PROFETISK JOURNAL

BLIVER DRONNINGENS BØN BØNHØRT?

I de seneste døgn har dronningens nytårstale været på alles læber. Her vil jeg tillade mig at stille skarpt på et enkelt afsnit, som fortjener nationens fulde opmærksomhed.

(I Johannesevangeliet fortælles det, at da Kajfas var ypperstepræst i det år (hvor Jesus blev korsfæstet) så udtalte han noget, der ikke var af ham selv; han profeterede (Johs.11:51). På samme måde med dronningens tale. Guds Ånd bruger den anledning (tror jeg) til at lade folket noget vide, som vil få betydning).

Af den grund skal vi være opmærksomme på dronningens ord om antisemitisme og en forhåndenværende ’undertrykkelse’ af ’anderledes troende’.

Om to år vil dronningen for halvtredsindstyve gang udtale ønsket: ”Gud bevare Danmark!”

Hvis ikke der sker en alvorlig ændring af kongehusets egen holdning til Ny Testamentes advarsler, vil denne bøn ikke længere kunne besvares; Guds bevarelse og ’befordring af synd’ kan ikke føjes sammen! Da vil dronningens bøn ikke blive bønhørt. Lad mig forklare:

NYTÅRSTALENS TRE SIDSTE ORD

Den halve snes minutter vor dronning nytårsaften talte til hele det danske folk, er blevet gennemanalyseret af utallige kommentatorer – og hver en sætning er blevet omhyggeligt drejet og vendt og iagttaget fra alle mulige sider. Undtagen nytårstalens tre sidste ord, som dog på stedet kan erklæres for de vigtigste, mest betydningsfulde og mest afklarende af hele talens indhold. De tre ord, hvormed dronningen hvert år slutter sin nytårshenvendelse til hele det danske folk, lyder sådan: ”Gud bevare Danmark!” Kan denne bøn fortsat bønhøres?

De tre ord er (som her nævnt) en bøn. En åbenlys påkaldelse og bekendelse! De taler deres eget sprog til bl.a. hele den flok af danske lovgivere, som vil have Gud fjernet fra både regering, samfund, folk– og om muligt: Kirken. Disse tre ord er nu blevet gentaget 48 gange på årlig basis og ejer, tror jeg, en selvstændig kraft og dynamik, som kun kan hentes fra den usynlige verden.

Af den grund bør det særlig bemærkes, at Danmarks dronning (midt i sine alvorlige ønsker og betragtninger) pludselig omtaler ’et grimt ansigt’, som hun opfordrer alle til at være opmærksomme på – ja, som vi (citat) ’skal hjælpe hinanden med at modarbejde’.

Det ’grimme ansigt’, som dronningen pegede på i sin nytårstale, har flere navne, og jeg mener, at det er nødvendig, at vi i den forbindelse nøje bør efterkomme Danmarks dronnings opfordring til at ’være opmærksomme’ på dette mørke, modbydelige ansigts luren og ondskabsfulde udtryk.

”Det er beskæmmende at opleve, hvordan antisemitismen igen stiller sit grimme ansigt frem.” Sådan lød monarkens ord på den sidste dag i det gamle år – og derefter fulgte følgende tilføjelse: ”også hos os!” Det vil sige ikke blot i det fremmede og ikke kun i en ’fjern fortid’ – men i dag, midt iblandt os – ja, midt i vort eget lands styre og hverdagens samfund!

JØDEHADETS SNAVSEDE KILDE

I de få minutter, der ved nytårstalen står til dronningens rådighed kan hun ikke i hver enkelt sag gå i detaljer – men majestæten er ikke uvidende om, at i den ganske verden betragtes antizionisme og antisemitisme for at være af samme rod. De to begreber tilhører samme familie. Jødehadet og den israelsfjendske holdning rinder af den samme snavsede kilde – og både antisemitismens og antizionismens ’grimme ansigt’ kan ved begyndelsen af dette nye år ses og spores helt ind i regeringspalæet, Christiansborg, i København.

”Det er beskæmmende at opleve, at det også er hos os,” erklærede dronningen.

”Det hører ingen steder hjemme,” fortsatte dronningen – ”og vi skal hjælpe hinanden med at modarbejde det!”

Spørgsmålet er nu: Hvordan kan f.eks. de danske lovgivere ’hjælpe med at modarbejde’ (ikke blot antisemitismen men) antizionismen? Det vil sige den anti-israelske holdning, som ustandseligt samarbejder med den store arabiske verdens intense, antizionistiske kamp mod den hebraiske stat.

Svaret er i det forgangne år blevet manifesteret på en så tydelig måde, at det i dag må betragtes som en sag, der er ’lige til’. Langsomt har et voksende antal af stater forstået, at hvis de ikke vil erklære sig for ’åbenlyse modstandere af antizionismen’, så bør de flytte deres ambassader fra Tel Aviv til Jerusalem. Også i Danmark er dette kommet på tale. Senest ved en klar udmelding fra Færøerne med ordene: ”Vi er kristne, og vi elsker Israel – og vi vil have vor repræsentation i Jerusalem, for dermed at tilkendegive, at vi anerkender Jerusalem som Israels hovedstad.

Den danske regerings holdning til denne sag var ikke til at tage fejl af. Det var en hård, ubøjelig og kraftig tilbagevisning. ”Vi holder os til EU’-linjen,” hed det, og den linje er uimodstridelig antizionistisk. EU’-linjen holder sig nemlig til FN-linjen, og det på trods af, at de styrende klart har erkendt, at samtlige FN-resolutioner ikke blot er antizionistiske men direkte antisemitiske…

(Det er for mig selv blevet klart, at de nationer, som i tid flytter deres ambassader fra Tel Aviv til Jerusalem og således anerkender Jerusalem som Israels hovedstad ikke vil blive mobiliseret til den næste store krigs invasion af Israel, og deres unge vil ikke ende i den allerede udpegede massegrav for nationernes faldne soldater).

DET GRIMME ANSIGT

De fire linjer i dronningens nytårstale, som omtalte ’det grimme ansigt’, satte ord på to andre begreber, som udover antisemitisme kan ses i de onde ansigtstræk, der truende løfter sig over det danske samfund. De to begreber er:

1. intolerance og
2. undertrykkelse af anderledes tænkende.

Hermed er Danmarks dronning på Bibelens grund. Ny Testamente taler tydeligt om en sådan undertrykkelse. Apostelen skriver: ”Guds vrede åbenbares fra himmelen over al ugudelighed og uretfærdighed, hos mennesker, som undertrykker sandheden ved uretfærdighed” (Rom.1:18). Hertil bør følgende bemærkes:

Den ulykkelige dag, hvor det ved al uretfærdighedens forførelse skulle lykkes Danmarks lovgivere at udstede et direkte forbud mod en hvilken som helst forkyndelse af det bibelske budskab om ’omvendelse fra synd’… den dag er en historisk skæbnetung dato for det i forvejen åndsforladte danske samfund. Den dag opfyldes Bibelens ord om ’undertrykkelse af sandheden’.

”Salt er en god ting,” siger Herren Jesus. ”Men når saltet mister sin kraft, hvordan skal det så få den igen. Det duer hverken til jord eller gødning; man kaster det ud. Den, som har øren at høre med, han høre!” (Luk.14:34-35)

Dette er i forbindelse med dronningens nytårstale fortsat god undervisning for lovgivere; den findes ikke bedre! Den taler det sprog, som selv et barn kan forstå – ja, den berører mærkbart ét af de væsentligste spørgsmål for overlevelse af et hvilket som helst menneskeligt samfund.

Den, som først udtaler ordene: ’salt er en god ting’ er Jesus. Han omtaler altså (med denne evigt gældende erklæring) en værdi, som ikke må gå tabt – og dermed anfægter Han samtidig de dystre dødens bevægelser, som søger at fratage hele menneskelivet dets vigtigste livsnerve.

Det ord, som berører den menneskelige eksistens mest sårbare område, og som er i stand til at fremkalde den vildeste, voldsomme, sviende smerte, er ordet omvendelse! Det virker som salt på det åbne sår, og det ligger dybt forankret i den menneskelige natur at søge at undgå enhver berøring af den art. Den fremkalder samme smerte som hudsygdommen ’helvedesild’ eller som den brand, der raser gennem det menneskebarn, der er faldet blandt brændenælder.

Derfor vil ingen gerne høre om ’omvendelse fra synd’, og de moderne lovgivere har på det seneste travlt med at få gennemført nye straffelovsbestemmelser, som skal forbyde samtlige evangeliske forkyndere (i særlige tilfælde) at prædike om omvendelse fra synd. En sådan ny lov er gennemført i USA, Frankrig, Tyskland og Norge – og er nu på fuld fart på vej ind i Danmark, og her gælder mere end nogensinde dronningens nytårsbøn: ”Gud bevare Danmark!”

EN VÆRDI, SOM IKKE MÅ MISTES

Når vor højagtede dronning i sin nytårstale peger på ’det beskæmmende’ forhold, som omtales med ordene: ’undertrykkelse af anderledes tænkende’, og i den forbindelse understreger, at et sådant ’grimt ansigt hører ingen steder hjemme’, så undtager hun med disse ord intet sted i kongeriget! Endog hvad der sker bag slottets egne mure, bør da medregnes. Majestæten knytter til denne erklæring ordene: ”Vi skal stadig være på vagt for de værdier, vi kæmpede for, og som vort samfund stadig bygger på.”

Hvilke værdier er det?

Er evangeliets frie forkyndelse stadig en af ’de værdier, som vort samfund stadig bygger på’? Er troen på Bibelen som Guds ord endnu at regne som en værdi? Er en prædiken, der ejer det dyrebare salt, som under ingen omstændigheder må miste sin kraft, en sådan værdi? ”Hvis saltet mister sin kraft, så mister det sin værdi, og er ikke mere noget værd,” siger Jesus. ”Det duer da kun til at kaste ud.”

Denne del af dronningens nytårstale, (mener jeg), er det præcise afsnit, som er stærkest forbundet med dronningens afsluttende tre ord: ”Gud bevare Danmark!” Hvis nemlig Guds ord om ’omvendelse fra synd’ bliver forbudt i Danmark, så er selve det kostbare element, som er med til, at Guds bevarelse forbliver over vort fædreland, fjernet… og her bør det danske kongehus være på vagt over for en forførelse, som (om vi tør nævne det) endog vil søge at berøre majestætens egen familie og person.

Lad mig med al respekt og underdanighed over for værdige dronning tillade mig at forklare følgende:

SYND UFORENELIG MED BEVARELSE

Det afsnit i Ny Testamente, som (ligesom dronningen) omtaler ’undertrykkelsen af sandheden’ (eller: ’undertrykkelsen af anderledes tænkende’) står nedfældet i apostelen Paulus’ Brev til Romerne. Det er her, at der peges på (citat): ’undertrykkelse af sandheden ved ’uretfærdighed’… og det er præcis i dette afsnit af Guds ord, at der tales om en synd, der (ligesom alle andre synder) fordrer omvendelse.

Det drejer sig med apostelens ord om (citat): ’en vanærende lidenskab’, der beskrives som ’en skamløshed’ og ’en forvildelse’. Uden nogen tvivl kan der i hele denne nytestamentlige sammenhæng kun være tale om den homoseksuelle og lesbiske livsstil, som kronprinsessen efter november 2019 befordrer med sit udstedte protektorat.

Om vi tør nævne det for majestæten, så er det umuligt at skabe en sammenhæng mellem dronningens snart 50årige nytårsbøn: ’Gud bevare Danmark’ – og så et kongeligt protektorat, som vil fremme og befordre den synd, som ifølge Jesu ord om Sodoma går forud for Guds vrede og Guds dom.

(Læs under Retsopgøret – http://medgrundlovskallandbygges.dk artiklen: Har kongehusets rådgivere del i samfundets fald?