{"id":586,"date":"2025-04-09T12:14:57","date_gmt":"2025-04-09T12:14:57","guid":{"rendered":"https:\/\/johnynoer.dk\/?p=586"},"modified":"2025-04-09T12:14:58","modified_gmt":"2025-04-09T12:14:58","slug":"profetisk-journal-126","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/johnynoer.dk\/?p=586","title":{"rendered":"PROFETISK JOURNAL"},"content":{"rendered":"\n

ET NATLIGT BES\u00d8G<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Natten til tirsdag d. 1. april i \u00e5r (2025) var besynderlig! Klokken 03:06 h\u00f8rte jeg (som var st\u00e5et op fra min seng og befandt mig i k\u00f8kkenet, hvor jeg drak et glas m\u00e6lk) en kendt lyd<\/strong> ved hovedd\u00f8ren, hvor \u2019d\u00f8rl\u00e5sen blev automatisk indstillet\u2019 (if\u00f8lge en bestemmelse, som g\u00e6lder alle ejendommens beboere).<\/p>\n\n\n\n

Umiddelbart efter havde jeg en st\u00e6rk fornemmelse af, at der var en usynlig g\u00e6st<\/strong> til stede i den lille to-v\u00e6relses lejlighed \u2013 og i samme \u00f8jeblik f\u00f8lte jeg, at jeg blev varmt og k\u00e6rligt omfavnet af Herren (som bes\u00f8gte mig i denne nattetime). Han afleverede til mig et budskab om, at han i den kommende tid ville tale til mig om \u2019betydningen af den tid, jeg levede i \u2013 og at jeg skulle videregive Hans ord til Hans folk n\u00e6r og fjernt<\/strong>\u2019.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 var jeg atter alene! Den f\u00f8lgende nat (d. 2. april 2025) nedskrev jeg disse linjer for at meddele dem til mine venner og g\u00f8re dem opm\u00e6rksom p\u00e5, at jeg i den kommende tid vil g\u00f8re mig umage <\/strong>med hensyn til at forklare vigtigheden af dette guddommelige bes\u00f8g og samtidig fors\u00f8ge at forklare \u2019endetidens bibelske perspektiv\u2019.<\/p>\n\n\n\n

\u2019GUDL\u00d8SE L\u00c6BER ER MIG EN GRU<\/strong>\u2019<\/p>\n\n\n\n

For at begynde det hele forfra<\/strong>, og dermed \u00f8ge forst\u00e5elsen af de vanskelige tekster, som vi her f\u00e5r pr\u00e6senteret, vil jeg dv\u00e6le \u2019en-tid-lang\u2019 ved begyndelsen af Thomas d\u2019Aquins v\u00e6rk, som med sit f\u00f8rste <\/strong>(af fire) bind b\u00e6rer overskriften: \u2019Gud<\/strong>\u2019 (fransk: \u2019Dieu\u2019). Det indledes med bibelordet fra Ordsprogenes Bog, kapitel 8, v. 7a, hvor der st\u00e5r skrevet: \u201dJa, sandhed taler min gane, gudl\u00f8se l\u00e6ber er mig en gru.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Disse ord er<\/strong> (som jeg tidligere har n\u00e6vnt) indledningsordene til firebindsv\u00e6rket: \u2019Sommes contre les Gentiles\u2019, som jeg tillader mig her at gentage, da de indeholder (if\u00f8lge min opfattelse) en skjult anklage overfor alle \u2019ikke-j\u00f8der\u2019<\/strong>. De indeholder i hvert fald ordet \u2019contre\u2019, der betyder (imod) og derefter \u2019les Gentils\u2019, der betyder \u2019hedningerne\u2019<\/p>\n\n\n\n

Heriblandt regner forfatteren, Thomas d\u2019Aquin, ikke <\/strong>\u2019de kristne\u2019, eftersom de \u2019har forladt hedenskabet<\/strong>\u2019 og nu (for de godt 800 \u00e5r siden) regnes for \u2019Guds ypperste skabning\u2019, idet de har fundet deres frelser i Jesus Kristus (som set med vore jordiske \u00f8jne) er kommet til verden igennem en j\u00f8disk mor, Maria!<\/p>\n\n\n\n

Om dette udbreder filosoffen og bibell\u00e6reren, Thomas d\u2019Aquin, sig. Han levede 250 \u00e5r f\u00f8r <\/strong>reformationen. Han skriver:<\/p>\n\n\n\n

DER EKSISTERER INGEN PASSIV MAGT HOS GUD!<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u201dHvis <\/strong>Gud er evig, s\u00e5 er det n\u00f8dvendigt, at Han ikke <\/strong>ud\u00f8ver denne magt,\u201d skriver Thomas d\u2019Aquin. \u201dFordi,\u201d forts\u00e6tter han) \u201dalt, hvad der er grundet p\u00e5 en magtudfoldelse, kan \u2013 i forhold til den m\u00e5de, hvorp\u00e5 den udfolder sin magt \u2013 ikke <\/strong>eksistere, fordi det, som er, skulle i virkeligheden ikke <\/strong>v\u00e6re?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dEller (sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de): \u201dGud kan i sig selv ikke <\/strong>v\u00e6re (frav\u00e6rende), fordi han er <\/strong>evig! Alts\u00e5<\/strong>: I Gud eksisterer der ingen selvopholdelsesdrift <\/strong>med hensyn til hans v\u00e6ren<\/strong>.\u201d (Latin: Potentia ad esse).<\/p>\n\n\n\n

(Gud m\u00e5<\/strong> og skal <\/strong>derfor eksistere som opretsholderen af alt hvad Han selv har skabt \u2013 i modsat fald var disse linjer ikke blevet til \u2013 thi alt ville v\u00e6re en \u00f8red\u00f8vende tavshed).<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

For at \u2019overs\u00e6tte\u2019 dette \u2019filosofiske argument\u2019, s\u00e5 h\u00e6vder forfatteren her<\/strong>, at det er af st\u00f8rste n\u00f8dvendighed<\/strong>, at Gud ikke<\/strong> ustandseligt ud\u00f8ver sin \u2019evige og altoverv\u00e6ldende magt\u2019 (s\u00e5 at den til sidst ligger som en tung byrde p\u00e5 menneskeheden).<\/p>\n\n\n\n

Guds almagt er alts\u00e5 ikke \u2019diktatorisk<\/strong>\u2019; den indg\u00e5r som en levende (n\u00f8dvendig) del af menneskers eksistens, og er s\u00e5 let at b\u00e6re \u2019som at tr\u00e6kke vejret\u2019\u2026<\/p>\n\n\n\n

\u2019Den Alm\u00e6gtige Gud\u2019 er (p\u00e5 den m\u00e5de) \u2019skjult\u2019 for det menneskelige \u00f8je, og kommer kun <\/strong>til syne, n\u00e5r det er n\u00f8dvendigt. Hele jorden (ja, hele universet) er hvert sekund<\/strong> (som det eksisterer)grundet p\u00e5 Guds magt<\/strong>! Hvis det nemlig var foreneligt med Guds (Skaberens) vilje, s\u00e5 kunne alt bryde sammen p\u00e5 sekunder \u2013 <\/strong>men p\u00e5 grund af Den Evige Guds ufattelige t\u00e5lmod (og Hans ustandselige overb\u00e6renhed) holdes alle ting oppe, indtil denne dag ved Hans guddommelige barmhjertighed! (Sela!)<\/p>\n\n\n\n

Herudover bliver f\u00f8lgende forst\u00e5et (i kapitel 16, punkt 3) af Thomas d\u2019Aquin:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u201dLigesom alle ting <\/strong>p\u00e5 en m\u00e5de \u2019ligger stille\u2019 (i en magtfuld position) men samtidig er \u2019i fuld handling\u2019 \u2013 alts\u00e5 er \u2019kronologisk\u2019 i stilhed med hele sin magt (f\u00f8r den tr\u00e6der i aktion) \u2013 s\u00e5dan ligger handlings\u00f8jeblikket her forud for selve kraftudfoldelsen <\/strong>(fordi \u2019styringen\u2019 forholder sig ikke<\/strong> (udelukkende) til selve handlingen, men den b\u00f8r f\u00f8lge handlingen <\/strong>med \u2019noget, der ligger skjult i handlingsforl\u00f8bet!\u201d<\/p>\n\n\n\n

Alt, hvad der alts\u00e5 (p\u00e5 en s\u00e6rlig m\u00e5de) ejer en magtstilling <\/strong>i dette forl\u00f8b, har p\u00e5 forh\u00e5nd noget skjult i sig,\u201d (siger Thomas).<\/p>\n\n\n\n

Eller<\/strong>: Man kan ogs\u00e5 sige: \u201dGud viser sig, som den, der er den f\u00f8rste \u00e5rsag i alt, og Han deler ikke sin magt med nogen<\/strong>,\u201d (slutter han).<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Det f\u00f8lgende afsnit<\/strong> (det fjerde punkt) er en yderligere forklaring p\u00e5 det (lidt hemmelighedsfulde) som er skildret i det forrige afsnit <\/strong>af det 16. kapitel. Thomas d\u2019Aquin forklarer (stadig med henblik p\u00e5 det emne, som han er besk\u00e6ftiget med) nemlig: \u201dDer eksisterer ingen passiv magt hos Gud<\/strong>. Alts\u00e5: Det, som i sig selv\u2019, er: \u2019meget n\u00f8dvendigt<\/strong>\u2019 er p\u00e5 ingen m\u00e5de: \u2019forholdsvist n\u00f8dvendigt\u2019<\/strong>, fordi det \u2019afgjort n\u00f8dvendige\u2019 er uden <\/strong>begrundelse, mens det, der kun har \u2019forholdsvis betydning\u2019, har \u2019en givet \u00e5rsag.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Gud er i sig selv meget <\/strong>n\u00f8dvendig. Han er alts\u00e5 aldrig \u2019forholdsvis <\/strong>n\u00f8dvendig\u2019. Man finder derfor intet hos Ham, som fremh\u00e6ver <\/strong>hans magt. (Den er i den grad <\/strong>\u2019en selvf\u00f8lge\u2019, at den overhovedet ikke <\/strong>omtales).<\/p>\n\n\n\n

DEN YDERSTE AFSLUTNING<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u2019Den yderste afslutning\u2019 p\u00e5 alle ting er den, der tager sigte p\u00e5 deres begyndelse \u2013 eller<\/strong> \u2019den f\u00f8rste motor i universet, der er et intellekt<\/strong>, som jeg vil omtale l\u00e6ngere fremme\u2026 (erkl\u00e6rer Thomas d\u2019Aquin).<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet er at \u2019overveje sandheden,\u201d forts\u00e6tter han, \u201dat visdommen principielt g\u00f8r holt! Det er ogs\u00e5 ved at grunde over sandheden (og derefter ved at manifestere den), at visdommen<\/strong> (ikl\u00e6dt k\u00f8det) erkl\u00e6rer, at den vil vende tilbage til verden (if\u00f8lge Johs. 18:37: \u201dJesus svarede Pilatus: Du har ret, jeg er konge! Dertil er jeg f\u00f8dt, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, h\u00f8rer min r\u00f8st. Pilatus siger til ham: Hvad er sandheden?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Denne samtale er et kernepunkt i Ny Testamentes l\u00e6re og b\u00f8r derfor n\u00e6rmere studeres!<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Thomas tr\u00e6der her frem, som det 13. \u00e5rhundredes \u2019store l\u00e6rer\u2019, der besk\u00e6ftiger sig med de afsluttende tider). Han n\u00e6vner (allerede p\u00e5 det tidlige tidspunkt for godt 800 \u00e5r siden), at Jesus kommer igen<\/strong>, og at han (ved sit f\u00f8rste komme) har talt til den politiske leder <\/strong>(Pilatus), som st\u00e5r for sin egen henrettelse og siger: \u201dDu har ret. Jeg er konge!\u201d<\/p>\n\n\n\n

Pilatus m\u00e5 have k\u00e6mpet (b\u00e5de under forh\u00f8ret af Jesus og p\u00e5 et senere tidspunkt af sit liv) med de ord, som kom fra Jesu mund: \u201dDertil er jeg f\u00f8dt, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden.\u201d<\/p>\n\n\n\n

– og den romerske officer og regeringsleder, Pilatus, m\u00e5 have f\u00f8lt sig ramt, da han (fra denne j\u00f8diske fanges mund) h\u00f8rer ordene: \u201dEnhver, som \u2019er af sandheden<\/strong> h\u00f8rer mine ord\u201d \u2013 og han udtaler p\u00e5 stedet sin egen dom<\/strong>, da han opgivende siger: \u201dHvad er sandhed?\u201d<\/p>\n\n\n\n

GUD KAN IKKE BEGR\u00c6NSES<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi er nu n\u00e5et til den bevisf\u00f8relse<\/strong>, som Thomas d\u2019Aquin har sat sig for at gennemf\u00f8re <\/strong>med hensyn til \u2019Guds eksistens\u2019. Han skriver indledningsvist: \u201dFor at sige det rent ud, s\u00e5 forst\u00e5r vi (ved at n\u00e6vne Guds navn<\/strong>), at vi har med noget at g\u00f8re, som er s\u00e5 m\u00e6gtigt<\/strong>, at vi ikke kan forestille os noget st\u00f8rre!<\/strong>\u201d<\/p>\n\n\n\n

(Vi har med \u2019en sag\u2019 at g\u00f8re, som er formet i vort intellekt, ved hvilket vi fatter navnet: \u2019Gud\u2019!)<\/p>\n\n\n\n

\u201dVi kan s\u00e5ledes begribe<\/strong>, at \u2019Gud eksisterer<\/strong> (i det mindste i vor egen tankeverden),\u201d forts\u00e6tter Thomas, \u201dja, Gud kan end ikke begr\u00e6nses <\/strong>til \u2019en eksistens i vore tanker\u2019 \u2013 <\/strong>thi: hvad der tager form og bliver levende <\/strong>i vort intellekt (og sidenhen i virkeligheden<\/strong>) er st\u00f8rre end det, der kun <\/strong>eksisterer i vor tankeverden!\u201d<\/p>\n\n\n\n

(At intet er \u2019st\u00f8rre end Gud\u2019, det er, hvad der ligger i selve betegnelsen <\/strong>(ratio), der alts\u00e5 besk\u00e6ftiger sig med selve \u2019Guds navn\u2019<\/strong>).<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Thomas d\u2019Aquin skriver derfor i sit 10 kapitel: \u201dAt anstrenge sig <\/strong>for at kunne bevise, at \u2019Gud er\u2019 (som vi har taget os for at g\u00f8re i dette afsnit af vort arbejde) er alts\u00e5 ikke \u2019at spilde tiden\u2019. (T\u00e6nk over dette! Der findes nemlig folk for hvem denne tanke<\/strong>: \u2019Gud er<\/strong>\u2019 \u2013 forbliver en s\u00e5 \u2019given sandhed\u2019, der bunder i en absolut naturlig<\/strong> tankegang, at det modsatte (\u2019Gud er ikke<\/strong>\u2019) aldrig kan forekomme.\u201d<\/p>\n\n\n\n

(Thomas d\u2019Aquin <\/strong>l\u00e6gger denne naturlige tankeopfattelse \u2019frem \u2019for en dag\u2019 for dermed at bevise, at den \u2019modsatte opfattelse<\/strong>\u2019 er totalt imod selve menneskelivet, som fra sin f\u00f8rste begyndelse er og forbliver et guddommeligt mirakel. <\/strong>Han forts\u00e6tter med at dv\u00e6le ved dette under og skriver videre): \u201dSagt med andre ord: Det er muligt for tanken at begribe, at der eksisterer \u2019et h\u00f8jere v\u00e6sen\u2019 (dets \u2019v\u00e6ren\u2019 er tilstede<\/strong>!) Derfor kan vi ikke forestille os, at dette v\u00e6sen ikke eksisterer<\/strong>. Dette (guddommelige v\u00e6sen) er \u00e5benbart st\u00f8rre end det, som vi forestiller os, ikke er!\u201d<\/strong>(<\/strong>?<\/strong>)<\/strong><\/p>\n\n\n\n

(S\u00e5ledes ville man kunne forestille sig et v\u00e6sen, der er st\u00f8rre end Gud, hvis man kunne rumme den tanke, at Gud ikke er<\/strong>. Men dette strider imod betydningen af Hans navn. Det giver alts\u00e5 sig selv, at det er og forbliver kendt (som et begreb i sig selv<\/strong>), at \u2019Gud er\u2019<\/strong>).<\/p>\n\n\n\n

PR\u00d8V OM DU KAN T\u00c6LLE STJERNERNE<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det er s\u00e5ledes betagende<\/strong> (men i virkeligheden uhyre besv\u00e6rligt) at f\u00f8lge Thomas d\u2019Aquin i hans filosofiske tankebaner<\/strong> (som ofte ender med, at den enfoldige l\u00e6ser <\/strong>m\u00e5 give op).<\/p>\n\n\n\n

Langt mere opbyggeligt<\/strong> er det, at l\u00e6se i Den Hellige Skrift<\/strong>, som uden afbrydelse (af alle steder) opfordrer mennesket til at tro p\u00e5 Guds ord<\/strong>, (og derigennem at finde hvile for sin sj\u00e6l). Som f.eks., da Abraham gjorde sin \u2019store opdagelse\u2019 (ved at modtage et syn), da han vandrede alene og barnl\u00f8s fra lejrplads til lejrplads med sin teltlejr mellem Betel og Aj (1. Mose 13:1).<\/p>\n\n\n\n

Skriften fort\u00e6ller, at p\u00e5 et tidspunkt \u2019kom Herrens ord til Abram i et syn<\/strong> s\u00e5ledes: \u201dFrygt ikke, Abram, Jeg er dit skjold; din l\u00f8n skal blive s\u00e5re stor <\/strong>(1. Mose 15:1). Beretningen forts\u00e6tter med, at Herren f\u00f8rer Abram ud i det fri og siger: \u201dSe op mod himmelen og pr\u00f8v om du kan t\u00e6lle stjernerne!\u201d – og Gud sagde til ham: \u201dS\u00e5ledes skal dit afkom blive (v.5).\u201d Afsnittet ender med disse ord: \u201dDa troede Abram Herren, og Han regnede ham det til retf\u00e6rdighed <\/strong>(v.6).\u201d<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Hvordan vil vi forklare, at Abraham opn\u00e5ede s\u00e5 store ting med Gud? Hvis det var p\u00e5 grund af Abrahams handlinger<\/strong>, at Gud tog imod ham, s\u00e5 havde Abraham noget at v\u00e6re stolt af. Men s\u00e5dan er det ikke (i forholdet mellem Abraham og Gud). Abraham har intet at v\u00e6re stolt af .<\/p>\n\n\n\n

Skriften fort\u00e6ller nemlig f\u00f8lgende om den situation, der henvises til: \u201dAbraham troede <\/strong>p\u00e5 Gud, og derfor tog Gud ham til sig.\u201d Skriften understreger alts\u00e5, at \u2019Abraham troede Gud<\/strong>, og det blev regnet ham til retf\u00e6rdighed<\/strong> (Rom.4:1-9)\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Der st\u00e5r f\u00f8lgende (som et \u2019frihedsbrev\u2019) i Romerbrevet \u2013 og vi b\u00f8r l\u00e6gge m\u00e6rke til hvert et ord, for deri ligger nemlig frelsens hemmelighed bevaret. \u201dDen, som har gerninger at opvise, ham tilregnes l\u00f8nnen ikke af n\u00e5de<\/strong>; han f\u00e5r l\u00f8n, som han har fortjent (og er dybest set en ulykkelig stakkel.)<\/p>\n\n\n\n

Anderledes med den <\/strong>(og her spidser vi \u00f8re, for nu fort\u00e6ller Skriften en stor hemmelighed): \u201dsom ikke har nogen (gode) gerninger at opvise, men tror p\u00e5 Ham<\/strong>, som retf\u00e6rdigg\u00f8r den ugudelige: Ham regnes hans tro til retf\u00e6rdighed (Rom. 4:4-6).\u201d<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

\u201dI \u00f8vrigt,\u201d slutter Thomas d\u2019Aquin, \u201ddenne tanker\u00e6kke: Det, som helt naturligt er kendt <\/strong>ved sit egen \u2019v\u00e6ren\u2019, fordrer ikke, at der g\u00f8res nogen s\u00e6rlig anstrengelse for at opn\u00e5 at blive kendt!\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dEller man kan sige det s\u00e5dan,\u201d (skriver Thomas): \u2019At kende Gud\u2019 er noget helt naturligt, som det falder \u00e9n let \u2019at begribe og forst\u00e5 sit eget endeligt\u2019!<\/p>\n\n\n\n

Gud er alts\u00e5 kendt ved sit blotte v\u00e6ren!<\/p>\n\n\n\n

Ja, som solens lys<\/strong> er selve princippet for, at vi kan opfatte tingene visuelt, s\u00e5ledes er det guddommelige lys<\/strong> princippet for, at vi kan opfatte tingene intellektuelt \u2013 (fordi det er Gud selv, der befinder sig p\u00e5 det h\u00f8jeste punkt af forstandens lys af hvilken grund, det b\u00f8r v\u00e6re kendt af alle, at Gud er <\/strong>\u2026)<\/p>\n\n\n\n

For at vende tilbage til den troens vej, som anbefales i Bibelen, f\u00e5r vi besked af Skriften, at Abraham (da han var h\u00f8jt oppe i \u00e5rene) sagde til Gud: \u201dDu har jo intet afkom givet mig, og se, min hustr\u00e6l kommer til at arve mig (1. Mose 15:3).\u201d – \u201dMen Herrens ord kom til ham s\u00e5ledes: \u201dHan kommer ikke <\/strong>til at arve dig, men den, der udg\u00e5r af dit liv <\/strong>(og Abraham var ligeved 100 \u00e5r gammel) \u2013 \u201dhan skal arve dig<\/strong>!\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u2026 og det er i det \u00f8jeblik<\/strong>, at \u2019det m\u00e6gtige sker, at Abraham troede Gud<\/strong>, og Han regnede ham det til retf\u00e6rdighed. – Og det er vor faste tro, at det er ved forkyndelsen af Guds ord, at troen finder vej i menneskenes hjerter \u2013 og det er denne Guds tro, som i dag er vort eneste h\u00e5b \u2013 og det h\u00e5b skal ikke \u2019blive skuffet\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Lad os derfor unders\u00f8ge, hvad Thomas mere har at sige om denne sag:<\/p>\n\n\n\n

DEN SANDHED, DER ER H\u00c6VET OVER ALT<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg skriver her ikke om \u2019en hvilken som helst sandhed,\u201d men jeg skriver om den <\/strong>sandhed, der er selve kilden <\/strong>til alt, hvad der er sandt\u2019 (erkl\u00e6rer Thomas d\u2019Aquin).<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet vil sige,\u201d forts\u00e6tter han, \u201dat jeg er optaget af den sandhed, der drejer sig om det f\u00f8rste grundl\u00e6ggende princip: \u2019at v\u00e6re\u2019 \u2013 <\/strong>og som er g\u00e6ldende for alle ting mellem himmel og jord. Derfor er dette princip en sandhed, der er h\u00e6vet over alt<\/strong>, (hvad der kan kaldes sandt) for alle ting er (i denne forbindelse) disponeret p\u00e5 samme m\u00e5de, som det g\u00e6lder, n\u00e5r det drejer sig om \u2019at v\u00e6re!\u201d (slutter Thomas d\u2019Aquin).<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Thomas d\u2019Aquin taler ikke <\/strong>om \u2019sandheden\u2019, som den \u2019almindeligvis\u2019 forst\u00e5s! Men han taler om det ord<\/strong> (kilden), som er oprindelsen til alle ting ja, han h\u00e6vder, at verdensl\u00f8bets begyndelse er igangsat med et storsl\u00e5et sandhedsord<\/strong>, som kom fra Guds egen mund.<\/p>\n\n\n\n

Det vil sige, at Thomas d\u2019Aquin begynder sit firebindsv\u00e6rk <\/strong>med at beskrive den hovedfjende, som han er op imod.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet er dj\u00e6velen, der er jeres far,\u201d skriver han og forts\u00e6tter: \u201dI v\u00e6lger (hver for sig og enkeltvist) at f\u00f8lge hans lyster. Men I skal ikke <\/strong>ikke glemme, at han fra begyndelsen har v\u00e6ret en morder <\/strong>(1. Mose 4:6).\u201d<\/p>\n\n\n\n

Aldrig har han v\u00e6ret til at stole p\u00e5, og sandheden kender han ikke noget til; han ved simpelthen ikke, hvad sandhed er\u2026<\/strong> \u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dN\u00e5r han lyver, er det helt naturligt for ham! (Det ligger ham i blodet). Han er og bliver i al evighed en k\u00e6mpel\u00f8gner, og alt skjult og l\u00f8gnagtigt kommer direkte fra ham. Det er derfor, I ikke <\/strong>tror p\u00e5 mig, for jeg siger jer sandheden (Johs. 8:44-45).\u201d<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

\u201dIdet vi alts\u00e5 har f\u00e5et udsk\u00e6nket af den guddommelige barmhjertighed,\u201d erkl\u00e6rer Thomas, \u201dvi er blevet styrket i vor opgave (som er \u2019den vises m\u00e5de\u2019 at arbejde p\u00e5) \u2013 ja, vi er nu n\u00e5et til det punkt, hvor det, der ventes af os, helt overg\u00e5r, hvad vi er i stand til at yde<\/strong>!\u201d<\/p>\n\n\n\n

Det er nemlig vor hensigt at l\u00e6gge den tro for dagen<\/strong> (som er den oprindelige kristne tro) \u2013 alt imens vi er villigt til at modst\u00e5<\/strong> \u2019de modstridende, fejlagtige tross\u00e6tninger\u2019, der er fremme i tiden,\u201d (slutter han).<\/p>\n\n\n\n

Det er her tydeligt, at den store opgave<\/strong> synes at v\u00e6re for voldsom for Thomas \u2013 men i det efterf\u00f8lgende (kap. 2, stk. 3) retter han sig og skriver med en ny frimodighed, f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n

VI SKAL ST\u00c5 DERES VILDFARELSER IMOD<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u201dMen,\u201d erkl\u00e6rer Thomas, \u201dskulle man tage sig af de \u2019forskellige fejltagelser<\/strong>\u2019 (som den enkelte til stadighed beg\u00e5r) \u201dst\u00e5r man straks<\/strong> over for en st\u00f8rre opgave!<\/p>\n\n\n\n

\u201dFor det f\u00f8rste<\/strong>: Vi kender ikke, i hvilken grad<\/strong> gudsbespottelsen har v\u00e6ret ud\u00f8vet (af alle dem, der er faret vild), s\u00e5 vi er dermed forhindret i at kunne vejlede dem og st\u00e5 deres vildfarelse imod!\u201d (understreger Thomas).<\/p>\n\n\n\n

\u201dDe tidligere l\u00e6rere,\u201d (forts\u00e6tter han) \u201der nemlig g\u00e5et frem p\u00e5 den kendte m\u00e5de<\/strong>, (hvorp\u00e5 de har bek\u00e6mpet \u2019hedningernes fejltagelser\u2019), at de (p\u00e5 forh\u00e5nd) har kendt deres indstilling (idet de selv tidligere har v\u00e6ret<\/strong> hedninger eller levet som hedninger<\/strong>, og p\u00e5 den m\u00e5de har gjort bekendtskab med deres doktriner).\u201d<\/p>\n\n\n\n

(Det er alts\u00e5 en afg\u00f8rende grunds\u00e6tning<\/strong> (for denne bibell\u00e6rer fra 1200-tallet) at han er bekendt med de ikke-kristne<\/strong> livsm\u00f8nstre, for at han p\u00e5 ret m\u00e5de <\/strong>kan f\u00e5 de nyomvendte til at forst\u00e5, at der er ting og livsformer, som de m\u00e5 forlade, n\u00e5r de bliver kristne!)<\/p>\n\n\n\n

\u201dFor det andet<\/strong>, (slutter Thomas d\u2019Aquin videre) \u201dEr der visse folk <\/strong>(som f.eks. muslimer og lignende \u2019hedningereligioner\u2019) der ikke<\/strong> er enig med os ang\u00e5ende Den Hellige Skrifts autoritet<\/strong> (med hvilken de dog kan besejres, og med hvilken, vi kan samtale med j\u00f8derne (om Det Gamle Testamente) og med hedningerne (om Det Nye Testamente).<\/p>\n\n\n\n

(Dog b\u00f8r vi altid v\u00e6re parate til at overbevise disse med den naturlige fornuft<\/strong> \u2013 selvom det kun er med dette \u2019svage middel\u2019, vi taler om Gud).\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dAlts\u00e5,\u201d (slutter Thomas): Samtidig med, at vi ivrigt studerer de forskellige sandheder, s\u00e5 beviser vi disse bev\u00e6gelsers fejltagelser<\/strong>, og i overensstemmelse med sandheden freml\u00e6gger vi vor kristne tro!\u201d<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s under Retsopg\u00f8ret artiklen: \u2019JEG FORTALTE JER OM GUDS HEMMELIGE PLAN<\/strong>\u2019 <\/strong>(http:\/\/medgrundlovskallandbygges.dk<\/u><\/a>)<\/p>\n\n\n\n

Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com<\/u><\/a><\/p>\n\n\n\n

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 \u2013 0003445526<\/p>\n\n\n\n

NOTA BENE:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u00d8nsker du at v\u00e6re medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig p\u00e5: mail@mgslb.dk<\/u><\/a>. Kontingent: \u00e5rligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)<\/p>\n\n\n\n

N\u00e6ste udgivelse af \u2019Profetisk Journal\u2019 og \u2019Med Grundlov skal land bygges\u2019 er fredag, d.25.04.2025.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

ET NATLIGT BES\u00d8G Natten til tirsdag d. 1. april i \u00e5r (2025) var besynderlig! Klokken 03:06 h\u00f8rte jeg (som var st\u00e5et op fra min seng og befandt mig i k\u00f8kkenet, hvor jeg drak et glas m\u00e6lk) en kendt lyd ved hovedd\u00f8ren, hvor \u2019d\u00f8rl\u00e5sen blev automatisk indstillet\u2019 (if\u00f8lge en bestemmelse, som […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/586"}],"collection":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=586"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/586\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":587,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/586\/revisions\/587"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=586"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=586"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/johnynoer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=586"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}