{"id":569,"date":"2025-01-31T15:12:25","date_gmt":"2025-01-31T15:12:25","guid":{"rendered":"https:\/\/johnynoer.dk\/?p=569"},"modified":"2025-01-31T15:12:26","modified_gmt":"2025-01-31T15:12:26","slug":"profetisk-journal-121","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/johnynoer.dk\/?p=569","title":{"rendered":"PROFETISK JOURNAL"},"content":{"rendered":"\n

DEN V\u00c6LDIGE ANGST<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeg husker (som skete det i g\u00e5r) den varme sommerdag, da jeg vendte hjem til vor ferieadresse i Binic (som er vor opholdssted om sommeren, n\u00e5r vi er p\u00e5 bes\u00f8g i Frankrig). Jeg havde den dag tilbragt nogle timer p\u00e5 en markedsplads, hvor en r\u00e6kke \u2019bog-elskere\u2019 havde samlet sig om en halv snes borde, hvor der var antikvariske b\u00f8ger til salg.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 et tidspunkt var jeg kommet i alvorlig fare med hensyn til et \u2019h\u00f8jtideligt l\u00f8fte\u2019 (som jeg havde aflagt til Gis\u00e8le): \u2019at jeg ikke<\/strong> i noget \u00f8jeblik ville lade mig friste til \u2019at k\u00f8be flere b\u00f8ger\u2026<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Men da jeg den dag <\/strong>(mens solen skinnede og de mange b\u00f8ger l\u00e5 udbredt for mine \u00f8jne) pludselig stod med et fire-binds-v\u00e6rk af middelalder-filosoffen, Thomas d\u2019Aquins teologiske afhandlinger om bibelske l\u00e6repunkter \u2013 ja, s\u00e5 svigtede \u2019mine dyre l\u00f8fter\u2019 mig, og jeg talte mine sm\u00e5penge (det drejede sig om 20 \u20ac) \u2026 og jeg faldt for fristelsen<\/strong> og k\u00f8bte de fire b\u00f8ger (der bestod af godt 2000 sider med den l\u00e6rde pr\u00e6sts kostbare overvejelser.<\/p>\n\n\n\n

Jeg husker ikke helt<\/strong>, hvordan jeg slog ind i vor feriebolig med de fire b\u00f8ger \u2013 men Gis\u00e8le m\u00e5 have opdaget, at jeg skjulte noget \u2026 og hun forholdt sig tavs med sin viden! F\u00f8rst da vi skulle hjem, hjalp hun mig stiltiende med at skaffe plads til min \u2019bogskat\u2019\u2026 og nu (et halvt \u00e5r senere) har jeg f\u00e5et mod til at kigge i det f\u00f8rste bind, og jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at de er med til at opfriske \u2019mit franske\u2019. Jeg har kun n\u00e5et at ber\u00f8re overfladen i denne middelalder-teologs tanker, og jeg elsker at l\u00e6se om hans forsvar for Bibelen og hans skarpe angreb p\u00e5 dens modstandere. I det f\u00f8lgende efterlader jeg mine f\u00f8rste notater<\/strong>. God l\u00e6selyst!<\/p>\n\n\n\n

Der er \u2019en v\u00e6ldig angst\u2019, som er kommet over mennesket nu til dags<\/strong>, og som giver sig udtryk i \u2019de store t\u00e6nkere\u2019, der allerede har levet f\u00f8r i tiden.<\/p>\n\n\n\n

En af disse er Thomas d\u2019Aquin<\/strong>, som allerede i det 13. \u00e5rhundrede h\u00e6vdede, at kun \u2019den fornuftige viden\u2019 (som er den bibelske tro) kunne bringe os ud af \u2019det dj\u00e6velske overgreb\u2019, som vi for tiden bliver udsat for\u2026<\/p>\n\n\n\n

\u201dDe vil imidlertid blive fri for denne angst,\u201d skriver han, \u201dhvis vi indstiller os p\u00e5, at mennesket kun<\/strong> kan opleve \u2019den sande lykke\u2019 efter<\/strong> dette liv!<\/p>\n\n\n\n

Vi m\u00e5 blive klar over, at vi eksisterer i \u2019en slags ud\u00f8delighed\u2019 \u2013 en tidstand, hvor vi t\u00e6nker s\u00e5danne tanker, som vi absolut m\u00e5 have svar p\u00e5. Til alles overraskelse (uden tvivl) bliver denne angst nu til dags m\u00f8dt med en rationalistisk holdning<\/strong> \u2013 og det p\u00e5 trods af, at man i svaret besk\u00e6ftiger sig med troens objekter<\/strong>: Sj\u00e6lens ud\u00f8delighed og den evige herlighed\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Thomas d\u2019Aquin har allerede i indledningen til sit v\u00e6rk: \u2019Somme contre les gentils\u2019 understreget<\/p>\n\n\n\n

\u2019fornuftens svage stilling\u2019, n\u00e5r det drejer sig om de guddommelige ting<\/strong>! Og det p\u00e5 trods af, at han i det f\u00f8lgende er i stand til (ved sin enkle argumentation) at bevise adskillige karaktertr\u00e6k<\/strong>, der kan spores i den guddommelige natur!<\/p>\n\n\n\n

Han beviser \u2019den radikale svaghed\u2019, som giver sig til kende i verden (skabelsen), n\u00e5r den stilles over for Gud<\/strong>, og han taler da om \u2019den menneskelige sj\u00e6ls ud\u00f8delighed\u2019 (Bog II) ja, beviser, at \u2019mennesket t\u00e6nker og taler evigt<\/strong>\u2019 som engle (III, 52) \u2013 og at de begge b\u00f8r f\u00e5 tillagt (sk\u00e6nket) \u2019noget guddommeligt\u2019 for at kunne opn\u00e5 Guds karakter, der ellers ikke <\/strong>tillades at \u2019det skabte v\u00e6sen\u2019 (III, 53) giver sig tilkende ved at have gjort sig ud\u00f8delige tanker om dette emne!<\/p>\n\n\n\n

DEN L\u00c6REM\u00c6SSIGE DEBAT<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Thomas d\u2019Aquin er en central, middelalderlig t\u00e6nker, der som ingen anden katolsk filosof har skabt en \u2019teologisk tradition\u2019 siden det 13. \u00e5rhundrede.<\/p>\n\n\n\n

Hans teologiske l\u00e6re har haft betydning i den l\u00e6rem\u00e6ssige debat, som har hersket i kirken fra det 13. til det 21. \u00e5rhundrede. Han skriver bl.a. i v\u00e6rket, (\u2019Somme contre les gentils<\/strong>\u2019) et noget \u2019knudret afsnit\u2019 om \u2019Den guddommelige sandhed\u2019, der bl.a. indeholder f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste begyndelse p\u00e5 universet er \u2019et intellekt, der arbejder<\/strong>\u2019. Afslutningen p\u00e5 universet er alts\u00e5 n\u00f8je forbundet med dette <\/strong>skjulte intellekt<\/strong> (som har v\u00e6ret i funktion siden verdensl\u00f8bets begyndelse).<\/p>\n\n\n\n

Dette er sandheden (om universet); \u2019afslutningen\u2019 \u2013 det endelige oph\u00f8r \u2013 b\u00f8r der v\u00e6re det fuldst\u00e6ndige endeligt af ethvert univers<\/strong>, og det er her<\/strong>, at alle overvejelser omkring den s\u00f8gen (der er forbundet med sandheden) principielt b\u00f8r standses<\/strong>!<\/p>\n\n\n\n

Heri ligger ogs\u00e5 den guddommelige sandhed manifesteret, som (ikl\u00e6dt k\u00f8det) kom til verden if\u00f8lge disciplen Johannes, der siger: \u201d Dertil er jeg f\u00f8dt, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden<\/strong>. Enhver, som er af sandhed, h\u00f8rer min r\u00f8st (Johs. 18:37).\u201d<\/p>\n\n\n\n

Han forts\u00e6tter: \u2019Den v\u00e6ldige angst\u2019, som piner de mest fremst\u00e5ende filosoffer (og som snes at v\u00e6re \u2019menneskets uundg\u00e5elige sk\u00e6bne\u2019) kan kun<\/strong> l\u00f8ses ved, at vi bruger vor sunde fornuft<\/strong>!<\/p>\n\n\n\n

\u201dDenne angst<\/strong> kan vi kun blive befriet fra ved at acceptere, at mennesket udelukkende kan opleve sand lykke og gl\u00e6de efter dette liv<\/strong>.\u201d (Menneskests ud\u00f8delige sj\u00e6l kan alts\u00e5 kun finde hvile og sand lykke i dette liv ved at fatte og forst\u00e5, at der eksisterer et f\u00f8lgende \u2019evig liv\u2019, hvor man lever evigheden ud.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Thomas d\u2019Aquin forts\u00e6tter: \u201dThi min gane taler sandhed, og ugudelighed er en vederstyggelighed for mine l\u00e6ber (Ordsprog. 8:7).\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dDen almindelige fremgangsm\u00e5de (for tanken) og for filosoffen er, at man f\u00f8rst af alt giver tingene et navn<\/strong>.\u201d Han skriver i den forbindelse: \u201dMan kalder derfor dem for \u2019vise og kloge<\/strong>\u2019, som styrer tingene godt, og en filosof for: \u2019ham, der bringer orden i tingene<\/strong>\u2019!<\/p>\n\n\n\n

Det vil sige, at de \u2019betragter alle ting ud fra, hvorledes de ender<\/strong>\u2019. Det er f\u00f8lgelig en slags afslutning<\/strong>, der \u2019beviser dens v\u00e6rdi\u2019!<\/p>\n\n\n\n

For eksempel: En l\u00e6ge er apotekernes mester<\/strong> og bestemmer over ham, fordi helbredelse og sundhed er hans st\u00f8rste og fornemste m\u00e5l \u2013 men den, som skal skaffe de n\u00f8dvendige l\u00e6gemidler til veje, er apotekerens (som s\u00e5ledes indtager anden pladsen<\/strong> i denne proces!)<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet hedder derfor i 1. Kor. 3:10-11 (siger middelalder-filosoffen Thomas d\u2019Aquin): \u201dEfter den Guds n\u00e5de, som bliver mig givet, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvold<\/strong> \u2013 men andre bygger videre p\u00e5 den. Men enhver se til, hvorledes han bygger<\/strong>! Thi ingen kan l\u00e6gge anden grundvold end den, der er lagt, nemlig Jesus Kristus!\u201d<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

GRUNDVOLDEN ER EN KYNDIG MESTERS ARBEJDE<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u201dHvis der bliver bygget et hus,\u201d konkluderer vi, \u201ds\u00e5 betragter vi sp\u00e6ndt, hvorledes<\/strong> huset bliver opbygget. Vi l\u00e6gger fra begyndelsen<\/strong> n\u00f8je m\u00e6rke til, om det er \u2019en kyndig bygmester\u2019, som udf\u00f8rer arbejdet. Det vil nemlig vise sig (ved de f\u00f8rste spadestik) hvordan grundvolden til huset bliver lagt. Hvis nemlig grundvolden er lagt forkert<\/strong> (eller den best\u00e5r af de forkerte materialer), s\u00e5 kan man v\u00e6re sikker p\u00e5, at hele det byggeri er en fiasko!<\/p>\n\n\n\n

Det er lige meget, hvor meget man vil f\u00f8re ud af huset, og hvor kostbare materialer, man vil bruge (hvor smukt, det vil se ud, og hvor ideelt rummene er placeret) – hvis grundvolden<\/strong> ikke er en \u2019kyndig bygmesters\u2019 arbejde, s\u00e5 er det hus p\u00e5 forh\u00e5nd d\u00f8mt til undergang<\/strong>. Allerede ved den f\u00f8rste stor vil det falde sammen. Enhver m\u00e5 st\u00e5 til ansvar for, hvorledes han bygger, for der kan (n\u00e5r det drejer sig om et \u00e5ndeligt hus) ikke <\/strong>anvendes andre materialer end dem, der er stillet til r\u00e5dighed \u2013 og det er Guds S\u00f8n, Jesus Kristus!<\/strong><\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Derfor: \u201dEnhver, der h\u00f8rer de ord, jeg har sagt, (siger Jesus) og handler efter dem, han ligner en klog mand, som bygger sit hus p\u00e5 klippegrund, s\u00e5 begynder regnen at piske ned, og der kommer stormflod. Vinden bl\u00e6ser og rusker i huset. Men det falder ikke<\/strong> sammen, for det st\u00e5r solidt p\u00e5 klippegrunden (Matt. 7:24-25).\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dMen den, der h\u00f8rer mig,\u201d forts\u00e6tter Jesus, \u201dog ikke g\u00f8r, hvad jeg siger, kan sammenlignes med en ufornuftig mand, som bygger sit hus p\u00e5 sand. S\u00e5 begynder regnen at piske ned, og der kommer stormflod. Vinden bl\u00e6ser og rusker i huset, og huset falder sammen og bliver helt \u00f8delagt.<\/p>\n\n\n\n

Jesu undervisning er her meget direkte, og den er en l\u00f8gner, som foregiver, at han ikke rigtig forst\u00e5r, hvad det drejer sig om! Den tale er jo klar som rindende kildevand, og det, som Herren siger, handler om \u2019en klog mand, som \u2019bygger sit hus p\u00e5 klippegrund<\/strong>\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Den slags mennesker finder Jesus ogs\u00e5 blandt de mange, som s\u00f8ger ham i dag. De ser med sindsro p\u00e5, at det tr\u00e6kker op til uvejr<\/strong>, og de er ubekymrede, n\u00e5r stormen melder sig, for de ved, at de bygger klogt og altid l\u00e6gger grundstenen p\u00e5 et sikkert sted<\/strong>. N\u00e5r s\u00e5 stormen melder sig, og det rusker og brager omkring dem, s\u00e5 ser de med sindsro p\u00e5 uvejret, og de tager ikke<\/strong> fejl: Deres hus bliver st\u00e5ende<\/strong> (medens mange andre omkring dem ser deres hjem blive revet ned, og de st\u00e5r pludselig midt i en katastrofe, hvor alt bliver taget fra dem).<\/p>\n\n\n\n

Ny Testamente slutter denne beretning i det \u00f8jeblik, hvor Jesus er f\u00e6rdig med at tale; de mange tilh\u00f8rere er begejstrede over det, han har fortalt dem \u2013 han underviser dem nemlig med en myndighed, som de ikke er vant til fra de skriftkloge (Matt. 7:24-28).<\/p>\n\n\n\n

TIDEN ER KOMMET<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Da myndighederne satte en kendt og yndet forkynder (Johs. D\u00f8ber) i f\u00e6ngsel, viste det sig, at \u2019tiden var inde<\/strong>\u2019 til, at Gud ville begynde et afg\u00f8rende afsnit af Israels historie. Jesus forkyndte da: \u2019Tiden er kommet, hvor Gud vil blande sig i menneskets historie. Nu er \u2019Guds Rige kommet n\u00e6r\u2019 og \u2019I skal omvende jer og tro p\u00e5 evangeliet<\/strong> (Mark. 1:14).<\/p>\n\n\n\n

Jesus begyndte da at samle den flok<\/strong>, som skulle v\u00e6re med ham i den afg\u00f8rende tid, som fulgte, og han begav sig p\u00e5 en vandring omkring Genesarets s\u00f8. Her m\u00f8dte han f\u00f8rst Peter<\/strong> og hans bror, Andreas<\/strong>, og han sagde til dem: \u201dKom og f\u00f8lg mig, og jeg vil tage jer i min tjeneste.\u201d Straks forlod de to deres garn og fulgte Jesus \u2013 og vi skal l\u00e6gge m\u00e6rke til, at alt dette skete hurtigt og naturligt<\/strong>. Der var ikke nogen diskussion, og der beh\u00f8vedes ikke store overtalelsesevner!<\/p>\n\n\n\n

De mennesker, som skulle f\u00f8lge Jesus, var (p\u00e5 en m\u00e5de) forberedt til at opgive deres tidligere besk\u00e6ftigelse \u2013 og de fulgte straks <\/strong>Jesus (v.16-20). Det samme g\u00e6lder to andre af Jesu disciple, som fra den dag af blev efterf\u00f8lgere af deres Mester \u2013 det var Zebed\u00e6us-s\u00f8nnerne, Jakob og Johannes.<\/p>\n\n\n\n

Det f\u00f8rste, som h\u00e6nder i denne nye begyndelse for disse fire m\u00e6nd, sker den f\u00f8lgende sabbat, hvor den lille flok kommer ind i Kapernaum (v.21). Der var en mand til stede i synagogen, hvor Jesus blev indbudt til at tale, og han var godt i gang med at spolere m\u00f8det, idet han r\u00e5bte: \u201dLad os v\u00e6re i fred Jesus fra Nazaret! Du er jo kommet her for at \u00f8del\u00e6gge os; men jeg ved godt, hvem du er: \u2019Guds Hellige<\/strong>\u2019! (v.23)<\/p>\n\n\n\n

Jesus truede i det \u00f8jeblik ad ham og sagde: \u201dTi, og far ud af ham!\u201d (v.25) Den urene \u00e5nd begyndte straks \u2019at slide og rive\u2019 i manden, som r\u00e5bte og skreg \u2013 og f\u00f3r til sidst ud af ham. Folk blev r\u00e6dselsslagne og spurgte hinanden: \u201dHvad er det, som her sker? Jesus bringer os en ny l\u00e6re, som har magt og myndighed over de onde \u00e5nder <\/strong>(v.27-28).\u201d<\/p>\n\n\n\n

Dette er et m\u00f8nster p\u00e5, hvorledes Hellig\u00e5nden arbejder i dag \u2013 og nye menigheder vil ved Guds n\u00e5de dukke op.<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Thomas d\u2019Aquin slutter denne tankev\u00e6kkende med en middelalder-l\u00e6res\u00e6tning<\/strong>, der er supermoderne<\/strong>, og som b\u00f8r besk\u00e6ftige alle moderne teologer. Han skriver med sin fjerpen: \u201dFilosofien bestemmer, om denne f\u00f8rste filosofiske tanke ogs\u00e5 b\u00f8r v\u00e6re sand videnskab i dag<\/strong>? Jeg taler alts\u00e5 ikke om \u2019en hvilken som helst sandhed\u2019; men kun om den enest\u00e5ende sandhed<\/strong>, der har at g\u00f8re med \u2019de f\u00f8rste ting\u2019. Alts\u00e5 den sandhed, der er princippet for alt, hvad der er sandt<\/strong> (og til at stole p\u00e5) \u2013 ja, som er udtryk for \u2019alle tings oprindelige v\u00e6sen<\/strong>\u2019.<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Det er alts\u00e5 til dette sk\u00e6bnesvangre punkt<\/strong>, at Thomas d\u2019Aquin vil f\u00f8re os, og det er p\u00e5 grund af dette (h\u00f8jhellige initiativ) at hans tale n\u00e5r helt frem<\/strong> til vore dage! Det er derfor, at vi b\u00f8r besk\u00e6ftige os med hans \u2019rene tanker\u00e6kke\u2019. Kanh\u00e6nde, at han er i besiddelse af den kompromisl\u00f8se filosofi, der kan tr\u00e6nge gennem den \u2019tids\u00e5ndens cementmur\u2019, som den moderne ungdom er underlagt. Lad os derfor se n\u00e6rmere se n\u00e6rmere p\u00e5 hans filosofiske <\/strong>tanker\u2026<\/p>\n\n\n\n

DE BLIVER GUDS VENNER<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Om den dybe intention, som Thomas d\u2019Aquin har med sine teologiske overvejelser i det 13. \u00e5rhundrede, skriver han:<\/p>\n\n\n\n

\u201dAf alle de studier, som mennesket i vor tid besk\u00e6ftiger sig med, er videnskaben om \u2019visdommen\u2019 den mest behagelige.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dDerfor siger Skriften<\/strong>,\u201d forts\u00e6tter Thomas d\u2019Aquin, \u201dsalig er det menneske, som bor i visdommen, thi det forunderlige er, at et s\u00e5dant menneske vokser til at ligne Gud <\/strong>(der har skabt alle ting ud fra sin vise tankegang\u2026 Eccles. 14:22).\u201d<\/p>\n\n\n\n

Ja, visdommen er en um\u00e5delig skat for mennesket, gennem hvilken de, som har gjort brug deraf, er blevet \u2019Guds venner\u2019\u2026<\/strong> og dermed har de opn\u00e5et ud\u00f8delighed, thi visdommens h\u00f8jeste \u00f8nske er at f\u00f8re de s\u00f8gende til det evige rige (Visd. 6:11).<\/p>\n\n\n\n

…og p\u00e5 denne rejse tillader den ingen at huse bitterhed eller dovenskab men kun det, som befordrer gl\u00e6de og fred (Visd. 8:16).<\/p>\n\n\n\n

Hertil kan vi bevidne, at hele denne s\u00f8gen efter Guds fred<\/strong> stiler (i sidste ende) mod, at vi helt modtager S\u00f8nnen Jesus Kristus<\/strong> ved at modtage ham<\/strong> (som er vor frelser) \u00e5bner vi samtidig for evighedens skatte<\/strong>, der g\u00f8r hans person til en virkelighed i vore liv.<\/em><\/p>\n\n\n\n

HVAD DER KAN FORST\u00c5S \u2013 OG IKKE FORST\u00c5S!<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det f\u00f8lgende afsnit (kapitel 3) i bogen \u2019Somme contre les Gentils\u2019) handler om: \u2019Hvordan den guddommelige sandhed kan afd\u00e6kkes<\/strong>? Thomas d\u2019Aquin skriver:<\/p>\n\n\n\n

\u201dFordi hele sandheden<\/strong> i den sag, som vi unders\u00f8ger, ikke <\/strong>kan \u00e5benbares p\u00e5 samme m\u00e5de for alle mennesker\u2026 og fordi det er et s\u00e6rpr\u00e6g for det kultiverede menneske, at han (eller hun) vil s\u00f8ge at opn\u00e5 s\u00e5 megen viden (om det p\u00e5g\u00e6ldende emne) som det er muligt, s\u00e5 m\u00e5 man f\u00f8rst g\u00f8re sig klart, hvad der i sandhed kan siges om den sag<\/strong>, det drejer sig om.<\/p>\n\n\n\n

For eksempel er der med hensyn til Gud <\/strong>(som vi leder efter) to sandheder<\/strong>, der g\u00f8r sig g\u00e6ldende\u2019,(forklarer Thomas d\u2019Aquin). Den ene sandhed (om Gud) overg\u00e5r en hvilken som helst evne, som mennesker kan stille op med. Det er nemlig uforklarligt<\/strong>, at Gud (p\u00e5 samme tid) er tre<\/strong> og, at han er \u00e9n<\/strong>!<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Den anden sandhed kan mennesker fatte og forst\u00e5 med det samme. Det drejer sig om, at Gud er \u00e9n<\/strong>! Det kan den menneskelige forstand begribe uden videre! Der er s\u00e5ledes hos Gud nogle sandheder, som forbliver lige til<\/strong> (og de beh\u00f8ver ingen forklaringer) medens der er andre forhold, som mennesker ikke kan begribe.<\/p>\n\n\n\n

\u201dForst\u00e5r du m\u00e5ske, hvordan den livgivende Gud virkelig er?\u201d sp\u00f8rger Thomas d\u2019Aquin med Bibelens egne ord (Job 11:7, parafrase) \u2026 og han l\u00e6ser videre i Jobs Bog, hvor der st\u00e5r skrevet: \u201dKan du n\u00e5 frem til gr\u00e6nserne for hans storhed?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dGuds tanker n\u00e5r jo h\u00f8jere op <\/strong>end til himlen, og de er dybere end d\u00f8dsriget (v.8). Hvad ved du i sammenligning med det? Hans indsigt r\u00e6kker l\u00e6ngere end hele jorden og den er st\u00f8rre og dybere end verdenshavene! (v.9)\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dEller (forts\u00e6tter Thomas d\u2019Aquin med at citere fra Jobs Bog): \u201dGud er dog st\u00f8rre, end du kan fatte, der er f.eks. ingen der ved, hvor l\u00e6nge Han har levet<\/strong>?\u201d (v.36 : 27)<\/p>\n\n\n\n

– eller (som der st\u00e5r skrevet i Ny Testamente): \u201dVi forst\u00e5r jo kun brudstykker af det hele, og kan derfor kun profetere om enkelte dele (1.Kor, 13:9, parafrase).\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dF\u00f8lgelig er det, som kan siges om Gud,\u201d (slutter Thomas d\u2019Aquin) \u201dnoget<\/strong>, som forstanden ikke <\/strong>kan begribe \u2013 og derfor heller ikke t\u00f8r forkaste <\/strong>(som falsk tale, hvilket st\u00f8rstedelen af de vantro tillader sig at g\u00f8re.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dAlt dette,\u201d forklarer Thomas, \u201ddiskuteres af fornuften, men kan kun stadf\u00e6stes af Den Hellige Skrift<\/strong>. De st\u00f8rste kristne mysterier, \u2019Guds treenighed\u2019 og inkarnationen af S\u00f8nnen, kan kun modtages som en troens handling.<\/p>\n\n\n\n

\u201dS\u00e5 stor en tillid har vi til Gud ved Kristus,\u201d (2.Kor. 3:5) slutter Thomas dette afsnit. \u201dJeg mener ikke<\/strong>, at vi selv er duelige til at udt\u00e6nke noget (som kom det fra os selv), men vor duelighed er fra Gud, som jo gjorde os duelige til at v\u00e6re tjenere for en ny pagt<\/strong> \u2013 ikke bogstavens, men \u00c5ndens; thi bogstaven sl\u00e5r ihjel \u2013 men \u00c5nden g\u00f8r levende!<\/strong>\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u2026 men for at f\u00e5 noget af Gud, b\u00f8r vi bede ham om at give os det.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dL\u00e6g m\u00e6rke til, hvad der st\u00e5r skrevet i den forbindelse (siger Thomas i det 13. \u00e5rhundrede), \u201dmen hvis nogen af jer st\u00e5r tilbage i visdom, s\u00e5 skal han bede om at f\u00e5 den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser \u2013 s\u00e5 vil den blive ham givet<\/strong>! (Jakob 1:5)\u201d<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s under Retsopg\u00f8ret artiklen: \u2019REFORMEN<\/strong>\u2019 <\/strong>(http:\/\/medgrundlovskallandbygges.dk<\/u><\/a>)<\/p>\n\n\n\n

Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com<\/u><\/a><\/p>\n\n\n\n

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 \u2013 0003445526<\/p>\n\n\n\n

NOTA BENE:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u00d8nsker du at v\u00e6re medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig p\u00e5: mail@mgslb.dk<\/u><\/a>. Kontingent: \u00e5rligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)<\/p>\n\n\n\n

N\u00e6ste udgivelse af \u2019Profetisk Journal\u2019 og \u2019Med Grundlov skal land bygges\u2019 er fredag, d.<\/strong>14.02<\/strong>.<\/strong>202<\/strong>5<\/strong>.<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

DEN V\u00c6LDIGE ANGST Jeg husker (som skete det i g\u00e5r) den varme sommerdag, da jeg vendte hjem til vor ferieadresse i Binic (som er vor opholdssted om sommeren, n\u00e5r vi er p\u00e5 bes\u00f8g i Frankrig). Jeg havde den dag tilbragt nogle timer p\u00e5 en markedsplads, hvor en r\u00e6kke \u2019bog-elskere\u2019 havde […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/569"}],"collection":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=569"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/569\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":570,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/569\/revisions\/570"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=569"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=569"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=569"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}