{"id":583,"date":"2025-03-28T07:49:53","date_gmt":"2025-03-28T07:49:53","guid":{"rendered":"https:\/\/johnynoer.dk\/?p=583"},"modified":"2025-03-28T07:49:54","modified_gmt":"2025-03-28T07:49:54","slug":"profetisk-journal-125","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/johnynoer.dk\/?p=583","title":{"rendered":"PROFETISK JOURNAL"},"content":{"rendered":"\n

DE GUDDOMMELIGE SANDHEDER<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Det er i disse dage 800-\u00e5ret efter, at verden blev sk\u00e6nket de kostbare teologisk-filosofiske overvejelser, som den kristne, store t\u00e6nker, Thomas d\u2019Aquin, har efterladt sig.<\/p>\n\n\n\n

– og det er i forbindelse med dette enest\u00e5ende \u2019jubil\u00e6um\u2019, at jeg har taget mig for at gennemg\u00e5 \u00e9t af hans mange v\u00e6rker: \u2019Sommes contre les gentils\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Det er en gigantisk opgave, som jeg har p\u00e5taget mig \u2013 og det bliver nok den sidste (af den st\u00f8rrelses orden), som jeg (i min h\u00f8je alder) bliver i stand til at levere.<\/p>\n\n\n\n

Men jeg er overbevist om, at der i Danmark findes nogle \u00e5ndeligt sultne sj\u00e6le<\/strong> (i den flok af kristne, som lever i vor land) \u2013 og det er til dem, jeg henvender mig<\/strong> med disse seneste studier over denne kristne t\u00e6nker, som levede et par \u00e5rhundreder f\u00f8r <\/strong>1500-tallets reformation \u2013 og hvor der endnu ikke havde v\u00e6ret tanker fremme af den art, som Thomas giver udtryk for.<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Alle disse konklusioner er (if\u00f8lge Thomas) etableret ved fornuften<\/strong>. Det er forstandens \u2019f\u00f8lgeslutninger\u2019, der sidenhen<\/strong> modtager det bl\u00e5 stempel ved den bibelske <\/strong>bekr\u00e6ftelse! Dette kan den trofaste bibell\u00e6ser s\u00e6tte et sp\u00f8rgsm\u00e5l til! Det er nemlig en almindelig erfaring blandt dem, som flittigt studerer Skrifter, at de pludselig (som ved en \u00e5benbaring) ser noget nyt i Bibelen \u2013 og det er ved reformationen i 1500-tallet (alts\u00e5 et par \u00e5rhundreder efter, at Thomas tr\u00e5dte ind p\u00e5 verdensscenen, at det ved l\u00e6sningen af Den Hellige Skrift<\/strong> gik op for Martin Luther, at et menneske blev retf\u00e6rdiggjort ved tro alene<\/strong>!)<\/p>\n\n\n\n

Kritikere har st\u00e5et Thomas\u2019 l\u00e6re imod ved at n\u00e6vne skriftordet fra Salmernes Bog, hvor det hedder: \u201dI dit lys skuer vi lys<\/strong> (Salme 36:10).\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dHer ser vi (erkl\u00e6rer Thomas\u2019 kritikere), at lyset ikke <\/strong>kommer f\u00f8rst gennem de fornuftsm\u00e6ssige, rationelle overvejelser, der s\u00e5 sidenhen bliver stadf\u00e6stet ved Hellig\u00e5ndens lys, som er den guddommelige \u00e5benbarelse \u2013 nej, alt lys <\/strong>kommer fra den samme kilde og er et lys fra Gud<\/strong>!)<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Dette er lidt indviklet at forst\u00e5 og tr\u00e6nger til en yderligere forklaring. Den vil jeg (med hj\u00e6lp fra Cyrille Michon, som han pr\u00e6senteret noterne) give i det f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n

– Kort sagt<\/strong>: Hermed er det stiltiende blevet bevidnet, at den eneste naturlige \u00e5rsag til at tilbagevise <\/strong>(ikke blot filosoffernes fejltagelser) men ogs\u00e5 de ikke<\/strong>-kristne religioners falske l\u00e6re (is\u00e6r Islam) ligger nu \u00e5bent for os!<\/p>\n\n\n\n

Det er nemlig helt sikkert, at de tre personer<\/strong> (der udg\u00f8r Gud i den kristne mystik<\/strong>) S\u00f8nnen, som blev menneske og hele forl\u00f8sningsteologien, slet ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de kan g\u00f8res til genstand for en fornufts-demonstration<\/strong>! Disse hemmeligheder kan kun<\/strong> b\u00e6res frem ved en troshandling. (Det fremg\u00e5r alts\u00e5 som noget \u2019helt ligefremt\u2019, at her<\/strong> har vi med nogle guddommelige sandheder at g\u00f8re, der fuldst\u00e6ndigt og absolut<\/strong> passerer al menneskelig fornuft!)<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r det er sagt, s\u00e5 st\u00e5r der tilbage, at fremvise disse trossandheders j\u00e6vne karakter, deres indbyrdes overensstemmelse med al lov og logik \u2013 og deres evne til at s\u00e6tte al vrangl\u00e6re p\u00e5 plads.<\/p>\n\n\n\n

DYBE ORD FRA FORTIDEN<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Thomas d\u2019Aquin skriver (og han koncentrerer sig om det, som han kalder: \u2019Hovedfejltagelser<\/strong>\u2019.) \u201dDet er alts\u00e5 med den st\u00f8rste vished, at jeg nu (fra visdommens egen mund) h\u00f8rer fremlagt, at \u2019den guddommelige sandhed er selvstyrende<\/strong>\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Det giver mig anledning til \u2013 efter yderligere at have mediteret over denne sag \u2013 atter at fastsl\u00e5 disse ord:<\/p>\n\n\n\n

Sandhed taler min gane,<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Gudl\u00f8se l\u00e6ber er mig en gru!\u201d<\/strong><\/p>\n\n\n\n

(Ordsprog 8:7).<\/p>\n\n\n\n

\u201dDerfor vil jeg fra nu af k\u00e6mpe mod den store fejltagelse<\/strong>,\u201d skriver han.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg siger,\u201d forts\u00e6tter han: \u201dDen er stik imod al sandhed! Derfor vil jeg holde mig til bibelordet: \u201dGudl\u00f8se l\u00e6ber er mig en gru<\/strong>!\u201d (Ordspr. 8:7) Disse ord forfattede Thomas d\u2019Aquin i 1200-tallet. De melder sig med en kraft, som var de skrevet i dag!<\/p>\n\n\n\n

Thomas slutter: \u201dThi her vil jeg fremstille \u2019den store fejltagelse\u2019 (som strider voldsomt mod hele den guddommelige sandhed)\u2026 hvorfor denne hovedfejltagelse henter sit m\u00f8rke navn fra et dyb, som kaldes: \u2019GUDL\u00d8SHED<\/strong>\u2019.<\/p>\n\n\n\n

FORFATTERENS DYBE HENSIGT MED DETTE ARBEJDE<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u201dAf alle menneskelige studier forbliver det kyndige arbejde for at opn\u00e5 visdom den mest sublime, den vigtigste og den mest behagelige gerning af dem alle!\u201d Med disse ord forts\u00e6tter middelalderens store forfatter Thomas d\u2019Aquin sine angrebsplaner. \u201dFor det f\u00f8rste h\u00f8rer s\u00e5danne overvejelser med til selve \u2019visdommens omr\u00e5de\u2019,\u201d skriver han videre.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJa, de indtager allerede den fornemme plads, som kun kan bes\u00e6ttes af \u2019de vise og kloge\u2019 (om hvilke man med et bibelord kan sige: \u201dLykkelig det menneske, som forbliver i visdommen (Eccles. 14:22).\u201d<\/p>\n\n\n\n

Det mest storsl\u00e5ede og oph\u00f8jede ved et s\u00e5dant menneske er dets tragten og s\u00f8gen efter \u2019at ligne Gud\u2019. (Han, som fra begyndelsen har skabt alle ting i sin ufattelige visdom). Om Ham hedder det:<\/p>\n\n\n\n

\u201dLov Herren, I hans engle, I v\u00e6ldige i kraft, som g\u00f8r, hvad Han byder, s\u00e5 snart I h\u00f8rer Hans r\u00f8st.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dLov Herren, alt, hvad Han skabte p\u00e5 ethvert eneste sted i Hans rige! Mi sj\u00e6l lov Herren (Salme 103:20-22).\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dHertil kommer,\u201d (siger Thomas), at, fordi denne s\u00f8gen efter \u2019at ligne Gud\u2019, udspringer af en dyb l\u00e6ngsel efter Ham, s\u00e5 bliver selve studiet af \u2019guddommelig visdom\u2019, et k\u00e6rlighedsforehavende<\/strong>! Dette er grunden til, at \u2019visdommen i dag\u2019 m\u00e5 betragtes som en \u2019uudt\u00f8mmelig skat for alle mennesker<\/strong>\u2019, og at de (som er g\u00e5et denne vej) er blevet Guds fortrolige venner!<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Det fornemmes af denne fortsatte tekst, som skrives af Thomas d\u2019Aquin, at nu <\/strong>er det store studium begyndt. Nu tager indledningen form af en undervisning, som ikke kan hentes noget andet sted<\/strong>. Her springer en kilde, som l\u00f8ber med livets vand. Alle, som drikker deraf, vil f\u00e5 evigt liv.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det er et \u2019k\u00e6rlighedsforetagende\u2019, vi indbydes til; kilden, som vi her drikker af, lader \u2019det levende vand\u2019 rigeligt flyde \u2013 og \u2019den, som drikker af det vand, jeg giver ham, han skal til evig tid ikke t\u00f8rste, men det vand, jeg giver ham, skal i ham blive et kilde spring til evigt liv (Johs. 4:14).<\/p>\n\n\n\n

Thomas d\u2019Aquin skriver: \u201d\u2026 videre kan det konstateres, at det, al \u2019vi ligner Gud\u2019 (er skabte i Hans billede) f\u00f8rer til selve <\/strong>studiet af Guds visdom<\/strong>, som er den helt principielle grund til, at vi bliver Guds venner.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

– <\/strong>ja, det er ved selve dette \u2019venskab med Gud\u2019, at vi n\u00e5r frem til \u2019ud\u00f8delighedens rige<\/strong>\u2019. L\u00e6ngslen efter at vide mere om denne \u2019visdom\u2019, f\u00f8rer os lige s\u00e5 stille ind i \u2019den evige verden\u2019 (Visdom. 6:21).<\/p>\n\n\n\n

\u2026 og her st\u00e5r vi overfor en helt ny sj\u00e6les\u00f8rger-tjeneste, som er en velbehagelig fej for Herren. Bitterhed giver intet f\u00e6llesskab med Gud, men det g\u00f8r gl\u00e6de og jubel (Visdom. 8:16).<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Sagt med andre ord: \u201dGud skabte mennesket i sit <\/strong>billede<\/strong>,\u201d hedder det p\u00e5 \u00e9n af Bibelens f\u00f8rste sider, og s\u00e5 gentages det: \u201dI Guds billede <\/strong>skabte han det (1. Mose 1:27).\u201d Og vi forst\u00e5r derved, at det er en oplysning, som er et hovedpunkt<\/strong> i skabelsesberetningen! Det er en evig, fastl\u00e5st skildring, som har en central betydning for alle tings v\u00e6ren mennesket er noget storsl\u00e5et, og Gud identificerer sig s\u00e5 st\u00e6rkt med sin skabning, at Han p\u00e5 denne m\u00e5de g\u00f8r sig til \u00e9t med dem<\/strong>!<\/p>\n\n\n\n

HVORLEDES DEN GUDDOMMELIGE SANDHED KAN AFKLARES<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u201dAl sandhed<\/strong> kan ikke afd\u00e6kkes p\u00e5 samme m\u00e5de, men det er det kultiverede menneskes opgave <\/strong>at n\u00e5 frem til vished p\u00e5 de omr\u00e5der, hvortil han har en naturlig adgang<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst og fremmest b\u00f8r han derfor vise, hvilken metode, han vil bruge, for at n\u00e5 frem til en sandhedserkendelse <\/strong>af den sag, han har sat sig for at studere!\u201d (skriver Thomas d\u2019Aquin) \u201dEfter hvad vi kan vide om Gud, er der to slags sandheder, vi kan tale om. Der er nemlig visse sandheder om Gud, der ikke <\/strong>kan afd\u00e6kkes ved den menneskelige \u2019kunnen\u2019. Herunder er for eksempel, at \u2019Gud er tre\u2019, og \u2019Gud er \u00c9n (Treenighed). Men der er andre m\u00e5der, der kan fattes med den menneskelige intelligens<\/strong>: For eksempel, at \u2019Gud er \u00e9n\u2019.<\/p>\n\n\n\n

\u201d\u2026 og disse trosanliggender kan forst\u00e5s p\u00e5 den helt naturlige m\u00e5de<\/strong>! For eksempel, at Gud eksisterer<\/strong>, og at Han er \u00e9n af samme Gud \u2013 og om disse fort\u00e6ller filosofferne os, at \u2019dette kan bevises\u2019 uden vanskeligheder<\/strong>, blot ved at f\u00f8lge det lys, hvor \u2019den naturlige fornuft\u2019 viser vejen.\u201d<\/p>\n\n\n\n

(Det vil med andre ord sige, at Thomas d\u2019Aquin ikke beh\u00f8ver at spekulere p\u00e5, hvordan han skal \u2019forfatte\u2019 en bevisf\u00f8relse p\u00e5 Guds eksistens<\/strong>. Det giver sig selv for den naturlige tankegang, at der er en \u2019alle tings skaber\u2019, og at denne \u2019Herre og Mester\u2019 kan findes s\u00e5 let, som det er, at vende en h\u00e5nd).<\/p>\n\n\n\n

Det n\u00e6ste punkt <\/strong>i Thomas d\u2019Aquins overvejelser om \u2019Guds eksistens\u2019 er skarpt (og p\u00e5 en m\u00e5de up\u00e5viseligt). Det lyder s\u00e5dan: \u201dDet forekommer fuldst\u00e6ndig indlysende, at st\u00f8rstedelen af de \u2019sandheder\u2019 (der er guddommelige i sig selv) ligger langt over<\/strong>, hvad den menneskelige forstand kan begribe.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Derfor<\/strong>: Hvis det menneskelige intellekt begriber selve substansen<\/strong> af en ting (f.eks. en sten eller en triangel) s\u00e5 overskrider ingen af disse ting den menneskelige evne! \u201dMen s\u00e5dan er forholdet ikke <\/strong>mellem Gud og mennesket<\/strong>! Det menneskelige intellekt kan ikke <\/strong>begribe Guds eksistens \u2013 thi al vor \u2019menneskelige forst\u00e5else\u2019 begynder og ender med, hvad vi kan opfatte med vore sanser!\u201d erkl\u00e6rer Thomas d\u2019Aquin.<\/p>\n\n\n\n

Thomas d\u2019Aquin er den, som man kan f\u00f8lge, hvis man vil opn\u00e5 en slags \u2019erkendelse af Gud\u2019: Den ene<\/strong> er en langvarig s\u00f8gen, som vedbliver, indtil man har opn\u00e5et et resultat!\u201d Den anden <\/strong>overg\u00e5r ethvert menneskeligt fors\u00f8g, og viser sig kun med et resultat, hvis Gud selv \u00e5benbarer sig<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

\u201dF\u00f8rst og fremmest m\u00e5 Gud imidlertid fremvise, at der er en \u2019fornuftens vej\u2019. Den er lang og trang og indeb\u00e6rer den fare, at man undervejs kommer p\u00e5 den tanke, at det (hvis vi selv kan finde \u2019fornuftens vej\u2019) er un\u00f8dvendigt<\/strong> at fors\u00f8ge \u2019at vandre i tro og at f\u00f8lge den overnaturlige inspiration\u2019.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dDer er s\u00e5ledes tre ubehagelige f\u00f8lger,\u201d (erkl\u00e6rer Thomas), som b\u00f8r overkommes, dersom \u2019fornuftens vej\u2019 v\u00e6lges som den eneste farbare.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Hele dette forl\u00f8b uddyber den mand, som for 1000 \u00e5r siden nedskrev disse overvejelser (i sin f\u00f8rste bog det 4. kapitel).<\/p>\n\n\n\n

Som overskrift for den passage, hvori han har grunder over disse forhold, skriver han: \u201dDet er passende<\/strong>, at s\u00e5danne sandheder om Gud tilbydes mennesker som objekter for deres tro<\/strong>).\u201d Det g\u00f8r han alvor af, og forts\u00e6tter derfor sin argumentation med f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n

DE TRE MULIGHEDER<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste vanskelighed, der skal overkommes, hvis man v\u00e6lger \u2019fornuftens vej<\/strong>\u2019 (forts\u00e6tter Thomas d\u2019Aquin) ligger i den kendsgerning, at det kun er f\u00e5 mennesker, der kender den; den vej er s\u00e5ledes ret ukendt! St\u00f8rstedelen af mennesker er \u2019som forhindrede\u2019 i at smage p\u00e5 de frugter, som findes p\u00e5 denne \u2019unders\u00f8gelsens sti\u2019. Forhindringerne ligger i f\u00f8lgende tre<\/strong> kategorier:<\/p>\n\n\n\n

  1. For det f\u00f8rste<\/strong> skjuler sig en \u2019frygtelig indstilling\u2019 i deres temperament (der helt naturligt g\u00f8r dem uegnede<\/strong> til at n\u00e5 frem til et yderligere kendskab): Mennesket bliver nemlig klar over, at disse tr\u00e6er \u2019er gode at spise af\u2019.

    <\/li>
  2. \u201dN\u00e5r man spiser deraf bliver ens \u00f8jne \u00e5bne, s\u00e5 at man bliver som Gud til at kende godt og ondt.\u201d Ved denne henvisning til \u2019Skaberberetningen\u2019 f\u00f8res l\u00e6seren til at studere Bibelen, og han kan selv udlede en konklusion<\/strong> (om Skriftens beretning vedr\u00f8rende \u2019den forbudte frugt\u2019)

    Bibelen fort\u00e6ller<\/strong>:

    <\/li>
  3. \u201dAf alle de dyr, Gud har skabt, er slangen det mest udspekulerede!

    En dag sp\u00f8rger kvinden: \u201dKan det virkeligt passe, at Gud forbyder jer at spise af frugten fra tr\u00e6erne i Paradisets have?\u201d (1. Mose 3:1 parafrase)

    \u201dNej, det passer ikke,\u201d svarer kvinden. \u201dSelvf\u00f8lgelig har vi lov til at spise af den frugt, som tr\u00e6erne giver! Det er kun frugte<\/strong>n fra tr\u00e6et, som st\u00e5r midt i haven<\/strong>, at vi ikke m\u00e5 spise \u2013 ja, hvis vi s\u00e5 meget som r\u00f8rer ved det tr\u00e6, d\u00f8r vi (v. 2-3).

    \u201d – ikke tale om!\u201d siger Slangen. \u201dI d\u00f8r overhovedet ikke! Det er bare, fordi Gud ved, at hvis I spiser frugten fra netop det tr\u00e6, kommer I til at se klart, og I kommer til at vide besked om b\u00e5de det gode og det onde \u2013 pr\u00e6cis som Gud selv ved det! (v.4-5)\u201d<\/li><\/ol>\n\n\n\n

    \u201dI det \u00f8jeblik <\/strong>opdager kvinden, at frugterne p\u00e5 det tr\u00e6, som st\u00e5r placeret midt i haven, ikke blot er meget appetitligt, men at hun ogs\u00e5 vil blive klogere (ja, kende til ting, som kun Gud ved besked om), hvis hun spiser af tr\u00e6ets frugt.<\/p>\n\n\n\n

    S\u00e5 plukker hun \u00e9n af frugterne fra det forbudte tr\u00e6 \u2013 og spiser af den<\/strong> \u2013 ja, giver samtidig en frugt til sin mand, der st\u00e5r lige ved siden af, og han spiser deraf<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

    \u2026 i samme \u00f8jeblik <\/strong>ser de begge klart! Og de bem\u00e6rker (for f\u00f8rste gang), at de er n\u00f8gne! Derfor syr de i hast nogle figenblade sammen og binder dem om livet (v. 6-7).<\/p>\n\n\n\n

    I M\u00c5 IKKE VAN\u00c6RE SOM HEDNINGERNE<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    \u201dDet er alts\u00e5 som \u2019en venlig hilsen\u2019, at Guds n\u00e5de (i sin forudviden) fastholder,\u201d (erkl\u00e6rer Thomas d\u2019Aquin) \u201dat fornuften skal holde sig til troen<\/strong>, n\u00e5r det drejer sig om at \u2019udforske de dybe ting\u2019. \u201dDet er derfor, at I b\u00f8rn l\u00e6se Efeserbrevet 4:17,\u201d (siger han). \u201dD\u00e9r st\u00e5r det nemlig skrevet:<\/p>\n\n\n\n

    \u201dDette siger jeg da og l\u00e6gger jer i Herren indtr\u00e6ngende p\u00e5 sinde, at I ikke mere <\/strong>m\u00e5 vandre som hedningerne i deres sinds tomhed, form\u00f8rkede som de er i deres tankegang (v.17).\u201d<\/p>\n\n\n\n

    Og videre i Esajas 54:13, hvori det hedder: \u201dAlle dine b\u00f8rn bliver opl\u00e6rte af Herren, og stor bliver b\u00f8rnenes fred.\u201d Disse to skriftord vil vi her <\/strong>n\u00e6rmere udforske.<\/p>\n\n\n\n

    Disse skriftord bliver nemlig \u2019lagt os p\u00e5 sinde\u2019 for 1000 \u00e5r siden <\/strong>af forfatteren og reformatoren Thomas d\u2019Aquin. De g\u00e5r os t\u00e6t p\u00e5 klingen med et bibelord, der understreger, at det er Herren selv<\/strong> som \u2019indtr\u00e6ngende<\/strong>\u2019 (v.17) l\u00e6gger os f\u00f8lgende p\u00e5 hjerte:<\/p>\n\n\n\n

    Paulus er ikke blot p\u00e5g\u00e5ende <\/strong>ud fra sin \u2019egen nidk\u00e6rhed\u2019, men han understreger her<\/strong>, at det er (som vi har sagt) Herren selv<\/strong>, der tr\u00e6nger sig p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

    \u201dDet ligger mig voldsomt p\u00e5 sinde at sende jer dette budskab,\u201d skriver Paulus. \u201dJeg er drevet af \u2019noget st\u00f8rre\u2019 end sig selv! Det er Gud selv, som g\u00f8r mig s\u00e5 p\u00e5g\u00e5ende. Den sag, som jeg nu skal p\u00e5l\u00e6gge jer, har hast og er absolut n\u00f8dvendig<\/strong>! Det er en ny tid, vi lever i! \u00d8jeblikket er kort og fordrer jeres fulde opm\u00e6rksomhed. Jeg l\u00e6gger jer derfor i Herren indtr\u00e6ngende f\u00f8lgende p\u00e5 sinde (Ef. 4:17).\u201d<\/p>\n\n\n\n

    Paulus slutter: \u201dI m\u00e5 ikke mere vandre som hedningerne i deres sinds tomhed<\/strong>. Det er nu forbi med jeres ligegyldighed og overfladiske m\u00e5de at tage tingene p\u00e5! I lever og \u00e5nder som hedninger, og I har erhvervet jer den samme tomhed og form\u00f8rkelse, som hedningerne har (v.19).\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201dI skal fra nu af oph\u00f8re med at opf\u00f8re jer som de gudl\u00f8se folk (der ikke l\u00e6ngere t\u00e6nker en fornuftig tanke). Ser I ikke, at de er totalt form\u00f8rkede og fuldst\u00e6ndig fremmede overfor livet i Gud<\/strong>?<\/p>\n\n\n\n

    I er nu <\/strong>blevet lige s\u00e5 st\u00e6dige som dem, og vil ikke forst\u00e5 noget som helst! I har i dag ingen skam i livet men kaster jer i stedet ud i et h\u00e6mningsl\u00f8st, umoralsk og gr\u00e5digt liv (v.19, frit oversat).\u201d<\/p>\n\n\n\n

    I det 11. kapitel af firebindsv\u00e6rket \u2019Sommes contre les Gentils\u2019 tager Thomas d\u2019Aquin sagen op til fornyet overvejelse.<\/p>\n\n\n\n

    MODBEVISNING AF DEN TIDLIGERE OPFATTELSE<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Den tidligere \u2019trosopfattelse\u2019 stammer (til dels) fra den vane, man har tillagt sig (helt fra de f\u00f8rste \u00e5r af ens liv) at \u2019lytte til \u2013 og p\u00e5kalde Guds navn i enhver situation!<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Denne \u2019vane<\/strong>\u2019 (at \u2019kalde p\u00e5 Gud\u2019) kan kun f\u00f8res helt tilbage til de sp\u00e6deste barndoms\u00e5r af ens liv \u2013 ja, er blevet en s\u00e5 naturlig del af ens tilv\u00e6relse, at den (i sig selv) h\u00f8rer barndommen til \u2013 men nu spreder sig videre i ens liv!<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Denne trosopfattelse bunder alts\u00e5 i (set fra en anden synsvinkel) at man ikke<\/strong> kan skelne imellem det, der er kendt p\u00e5 en \u2019absolut m\u00e5de\u2019 (Latin: simpliciter) \u2013 og s\u00e5 det, som vi f\u00e5r kendskab til, efter som vi vokser op (Latin: quad nos).<\/p>\n\n\n\n

    Imidlertid forbliver det \u2019den absolutte m\u00e5de<\/strong>\u2019 (det som er kendt som en naturlig del af ens barndom), at \u2019Gud er til\u2019<\/strong> \u2013 (det forbliver simpelthen sandheden for os!)<\/p>\n\n\n\n

    \u201dMen her skal vi huske,\u201d skriver Thomas d\u2019Aquin, \u2019at selve den kendsgerning, at \u2019Gud er \u2013 dette kan vor \u00e5nd ikke udt\u00e6nke<\/strong>! Det forbliver ukendt for os!<\/p>\n\n\n\n

    \u201dJa, det forholder sig,\u201d forts\u00e6tter han, \u201dat vort intellekt opf\u00f8rer sig som en natugles \u00f8je<\/strong> (noctua), n\u00e5r det rammes af sollyset<\/strong>. Det har jeg redegjort for i min bog nr. 2: \u2019Metafysikken\u2019.<\/p>\n\n\n\n

    *<\/p>\n\n\n\n

    ALLE BLI\u2019R STILLE \u2013 OG LYTTER!<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Mange mennesker sp\u00f8rger i denne tid: \u201dHvad skal det hele ende med? Man er alts\u00e5 klar over, at det er nogle afg\u00f8rende d\u00f8dskr\u00e6fter<\/strong>, som i dette \u00f8jeblik viser deres sande ansigt p\u00e5 verdensarenaen.<\/p>\n\n\n\n

    Medierne fort\u00e6ller os om de \u2019underlige kr\u00e6fter<\/strong>\u2019 (der varsler \u2019lys og skygge\u2019, \u2019dag og nat\u2019, \u2019afslutning og begyndelse\u2019), som i denne time behersker overskrifterne \u2013 og interessen samler sig mere og mere om, hvad Bibelen har at meddele i denne afg\u00f8rende time.<\/p>\n\n\n\n

    – og det er her, at afg\u00f8rende stemmer <\/strong>fra historien melder sig med en tale, som syntes at v\u00e6re glemt, men som nu rykker frem i forgrunden, med tanker (og forudsigelser), der bringer selv tidens statsoverhoveder til en lyttende tavshed.<\/p>\n\n\n\n

    DEN H\u00d8JERE SANDHED KAN KUN BEGRIBES VED TRO<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    \u201dDet er absolut p\u00e5 sin plads, at de sandheder, som fornuften ikke kan begribe<\/strong>, – at de bliver fremlagt for mennesket som noget, der kan fattes og forst\u00e5s ved tro.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    S\u00e5ledes formulerer Thomas d\u2019Aquin (i sit 5. kaptitel af v\u00e6rket \u2019Somme contre les Gentils\u2019) det emne<\/strong>, han vil behandle. Han skriver videre: \u201dM\u00e5ske forekommer det (for enkelte mennesker) at man ikke <\/strong>b\u00f8r fremstille de \u2019sv\u00e6re sandheder\u2019 som \u2019trossandheder<\/strong>\u2019, bare fordi man simpelthen ikke<\/strong> kan begribe dem\u2019 med sin forstand!<\/p>\n\n\n\n

    Men den guddommelige visdom<\/strong> skal nok s\u00f8rge for, at den enkelte besidder den naturlige kapacitet<\/strong> til at kunne l\u00f8se de forskellige vanskelige opgaver,\u201d skriver Thomas og forts\u00e6tter: \u201dDet b\u00f8r derfor understreges, at det er absolut n\u00f8dvendigt, at mennesket ser sig selv, som Guds eget forslag<\/strong> (divinitus) p\u00e5 \u2019trosopgaver\u2019, der behandler \u2019sandheder\u2019, der overg\u00e5r al sund fornuft.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    *<\/p>\n\n\n\n

    Dette f\u00f8rste punkt af det emne, som Thomas d\u2019Aquin, har besluttet sig til at gennemg\u00e5 i detaljer<\/strong>, f\u00f8rer ham til et afsnit af hans filosofiske noter, der er vanskelige at begribe \u2013 <\/strong>men ved et (undertiden) \u2019kr\u00e6vende arbejde\u2019, er det muligt at n\u00e5 til en erkendelse af hans tankebaner.<\/p>\n\n\n\n

    Thomas skriver: \u201dFolk giver sig \u2019normalt\u2019 ikke af med \u2019vanskelige studier\u2019, f\u00f8r de f\u00f8rst <\/strong>har fornemmet den vigtige betydning, det kan have!<\/p>\n\n\n\n

    Jeg vil derfor nu bringe mine l\u00e6sere til et betydeligt \u2019h\u00f8jere plan\u2019 end det, som \u2019vor svage menneskelige natur\u2019 normalt befinder sig p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

    \u201dDet er et omr\u00e5de, som er givet os ved s\u00e6rlige guddommelige indgreb<\/strong> \u2013 og som vi normalt f\u00f8rst <\/strong>ville komme til at kende \u2019l\u00e6ngere fremme\u2019 p\u00e5 livsvejen\u2026<\/p>\n\n\n\n

    – men det stilles nu til vor r\u00e5dighed, for at vi skal l\u00e6re de ting at kende, som normalt overg\u00e5r vor menneskelige forst\u00e5else.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    L\u00e6s under Retsopg\u00f8ret artiklen: \u2019EN FILOSOF OG EN TEOLOG DER LEVEDE FOR 800 \u00c5R SIDEN\u2019 <\/strong>(http:\/\/medgrundlovskallandbygges.dk<\/u><\/a>)<\/p>\n\n\n\n

    Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com<\/u><\/a><\/p>\n\n\n\n

    Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 \u2013 0003445526<\/p>\n\n\n\n

    NOTA BENE:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    \u00d8nsker du at v\u00e6re medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig p\u00e5: mail@mgslb.dk<\/u><\/a>. Kontingent: \u00e5rligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)<\/p>\n\n\n\n

    N\u00e6ste udgivelse af \u2019Profetisk Journal\u2019 og \u2019Med Grundlov skal land bygges\u2019 er fredag, d.11.04.2025.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    DE GUDDOMMELIGE SANDHEDER Det er i disse dage 800-\u00e5ret efter, at verden blev sk\u00e6nket de kostbare teologisk-filosofiske overvejelser, som den kristne, store t\u00e6nker, Thomas d\u2019Aquin, har efterladt sig. – og det er i forbindelse med dette enest\u00e5ende \u2019jubil\u00e6um\u2019, at jeg har taget mig for at gennemg\u00e5 \u00e9t af hans mange […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/583"}],"collection":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=583"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/583\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":584,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/583\/revisions\/584"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=583"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=583"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=583"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}