PROFETISK JOURNAL

ER DANMARK ET KRISTENT LAND?

Den 30. juni 2015 lød forside-overskriften på Kristeligt Dagblad sådan: ”Er Danmark et kristent land?” En række kendte debatpersoner blev stillet dette spørgsmål, som tydeligt beviste, at der ikke var nogen enighed om svaret. Det klogeste svar blev (efter min mening) givet af en islamisk imam, Fatih Alev, fra Dansk Islamisk Center. Hans erklæring var klar og ikke til at gå fejl af: ”Ja,” sagde han, ”Danmark er et kristent land; det står i grundloven!”

Spørgsmålet var dukket op, fordi den daværende regering havde indføjet i sit regeringsgrundlag, at ’Danmark er et kristent land’, hvilket vil sige, at Bibelens 10 bud står fremhævet som det eneste, åndelige fundament for nationens fremtid og som et udtalt regeringsgrundlag, der stadfæster grundlovens bestemmelse i den henseende.

Et af de helt store spørgsmål, som mennesker overalt og til alle tider har stillet sig selv, er dette: Findes der en Gud, der i tidernes morgen har sat hele dette mægtige verdens urværk i gang? Hvis det er tilfældet, så er det faretruende – ja, kan blive skæbnesvangert, hvis det lands folkevalgte ledere åbenlyst og udfordrende ’vælger Gud fra’ i deres lovgivning.

I Danmark er dette sket, da landets statsminister, d. 17. januar 2020 i regeringspalæet Christiansborg erklærede, at ’Gud skal sættes ind på et sidespor’ og da det skete i august 2012, da Folketingets Kommunikationsenhed udgav (og sendte til alle landets yngre borgere) et hæfte med titlen ’Min Grundlov’ – og præcis i forbindelse med trosfrihedsparagraffen tillod folketingsbrochurens forfatter sig at skrive Guds navn ’med småt’ (side 36, § 67).

Her gælder imidlertid det lille vers, der siger: Den, som skriver Gud ’med småt’, har Danmarks Grundlov overtrådt. Den, som skriver Gud ’med stort’, har nøglen til Guds perleport.

At skrive Gud ’med småt’ i et folketingsskrift om grundloven er det samme som at bekende sig til en afgud – og netop dette synes at være et nyt regeringsgrundlag for denne tids toppolitikere. Lad mig forklare:

Staten definerer i al juridisk litteratur ’en moralsk person’. Altså ikke kun som ’en person’, men som ’en moralsk person’. Ej heller kun som en ’fysisk person’ men som en ’fysisk, moralsk person’. Dette er og forbliver den juridiske doktrin, som er fremherskende overalt, hvor en statsmagt fremstår.

Når nye stater fødes (eller genopstår efter århundreders tornerosesøvn), så må denne nye stat øjeblikkeligt udstyres med en fødselsattest. Dette dokument er den nye stats konstitution, hvori det står højtideligt nedfældet, hvilket politisk eller åndeligt formål denne stat står inde for… altså hvilken moral, som denne ’moralske person’ vil gøre sig til talsmand for. De danske politikere, som skriver Gud ’med småt’, frasiger sig grundlovens kristne livssyn og vil befordre al anden form for afgudsdyrkelse.

ROBOT DYRET

I det Herrens år 1523 udgav Luther et skrift, som i dag er mere end højaktuelt med henblik på den danske statsmagts foruroligt stigende overgreb mod landets kristne borgere og deres troende familier. Tvangsfjernelsen af børn fra kristne hjem, hvis klare og ligefremme opdragelsesmønster ikke falder i regeringsmagtens og tidsåndens smag, bringer med et kraftigt ryk Luthers overskrift på det omtalte skrift ind i billedet. Titlen på denne evigt revolutionære udgivelse lyder sådan: ’Om lydighed mod statsmagten’.

Præcis dette emne står som et kraftigt fremhævet nummer ét på læselisten, når den politiske og verdslige magt – på ny og med øget intensitet – sætter overvågningssystemet i gang og dermed krænker den frihed og beskyttelse, som grundloven garanterer de kristne familier.

Hvor meget lydighed skal den kristne borger udøve over for et ’åndsforladt, kommunalt robotsystem, som er godt i gang med overalt at installere en kunstig intelligens, der er programmeret til med et tomt og livløst radarblik at sparke døren ind til borgerens ukrænkelige bolig for dermed at sikre sig, at dette hjems børn kan fjernes uden borgmesterens eller nogen anden myndighedspersons eller dommers underskrift.

Den amerikanske fysiker og professor i datateknologi, Douglas R. Hofstadter, har afleveret følgende, afslørende ’filosofiske kommentar’ til de danske, kristendomsfjendske statsembedsmænd: ”Det er intelligensens iboende egenskab, at den kan springe ud af den aktivitet, den er i gang med, for på stedet selv at bedømme det, den har udrettet (D.R. Hofstadter: ’et evigt gyldent bånd’ side 11).

Denne iboende ’selvbedømmelse’ har statsrobotten ikke! Den ’kunstige intelligens’ ejer i sin finpudsede teknik ikke den mindste gnist af åndelig forståelse! Den er både døv og blind over for den danske grundlovs kristne bekendelse (§ 4) – og den tramper med sine flot designede stålstøvler alt og alle ned, som den ikke på forhånd er programmeret til at skåne! Den lytter ikke til børnenes gråd og er totalt upåvirket af en fars og en mors fortvivlede protester. Den gør, som der bli’r sagt – og fordrer, at alle gør det samme!

Er dette kommunale robotprojekt, som i disse timer etableres over det ganske land, en vandrende forgænger for det politiske dyr, som den bibelske profet, Daniel, ’skuede i en række rædsomme nattesyner’?

”Det er det fjerde dyr,” fortæller han. ”Frygteligt, (egtl. Afskyeligt) rædselsvækkende og umådeligt stærkt; det har store jerntænder, æder og knuser, og hvad der er levnet, tramper det ned med fødderne. Det har 10 horn” (Dan.7:7).

(At dette undergangsdyr får betegnelsen: ’afskyeligt’ (vederstyggelige) og samtidig forårsager en altomfattende ødelæggelse, bør umiddelbart – efter min mening – føre tanken hen på det begreb, som Jesus omtaler med ordene: ’Ødelæggelsens vederstyggelighed’… Matt.24:15).

Når dette robotdyr viser sig på arenaen, så er klokken slået for den sidste del af den antikristelige æra på denne jord.

DET VERDSLIGE RÆDSELSREGIMENT

Det står klart og er en god bestemmelse af leveregel, at de kristne ikke skal ’blande sig’ i politik! Ifølge reformatorerne er der i et land to ’regimenter’:

1. Det verdslige regimente, som består af landets politiske styre, og
   
   
2. det åndelige regiment, som består af den kristne kirkes anliggender.
   
   

Det er imidlertid ikke blot en udbredt men en helt igennem djævelsk og dybt antikristelig forståelse, at et lands kristne borgere bare skal sætte sig hen med hænderne i skødet, når de mest gudsfjendske, politiske kræfter er i gang med (ikke blot at varetage deres verdslige regimente) men er i fulde omdrejninger med hensyn til at indføre et rædselsregimente.

Den falske lære, der vil pålægge landets frie kristne borgere en sådan ussel kadaverlydighed, er hverken at finde i Luthers egne skrifter eller Den Augsburgske Bekendelses 28 artikler!

Hvis der overhovedet er noget, som kan kaldes ’næstekærlighed’, så er det, at en nations kristne kaster sig ind i kampen mod lovløsheden og frem for alt, at de afslører den ’lovløshedens hemmelighed, som er i virksomhed’ (2.Thess.2:7).

*

Hvis vi bare et øjeblik vil give os tid til at kaste et blik på de naturlige samvittighedslove, som Skaberen i sin Almagt og indsigt har indgraveret i det menneskelige hjerte, så kan vi straks se, at Guds gode vilje er velplaceret i ’den naturlige ret’.

Mere end nogensinde bør derfor alle kristne borgere alle vegne forene sig for at stå sammen om ’den naturlige ret’, der er lige så hævdvunden og bør være lige så retmæssigt tilgodeset, som alle andre juridiske og politiske argumenter.

Derfor: Kristne mænd og kvinder vil i denne mørke time ikke vige for ’lovløshedens hemmelighed’, som i øjeblikket har grebet magten i Danmark for på uretmæssig vis at gennemføre sit dybt antikristelige program og ærinde.

’DU SKAL IKKE HAVE ANDRE GUDER’

Det første af de ti bud, som for 4000 år siden blev givet til Moses – og som indtil denne dag har overlevet og stadig står på listen – er dette: ”Du skal ikke have andre guder end mig!” Det er den første og mest grundlæggende af al synd og er af den grund den første, som nævnes.

”Thi skønt de kendte Gud, ærede og takkede de ham ikke som Gud.” Fra landets talestol spotter de Hans navn. De udgiver Bibler, hvori hans navn gøres til intet. ”Deres tanker blev tomme og deres uforstandige hjerte blev formørket. Der lagde sig et hedningemørke over alt, hvad de foretog sig…” og kædereaktionen fortsætter med disse ord: ”Derfor gav Gud dem hen i deres hjerters lyster til urenhed, så at de vanærede deres legemer indbyrdes.” Synden har ført mennesket bort fra den ene og sande Gud, og de lever nu under djævelens herredømme.

Det er i denne situation, at ordet fra Efeserbrevet 2,12 endnu i denne time kan nå os, og vi skal komme i hu, at ’vi på den tid levede uden forbindelse med Kristus, udelukkede fra borgerret i Israel og fremmede for forjættelsens pagter, uden Gud og uden håb i verden’.

Når Gud siger: ”Du skal ikke have andre guder end mig, så lyser han kærlighed ud af dette ene vers i Bibelen. Vi bør faktisk have medlidenhed med det menneske, der taler sådan. Ja, vi kan bag det desperate råb høre et lands råb om hjælp.