For nogen tid siden fortalte en bror mig om en opmuntrende h\u00e6ndelse. Han havde p\u00e5 det tidspunkt netop mistet sin hustru, og han var i dyb sorg over sit store og smertelige tab.<\/p>\n\n\n\n
Da pludselig (i den periode, hvor det var sv\u00e6rest for ham) fik han p\u00e5 h\u00f8jlys dag et syn fra Herren.<\/p>\n\n\n\n
Han s\u00e5 sin elskede, der kom ham l\u00f8bende i m\u00f8de, og hun r\u00e5bte r\u00e5bte begejstret en s\u00e6tning, som siden han har holdt fast ved, som noget uendelig dyrbart.<\/p>\n\n\n\n
Hun r\u00e5bte: \u201dJohn! Du m\u00e5 straks komme og se, hvad Herren netop har vist mig. Han har forevist mig den bolig, som er din, n\u00e5r du kommer i herligheden. Den er noget s\u00e5 pragtfuld. Du kan slet ikke forestille dig, hvor vidunderligt, den er indrettet.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Dette var i korthed det budskab, som hans k\u00e6re hustru havde til ham i den m\u00f8rke periode, han i \u00f8jeblikket gennemlevede \u201dog den skabte i mig,\u201d sluttede han, \u201den forventningens gl\u00e6de.\u201d<\/p>\n\n\n\n
*<\/p>\n\n\n\n
Da jeg fornylig sammen med min kone, Gis\u00e8le, bes\u00f8gte en k\u00e6r ven p\u00e5 Bispebjerg Hospital (som ligger i vort nabolag), spurgte vi ham naturligvis, \u2019hvordan han havde det\u2026\u2019 Vi beh\u00f8vede faktisk ikke at sp\u00f8rge, for det var temmelig \u00e5benbart, at han m\u00e5tte have det forf\u00e6rdelig. Imidlertid svarede han med at sige: \u201dJeg har det udm\u00e6rket; jeg har forventningens gl\u00e6de.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Den s\u00e6tning er gengivet i Bibelen med udtrykket: \u201dVi priser os lykkelige over h\u00e5bet om Guds herlighed (Rom.5:3)\u2026 og s\u00e5 giver Paulus sig til at pr\u00e6sentere \u2019h\u00e5bet\u2019, som han ser det i et mere l\u00e6rem\u00e6ssigt lys. Han skriver: \u201dEt h\u00e5b, som man ser, er ikke noget h\u00e5b, thi hvordan kan man h\u00e5be p\u00e5 det, man ser? H\u00e5ber vi derimod p\u00e5 det, vi ikke ser, da venter vi p\u00e5 det med udholdenhed (Rom.8:24-25).\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dDer er ingen grund til at h\u00e5be p\u00e5 det, som man allerede ser foran sig,\u201d forklarer apostlen. \u201dDet er jo opfyldt og er som s\u00e5dan allerede taget i besiddelse \u2013 men n\u00e5r vi h\u00e5ber p\u00e5 det, vi endnu ikke har set, da str\u00e6kker vi os ind i den usynlige verden, og vi g\u00f8r det med stor forventning og med stor udholdenhed og stor tro (Rom.8:24-25, parafrase).<\/p>\n\n\n\n
Man kan alts\u00e5 kun \u2019h\u00e5be p\u00e5 noget\u2019, som man med \u2019et seerblik\u2019 \u00f8jner i det fjerne. Ellers er der absolut ingen grund til at tale om det som \u2019et h\u00e5b\u2019. Men nu ser vi det n\u00e6rmere end nogensinde, og vort h\u00e5b bliver styrket \u2013 ja, det bliver langsomt en \u2019forventningens gl\u00e6de\u2019.<\/p>\n\n\n\n
HAN HOLDER, HVAD HAN LOVER<\/strong><\/p>\n\n\n\n Vi l\u00e6rer, at de st\u00f8rste velsignelser \u2013 som f.eks. det \u2019at v\u00e6re arving\u2019 til en bolig i Det nye Jerusalem \u2013 opfyldes p\u00e5 os i kraft af forj\u00e6ttelsen <\/strong>(Gal.3:29).<\/p>\n\n\n\n Det vil sige, at den overv\u00e6ldende magt og styrke, der ligger bag et hvilket som helst l\u00f8fte, som Gud har givet sine b\u00f8rn, har han ogs\u00e5 kraft til at virkeligg\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n Dette er en n\u00f8dvendighed for os som arvinger; vi har nemlig ikke selv kraft til at f\u00f8re den lovede arv ud i livet men er i \u00e9t og alt afh\u00e6ngige af ham, som har givet l\u00f8ftet.<\/p>\n\n\n\n Gud, som har stillet os i udsigt, at vi skal f\u00e5 en bolig i det kommende Jerusalem \u2013 han st\u00e5r samtidig inde for, at det en dag vil v\u00e6re en virkelighed! I samme grad, som han er optaget af, at \u2019berede denne bolig\u2019 (Johs.14:2) \u2013 s\u00e5ledes er han ogs\u00e5 indstillet p\u00e5, at f\u00f8re os gennem alle fristelser og farer samt udruste os med den kraft og de gaver, som der skal til at tage denne pragtfulde herlighed i besiddelse.<\/p>\n\n\n\n Jesus siger: \u201dN\u00e5r jeg er g\u00e5et bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at hvor jeg er, der skal I ogs\u00e5 v\u00e6re (Johs.14:3).\u201d<\/p>\n\n\n\n Han har s\u00e5ledes forklaret i detaljer, hvorledes dette l\u00f8fte om en evig og str\u00e5lende bolig i den m\u00e6gtige, overnaturlige stad bliver virkeliggjort \u2013 og samtidig har han taget h\u00f8jde for, at vi undervejs ikke bliver efterladt i vor magtesl\u00f8shed \u2013 \u201dmen,\u201d siger han, \u201dJeg vil komme igen, og dette sker, for at jeg kan tage jer til mig.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dDet er jo form\u00e5let med det hele,\u201d betoner han. \u201dFor d\u00e9r, hvor jeg er, d\u00e9r skal I ogs\u00e5 v\u00e6re (v.3).\u201d<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n Det er alts\u00e5 \u2019i kraft af forj\u00e6ttelsen\u2019 (Gal.3:29), at alt dette l\u00f8ber af stablen i n\u00f8je overensstemmelse med, hvad der er bestemt. \u201dAlle I er nemlig i Jesus Kristus Guds b\u00f8rn ved troen (v.26).\u201d<\/p>\n\n\n\n I andre internationale overs\u00e6ttelser siges der, at vi er \u2019Guds s\u00f8nner\u2019 ved troen, men netop her er det gavnligt at holde sig til den gamle, danske overs\u00e6ttelse. Ved den forst\u00e5r vi netop, at vi er \u2019som b\u00f8rn\u2019 i vor magtesl\u00f8shed, og det er os til usigelig gl\u00e6de, at vi her kan regne med, at vi har en omsorgsfuld fader, som \u2019tager os til sig\u2019 (Johs.14:3).<\/p>\n\n\n\n Ingen bliver i skyndingen \u2019glemt p\u00e5 perronen\u2019 (og st\u00e5r nu d\u00e9r hjeml\u00f8s og forladt) \u2013 nej, vi er Guds b\u00f8rn<\/strong>, og han, som har lovet at tage os med hjem til en evig bolig i det himmelske, han holder, hvad han lover!<\/p>\n\n\n\n \u201dThi alle I, som er blevet d\u00f8bt til Kristus, har if\u00f8rt sig Kristus<\/strong> (Gal.3:27). Dette er et helt nyt og revolutionerende syn p\u00e5 d\u00e5bens betydning: \u2019At v\u00e6re if\u00f8rt Kristus\u2019 betyder intet mindre end at v\u00e6re \u2019ikl\u00e6dt Kristus\u2019. At blive helt neddykket i d\u00e5bens vande, betyder alts\u00e5 at blive helt sv\u00f8bt i Kristus \u2013 og derefter at blive betragtet af Gud, som var vi helt og holdent hans egen s\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n Det er for mig \u2013 og sandsynligvis for mange andre \u2013 en helt ny og frisk forklaring p\u00e5 d\u00e5bens betydning. Jeg finder ikke noget billede, som er s\u00e5 klart som dette, idet \u2019ikl\u00e6dningen\u2019 pr\u00e6ciserer \u2019sammenvoksningen\u2019 (og vi fatter, hvor vigtigt det er, at vi er \u2019sammenvoksede\u2019 med ham ved en d\u00f8d, der ligner hans) s\u00e5 at vi ogs\u00e5 \u2019ved ikl\u00e6dningen\u2019 kan komme til at ligne ham ved en opstandelse som hans (Rom.6:5).<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n At komme til at st\u00e5 (i Guds \u00f8jne) som hans egen s\u00f8n, Jesus, er det h\u00f8jeste et menneske nogensinde kan opn\u00e5 p\u00e5 denne fortabte klode! Der findes ikke nogen stilling, som er mere attr\u00e5v\u00e6rdig, og der gives intet h\u00f8jere m\u00e5l for en fortabt synder \u2013 ja, der eksisterer intet i denne verden, som overg\u00e5r den position og den \u00e6re, som her stilles til r\u00e5dighed for alle mennesker.<\/p>\n\n\n\n \u201dHer,\u201d udbryder apostlen spontant, \u201der der ikke forskel p\u00e5 j\u00f8de og gr\u00e6ker, tr\u00e6l og fri, mand og kvinde; thi alle er I \u00e9n i Kristus Jesus (Gal.2:28).\u201d<\/p>\n\n\n\n I er \u2013 s\u00e5 vidt forskellige I forbliver at v\u00e6re \u2013 blevet smedet sammen til at v\u00e6re \u00e9t i Kristus. Fra nu af h\u00f8rer I Kristus til \u2013 men da \u00e5bner d\u00f8rene sig med \u00e9t p\u00e5 vid gab for den enkelte! Han er pludselig blevet Abrahams afkom (en direkte efterkommer af alle de troendes far) og dermed er han tr\u00e5dt ind i den fornemme stilling, at han helt legalt er blevet arving til samtlige rigdomme, der h\u00f8rer til Guds Rige \u2013 alt sammen i kraft af det l\u00f8fte, som Gud har givet (Gal.3:20, parafrase).<\/p>\n\n\n\n I UNDSLIPPER IKKE<\/strong><\/p>\n\n\n\n \u201d\u2026 hvorledes skal vi da kunne undslippe, hvis vi ikke bryder os om s\u00e5 stor en frelse (Hebr.2:9).\u201d<\/p>\n\n\n\n Den nyere overs\u00e6ttelse af dette nytestamentlige bibelord er skarpere! Her tales der om \u2019at lade h\u00e5nt om\u2019 \u2013 og der er sikkert noget rigtigt i denne korrektion. Der ligger en vis spot i ordet om, at man vil \u2019negligere\u2019 s\u00e5 stor en gave, og straffen for denne overtr\u00e6delse lader ane (\u2019hvorledes vil vi kunne undslippe den\u2019), at det vil f\u00e5 dyre konsekvenser, hvis man \u2019ikke<\/strong> bryder sig om\u2019 at tage imod denne udrakte h\u00e5nd fra Herren.<\/p>\n\n\n\n \u2019Afvisningen\u2019 fra det fortabte menneskes side er dramatisk! Den holdning, som i l\u00e6ngden har f\u00f8rt til en \u2019afstumpethed over for det \u00e5ndelige\u2019 b\u00e6rer i sig selv en frygtelig dom. De uigenf\u00f8dte medmenneskers h\u00e5n med hensyn til de frelstes gl\u00e6de og begejstring over \u2019s\u00e5 stor en frelse\u2019 g\u00e5r ikke ubem\u00e6rket hen i det himmelske. Arrogancen bliver noteret. Den overlegne \u2013 ja, undertiden nedladende stilling, bliver iagttaget, og det ender med, at de skyldige fortvivlet s\u00f8ger en udvej men kommer til det tragiske resultat: \u2019Vi kan ikke<\/strong> undslippe\u2019!<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n \u201dDerfor m\u00e5 vi s\u00e5 meget mere give agt p\u00e5 det, vi har h\u00f8rt, for at vi ikke skal glide bort fra det.\u201d De troende befinder sig i en farezone, som er foranlediget af tids\u00e5nden, der som en rivende flod str\u00f8mmer gennem samfundet \u2013 og river alt med sig!<\/p>\n\n\n\n Faren for de troende er, at de langsomt \u2019glider med\u2019 str\u00f8mmen \u2013 bort fra deres oprindelige, faste st\u00e5sted \u2013 og til sidst bliver \u2019delagtige i et frafald\u2019 af proportioner, som de ikke har forestillet sig.<\/p>\n\n\n\n Det er i denne situation v\u00e6rd at tage i betragtning, at der var \u2019overnaturlige kr\u00e6fter\u2019 indblandet, da de f\u00f8rst h\u00f8rte evangeliet. Det m\u00e5 ikke glemmes! Guds engle havde travlt, og der blev ydet en storstilet indsats fra Hellig\u00e5ndens side \u2013 og nu st\u00e5r \u2019det ord, som er talt ved engle fast\u2019. Dj\u00e6velen kan stille s\u00e5 meget op, han kan \u2013 men hvad \u00e9n gang er sagt gennem denne engel, st\u00e5r evigt fast. Det kan aldrig overvindes af m\u00f8rkets kr\u00e6fter.<\/p>\n\n\n\n \u201dMoses f\u00e6rdedes i \u00f8rkenen med denne engel, der talte til ham p\u00e5 bjerget Sinaj \u2013 og han modtog levende ord<\/strong>, som han skulle give videre,\u201d (fort\u00e6lles det i Apostlenes Gerninger\u2026 7:38) \u2013 og den magt findes ikke i dag, som kan hindre, hvad Guds \u00c5nd havde gang i den gang. Det levende ord <\/strong>forts\u00e6tter sit virke og n\u00e5r til sidst sit m\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n Stefanus\u2019 sidste ord, inden han blev dr\u00e6bt som en af den f\u00f8rste kristne menigheds martyrer, var disse: \u201dHvem af profeterne har jeres f\u00e6dre ikke forfulgt? De dr\u00e6bte dem, som forud forkyndte, at den Retf\u00e6rdige skulle komme, og hans forr\u00e6dere og mordere er I blevet. I modtog loven formidlet ved engle, men I har ikke holdt den! (Ap.G. 7:52-53).\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dDa j\u00f8derne h\u00f8rte dette, blev de forbitrede i deres hjerter og skar t\u00e6nder \u2013 de skreg med h\u00f8j r\u00f8st og stormede alle som \u00e9n ind p\u00e5 ham, og de sl\u00e6bte ham uden for byen og stenede ham (v.57-58).\u201d<\/p>\n\n\n\n TUSIND \u00c5R UDEN FORF\u00d8RELSE<\/strong><\/p>\n\n\n\n De tusinde \u00e5r, som Bibelen taler om, er en tid uden forf\u00f8relse<\/strong>! Det lyder forj\u00e6ttende, og m\u00e5 t\u00e6nde en forventningens gl\u00e6de i alle de troende!<\/p>\n\n\n\n Bibelen fort\u00e6ller om det dramatiske og befriende \u00f8jeblik (som nu ikke ligger s\u00e5 langt ude i fremtiden), hvor en engel dukker op fra himlen, og han kommer ikke tomh\u00e6ndet, men han har n\u00f8glen med sig.<\/p>\n\n\n\n Den n\u00f8gle til afgrundens f\u00e6ngsler og fangehuller ville mange af de usynlige magter og myndigheder give meget for at f\u00e5 fingre i \u2013 men Gud har forordnet det s\u00e5dan, at den aldrig skal komme i de forkerte h\u00e6nder. Desuden er denne engel udrustet med en stor k\u00e6de. Det er en m\u00e6gtig l\u00e6nke, som skal bruges til at binde Satan med. Ellers er denne udsending fra himlen ikke bev\u00e6bnet med noget. Intet sv\u00e6rd, intet spyd, intet skjold \u2013 og ingen v\u00e5bendrager til at g\u00e5 foran ham.<\/p>\n\n\n\n Englen greb dragen, og i l\u00f8bet af f\u00e5 \u00f8jeblikke fik han dette rasende udyr overmandet \u2013 og vi ser med egne \u00f8jne, at dette b\u00e6st er selveste den gamle slange, som kaldes Dj\u00e6velen og Satan. Han bliver nu bundet forsvarligt med reb, som ville vare 1000 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Englen tager sit bundne offer og kaster ham af al magt ned i den dybe, dybe afgrund. Den himmelske udsending sm\u00e6kker lemmen til over ham og forsegler det sorte aflukke med et stort, blodr\u00f8dt segl, som forkynder, at han ikke mere (i tusinde \u00e5r) skal bringe jordens folk og konger p\u00e5 afveje.<\/p>\n\n\n\n (Efter de tusinde \u00e5r skal han atter s\u00e6ttes p\u00e5 frifod \u2013 men kun for en kort tid, s\u00e5 skal han kastes i ilds\u00f8en).<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n Johannes, den discipel, som har f\u00e5et til opgave at nedskrive nogle syner, som han har haft om de afsluttende tider, fort\u00e6ller nu, hvorledes han ser en hel del troner. Han forklarer ikke hvor mange, han s\u00e5, men han g\u00f8r det klart, at det var et stort antal, og at de, som var blevet udn\u00e6vnt til dommere, havde magt til at afsige domme. \u201dJeg kunne se sj\u00e6lene fra dem, der var blevet halshugget,\u201d fort\u00e6ller Johannes, \u201dfordi de havde v\u00e6ret tro overfor Jesus og i forf\u00f8lgelsestider havde holdt fast ved Guds ord.<\/p>\n\n\n\n De havde hverken tilbedt dyret eller statuen af udyret, og de havde heller ikke sat dyrets m\u00e6rke p\u00e5 panden eller h\u00e5nden. De blev nu levende igen, for at regere sammen med Kristus i tusind \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Det var et bev\u00e6gende \u00f8jeblik at opleve, hvorledes disse forfulgte kristne fik tildelt store opgaver p\u00e5 denne jord. Det er virkeligt sandt og v\u00e6rd at tro p\u00e5, at \u2019hvis vi er d\u00f8de med Kristus, s\u00e5 skal vi ogs\u00e5 leve med ham \u2013 ja, holder vi ud, skal vi ogs\u00e5 v\u00e6re konger med ham. (Men forn\u00e6gter vi ham, vil han ogs\u00e5 forn\u00e6gte os, er vi utro, forbliver han dog tro; thi forn\u00e6gte sig selv kan han ikke (2.Tim.2:11-13).<\/p>\n\n\n\n (Resten af de d\u00f8de kommer ikke til live, f\u00f8r de tusinde \u00e5r er g\u00e5et. Det vil sige, at de forbliver i deres grave i yderlige tusinde \u00e5r. De oplever ikke det sejrsbrus, som g\u00e5r over denne jord, n\u00e5r de hellige overtager styret og ser ikke, n\u00e5r denne verdens herskere og magthavere bliver afv\u00e6bnet og deres administrationer bliver lagt i h\u00e6nderne p\u00e5 dem, som de tidligere har forfulgt\u2026 \u00c5b.3:21 og \u00c5b.5:10).<\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n Forventningens gl\u00e6de bliver mere og mere bestandig, som nedt\u00e6llingen til den store sidste rejse allerede er begyndt. \u201dDe retf\u00e6rdige gr\u00f8nnes som palmen,\u201d synger salmisten i den 92. salme (v.13-14), og han pr\u00e6ciserer, at det er en frisk, gr\u00f8n farve, som kun eksisterer i Libanon, og som s\u00e6rlig str\u00e5ler ud fra de palmer, som er plantet i Guds hus. \u201dJeg er som et frodigt olietr\u00e6 i Helligdommen. Guds miskundhed stoler jeg p\u00e5 evigt og altid.\u201d<\/p>\n\n\n\n At stole p\u00e5 Guds miskundhed i de \u00e6ldre \u00e5r er en besynderlig n\u00e5de, som p\u00e5 en s\u00e6rlig m\u00e5de bliver de troende til del. \u2019Guds miskundhed\u2019 er jo et begreb, som kun kan forklares ved at begribe udtrykket: \u2019mis-kundskab-til\u2019. Alts\u00e5 en \u2019mangel p\u00e5 kundskab\u2019, som er det ejendommelige \u2019frav\u00e6r af viden\u2019, n\u00e5r det g\u00e6lder et menneskes synd, (som Gud giver udtryk for, hver gang dj\u00e6velen pr\u00e6senterer ham for en synders mange overtr\u00e6delser).<\/p>\n\n\n\n \u201dDet kender jeg ikke noget til!\u201d er Herrens svar til den ondes anklager. \u201dJeg har \u2019en mangel\u2019 p\u00e5 viden om disse ting. Det er et omr\u00e5de af det menneskes liv, som er blevet sonet og udslettet ved min S\u00f8ns offer p\u00e5 Golgata. Det er d\u00e6kket af min \u2019miskundhed\u2019 \u2013 og den \u2019stoler mine hellige evigt og altid p\u00e5\u2019 (salme 52:10).\u201d<\/p>\n\n\n\n Som s\u00f8lvst\u00e6nkene i h\u00e5ret begynder at vise sig, og det ender med (som i mit tilf\u00e6lde) at blive helt hvidt, s\u00e5 synger vi med st\u00f8rre og st\u00f8rre overbevisning om Guds miskundhed. \u201dSelv gr\u00e5nende b\u00e6rer de frugt,\u201d hedder det i salmen 92:15, \u201dde b\u00e6rer frugt og er fulde af saft.\u201d Det er i sig selv et vidnesbyrd, uden ord fort\u00e6ller de gr\u00e5 og hvide h\u00e5r, at \u2019Gud er retstvis. – Ja, han er en klippe, hos hvem ingen uret findes (v.16).\u201d<\/p>\n\n\n\n BEM\u00c6RK:<\/strong><\/p>\n\n\n\n L\u00e6s artiklen under Retsopg\u00f8ret: \u2019STATSMINISTEREN AFSL\u00d8RET<\/strong>\u2019<\/p>\n\n\n\n