HVORDAN KAN
PLAGEN STANDSES?
I mit sidste brev talte jeg med henblik på smitteplagen om den bevægende beretning i Bibelen, hvor profeten Elisa hældte mel i den sorte gryde med den giftige suppe. ”Efter at han havde gjort det,” lyder det i historien,”var der ikke nogen ulykke i gryden mere! (2.Konge 4:41)
Denne forhåbningsfulde afslutning på fortællingen har vi i denne triste time, hvor en uheldsvanger ulykke fortsat breder sig som en prærie-pest, brug for at høre. ”Hvad skal der til,” spørger mange, ”for at også vi kan komme til at opleve den lykkelige dag, hvor ’ulykken’ er forsvundet?
Det spørgsmål vil jeg nu besvare ved at fortælle en anden lige så indholdsrig beretning fra Bibelen. Den er god – ikke kun ’til at få forstand af’, men til (helt konkret) én gang for alle at sætte en stopper for den plage, som i øjeblikket hærger folk og fæ – og i den forbindelse at kaste et blik på ’Danmarks nye Bibel’. Kan den hjælpe os i en tid som denne?
Historien starter med en ganske almindelig hverdagssamtale, som profeten Elisa har med mændene i byen Jeriko (der er smukt og godt beliggende nord for Dødehavet). Byens beliggenhed var netop det emne, som Israels navnkundige profet og byens mænd talte med hinanden om – ja, hele den efterfølgende fortælling om, hvorledes en stor og hærgende ulykke absolut måtte fordrives fra byen, begynder med denne ene i-sig-selv-talende sætning: ”Mændene i byen sagde til Elisa: ”Byen ligger godt nok, som min Herre ser…” (2.Konge 2:19)
Det var altså ikke spørgsmålet om byens skønne, solrige og særdeles sikre beliggenhed, der var det emne, som Jerikos mænd havde på hjerte. Der var en anden sørgelig sag, som optog dem mere end alt andet – et forhold, der hvilede som en tung skygge over indbyggernes daglige tilværelse – ja, en ulykke, som varslede byens snare endeligt, hvis ikke den blev overvundet, fjernet og for altid bragt ud af verden. Hvilket middel kan hjælpe? Kan Guds ord fjerne mørket? Kan den nye bibel med det smarte layout komme landet til hjælp?
EN DØDENS STØTTE
”Byen ligger godt nok, som min Herre ser…” Mændene fortsætter deres forklaring. ”I det ydre har vi ikke noget at klage over. Som du selv ser, Herre, så kan vi ikke have det bedre. Vi mangler intet. Vi lever trygt og godt. Her kan vi bo og bygge til vore dages ende. Alt ville udadtil være i den skønneste orden, hvis denne ene plage ikke havde ramt os – ja, ikke et klagende eller anklagende ord skulle være kommet over vore læber, hvis blot denne befængte sygdomsplage ikke fortsat hærgede os!”
”Sygdomsplage?” Elisa synes overrasket (som om han skulle være uvidende om denne sag). ”En befængte sygdomsplage? Hvad mener I med det?”
”Vandet er dårligt!”
”Jaså, vandet er dårligt.” Profeten synes at ville have mere at vide. ”Hvorledes skal det forstås, at ’vandet er dårligt’? Smager det dårligt? Kan I ikke drikke det?”
”Det indeholder ’en ulykke’!
”En ulykke?”
”Ja, en hemmelig, ond forbandelse. En ’dødens smitte’, som nu spreder sig ud over hele egnen.”
”Hvordan viser den sig? Hvad er symptomerne?” Elisa vil have flere detaljer.
Mændene står et øjeblik tavse. Deres rådvildhed og smerte kan ikke skjules. De fleste er hyrder eller håndværkere. Folk, som har bevist, at de rent praktisk kan klare selv de værste problemer. Men i denne sag er de magtesløse. De er op imod ’noget ondt’, som de ikke kan se enden på. En plage, der spreder sig, og hvor den kommer frem, viser den sin dræbende, dødbringende tilstedeværelse. Vandet, som ifølge beliggenheden skulle være sundt og klart – ja, som ’livets vand’, er nu blevet en kilde til død og elendighed.
”Vore kvinder græder.” De ældste fra den egn var mænd af få ord.
”Jeres kvinder græder?
”Deres børn dør, før de kommer til verden. På hele egnen har vi for tidlige fødsler. Vandet, som skulle være ’livets vand’, hindrer med sit giftige indhold ’den nye fødsel’…
Da Elisa hørte dette, rettede han sig. Han havde ikke flere spørgsmål. Det var, som var han nu klar over, hvor ulykken havde sin begyndelse. Han genkendte ’ondets rod’. Vandet manglede den ingrediens, som gjorde det til ’livets vand’. Vandet manglede salt.
”Hent mig en ny skål og kom salt deri!” (v.20) sagde han, og den lille flok af ældste gjorde nøjagtig som profeten sagde. ”De hentede den til ham” (v.20).
*
Det vil sige (sådan forstår jeg det) at de ældste ikke kom tilbage til profeten med en ’pænere’ men allerede brugt skål, samt at dens indhold ikke var nogle håndfulde ’udvandet salt’, som ’kun duer til at kastes ud og trædes ned af mennesker’ (Matt.5:13).
De ældste fra byen Jeriko afleverede den nye skål fyldt med god, kraftig salt. Da gik profeten ned til kildevældet og kastede salt deri, idet han sagde: ”Så siger Herren: Jeg gør dette vand sundt, så at der ikke mere skal komme død eller utidige fødsler deraf!” (2.Konge 2:21).
Denne beretning, tror jeg, har i denne gift-smittens tid en særlig betydning. Udgivelsen af en ny dansk bibel kunne være ’den nye skål’, og den nye bibels indhold kunne være ’det livgivende salt’, som folk og land, regering og kirke trænger så hårdt til i denne time. Er dette nu tilfældet? Næppe! Lad mig yderligere forklare:
FATTIG GENGIVELSE
Da den nye bibeloversættelse (nu indeholdende både Gamle og Ny Testamente) kom på gaden den 20. marts 2020, så havde den dødbringende coronaplage allerede bredt sig over land og by. Spørgsmålet er nu, hvorvidt denne bibelgendigtning kan sammenlignes med ’den nye skål fyldt med kraftigt salt, som – når dens indhold ved ’prædikens dårskab’ – hældes i det forgiftede kildevæld, kan være medvirkende til at standse plagen og ved ordets magt bringe liv af død?
Da ’kæmpemurstenen’ (der er ikke en ’lommeudgave’ af Bibelen) for en uge siden blev afleveret på min postadresse i København, slog jeg straks op på det sted i Ny Testamente, som for mig at se (ved dets udgivelse i 2007) var denne bibel-’oversættelses’ største forbrydelse.
Ikke få af landets kristne har siden 2007-udgivelsen klaget til Det danske Bibelselskab over, at Israels navn er (i ’Den Nye Aftale’) slettet i mere end 60 tilfælde – og dette sted (Marias lovsang i Lukasevangeliet) er blevet angivet som et særligt smerteligt eksempel på denne tilsyneladende ideologisk-begrundede fremgangsmåde.
Den oprindelige tekst i Marias dybt inspirerede lovsang (som jeg altså straks slog op på) lyder i det 54. vers i Lukasevangeliet sådan: ”Han (Gud) har taget sig af Israel, sin tjener.” I den ’ny-reviderede’ udgave af Ny Testamente, er den sørgeligt misgengivne tekst fastholdt. Der står blot: ”Han sørger for sit folk.” Israels navn er (som det i mange andre tilfælde i denne ’oversættelse’) fjernet. Med et sort pennestrøg er det navn i afsnit efter afsnit blevet strøget af teksten.
Kristenfolkets spørgsmål forbliver dermed det samme: Hvem har givet bibelselskabets teologer og ’sprogeksperter’ mandat til at fjerne ordet Israel fra – ikke blot denne betydningsfulde tekst – men dybt ind i Gamle Testamentes guddommeligt inspirerede skrifter?
Hastigt slog jeg derefter op på et sted i Gamle Testamente, som jeg selv (sammen med andre) for nogle måneder siden (under den store bogmesse i København) udpegede ved et ’mini-seminar’ i bibelselskabets udstillingsstand.
Det drejer sig om et vers i Ruths Bog (2:12), der lyder sådan: ”Må din løn blive rigelig fra Herren, Israels Gud, under hvis vinger du kom for at søge ly.” den fattige gengivelse i den nye ’bibeloversættelse’ lyder: ”Jeg håber for dig, at du bliver belønnet af vores Gud, som du har søgt beskyttelse hos.” Fjernelsen af Israels navn er her (trods alle protester) bibeholdt og massivt gennemført mange steder i Gamle Testamente. I Salmernes Bog f.eks. i Salme 73:1; 80:1; 81:12; 130:7 samt andre steder; alt sammen som en ulykkelig opfyldelse af Salme 83:5: ”Kom, lad os slette dem ud af folkenes tal; ej mere skal man ihukomme Israels Navn.”
FORRÆDERI MOD REFORMATIONEN
Det mest markante eksempel på en uansvarlig gengivelse af de bibelske Skrifter blev allerede ved udgivelsen af Ny Testamente (i en række velfunderede klageskrivelser) forelagt Det danske Bibelselskab. Det er stedet i Mattæusevangeliet, som reformatorerne på det stærkeste betonede i deres kamp mod Rom, og hvor Den katolske Kirke beviseligt har foretaget den mest alvorlige fordrejelse af Den Hellige Skrift for dermed at søge at få folk til at anerkende betydningen af apostelen Peter som (påstås det) ’var Roms første biskop’.
Det her omtalte skriftafsnit er i den forbindelse hentet fra Peters Åndsinspirerede bekendelse, da han om Jesus udbryder: ”Du er Kristus (Messias), den levende Guds Søn” (Matt.16:16).
Hertil svarer Jesus: ”Salig er du, Simon, Jonas’ søn, thi det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min far, som er i Himlene.” Jesus fortsætter med denne tydelige erklæring: ”Så siger jeg også dig, at du er Petrus, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.”
Det er her af største betydning, at de troende alle vegne fatter og forstår, at ’den klippe’, som Jesus her omtaler, ikke er Peter selv, men at det er den åbenbarelsesklippe (’Du er Kristus, Guds Søn’), som er og forbliver Jesu Kirkes evige og uforanderlige grundvold.
Den nye bibeloversættelses utvetydige forræderi mod reformationen står imidlertid stadig anført sort på hvidt i det såkaldt ’reviderede Nye Testamente’ i den nye Bibel. Her hedder det (uden at nogen revision er blevet foretaget): ”Hør godt efter, hvad jeg siger Peter. Dit navn betyder ’klippe’, og DU ER DEN KLIPPE, JEG VIL BYGGE MIN KIRKE PÅ (Matt.16:18).
En god ven af mig skrev for år tilbage til Bibelselskabet: ”Denne fordrejning af et så vigtigt vers i Ny Testamente er tilstrækkelig grund til at tilbagekalde alle solgte eksemplarer og tilintetgøre dem.”
DEN UBRUGELIGE TEKST
Da jeg modtog ’murstenen’ i slutningen af marts 2020, var jeg personligt i gang med en daglig gennemgang af Markusevangeliets 1. kapitel, som fortsat (aften efter aften) søges gennemført på Facebook.
Da jeg læste dette kapitel igennem i den nye bibeloversættelse (med det ny-reviderede Ny Testamente) måtte jeg nødvendigvis komme til den sørgelige erkendelse, at dette skrift var så udvandet, og at saltet i den grad havde mistet sin kraft, at denne tekst var ubrugelig.
Hvis jeg for eksempel i min forkyndelse ville omtale ordet: ’Se, Jeg sender min Engel for dit åsyn, han skal bane vejen for dig” (Matt.1:2) – så skulle jeg ikke længere sige: ’han’ om Herrens engel. Nej, nu hedder det ’den’ (’den vil rydde vejen, den er en stemme, der råber i ørkenen). Kønsidentiteten har sine fordringer, som lydigt efterfølges af ’Den nye Aftale’.
Når f.eks. den første salme i Bibelen synger: ”Salig den mand, som ikke går efter gudløses råd” (v.1), så er ordet ’mand’ omhyggeligt fjernet. Den nye Bibel siger: ”Hvor er det godt for den, som ikke hører på det onde’ (v.1).
Vers 3 siger: ”Han er som et træ.” Den nye Bibel siger: ”Man er som et træ.”
Vers 3 fortsætter: ”Alt, hvad han gør.” Den nye Bibel siger: Alt, hvad man gør.
Ordene ’retfærdige’ og ’syndere’ eksisterer ikke længere i denne første salme…
Jeg kunne ved brugen af ’den nye Bibel’ ikke længere forkynde, at Johannes ’prædikede omvendelsesdåb’ (Matt.1:3). Nej, jeg skulle da højtlæse, at Johannes Døberen ’opfordrede folk til at ændre deres liv’ (v.3).
Hvis jeg ville anvende ordet ’syndernes forladelse’ (v.4) så er ordet ’synd’ systematisk udryddet i den nye ’oversættelse’. Jeg kunne da (i stedet for ordet ’synd’ have anvendt udtrykket: ’hvad de havde gjort forkert’ (v.4).
… og hvis jeg ville slå efter for at se, om f.eks. homoseksualitet i Gamle Testamente omtales som synd (’Sodomas synd er såre stor… 1.Mose 18:20) – så undgår man i den nye Bibel på dette sted behændigt at nævne ordet: synd. ”De gør ustandseligt det modsatte af, hvad jeg ønsker,” (hedder det).
’Murstenen’ er lay-outmæssigt ’en ny skål’. Så hvis profeten i dag beder om at få ’en ny skål’ for at hælde dens indhold i det dødens kildevæld, hvis smitte spreder sig over den ganske jord, så bliver hans ønske opfyldt. Skålen er ny. Den følger tidsåndens ligestillingsideologi og syn på kønsidentiteten.
Hvis profeten i dag beder om, at den nye skål skal indeholde ’salt’, så er dette ønske ikke blevet efterfulgt. Indholdet er (som det kan ses i de nævnte tilfælde) uden salt. Profeten ville have forkastet det. Det vil intet kunne udrette mod forrådnelsen. Vandet er stadig forgiftet. Ulykken kan ikke bekæmpes med denne ’oversættelse’.
BEMÆRK:
Læs artiklen under Retsopgør: ’ER REGERINGEN GÅET FOR VIDT?
(http://medgrundlovskallandbygges.dk)
Missionens kontonummer: 1551 3202 194 Den danske Bank – NY PAGTS FÆLLESSKAB
telf.: +45 30 15 38 68, email: mail@johnynoer.dk
Alle møder, generalforsamlinger og stævner er aflyst!
Under menupunktet ‘Hilsen fra Israel’ taler Johny Noer på Facebook hver aften kl. 20:30 ‘ud fra øjeblikkets situation’ og hver søndag kl. 15:00 over dagens tekst.
Johny Noer taler i påsken på Facebook over påskedagenes tekster:
Torsdag d. 09. april kl. 20:30
Fredag d. 10. april kl. 20:30
Lørdag d. 11. april kl. 20:30
Påskedag d.12. april kl. 15:00
0 Kommentarer