\u201dFor Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld, det er grunden til, at jeg er p\u00e5 denne \u00f8,\u201d siger Johannes.<\/p>\n\n\n\n
\u201dDer er ingen andre \u00e5rsager. Jeg har forkyndt Guds ord og pr\u00e6diket om Jesus enten det var belejligt eller ubelejligt (2.Tim.4:2),\u201d og som en uundg\u00e5elig f\u00f8lge heraf, er jeg nu blevet forvist til Patmos. Her begyndte min himmelrejse.<\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg kom under \u00c5ndens magt,\u201dfort\u00e6ller Johannes videre og understreger, at dette skete \u2019p\u00e5 Herrens dag\u2019.\u201d<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r det nu skete p\u00e5 \u2019Herrens dag\u2019, s\u00e5 kan det naturligvis kun v\u00e6re Herrens \u00c5nd, Hellig\u00e5nden<\/strong>, som Johannes taler om \u2013 og det er en \u2019sv\u00e6rmerisk\u2019 oplevelse, som er fult ud bibelsk. Gud kan f\u00f8re mennesker over utrolige afstande p\u00e5 et blitz-sekund.<\/p>\n\n\n\n Johannes \u2019henrykkes i \u00c5nden\u2019 og kom i en tilstand, hvor mennesker oplever at blive henrevet ind i en oversanselig dimension<\/strong>, som det sj\u00e6lelige menneske ofte foragter og taler neds\u00e6ttende om. Men det er \u2019rejser\u2019, hvor billetpriser er ubetalelige, og hvor der hentes informationer udenfor tid og rum, som kan f\u00e5 stor betydning for at forst\u00e5 kommende tildragelser p\u00e5 jorden.<\/p>\n\n\n\n Den, som \u2019henrykkes i \u00c5nden\u2019 oplever s\u00e5ledes en inderlig forening med Hellig\u00e5nden, og mange af de j\u00f8diske profeter fik p\u00e5 denne m\u00e5de guddommelige \u00e5benbaringer.<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n Apostlen Paulus omtaler en s\u00e5dan \u2019henrykkelse\u2019 til paradiset, hvor han h\u00f8rte \u2019uudsigelige ord\u2019, som det \u2019ikke er mennesker tilladt at udtale\u2019 (2.Kor.12:2-4).<\/p>\n\n\n\n Apostlen fort\u00e6ller:<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg ved om et menneske, som er i Kristus, at han for fjorten \u00e5r siden blev bortrykket indtil den tredje himmel (om han var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke; Gud ved det), at han blev bortrykket ind i paradiset og h\u00f8rte uudsigelige ord, som det ikke er et menneske tilladt at udtale (2.Kor.12:2-4).\u201d<\/p>\n\n\n\n Det vil sige, at apostlen her beretter, at han (for det menneske, han fort\u00e6ller om, er utvivlsomt ham selv) har oplevet det samme som Johannes, og at han blev \u2019bortrykket\u2019 eller \u2019henrykket\u2019 ind i paradiset.<\/p>\n\n\n\n Han er selv ikke <\/strong>klar over, om han blev \u2019bortrykket\u2019 (og han forblev i sit jordiske legeme, medens han var i denne over\u00e5ndelige tilstand) eller han blev \u2019henrykket\u2019 (s\u00e5 at han forlod sit jordiske legeme, medens han befandt sig i paradiset) \u2013 men dette sp\u00f8rgsm\u00e5l \u2019er ikke v\u00e6sentligt\u2019, siger han, \u2019for Gud ved det\u2019 (2.Kor.12:3).<\/p>\n\n\n\n Det, han kan sige med sikkerhed, er, at han \u2019for fjorten \u00e5r siden\u2019 havde en uforglemmelig oplevelse af den art. Detaljer fra denne himmelrejse st\u00e5r levende for ham. I l\u00f8bet af \u2019no time\u2019 blev han bragt over uendelige afstande til et sted, som kaldes \u2019Den tredje himmel\u2019.<\/p>\n\n\n\n De fjorten \u00e5r, som er g\u00e5et efter dette bes\u00f8g i en anden verden, har ikke kunnet slette nogle v\u00e6sentlige ting, som han her <\/strong>vil fort\u00e6lle menigheden.<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n Udgangspunktet var sikkert Damaskus. Han fort\u00e6ller:<\/p>\n\n\n\n \u201dI Damaskus satte kong Aretas\u2019 guvern\u00f8r hele byen under den strengeste bevogtning for at arrestere mig, men jeg slap fra ham, fordi der var nogle af de troende, som i en kurv firede mig ned gennem en \u00e5bning i bymuren (2.Kor.11:33-34).\u201d<\/p>\n\n\n\n Men nu kan jeg ikke lade v\u00e6re med at prale en smule (selvom jeg p\u00e5 forh\u00e5nd ved, at det ikke er s\u00e6rligt gavnligt). Jeg vil nemlig n\u00e6rmere beskrive og forklare de syner og overjordiske oplevelser, som Herren har givet mig.\u201d<\/p>\n\n\n\n Og dermed begynder Paulus at fort\u00e6lle om \u2019himmelrejsen\u2019.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg blev f\u00f8rt til den tredje himmel,\u201d (beretter Paulus) \u201dog jeg kom helt ind i paradiset. Der h\u00f8rte jeg om ufattelige ting, som hverken kan beskrives eller forklares med almindelige ord \u2013 ja, som er s\u00e5 usigeligt, at intet menneske har lov til at udtale det \u2013 og det er jeg faktisk stolt af (v.4-5).<\/p>\n\n\n\n \u2026 men for at jeg ikke skulle blive indbildsk over disse \u2019h\u00f8je \u00e5benbaringer\u2019, har jeg f\u00e5et en s\u00e6rlig lidelse (en \u2019torn i k\u00f8det\u2019 kalder jeg det) \u2013 men det er faktisk en Satans engel, som sl\u00e5r mig op i mit \u00e5bne ansigt, s\u00e5 at jeg ikke kan h\u00e6ve mig over andre. Tre gange har jeg bedt Herren om, at den Satans engel m\u00e5tte vige fra mig, men han har svaret mig: \u201dMin n\u00e5de er nok for dig. Min kraft udfolder sig bedst i mennesker, som er magtesl\u00f8se (v.7-9).\u201d<\/p>\n\n\n\n (Dette er et budskab til en bestemt person, som l\u00e6ser disse linjer. \u201dMin n\u00e5de sl\u00e5r til,\u201d siger Herren. \u201dMin kraft kan bedst udfolde sig, n\u00e5r du bliver helt magtesl\u00f8s, mit k\u00e6re barn!\u201d)<\/p>\n\n\n\n HERRENS DAG<\/strong><\/p>\n\n\n\n Det er ikke noget tilf\u00e6lde, at Johannes oplever at blive henrykket (at blive f\u00f8rt p\u00e5 en himmelrejse) \u2019p\u00e5 Herrens dag\u2019.<\/p>\n\n\n\n Det var store og omv\u00e6ltende ting, han fik at se ved at blive rykket ud i \u00c5ndens verden, og det kunne ikke ske p\u00e5 en tilf\u00e6ldig dag i ugen, derfor pr\u00e6ciseres det, at det skete \u2019p\u00e5 Herrens dag\u2019.<\/p>\n\n\n\n Johannes kom fra de kristne menigheder i Lilleasien, og vi ved, at de troende anvendte den f\u00f8rste dag i ugen, s\u00f8ndagen, til gudstjenestelige sammenkomster, hvor de br\u00f8d br\u00f8det til ihukommelse om Herrens forsonerd\u00f8d p\u00e5 korset.<\/p>\n\n\n\n Paulus fort\u00e6ller, at \u2019p\u00e5 den f\u00f8rste dag i ugen \u2019samledes han med de troende, for at de skulle holde nadver sammen\u2019 (Ap.G.20:7). Paulus talte da med menigheden hele dagen, da han havde bestemt, at han ville rejse videre den f\u00f8lgende dag \u2013 ja, han blev ved med at samtale med dem lige til midnat!<\/p>\n\n\n\n \u201dLokalet, som vi var forsamlet i,\u201d fort\u00e6ller han, \u201dvar p\u00e5 anden sal\u201d (tredje stokv\u00e6rk) \u201dog der var trykkende varmt p\u00e5 grund af de mange lamper, som br\u00e6ndte i denne ovensal.\u201d<\/p>\n\n\n\n En ung mand, Eutykos, sad i vindueskarmen, og da Paulus blev ved med at tale, faldt han til sidst i en dyb s\u00f8vn \u2013 og styrtede ud ad vinduet og faldt de to etager ned. De, der tog ham op, konstaterede, at han var dr\u00e6bt p\u00e5 stedet.<\/p>\n\n\n\n Paulus l\u00f8b straks ned. Han kastede sig over ham og tog ham op i sine arme. \u201dV\u00e6r ikke bange,\u201d sagde han, \u201dder er liv i ham!\u201d<\/p>\n\n\n\n Paulus gik s\u00e5 op igen. Han br\u00f8d br\u00f8det og spiste, og fortsatte med at tale med dem \u2013 lige til daggry. S\u00e5 f\u00f8rst forlod han dem.<\/p>\n\n\n\n \u201d\u2026 men den unge mand bragte de levende hjem \u2013 og det var en stor opmuntring for dem alle.\u201d<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n Alt dette skete p\u00e5 \u2019den f\u00f8rste dag i ugen\u2019 (som er en s\u00f8ndag…Ap.G.20:7) \u2013 og denne beretning med vidnesbyrdet om Hellig\u00e5ndens n\u00e6rhed, forkyndelsens dybde og det \u00e5benlyse mirakel, som er blevet nedskrevet til oplysning for os alle, m\u00e5 kunne f\u00e5 enhver til at forst\u00e5, at der er grund til, at s\u00f8ndagen <\/strong>er blevet den dag, hvor de kristne samles, og hvor s\u00e5danne \u2019rejser\u2019 kan begynde.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 \u2019den f\u00f8rste dag i ugen\u2019 (s\u00f8ndag\u2026 Mark.16:2 og 9) skete der en hel del ting ved Jesu opstandelse, som g\u00f8r denne dag til en \u2019hel anderledes dag\u2019. Skriften fort\u00e6ller:<\/p>\n\n\n\n \u201dGanske tidlig p\u00e5 den f\u00f8rste dag i ugen<\/strong> kommer de (Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome) til graven, da solen var st\u00e5et op (Mark.16:1-2).\u201d<\/p>\n\n\n\n Vi kan ikke undg\u00e5 at bem\u00e6rke, at i beretningen i Ny Testamente l\u00e6gges der v\u00e6gt p\u00e5 denne detalje. Solen st\u00e5r jo op hver dag, men aldrig i universets historie og i fort\u00e6llingen om de f\u00f8rste mennesker, har der v\u00e6ret en solopgang, som den morgen, de tre kvinder begav sig ud til graven<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Alt i det m\u00e6gtige rum, hvor nattens stjerner endnu lyste svagt, og alt p\u00e5 denne klode \u2013 ja, alt (b\u00e5de i den synlige verden og den usynlige verden) var i det \u00f8jeblik, hvor Maria Magdalene (og hendes to veninder) n\u00e6rmede sig graven, optaget af dette syn. Det var som om alt eksisterende holdt vejret, fordi p\u00e5 \u2019denne f\u00f8rste dag i ugen<\/strong>\u2019 ville disse tre kvinder komme til at opleve noget, som ingen f\u00f8r \u2013 ej heller siden \u2013 har oplevet: Jesus var opst\u00e5et fra de d\u00f8de<\/strong>! – og den dag begyndte en rejse her p\u00e5 jorden.<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n Beretningen i Ny Testamente forts\u00e6tter:<\/p>\n\n\n\n \u201dDe tre kvinder havde k\u00f8bt vellugtende salver til at salve den d\u00f8de med, og man kunne h\u00f8re, at de indbyrdes talte om, hvordan de skulle n\u00e5 ind i selve graven: \u201dHvem skal v\u00e6lte os stenen fra indgangen til graven?\u201d sagde de til hinanden.<\/p>\n\n\n\n Men da de n\u00e5ede frem, s\u00e5 de til deres overraskelse, at stenen, der var meget tung, allerede var rullet v\u00e6k; graven l\u00e5 \u00e5ben foran dem\u2026<\/p>\n\n\n\n Da de kom ind i graven, s\u00e5 de en engel i skikkelse af en ung mand sidde ved den h\u00f8jre side, if\u00f8rt en lang hvid kl\u00e6dning. Kvinderne blev forf\u00e6rdede, men han siger til dem: \u201dV\u00e6r ikke bange! I s\u00f8ger efter Jesus fra Nazaret, den korsf\u00e6stede. Men han er ikke her. Han er opstanden<\/strong>! (Mark.16:1-7, parafrase)<\/p>\n\n\n\n Vi ser, at det er rimeligt, at i \u00e5benbaringsbogen kaldes den f\u00f8rste dag i ugen for \u2019Herrens Dag\u2019. Her begynder et nyt afsnit af verdenshistorien. Herfra l\u00f8ber den kosmiske fort\u00e6lling om mennesket ind i sin sidste fase. Et kapitel med h\u00e5b. Jesus er opst\u00e5et. Han lever!<\/p>\n\n\n\n FORKR\u00c6NKELIGHEDENS AFMAGT<\/strong><\/p>\n\n\n\n Bladene p\u00e5 den vildvin, der snoede sig op ad Herodes palads i C\u00e6sarea, lyste p\u00e5 den sommerdag alle med en s\u00e6r gr\u00f8nr\u00f8d farve. (En underlig sammens\u00e6tning af bronze og blod). Stokrosest\u00e6nglerne ved paladsmurene ned mod havet vaklede (deres fod var \u00e5benbart r\u00e5dden).<\/p>\n\n\n\n Dagen forinden var apostlen Peter p\u00e5 m\u00e6rkelig vis forsvundet fra f\u00e6ngslet i Jerusalem (man fortalte, at han ved nattetide var blevet befriet af en engel), og nu var der uvejr i luften. De seksten glatragede, romerske soldater, som havde bevogtet Simon Peter, Jonas s\u00f8n, var bestyrtede (Ap.G. 12:4 og 18). Herodes sendte bud efter dem; han ville have en forklaring; den fik han. Alle fire vagtskifter fortalte den samme historie. Det forvirrede ham; det var \u00e5benbart ikke en l\u00f8gnehistorie.<\/p>\n\n\n\n \u201dFangen l\u00e5 og sov mellem to soldater,\u201d forklarede de.<\/p>\n\n\n\n Det irriterede Herodes. For et par dage siden havde han ladet en anden af Jesu disciple ved navn Jakob halshugge\u2026 \u201dog nu vil I ha\u2019 mig til at tro, at denne Peter, som ikke kunne forvente andet end at f\u00e5 samme behandling, l\u00e5 og sov?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dSom et barn, Deres Majest\u00e6t. Han sov trygt som et barn.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dL\u00e6nket?\u201d Herodes var skeptisk.<\/p>\n\n\n\n \u201dMed to tunge l\u00e6nker, Deres Majest\u00e6t \u2013 og placeret sikkert mellem to af vagtmandskabets soldater. Alle d\u00f8re var l\u00e5st og lukket, og der var stationeret vagter over hele omr\u00e5det. Fangens forsvinden er uforklarlig, Deres Majest\u00e6t, uforklarlig!\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dUforklarlig!\u201d Herodes tordnede. Han havde taget sin beslutning. Der var intet og ville aldrig v\u00e6re noget, som kunne h\u00e6ve sig over hans politiske ambitioner. De, som forventede, at han skulle anerkende \u2013 ja, give \u00e6re til de kristnes Gud \u2013 ville komme til at vente l\u00e6nge. Med en h\u00e5ndbev\u00e6gelse overlod han de seksten mand til br\u00f8ddelen; alle blev halshugget, inden solen gik ned (v.19).<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n De f\u00f8lgende dage foregik en del politiske manipulationer bag kulisserne. Herodes\u2019 kammerherre var indblandet, og det var der nogle, der fik gavn af (v.20). Derefter indfandt \u2019den fastsatte dag\u2019 sig. Dagen, hvor Herodes skulle hyldes, og hvor det ville blive gjort klart for folket, at de kristnes Gud skyldte han ingen \u00e6re<\/strong>. Den politiske m\u00e6rkedag, hvor Rom skulle fejres, kejseren oph\u00f8jes og Herodes bifaldes. \u00d8jeblikket, hvor alle historier om Gud og engle og Jesu apostle skulle manes i jorden. Timen, hvor det nu engang for alle skulle manifesteres, at et land og et rige kun kunne styres af politiske eneherskere, og at den snak om en Gud, \u2019der lader tider og stunder skifte, afs\u00e6tter og inds\u00e6tter konger \u2013 ja, ved, hvad m\u00f8rket gemmer, og hos hvem lyset bor\u2019 (Daniel 2:21-22) b\u00f8r oph\u00f8re! Der er kun \u00e9n magt \u2013 og det er den, som ud\u00f8ves af de jordiske magthavere, der \u2019altid vil folkets bedste\u2019. Ingen \u00e6re b\u00f8r gives til nogen kristen Gud \u2013 og hvis han findes og har en anden mening, s\u00e5 lad ham vise sig og dermed bevise sin eksistens! Dette var dagen, hvor Gud skulle \u2019s\u00e6ttes til side\u2019.<\/p>\n\n\n\n DET ROMERSKE OVERMENNESKE<\/strong><\/p>\n\n\n\n Allerede fra morgenstunden var hoffets p\u00e5kl\u00e6dningseksperter og ceremonimestre p\u00e5 benene. Herodes skulle, allerede inden han tr\u00e5dte frem for folket, ikl\u00e6des et kongeligt skrud. Hans morgenkongedragt var imponerende. Bladkransen af guld str\u00e5lede fra hans hoved. Den snehvide Toga med det gyldne skuldersk\u00e6rf var af majest\u00e6tens slaver lagt i de rette folder. Den hvide Toga skulle vise, at Herodes var patricer og \u00e6gte romersk borger og som det romerske \u2019overmenneske\u2019 tilh\u00f8rte overklassen i mods\u00e6tning til \u2019undermennesket\u2019, plebs, der bestod af den almindelige befolkning. De farvede borter p\u00e5 Herodes tunika viste hans rang. Han anvendte gerne purpur og lilla (som var kejserens farver), hvilket m\u00e5tte give udtrykket af, at Herodes var mere end et almindeligt, d\u00f8deligt menneske; han var en gud!<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 andendagen af sit show blev Herodes ikl\u00e6dt en s\u00f8lvrustning, der i morgensolens str\u00e5ler ejede en s\u00e5dan str\u00e5leglans, at den spredte r\u00e6dsel hos tilskuerne. De r\u00e5bte fra forskellige steder i tronsalen, at Herodes var en gud og tilf\u00f8jede: \u201dV\u00e6r barmhjertig over for os, for vi har indtil nu kun \u00e6ret dig som et menneske. Fra nu af vil vi erkl\u00e6re dig for at v\u00e6re ud\u00f8delig!\u201d<\/p>\n\n\n\n I det \u00f8jeblik skete noget besynderligt. Den j\u00f8diske historiker, Josephus, fort\u00e6ller, at adskillige \u00e5r forinden havde Herodes for en tid v\u00e6ret lagt i l\u00e6nker, og da han i den periode sad bedr\u00f8vet under et tr\u00e6, kom der pludselig en ugle og satte sig p\u00e5 en gren over for ham.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet er et tegn,\u201d udbr\u00f8d en medfange.<\/p>\n\n\n\n \u201dEt tegn? sagde Herodes. \u201dHvad skal det tegn betyde?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dDet betyder,\u201d forklarede den ukendte medfange, at du snart bliver en fri mand, og du vil blive forfremmet til stor magt \u2013 men den dag, du ser uglen igen, kan du t\u00e6lle timerne til din d\u00f8d. Uglens 2. bes\u00f8g tilkendegiver, at n\u00e5r seks dage er g\u00e5et, vil du ligge i din grav.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dNu skete det,\u201d fort\u00e6ller Josefus videre, \u201dat da folket bragte denne hyldest til kongen i s\u00f8lvrustningen, s\u00e5 han pludselig en ugle komme flyvende lavt ind over tilskuernes hoveder, hvorefter den satte sig p\u00e5 et reb, der var udsp\u00e6ndt over ham. Kongen greb sig i smerte til maven, hvor en pinefuld lidelse ramte ham. Han rejste sig og sagde til de n\u00e6rmeste: \u201dI kalder mig ud\u00f8delig! Nu b\u00e6res jeg bort til min grav! I er alle sammen l\u00f8gnere!\u201d (\u2019J\u00f8dernes oldtid, bind 19, kap.8, afsnit 2).<\/p>\n\n\n\n Dette skete i \u00e5r 44 efter Kristus, og for at ingen nulevende hersker eller fremtidig magthaver (som i sit klimaafsind mener at kunne styre elementerne) skal komme p\u00e5 den tanke, at den dramatiske gengivelse af Herodes d\u00f8d i Apostlenes Gerninger (12:4-18) er en opdigtet historie (som de i deres gudl\u00f8shed ikke beh\u00f8ver at tage alvorligt), s\u00e5 bringer de apokryfe skrifter en lignende beretning om Antiokus\u2019 IV\u2019s d\u00f8d i Anden Makkab\u00e6erbog. Her fort\u00e6lles (med en grusom virkelighedsbeskrivelse) f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n \u201dHan, der nylig i sit overmenneskelige praleri mente af kunne byde over havets b\u00f8lger og bildte sig ind at kunne veje bjergenes tinder p\u00e5 en v\u00e6gtsk\u00e5l \u2013 han styrtede til jorden og blev bragt bort p\u00e5 en b\u00e5re og gjorde s\u00e5ledes Guds magt \u00e5benbar for alle. Ja, fra den gudl\u00f8ses \u00f8jne kravlede maddiker ud, og mens han endnu var i live, faldt k\u00f8det af ham under smerter og pinsler. Ham, der for kort tid siden mente at kunne r\u00f8re ved himlens stjerner, kunne ingen b\u00e6re bort p\u00e5 grund af den uudholdelige stank.<\/p>\n\n\n\n Men se, nu begyndte den leml\u00e6stede at opgive sit store overmod og komme til indsigt, mens smerterne fra Guds piskeslag hvert \u00f8jeblik tog til \u2013 ja, ude af stand til at adlyde Gud og ikke t\u00e6nke overmodigt, n\u00e5r man selv er d\u00f8delig, bad han om tilgivelse (Makk.9:8-12).<\/p>\n\n\n\n FLAMME\u00d8JNENE<\/strong><\/p>\n\n\n\n \u201dHans \u00f8jne var som flammende ild (\u00c5b.1:14).\u201d – S\u00e5dan genkender vi ikke vort billede af Herren Jesus. Undtagen m\u00e5ske, da han renser sit tempel i Jerusalem og v\u00e6lter bordene og spreder pengevekslernes m\u00f8nter ud over den tiltrampede jord og r\u00e5ber: \u201dMin fars hus er et bedehus, men I har gjort det til en r\u00f8verhule!\u201d<\/p>\n\n\n\n Og her st\u00e5r det s\u00e5 skrevet sort p\u00e5 hvidt, at \u2019hans \u00f8jne var som flammende ild\u2019. Det m\u00e5 alts\u00e5 v\u00e6re \u2019Lammets vrede\u2019 vi bliver udsat for. \u201dDa blev kongen vred,\u201d hedder det i en af Jesu lignelser. Og i salme 2 gives det r\u00e5d til alverdens konger, dommere og storm\u00e6nd, at de ikke skal forvente Kristi mildhed og lammets sagtmodighed p\u00e5 dommens dag. Herrens vrede er \u2019en opsparet vrede\u2019. Den har l\u00e6nge gl\u00f8det i hans hjerte og Den Alm\u00e6gtige har vist tilbageholdenhed for sin harme \u2013 men her sl\u00e5r den ud i lys lue \u2013 og hvem kan s\u00e5 best\u00e5?<\/p>\n\n\n\n Meget f\u00e5 pr\u00e6dikanter taler om denne afg\u00f8rende dag, som n\u00e6rmer sig med foruroligende hast. Og det p\u00e5 trods af, at intet menneske, som oplever at lammet \u2019bryder det sjette segl\u2019 skal undslippe Menneskes\u00f8nnens voldsomme vrede.<\/p>\n\n\n\n Jordens m\u00e6gtige og eliten af de herskende, de rige og magtfulde \u2013 ja, alle som har st\u00e5et Herren imod i de gode dage, skal med sikkerhed komme til at opleve den lange dag, hvor himmel og jord st\u00e5r i \u00e9t.<\/p>\n\n\n\n De skal med deres familier desperat s\u00f8ge ind i bjergenes og klippernes kl\u00f8fter og huler. Og n\u00e5r de endelig har fundet et sikkert skjulested, s\u00e5 f\u00f8lger \u2019flamme\u00f8jnene\u2019 dem ogs\u00e5 d\u00e9r, og i deres r\u00e6dsel og fortvivlelse skal de anr\u00e5be bjergene om \u2019at styrte sammen om dem (\u00c5b.6:16).\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dSkjul os fra lammets vrede!\u201d skal de r\u00e5be. \u201dVi kan ikke overleve dette flammende blik!\u201d (v.17)<\/p>\n\n\n\n BEM\u00c6RK:<\/strong><\/p>\n\n\n\n L\u00e6s artiklen under Retsopg\u00f8ret: \u2019FARLIGE FREMTIDSSYNER<\/strong>\u2019<\/p>\n\n\n\n