{"id":542,"date":"2024-09-19T07:14:47","date_gmt":"2024-09-19T07:14:47","guid":{"rendered":"http:\/\/johnynoer.dk\/?p=542"},"modified":"2024-09-19T07:14:48","modified_gmt":"2024-09-19T07:14:48","slug":"profetisk-journal-112","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/johnynoer.dk\/?p=542","title":{"rendered":"PROFETISK JOURNAL"},"content":{"rendered":"\n

BUDSKABET, SOM J\u00d8DERNE L\u00c6NGES EFTER<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Den unge, magre munk, som en m\u00f8rk vinterdag i \u00e5ret 1517 hastede gennem Wittenbergs gader, vakte ikke nogen s\u00e6rlig opm\u00e6rksomhed. Ingen anede p\u00e5 det tidspunkt \u2013 og mindst af alt ham selv \u2013 at det, som han den dag havde s\u00e5 travlt med at f\u00e5 udf\u00f8rt, skulle f\u00e5 vidtr\u00e6kkende f\u00f8lger: Den kristne verden ville fra dette \u00f8jeblik aldrig blive den samme igen! De sammenrullede plakater, den kuttekl\u00e6dte mand bar under armen, var beskrevet med ord, der byggede p\u00e5 en \u00e5benbarelse. Ordene skulle s\u00e6tte verden i brand, og \u00e5benbarelsen var hentet fra det vers i Romerbrevet, som siger: \u201dI evangeliet \u00e5benbares retf\u00e6rdigheden fra Gud, af tro til tro, som der st\u00e5r skrevet: Den retf\u00e6rdige skal leve af tro (1:17)\u2026 det er af tro fra f\u00f8rst til sidst (siger en engelsk overs\u00e6ttelse.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Nogen forestilling om, at disse papirruller skulle v\u00e6re med til at ant\u00e6nde en \u2019reformation\u2019, var langt fra den unge munks tanker; da han p\u00e5 Alle Helgens Dag forpustet n\u00e5ede frem til slotskirken, gjorde han kun, hvad der var skik p\u00e5 den tid: Han slog sit emne op p\u00e5 slotskirkens d\u00f8r og indb\u00f8d dermed til debat. Papirrullerne offentliggjorde hans teser!<\/p>\n\n\n\n

I et almindeligt forl\u00f8b ville den unge munks \u00e6rinde ikke have vakt nogen synderlig interesse. Imidlertid havde ordene p\u00e5 hans papirruller fat i et eller andet, som syntes at v\u00e6re f\u00f8dt af Gud. Han havde begrebet noget af evighedens lys, idet han af det n\u00e6vnte vers i Romerbrevet fattede, at Gud nu for altid var tilfredsstillet ved et offer, som Hans S\u00f8n havde givet p\u00e5 Golgata, og at ingen herefter havde n\u00f8dig at \u2019k\u00f8be\u2019 eller \u2019arbejde sig til\u2019 Guds tilgivelse. Fra nu af kunne intet menneske ved egne gerninger opn\u00e5 Guds retf\u00e6rdigg\u00f8relse. Denne velsignelse fik man helt gratis ved troen p\u00e5 Jesus!<\/p>\n\n\n\n

Disse s\u00e5kaldte 95 teser blev nu opsl\u00e5et p\u00e5 slotskirkens d\u00f8r i Wittenberg som en protest mod afladsbreve \u2013 denne betalte aflad var en kirkelig misr\u00f8gt af Guds n\u00e5dige tilgivelse af synd, som havde skabt modvilje hos mange, men som indtil nu aldrig var blevet korrigeret af de kirkelige myndigheder. Gennem afladsbrevene p\u00e5tog kirken sig fortsat for visse pengebel\u00f8b at skaffe syndere tilgivelse for beg\u00e5ede overtr\u00e6delser. Martin Luther, som den unge munk hed, slog en gang for alle fast p\u00e5 kirkens d\u00f8r, at \u2019vi ikke har brug for den slags professionelle tilgivere\u2019. Folk lyttede, og i de efterf\u00f8lgende \u00e5r gik Luthers befriende forklaringer over Romerbrevet sin sejrsgang i en form\u00f8rket religi\u00f8s verden.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg har forst\u00e5et,\u201d skrev han, \u201dat Guds retf\u00e6rdighed er den slags retf\u00e6rdigg\u00f8relse, som sker udelukkende ud af Guds n\u00e5de modtaget ved tro alene\u2026 tilgivelse har intet at g\u00f8re med udf\u00f8relsen af visse gerninger fra vor side, ej heller med vor bekendelse af hver eneste overtr\u00e6delse af Guds lov. Tilgivelse bygger alene p\u00e5 vor tro p\u00e5 Gud og Hans forts\u00e6t med at frelse mennesket gennem Jesus Kristus.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Denne opdagelse \u00e6ndrede Luthers eget \u00e5ndelige syn og opfattelse af hele forholdet mellem ham selv og hans opstandne Herre. \u201dJeg f\u00f8lte det, som var jeg f\u00f8dt p\u00e5 ny, og at jeg nu kunne vandre gennem paradisets \u00e5bne d\u00f8re,\u201d forklarer han. \u201dDette specielle nytestamentlige afsnit om retf\u00e6rdigg\u00f8relse ved tro alene blev for mig porten til Himlen.<\/p>\n\n\n\n

LYSKEGLEN F\u00d8RES VIDERE<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Mange kristne ved for lidt om Martin Luther, og s\u00e6rlig betragtes han af katolikker med mist\u00e6nksomhed. Siden Luthers tid og indtil dags dato har hans v\u00e6rk og person for mange v\u00e6ret \u00e5rsag til en vedvarende polemisk krig mellem protestanter og katolikker. Hans ord og gerning fortjener imidlertid bedre. Den polemiske krig f\u00f8rer kun til, at hverken katolikker eller protestanter kommer l\u00e6ngere end til at besk\u00e6ftige sig med Luthers besynderligheder og fejltagelser. \u201dMartin Luther var en modig og nidk\u00e6r mand, som i \u00e9t og alt var sin Herre hengiven,\u201d skriver redakt\u00f8ren af et internationalt katolsk ugeblad. \u201dHans tro var rodf\u00e6stet i Skriften, og han var ivrig efter at se kirken fornyet.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Den samme fornyelsens \u00c5nd er bag den fulde genopdagelse af Pauli brev til Romerne i dag. Siden Vatikan II har katolikker og protestanter s\u00f8gt at bringe den b\u00e5de blodige og ublodige \u00e5rhundredgamle strid til en standsning, og samtidig med, at et mere moderat syn p\u00e5 reformationens virkninger er kommet til orde, er tillige opst\u00e5et en ny interesse omkring 1500-tallets store nytestamentlige frihedsbrev: Romerbrevet. I dette forandrede klima, er der faldet nyt lys p\u00e5 den del af brevet, hvor Luther standsede; kapitlerne ni, ti og elleve, som taler om hedningernes ansvar med hensyn til at bringe Den nye Pagts herligehed til Israel. Det er som om en m\u00e6gtig Hellig\u00e5ndens projekt\u00f8r langsomt f\u00f8rer lyskeglen videre ind i den del af brevet, som indtil nu har ligget i m\u00f8rke. Den opdagelse, som Luther gjorde, at tilgivelse af synd ikke har noget med udf\u00f8relsen af visse lovgerninger at g\u00f8re, var og er revolutionerende. Ikke blot for de kristne i hedningenationerne, men for j\u00f8derne. Som David, erkl\u00e6rede Luther den mand for \u2019salig\u2019, som fik syn for den hemmelighed, at Gud retf\u00e6rdigg\u00f8r en mand alene p\u00e5 grund af hans tro. – Og hvis denne opdagelse var \u2019som en \u00e5ben d\u00f8r ind til himlen\u2019 for en hedningekristen i det 16. \u00e5rhundrede, vil den samme opdagelse af Kristus-retf\u00e6rdigheden v\u00e6re en lignende \u00e5ben d\u00f8r ind til Guds herlighed for en j\u00f8de i det 20 \u00e5rhundrede.<\/p>\n\n\n\n

PR\u00c6DIKERNES BETYDNING<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Hvis det imidlertid var vanskeligt for datidens j\u00f8der at acceptere, at Paulus kunne have nogen opgave med et s\u00e5dant budskab udenfor Israel \u2013 s\u00e5 synes det i dag at v\u00e6re lige s\u00e5 vanskeligt for de hedningekristne menigheder at erkende, at bogrullen med det samme budskab nu langsomt foldes sammen, og at den rulles tilbage i retning mod Jerusalem. Det er tilsyneladende sv\u00e6rt for Jesu Kristi menighed i nationerne at indse, at hedningernes store opdagelse: \u2019retf\u00e6rdighed af tro\u2019 ogs\u00e5 m\u00e5 forkyndes for j\u00f8derne. \u201dHedningerne,\u201d siger Paulus (og dermed mener han blot alle \u2019ikke-j\u00f8der), \u201dsom ikke jagede efter retf\u00e6rdighed, vandt retf\u00e6rdighed, nemlig retf\u00e6rdighed af tro; Israel derimod, som jagede efter en lov, der kunne f\u00f8re til retf\u00e6rdighed, n\u00e5ede ikke frem til en s\u00e5dan lov. Hvorfor ikke? Fordi de s\u00f8gte den, ikke ved tro, men som den, der kunne vindes ved gerninger\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n

Blandt mange kristne i de s\u00e5kaldte \u2019hedningenationer\u2019 (og det er fra et bibelsk synspunkt igen blot at forst\u00e5 som de lande, der er udenfor Israel) lever blandt de kristne den opfattelse, at j\u00f8derne vil \u2019p\u00e5kalde Herrens navn og blive frelst\u2019, n\u00e5r Jesus kommer igen. J\u00f8dernes modtagelse af deres Messias kan if\u00f8lge denne opfattelse ikke ske f\u00f8r denne store dag, og forud for dette beh\u00f8ver de kristne ikke at bekymre sig om noget forberedende arbejde i den henseende.<\/p>\n\n\n\n

Paulus im\u00f8deg\u00e5r et s\u00e5dant syn med ordene: \u201dHvorledes skulle d (j\u00f8derne) nu kunne p\u00e5kalde Ham, som de ikke er kommet til tro p\u00e5? Og hvorledes skulle de kunne tro p\u00e5 Ham, som de ikke har h\u00f8rt om? Og hvorledes skulle nogen kunne pr\u00e6dike, hvis ingen sendes ud? Som der st\u00e5r skrevet: \u201dHvor liflige er fodtrin af dem, som bringer gl\u00e6desbud (Rom.10:14-15).\u201d<\/p>\n\n\n\n

HEMMELIGHED, DER STADIG ER EN G\u00c5DE<\/strong><\/p>\n\n\n\n

For mig selv har Pauli afsluttende ord i Romerbrevet kapitel elleve haft afg\u00f8rende betydning. S\u00e6tningsopbygningen i to af de sidste vers er lidt knudret, og man m\u00e5 for at forst\u00e5, hvad det egentlig drejer sig om, indskyde et par forklarende kommentarer \u2013 men indholdet er som s\u00e5dant overv\u00e6ldende klart. Der kan efter l\u00e6sningen af disse betydningsfulde vers ikke l\u00e6ngere herske nogen tvivl hos de kristne, at de fik evangeliet betroet for at de nu \u2013 2000 \u00e5r efter \u2013 skal bringe Den nye Pagts herlighed tilbage til j\u00f8derne. Paulus skriver: \u201dLigesom I (hedninger) f\u00f8rhen var ulydige mod Gud (da I levede i vantro og ulydighed (nemlig j\u00f8dernes, da de korsf\u00e6stede Jesus, deres Messias) for at ogs\u00e5 de m\u00e5 f\u00e5 barmhjertighed som f\u00f8lge af den barmhjertighed, der er blevet jer (hedninger) til del (Romerne 11:30-31).\u201d<\/p>\n\n\n\n

Apostlen har ikke gjort det let for os at forst\u00e5 disse f\u00e5 s\u00e6tningers indhold. Men de st\u00e5r alligevel som en lysende afslutning p\u00e5 alt, hvad han har forklaret i de forudg\u00e5ende 3 kapitler. S\u00e6rligt de allersidste ord: \u201dFor at ogs\u00e5 de (j\u00f8derne) m\u00e5 f\u00e5 barmhjertighed som f\u00f8lge af den barmhjertighed, der er blevet jer (I hedninger) til del.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Hvis Paulus her mener, hvad han skriver, s\u00e5 vil j\u00f8derne kun kunne finde barmhjertighed \u2019som f\u00f8lge af\u2019 den barmhjertighed, der er blevet hedningerne til del. Sagt med andre ord: Evangeliet kan ikke n\u00e5 j\u00f8derne, f\u00f8r det har n\u00e5et hedningerne, og barmhjertighed kan ikke blive givet til Israel, f\u00f8r det bliver \u2019som en f\u00f8lge af den barmhjertighed, der er blevet hedningerne til del.<\/p>\n\n\n\n

Denne Guds orden, at evangeliet f\u00f8rst m\u00e5 komme til hedningerne for derefter atter gennem dem at blive bragt til j\u00f8derne, er imidlertid en hemmelighed. Det er (som Paulus udtrykker det det) en frelsesplan, som fra evighed har ligget gemt som en hemmelighed hos Gud (Efeserne 3:9).<\/p>\n\n\n\n

At denne hemmelighed stadig er en g\u00e5de for mange oprigtige kristne, fik jeg klart at se p\u00e5 en lys og sk\u00f8n aprilmorgen i den smukke middelalderlige universitetsby Altdorf i Tyskland.<\/p>\n\n\n\n

Pilgrimslejren var her placeret p\u00e5 en tidligere fodboldbane lige udenfor den gamle bymur, og den s\u00e5kaldte \u2019salonvogn\u2019, hvori jeg har indrettet et lille kontor og studerekammer, var anbragt i venstre side af straffesparksfeltet. En person rakte mig her et brev, der netop var ankommet med posten. Da jeg \u00e5bnede det og l\u00e6ste dets indhold, var det, som om jeg h\u00f8rte begejstringsbr\u00f8let, fordi bolden fra en m\u00f8rk modspiller syntes at v\u00e6re havnet i nettet. Brevet var et alvorligt slag mod vor tjeneste, og det var tydeligt skrevet p\u00e5 grund af mangel p\u00e5 forst\u00e5else af Romerbrevets egentlige indhold.<\/p>\n\n\n\n

Brevet var forfattet af det nationale r\u00e5d af en velkendt evangelisk frikirke i Tyskland. \u00c5ret forinden havde jeg bes\u00f8gt et af kirkens r\u00e5dsm\u00f8der i en lille by ikke langt fra Bremen, og det var en oplevelse igen at sidde sammen med nogle af de m\u00e6nd, som jeg 25 \u00e5r forinden havde arbejdet sammen med, da jeg som en af kirkens indsat og ordineret evangelister rejste iblandt dens menigheder i Europa.<\/p>\n\n\n\n

JEG BLEV H\u00d8FLIGT VIST IND I ET R\u00c5DSV\u00c6RELSE<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeg var dengang i begyndelsen af 20\u2019erne, men jeg huskede endnu disse m\u00e6nds k\u00e5de og ungdommelige latter, n\u00e5r vi i de tidlige morgentimer m\u00e5tte udf\u00f8re vort pligtarbejde p\u00e5 bibelskolen i Danmark. Jeg kunne endnu se dem for mig, n\u00e5r vi svedende og sp\u00f8gende stred med teltrebene og masterne til evangelisationsteltene, som blev rejst forskellige steder i Danmark, og jeg huskede de mange sk\u00f8nne timers f\u00e6llesskab, n\u00e5r vi om aftenen samledes til lovprisning og b\u00f8n efter gode evangelisationsfremst\u00f8d i forskellige af Europas byer. Ja, jeg var faktisk lidt bev\u00e6get ved at m\u00f8de disse m\u00e6nd igen og var for et \u00f8jeblik overv\u00e6ldet af de mange minder om venskab og broderlig k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n

Imidlertid var det klart, at vore veje siden havde f\u00f8rt os i forskellig retning. Alle havde vi fra vor f\u00f8rste ungdom v\u00e6ret grebet af det \u00f8nske, at ville f\u00f8lge og tjene vor f\u00e6lles opstandne Herre. Det syntes imidlertid ikke at have v\u00e6ret den samme udv\u00e6lgelse og plan, som over \u00e5rene var blevet udvirket i vore liv. Nogle af os havde m\u00e5ttet vandre ad ganske bestemte lydighedsstier, andre havde m\u00e5ttet f\u00f8lge Herren i en anden form for tjeneste. Nu skulle vi p\u00e5 denne dag m\u00f8des efter mange \u00e5rs adskillelse\u2026<\/p>\n\n\n\n

Som jeg h\u00f8fligt blev vist ind i et nydeligt r\u00e5dsv\u00e6relse i den smukke, moderne kirkebygning i en lille nordtysk by, spurgte jeg mig selv, om de m\u00e6nd, der nu sad omkring forhandlingsbordet, ville v\u00e6re i stand til at acceptere den vej, som Gud siden vor adskillelse, havde f\u00f8rt mig? Ville de kunne godkende, hvad jeg havde at forel\u00e6gge dem vedr\u00f8rende Guds \u00e5benbarelse til Paulus med hensyn til budskabet om retf\u00e6rdigheden af tro alene og det ansvar, som det medf\u00f8rte at bringe dette lys fra Den nye Pagt til Guds gamle pagts folk, j\u00f8derne?<\/p>\n\n\n\n

Mine ungdomsvenner omkring det blanke bord s\u00e5 \u2019anderledes\u2019 ud. \u201dJeg kan ikke forst\u00e5,\u201d sagde jeg smilende, \u201dat I alle sammen ser s\u00e5 gamle ud, og jeg stadigv\u00e6k er s\u00e5 ung\u2026\u201d De lo og t\u00e6nkte sikkert det samme som mig. Spontant rakte jeg armene ud for varmt at hilse p\u00e5 nogle af \u2019drengene\u2019 for 25 \u00e5r siden, men en af dem, en v\u00e6rdigt udseende pastor med s\u00f8lvstrejf i h\u00e5ret bad mig h\u00f8fligt \u2019at tage plads\u2019. Med den st\u00f8rste respekt og venlighed gav de udtryk for interesse for \u2019min sag\u2019. De lyttede med andagtsfuld \u00e5benhed til min historie, og da jeg kom til det afsnit om \u2019den ny pagts tjeneste overfor Guds ejendomsfolk, j\u00f8derne, tog de notater.<\/p>\n\n\n\n

\u201dIf\u00f8lge de hebraiske profeter,\u201d begyndte jeg, \u201dvil Gud give st\u00f8rre lys til sit j\u00f8diske folk med hensyn til den nye pagt retf\u00e6rdighed, n\u00e5r de i en fremtidig omfattende eksodus bringes ud til det sted, som Bibelen kalder for \u2019Nordens Land\u2019.\u201d Jeg lagde m\u00e6rke til, at mine venner noterede de bibelvers, som jeg henviste til: \u201dJeremias 3:18, 16:14-18, 23:8 of 31, Esajas 43:6 etc.\u201d<\/p>\n\n\n\n

JEG F\u00d8LTE I MIT HJERTE DEN SAMME GL\u00d8D<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u201dLigesom Gud \u00e5benbarede lyet fra Den gamle Pagt, da Hans j\u00f8diske folk blev bragt ud af Egypten, s\u00e5ledes vil Han nu \u00e5benbare lyset fra Den nye Pagt, n\u00e5r Han i en ny eksodus bringer Israels b\u00f8rn ud fra Nordens Land,\u201d fortsatte jeg.<\/p>\n\n\n\n

Jeg stirrede rundt p\u00e5 de velkendte ansigter og lagde m\u00e6rke til en v\u00e5gen interesse hos nogle \u2013 hos andre s\u00e5 jeg imidlertid kun liden opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n\n\n\n

\u201dEt af de mest betydningsfulde kapitler i Det gamle Testamente,\u201d forklarede jeg videre, \u201der det 31. i Jeremias Bog; i dette kapitel samles i dag j\u00f8dernes opm\u00e6rksomhed omkring det 31. vers. Det er s\u00e5ledes let at huske: Jeremias 31:31, hvori det hedder: \u201dSe, dage skal komme, lyder det fra Herren, da Jeg slutter en ny pagt med Israels hus. I det samme kapitel udbryder profeten: \u201dSe, jeg bringer dem hid fra Nordens Land!\u201d Disse to begivenheder er Den hellige Skrift n\u00f8je knyttet til hinanden: Udgangen fra Nordens Land og \u00e5benbarelsen af Den nye Pagt.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Jeg f\u00f8lte i mit hjerte den samme varme gl\u00f8d som ved andre lejligheder, n\u00e5r jeg havde talt om \u2019Den ny Pagts folks ansvar overfor Den gamle Pagts folk\u2019.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvorledes ville I som evangelisk frikirke modtage et budskab om \u2019at Herren kalder jer som menighed til at g\u00f8re bestr\u00e6belser i denne retning?\u201d spurgte jeg.<\/p>\n\n\n\n

Det var et \u00f8jebliks gravtung stilhed i r\u00e5dsv\u00e6relset. Jeg spekulerede p\u00e5, om det var klogt at stille s\u00e5 udfordrende et sp\u00f8rgsm\u00e5l. En af m\u00e6ndene spurgte: \u201dHvilke slags bestr\u00e6belser hentyder du til?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dMoses er d\u00f8d,\u201d svarede jeg, \u201dmen Herren har en anden kanal p\u00e5 jorden, hvorigennem Han i dag taler til Sit folk. Guds profeter er ikke l\u00e6ngere \u00e9n mand. Det er i dag et legeme af hellige m\u00e6nd og kvinder. Gud taler s\u00e5ledes id ag gennem sin menighed. Jeg er af den opfattelse, br\u00f8dre, at der \u2013 som i dagene under den f\u00f8rste eksodus af j\u00f8der fra Egypten \u2013 ikke bliver nogen \u2019udgang\u2019 f\u00f8r der er en \u2019indgang\u2019.\u201d\u2019<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet lyder besynderligt! Hvad mener du med d\u00e9t?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg mener, at Israels folk ikke kunne komme ud<\/em>, f\u00f8r Moses v\u00e5r g\u00e5et ind<\/em>, og at menigheden i dag m\u00e5 v\u00e6re s\u00e5 bev\u00e6gelig, at den kan havde de rette m\u00e6nd p\u00e5 det rette sted for at sige det rette ord i det rette \u00f8jeblik\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet rette ord? Hvad er s\u00e5 det?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Jeg stirrede igen rundt p\u00e5 m\u00e6ndene omkring forhandlingsbordet. De sad alle med deres s\u00f8lvkuglepennestift plantet i deres notesblokke. Ikke en af dem bev\u00e6gede s\u00e5 meget som et \u00f8jenbryn.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet rette ord er afh\u00e6ngig af stedet og timen,\u201d fortsatte jeg. \u201dHvis det ord tales i en afg\u00f8rende stund i Jerusalem, kan det v\u00e6re det samme budskab, som Peter r\u00e5bte p\u00e5 pinsedag: \u201dS\u00e5 skal hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I korsf\u00e6stede, Ham har Gud gjort b\u00e5de til Herre og Messias!\u201d (Ap.G.2:36) \u2013 Men hvis det ord tales i den rette time i Kiev i Ukraine i det m\u00e6gtige imperium, som Bibelen kalder for \u2019Nordens Land, kan det v\u00e6re det samme budskab, som Moses sagde til Farao: \u201dLad Mit Folk G\u00e5!\u201d<\/p>\n\n\n\n

AT FATTE DET \u00c5NDELIGE ANSVAR OVER FOR ISRAEL<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u201dOg hvad vil der ske, hvis vi som menighed ikke f\u00f8ler os kaldet til at v\u00e6re med i en s\u00e5dan opgave?\u201d spurgte manden for enden af bordet. Jeg m\u00e6rkede igen den varme \u00c5ndens gl\u00f8d i mit hjerte. Nu br\u00e6ndte den imidlertid helt ud i mine arme og ben. Jeg undrede mig selv over den myndighed, hvormed jeg talte \u2013 men vidste samtidigt, at det svar, jeg gav, beseglede min sk\u00e6bne.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvis Herrens menighed blandt hedningerne i denne lydighedens time ikke kommer ind i Guds evige kaldelse med henblik p\u00e5 Jerusalem \u2013 og hvis Jesu Kristi kirke i nationerne ikke i dette afg\u00f8rende \u00f8jeblik af frelseshistorien fatter sit \u00e5ndelige ansvar overfor Israel og Det j\u00f8diske folk \u2013 vil den blive d\u00f8mt!\u201d<\/p>\n\n\n\n

Mere fik jeg ikke sagt. R\u00e5dsm\u00f8det blev h\u00e6vet! En ledende \u00e6ldste fra menigheden i Hamborg, hvor jeg nogle m\u00e5neder forinden havde pr\u00e6diket over teksten: \u201dJeg siger til Norden: Giv hid!\u201d (Es.43:6), rystede p\u00e5 hovedet og sagde: \u201dDu er sn\u00e6versynet \u2013 og du er ude af balance!\u201d<\/p>\n\n\n\n

Jeg fik en klump i halsen. \u201dSyn\u2019s du?\u201d spurgte jeg \u00e6ngsteligt. Han nikkede. \u201dJa,\u201d sagde han. \u201dDu er ude af dig selv! Du er ude af balance!\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dM\u00e5ske har du ret,\u201d hviskede jeg. \u201dM\u00e5ske er jeg ude af balance.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Alt dette skete i juni 1984. Et \u00e5r senere modtog jeg r\u00e5dets overvejelse og beslutning af min sag. Det skete i det brev, som jeg fik udleveret i venstre hj\u00f8rne af straffesparkfeltet p\u00e5 den gamle fodboldbane i Altdorf. Brevet indeholdt en lakonisk meddelelse om, at alle kirkens menigheder i Tyskland var advaret imod min tjeneste, og at menighedernes ledere havde f\u00e5et besked p\u00e5 under ingen omst\u00e6ndigheder at st\u00f8tte eller hj\u00e6lpe vort rejsetog mod Israel.<\/p>\n\n\n\n

\u201dVor broders ord og holdning vil bringe menighedernes medlemmer ind i en samvittighedskonflikt,\u201d hed det i rundskrivelsen til menighederne. \u201dVi understreger derfor, at alle ansvarlige klart m\u00e5 tage afstand fra hans budskab.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Jeg foldede brevet ud p\u00e5 mit skrivebord. \u201dDu ved, Herre, om jeg er ude af mig selv, og om jeg er ude af balance,\u201d bad jeg. \u201dSig mig, om jeg har handlet forkert\u2026?<\/p>\n\n\n\n

Svaret udeblev. Indtil videre. M\u00e5ske forstod jeg f\u00f8rst det givne svar adskillige \u00e5r senere, en sk\u00f8n aprilaften i 1990, hvor jeg et andet sted var blevet indbudt til at m\u00f8de en samling af gode kristne m\u00e6nd, som jeg en halv snes \u00e5r tidligere m\u00e5tte skilles fra p\u00e5 grund af \u2019l\u00e6rem\u00e6ssige uoverensstemmelser\u2019. Men denne aften var der fra begge sider en iver og en beredvillighed til at f\u00e5 de gamle s\u00e5r helet. Og f\u00f8r vi vidste af det, var vi alle forsamlet i b\u00f8n. En forsoningens og broderk\u00e6rlighedens atmosf\u00e6re fyldte rummet, og vi m\u00e5tte omfavne hinanden\u2026<\/p>\n\n\n\n

I dag er der atter g\u00e5et en halv snes \u00e5r, og vi kan se tilbage p\u00e5 de erfaringer, vi har gjort, n\u00e5r vor livsafter tager sin begyndelse. Israel st\u00e5r i dag p\u00e5 den evangeliske kirkes dagsorden \u2013 og udfordringen er s\u00e5 stor som aldrig f\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

Hvad g\u00f8r vi for at n\u00e5 vore j\u00f8diske venner med budskabet om, hvorledes de kan opn\u00e5 Guds retf\u00e6rdighed ved troen alene (og uden f\u00f8rst at skulle udf\u00f8re visse lovgerninger?)<\/p>\n\n\n\n

Selv blev jeg frelst ved blandt andet en j\u00f8des vidnesbyrd \u2013 og jeg har stadig st\u00e6rke b\u00e5nd til den familie. Sp\u00f8rgsm\u00e5let ligger stadig p\u00e5 bordet: \u201dHvorledes skulle nogen kunne pr\u00e6dike, hvis ingen sendes ud?\u201d (Rom.10:14-15)<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s under Retsopg\u00f8ret artiklen: \u2019HAR GUD FORSKUDT SIT FOLK<\/strong>\u2019 <\/strong>(http:\/\/medgrundlovskallandbygges.dk<\/u><\/a>)<\/p>\n\n\n\n

Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com<\/u><\/a><\/p>\n\n\n\n

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 \u2013 0003445526<\/p>\n\n\n\n

NOTA BENE:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u00d8nsker du at v\u00e6re medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig p\u00e5: mail@mgslb.dk<\/u><\/a>. Kontingent: \u00e5rligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)<\/p>\n\n\n\n

N\u00e6ste udgivelse af \u2019Profetisk Journal\u2019 og \u2019Med Grundlov skal land bygges\u2019 er <\/strong>fredag,<\/strong> d.<\/strong>11<\/strong>.<\/strong>10.2024<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

BUDSKABET, SOM J\u00d8DERNE L\u00c6NGES EFTER Den unge, magre munk, som en m\u00f8rk vinterdag i \u00e5ret 1517 hastede gennem Wittenbergs gader, vakte ikke nogen s\u00e6rlig opm\u00e6rksomhed. Ingen anede p\u00e5 det tidspunkt \u2013 og mindst af alt ham selv \u2013 at det, som han den dag havde s\u00e5 travlt med at f\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/542"}],"collection":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=542"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/542\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":543,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/542\/revisions\/543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=542"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=542"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=542"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}