00e6rkelig stilhed! Det anes, at hovedgaden i den nye hovedstad vil forts\u00e6ttei tusinder af kilometer ud over den nye jord, og at livets tr\u00e6 med de kostbare frugter vil brede sig i den nye verden, eftersom der bliver taget initiativ dertil i administrationen, som er placeret i regeringsafdelingen af den nye hovedstad.<\/p>\n\n\n\n

\u201dLivets tr\u00e6 giver frugt tolv gange om \u00e5ret (\u00c5b.22:2).\u201d Det kan vi tydeligt forst\u00e5, fordi der st\u00e5r samtidig skrevet, at \u2019hver m\u00e5ned giver det sin frugt (v.2) \u2013 og det fort\u00e6ller os, at i evigheden er der trods alt \u2019en inddeling af tid\u2019.<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Det bringer os til at g\u00f8re os n\u00f8dvendige tanker om evigheden: Disse betragtninger m\u00e5 meget vel v\u00e6re funderet p\u00e5 vor tilv\u00e6relse i Det nye Jerusalem, thi det hedder i den forbindelse: \u201dHerre, du er vor bolig sl\u00e6gt efter sl\u00e6gt (Salme 90:1).<\/p>\n\n\n\n

Boligen, som vi skal eje, og som Jesus har forberedt, er en reel by, hvis gigantiske m\u00e5l er givet, og om hvilken det st\u00e5r skrevet, at Gud selv er arkitekten (Hebr.11:10).<\/p>\n\n\n\n

Tiden, som vi skal tilbringe i denne himmelske bolig, som med millimeters n\u00f8jagtighed fires ned p\u00e5 den nye jord, defineres med ordene: \u2019sl\u00e6gt efter sl\u00e6gt\u2019.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5let p\u00e5 tiden, t\u00f8r vi ansl\u00e5, er det samme m\u00e5l, som vi bruger, for det st\u00e5r skrevet, at \u2019menneskers m\u00e5l er det samme som engles m\u00e5l\u2019 (\u00c5b.21:17).<\/p>\n\n\n\n

Definitionen: \u2019sl\u00e6gt efter sl\u00e6gt\u2019 er en forkortelse, for den kan lige s\u00e5 vel skrives: \u2019sl\u00e6gt efter sl\u00e6gt efter sl\u00e6gt\u2019 i en uendelig r\u00e6kke \u2013 ja, i en forts\u00e6ttelse, som aldrig oph\u00f8rer, hvilket kan sammenfattes i ordet: Evighed.<\/p>\n\n\n\n

I den b\u00f8n, som bedes \u2019af den Guds mand, Moses (Salme 90) siges der egentligt: \u201dHerre, du er vor bolig i al evighed.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Hvilken dyb, beroligende tanke er det ikke, at vi i evigheden ikke skal flytte fra sted til sted, og er som flyvende fugle eller som Herren selv, der om sit jordiske tilv\u00e6relse sagde: \u201dR\u00e6ve har huler og himlens fugle reder; men menneskes\u00f8nnen har ikke det sted, hvor han kan l\u00e6gge sit hoved til hvile (Matt.8:20).\u201d<\/p>\n\n\n\n

Om tiden og dens hastige forl\u00f8b siger Moses yderligere: \u201dF\u00f8rend bjergene f\u00f8dtes og jord og jorderig blev til, fra evighed til evighed er du, oh Gud (Salme 90:2).\u201d<\/p>\n\n\n\n

Salmisten f\u00e5r os til \u2013 sl\u00e5et af \u00e6refrygt \u2013 at tie stille.<\/p>\n\n\n\n

(Suset mellem kloderne er i de ord, der tales om, hvorledes mennesket glider med tidens b\u00e5nd gennem mange sl\u00e6gter, og vi aner det store tidsrum, som er forl\u00f8bet, siden den begyndelse, der omtales med ordene: \u201dF\u00f8r end bjergene f\u00f8dtes og jorderig blev til).<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Det er n\u00e6sten uforst\u00e5eligt, n\u00e5r Gud siger: \u201dDu er min s\u00f8n, jeg har f\u00f8dt dig i dag.\u201d<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske er det bedre udtrykt i en engelske overs\u00e6ttelse, som siger: \u201dMin s\u00f8n er du! Jeg, i dag, har f\u00f8dt dig.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Det vil sige, at den evige Gud, \u2019bryder ind i tiden\u2019 og lader sin s\u00f8n blive f\u00f8dt under de samme k\u00e5r som mennesker (Jak.5:17).<\/p>\n\n\n\n

\u201dForman hverandre hver dag, s\u00e5 l\u00e6nge det hedder \u2019i dag\u2019,\u201d siger Skriften (Hebr.3:13) \u2013 og mener dermed, at vi er under formaning, s\u00e5 l\u00e6nge vi lever her i tiden.<\/p>\n\n\n\n

Med andre ord: Den evighedsepoke ligger forude, hvor vi ikke mere kan sige \u2019i dag\u2019. Da regnes tiden i andre normer \u2013 og mennesket m\u00e5 indstille sig p\u00e5 det uforklarlige: Et liv, som aldrig f\u00e5r ende!<\/p>\n\n\n\n

Det er den tilv\u00e6relse, som venter de ud\u00f8delige, n\u00e5r de ankommer til \u2019det nye Jerusalem\u2019.<\/p>\n\n\n\n

*<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Mennesket g\u00f8r du til st\u00f8v igen. Du siger: \u201dVend tilbage, I menneskeb\u00f8rn!\u201d (Salme 30:2).<\/p>\n\n\n\n

Det er den forf\u00e6rdelige kendsgerning, som ingen kan undsige sig, og som alle \u2013 selv de h\u00f8jeste og mest \u00e6rede \u2013 m\u00e5 tage med i deres beregninger: \u201dHerren skjuler sit \u00e5syn, og de forf\u00e6rdes; du tager deres \u00e5nd, og de d\u00f8r og vender tilbage til st\u00f8vet (104:29).\u201d<\/p>\n\n\n\n

De fleste fortr\u00e6nger denne virkelighed. De v\u00e6lger at \u2019leve livet\u2019 uden at sk\u00e6nke d\u00f8den en tanke!<\/p>\n\n\n\n

Dermed falder de i den s\u00f8rgelige kategori, at talen om \u2019Det nye Jerusalem\u2019 er et uinteressant emne. De falder uden for r\u00e6kkevidden af apostlens forb\u00f8n, n\u00e5r han siger: \u201dDet beder jeg om, at jeres k\u00e6rlighed stadig m\u00e5 blive mere og mere rig p\u00e5 indsigt og d\u00f8mmekraft, s\u00e5 I kan sk\u00f8nne, hvad der er det v\u00e6sentlige, for at I m\u00e5 v\u00e6re rene og lydefri p\u00e5 Kristi dag (Filip.1:9-10).\u201d<\/p>\n\n\n\n

For at sige det rent ud: \u201dDe betragter d\u00f8den som et uv\u00e6sentligt begreb,\u201d – og vil derfor st\u00e5 n\u00f8gne p\u00e5 deres d\u00f8dsdag. De opn\u00e5r ikke \u2019at blive rene og lydefri\u2019(v.10).<\/p>\n\n\n\n

Derfor m\u00e5 Salmens ord l\u00e6ses i sammenh\u00e6ng (Salme 104:29) \u2013 det efterf\u00f8lgende 30 vers er en oplivende f\u00f8lge, der formuleres s\u00e5ledes: \u201dDu sender din \u00c5nd, og den skaber, jordens \u00e5syn fornyer du (v.30).\u201d<\/p>\n\n\n\n

Lige s\u00e5 \u00e5ndeligt bev\u00e6get, vi har v\u00e6ret ved at h\u00f8re, at \u2019Gud tager sin \u00c5nd, og vi vender tilbage til st\u00f8vet, lige s\u00e5 jublende glade bliver vi ved budskabet: Han sender sin \u00c5nd, og mennesker bliver f\u00f8dt p\u00e5 ny, og der fremst\u00e5r en helt ny jord.<\/p>\n\n\n\n

\u2026 og i den forbindelse kan vi ikke blive tr\u00e6tte af at h\u00f8re om \u2019Det nye Jerusalem\u2019 og den nye verden, \u2019hvor syndere er forsvundet fra jordens overflade, og de gudl\u00f8se ikke mere eksisterer!\u201d (v.35)<\/p>\n\n\n\n

\u201dThi tusind \u00e5r er i dine \u00f8jne som dagen i g\u00e5r, der svandt, som en nattevagt (Salme 90:4).<\/p>\n\n\n\n

Det vil helt konkret sige, at i Guds \u00f8jne t\u00e6ller tusind \u00e5r ikke mere end 24 timer efter vor opfattelse.<\/p>\n\n\n\n

Lad os pr\u00f8ve at fort\u00e6lle historikerne den beretning: Vi lever for tiden i det 21. \u00e5rhundrede \u2013 og tiden tilbage til det 11. \u00e5rhundrede (1000 \u00e5r) er kun at regne for en hastig dagsrejse. Alt hvad der er sket med konger, som faldt, og storm\u00e6nd, som \u00f8vede v\u00e6ldige bedrifter, udviklingen, som har fundet sted fra den dybeste og m\u00f8rkeste middelalder til disse dage, hvor mennesket tager sine f\u00f8rste skridt i rummet, er kun at betragte \u2019som dagen i g\u00e5r, der svandt\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Tusind \u00e5r \u2013 Herren \u2019skyller dem bort som s\u00f8vn\u2019 (v.6). Ved morgen, n\u00e5r vi sl\u00e5r \u00f8jnene op, er det v\u00e6ldige \u00e5rem\u00e5l \u2019som gr\u00e6sset, der gror og blomstrer og ved aftentide er det vissent og t\u00f8rt (v.6). Vore \u00e5r svinder hen som et suk. Tusind \u00e5r er ingenting for Herren.<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Apostlen Peter fuldf\u00f8rer tanken. Han skriver om konsekvensen af Gamle Testamentes \u2019m\u00e5ling af tid\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Hvis tusind \u00e5r i Herrens \u00f8jne er at regne for en dag \u2013 s\u00e5 m\u00e5 en dag p\u00e5 sammen m\u00e5de set med Guds \u00f8jne v\u00e6re at regne for tusind \u00e5r (2.Pet.3:8).<\/p>\n\n\n\n

\u201dDette,\u201d siger han, \u201dm\u00e5 I ikke glemme, I elskede (v.8).\u201d Det betyder ganske enkelt, at Herren har tid nok! Han er ikke, som sin modstander, dj\u00e6velen, der ved, \u2019at hans tid er kort\u2019 (\u00c5b.12:12).<\/p>\n\n\n\n

Herrens navn er \u2019Jeg er\u2019. Det var med dette navn, Herren, \u00e5benbarede sig for Moses. S\u00e5ledes skal du sige til israelitterne, n\u00e5r de sp\u00f8rger, hvem der har sendt dig: \u2019Jeg er\u2019 har sendt mig til jer.<\/p>\n\n\n\n

– og s\u00e5dan skal vi sige til \u00f8vrigheden, vore tiders Farao, som vi sendes til med buddet fra Ham, som var, som er, og som kommer!<\/p>\n\n\n\n

*<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Gud sagde fremdeles til Moses: \u201dS\u00e5ledes skal du sige til israelitterne: Herren, jeres f\u00e6dres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Dette er mit navn til evig tid, og s\u00e5ledes skal jeg kaldes fra sl\u00e6gt til sl\u00e6gt.<\/p>\n\n\n\n

G\u00e5 nu hen og kald Israels \u00e6ldste sammen og sig til dem: Herren, jeres f\u00e6dres Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud har \u00e5benbaret sig for mig og sagt: Jeg har givet agt p\u00e5 jer og p\u00e5, hvad man har gjort imod jer i Egypten. Jeg har sat mig for at f\u00f8re jer ud af Egyptens elendighed til et land der flyder med m\u00e6lk og honning.<\/p>\n\n\n\n

Jeg ved vel, at Egypterkongen ikke vil tillade jer at drage bort uden ved magt, men jeg skal udr\u00e6kke min h\u00e5nd og ramme Egypten med alle mine undergerninger, som jeg vil g\u00f8re der; s\u00e5 skal han give jer lov til at drage af sted.\u201d<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan l\u00f8d Herrens ord til Moses for godt 4000 \u00e5r siden \u2013 og s\u00e5dan lyder Herrens ord til hans kirke i dag. Det var, som det skete for en lille uge siden \u2013 og \u2019Herren er den samme i g\u00e5r og i dag og til evig tid\u2019.<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Men I er kommet til den levende Guds stad, til det himmelske Jerusalem,\u201d siger Hebr\u00e6erbrevet som afslutning p\u00e5 sit 12. kapitel \u2013 og understreger dermed, at dette budskab har en h\u00f8j prioritet i forkyndelsen af evangeliet. Den store og afg\u00f8rende betydning af \u2019vor ankomst\u2019 til denne by, angives og samles i f\u00f8lgende punkter, som alle fort\u00e6ller noget om denne bys betydning:<\/p>\n\n\n\n

Vi m\u00f8der d\u00e9r en h\u00f8jtidsskare af engle i tusindtal. Det formeligt vrimler med engle, hvilket straks giver indtryk af, at stedet ikke er ubeboet.<\/p>\n\n\n\n

\u2019En h\u00f8jtidsskare\u2019 m\u00e5 f\u00f8rst og fremmest give en opfattelse af \u2019klimaet\u2019 i denne storstad.<\/p>\n\n\n\n

Det er ikke en travl \u2019hverdagsby\u2019, for skaren af engle er kl\u00e6dt p\u00e5 som til fest. Der er gl\u00e6de og forventning at spore i engleskaren, som er samlet for at tjene ved en h\u00f8jtid, som er planlagt siden verden blev skabt.<\/p>\n\n\n\n

Jeg kan forestille mig, at de mange engle, som et andet sted er pr\u00e6senteret som: \u2019tjenende \u00e5nder, der har til opgave at v\u00e6re til hj\u00e6lp for dem, der skal arve frelse\u2019 (Hebr.1:14), ses her i fuld virksomhed med at l\u00f8se denne opgave.<\/p>\n\n\n\n

Det er \u2019dagen\u2019, hvor de mange beboere skal vises til rette i deres boliger i den um\u00e5delig store by. Menigheden af f\u00f8rstef\u00f8dte ankommer til staden. Det er en \u2019universal convocation\u2019 \u2013 en samling, som er enest\u00e5ende i rummets evighedshistorie \u2013 hvilken herefter aldrig vil gentage sig!<\/p>\n\n\n\n

De kommer fra \u00f8st og vest, nord og syd\u2026 fra mangeartede forhold, hvor forf\u00f8lgelser og smerte har v\u00e6ret deres fortvivlede lod. Fattige og forsl\u00e5ede, s\u00f8nderbrudte og elendige modtages, skare p\u00e5 skare ved de tolv porte, som f\u00f8rer ind til byen og livet, hvor de skal tr\u00f8stes og opleve Guds faderlige omsorg.<\/p>\n\n\n\n

Som disse forjagede og forhutlede skarer n\u00e5r frem til himmelbyen, som ved en utrolig gennemt\u00e6nkt \u00e5ndelig \u2019mekanisme\u2019 er s\u00e6nket ned p\u00e5 den nye jord, bliver de registreret. Det fort\u00e6lles i Hebr\u00e6erbrevet kapitel 12 og vers 23, at denne \u2019menighed af f\u00f8rstef\u00f8dte er indskrevne i himlen\u2019. Det vil sige, at der f\u00f8res bog over sj\u00e6lene. Det er en god ordning, som Herren selv har forordnet \u2013 men som Satan har efterlignet, og i dag virkeliggjort ved hj\u00e6lp af et utroligt overv\u00e5gningsapparat.<\/p>\n\n\n\n

(Kina har f.eks. skabt et stort overv\u00e5gningsapparat best\u00e5ende af millioner af kameraer, udstyret med ansigtsgenkendelsesteknologi. Imidlertid eksporteres denne farlige overv\u00e5gning af borgerne til 63 lande \u2013 herunder Tyskland, Spanien og Frankrig).<\/p>\n\n\n\n

Den hellige familie, Josef og Maria, lod sig indskrive, da \u2019en befaling fra kejser Augustus udgik fra Rom, at al verden skulle skrives i mandtal \u2013 og alle gik hen for at lade sig indskrive, hver til sin by\u2019 (Luk.2:1-3)\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Dermed tjente denne indskrivning Guds plan, for Josef m\u00e5tte da rejse til Betlehem \u2013 og \u2019det skete, medens de var d\u00e9r, kom tiden, da Maria skulle f\u00f8de og hun f\u00f8dte en s\u00f8n, den f\u00f8rstef\u00f8dte\u2019 \u2013 \u2019og i det samme sang en mangfoldig himmelsk h\u00e6rskare, som lovpriste Gud\u2019 (Luk.2:6 og 13).<\/p>\n\n\n\n

Siden foretog David en folket\u00e6lling \u2013 og det mishagede Gud, og han sendte en pest over landet, s\u00e5 70.000 m\u00e6nd d\u00f8de (2.Sam.24:1-2 og vers 15).<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5ledes kan vi forst\u00e5, at der er indskrivninger, som Gud bruger til at gennemf\u00f8re Hans planer, og der er folket\u00e6llinger, som er gennemf\u00f8rte ved menneskets ambitioner, og som Gud straffer p\u00e5 den ene eller den anden m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Den indskrivning, som finder sted med hensyn til det himmelske Jerusalem, har at g\u00f8re med placeringen af dens beboere.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDen, der sejrer, vil jeg g\u00f8re til en s\u00f8jle i min Guds tempel (hvilket sikkert har med tusind\u00e5rsriget at g\u00f8re) \u2013 og jeg vil skrive p\u00e5 ham navnet p\u00e5 min Guds stad, det nye Jerusalem, der kommer ned fra himlen, fra min Gud (\u00c5b.3:12).\u201d<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

BEM\u00c6RKNINGER:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s artiklen under Retsopg\u00f8ret: \u2019LUTHERS OPG\u00d8R MED \u00d8VRIGHEDEN\u2019 <\/strong>(http:\/\/medgrundlovskallandbygges.dk<\/a>)<\/p>\n\n\n\n

… i \u00f8vrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtr\u00e5dt grundlovens \u00a7 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

telf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com<\/a><\/p>\n\n\n\n

N\u00e6ste udgivelse af \u2019<\/strong>Profetisk Journal\u2019 og \u2019Med Grundlov skal land bygges\u2019 er fredag 04.02.2022<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

STADEN, DER HAR GUD SOM ARKITEKT Det er p\u00e5budt if\u00f8lge det store troskapitel (Hebr.11), at pr\u00e6dike om \u2019Det nye Jerusalem\u2019 i den sidste tid. I det 10. vers opfordres de troende til at \u2019vente p\u00e5 staden med de faste grundvold, hvori bygmester og skaber er Gud\u2019. Og i vers 16 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/318"}],"collection":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=318"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/318\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":319,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/318\/revisions\/319"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=318"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=318"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=318"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}