PROFETISK JOURNAL

OMSKÆRELSE – ET SPØRGSMÅL OM LIV ELLER DØD

Et mærkeligt skue: En mand, en kvinde og en lille dreng var undervejs i den brændende hede ørken. Manden gik ved siden af et gråt æsel, på hvilken kvinden sad med sin søn. De var på vej fra Midjan til Egypten. Kvinden var en af præsten Jetros syv døtre, Zippora, drengen var hendes førstefødte, Gersom, og manden var hendes ægtemand, Moses (2.Mose 2:21).

Drengen havde fået sit navn ’Gersom’ fordi det betyder: ’Fremmed her’. – og dette var en af grundene til, at denne ’hellige familie’ nu bevægede sig langsomt gennem det menneskefjendske terræn. Moses havde levet en årrække i Midjan. Han havde i et par år været på flugt fra Farao, fordi han havde slået en egypter ihjel.

*

Zipporas hjerte begyndte at hamre i brystet på hende, da hun for et par år siden så den fremmede sidde ved brønden, hvor hun med de seks søstre plejede at øse vand til sin fars småkvæg.

Fremmede, rå hyrder plejede at jage præstens døtre bort, når de dukkede op for at vande deres kvæg – men den dag mødte de deres overmand. Den fremmede ’rejste sig’ og stod med sin stav som en forsvarsmur for de syv piger ’og han øste vand og vandede småkvæget for os’, fortalte de syv i mundene på hinanden, da de kom hjem.

”Hvor er han nu,” spurgte Jetro, deres far. ”Hvorfor har I ladet ham blive derude. Byd ham ind, at han kan få noget at spise!” (2.Mose 2:20)

… og nu var Zippora – år efter – på vej med sin mand. Moses og deres lille dreng, Gersom. De tog retning mod mod Egypten. En farlig rejse. De skulle møde Farao, og han ville slå Moses ihjel. Men der var sket noget ved en brændende tornebusk. Gud sendte dem. De var ikke alene.

*

Kun én ting havde skabt problemer mellem Zippora og hendes ægtemand, Moses. Han ville, at Gersom, deres lille søn, skulle omskæres, da han var otte dage gammel. Og det ville Zippora ikke. Det var en ’mærkelig skik’, sagde hun. Og hun brugte ord som var stærkere.

Til sidst have Moses givet efter – og som en undskyldning gav han barnet det mærkelige navn, Gersom. ’Fremmed her’ betyder det. ”Det forklarer, Herre, at jeg lever som gæst i et fremmed land. Her på stedet forstår de ikke, hvad omskærelsen betyder. Du må have mig tilgivet. Jeg kan ikke omskære Gersom. Vi er fremmede her, og de forstår os ikke.”

Og så drog de tre af sted. Zippora, Moses – og deres lille søn, Gersom, som ikke var omskåret.

GUD VILLE DRÆBE MOSES

Undervejs nåede den lille familie et beboet område, og dér var et herberg for rejsende, og Moses checkede sig selv, Zippora og deres lille søn ind.

Den nat blev en milesten i den lille families tilværelse. Moses var ved at miste livet, for ’Herren kom imod ham’. Zippora var klar over, at Gud ’ville dræbe sin tjener’ og hun vidste med det samme, hvad grunden var.

Det drejede sig om at handle hurtigt. Hun så sig omkring. Fik øje på en skarp sten. Greb den og omskar i desperation Gersom, idet hun råbte til Moses: ”Du er mig en blodbrudgom” (2.Mose 4:25). Så slap Herren sit tag i Moses og lod ham være i fred.

Zippora havde i sidste øjeblik reddet Moses liv. Men ved den lejlighed brugte hun ordet ’blodbrudgom’. Hun hentydede med dette ord til omskærelsen (v.26).

IKKE ØJEBLIKKET AT TÆNKE PÅ DET HYGIEJNISKE

Denne beretning står nedfældet som en forklaring til alle senere slægter om, hvad omskærelsen betyder for en jøde. Moses selv var omskåret på ottendedagen.

Da han blev født, så hans mor, at ’det var en dejlig dreng’ (2.Mose 2:2) og skjulte ham i tre måneder for de egyptiske soldater, der ’adlød Faraos befaling: ”Alle (hebraiske) drengebørn der fødes, skal kastes i Nilen” (2.Mose 1:22). Senere åbenbarede Gud sig for Moses ved den brændende tornebusk, hvor han sendte ham til Farao, for at han ’skulle føre Hans folk, israelitterne, ud af Egypten’ (2.Mose 3:11).

Det var mens Moses var undervejs for at opfylde Herrens befaling, at Herren i natteherberget kom imod ham og ville dræbe ham (2.Mose 4:24) – og det var her i sidste øjeblik, at Zippora reddede hans liv ved at omskære sin søn, Gersom.

Dette var ikke øjeblikket til at tænke på ’det hygiejniske’, og det var langt fra timen til at overveje lægelige komplikationer. Det var et spørgsmål om liv og død, og hun greb til det eneste redskab, som var for hånden: En skarp sten! Med den omskar hun sin søn, og under tårer råbte hun et skældsord til sin døende mand: ”Du er mig en blodbrudgom.” Bibelen er kortfattet: ”Så lod Herren ham være” (2.Mose 4:22). Men den undlader ikke at sige: ”Ved den lejlighed brugte hun ordet ’blodbrudgom’ med hensyn til omskærelse (2.Mose 4:26).

*

Betydningen af omskærelsen kan man forstå af denne beretning, hvor hele opgøret med Farao, og overgangen over det røde hav stod på spil. Guds harme over den overtrædelse, som Moses havde gjort sig skyldig i (ved ikke at omskære sin søn) kunne have hindret al videre tjeneste.

Lad os forstå vore jødiske medborgeres frygt for at være ulydige over for Herren, Israels Gud – og lad os bøje os i ærefrygt for dette urgamle ritual, som taler om et pagtsforhold, som enhver jøde er født under.

KRISTELIGT DAGBLADS KUP

Kristeligt Dagblad har gjort et kup! Med en dygtig kirurgs fattethed, og et præcis snit har bladet afsløret størstedelen af de danske biskoppers stilling til ’omskærelse af drengebørn’. Dette ’indgreb’ i debatten, som har været ledet af journalisten Phillip Christoffersen, (der har stillet konkrete spørgsmål til alle ti biskopper) har bragt en holdning frem til overfladen, som må få alle mislyde fra et uroligt og farligt dyb til at tie. Ordene: ’En fejltagelse’, ’et slag mod religionsfriheden’ og ’beskæmmende’ er ord, som må få samtlige indvendinger til at falde til jorden som visne blade.

Biskopperne har rejst sig. Som Holger Danske er de pludselig vågnet op til dåd, og med en overraskende myndighed er de trådt i karakter: ”Ritualet er en central del af den jødiske religion, og vi vil advare mod et forbud for omskærelsen af drengebørn,” lyder det over hele linjen.

Folketinget skal i den kommende samling behandle et beslutningsforslag, som vil forbyde omskæring af personer under 18 år. Folketingets to største partier, socialdemokratiet og Venstre har meddelt, at de støtter ikke dette forbud. En støtte af forslaget ville have betydet, at man trodser folkekirkens biskopper. Man stiller sig i modsætning til en åndelig røst i landet, som i denne time (med en sjælden beslutsomhed) har rejst sig og advaret på det alvorligste mod en overtrædelse af landets grundlov og tro.

*

Forbud mod omskærelse af drengebørn beskrives af flere biskopper som en kriminalisering af jødedommen. Blandt andre Viborg Stifts biskop, Henrik Stubkjær, som skriver: ”Et forbud er en manglende forståelse for, hvad det jødiske samfund og dele af det muslimske lægger i omskærelsen. Danmark bliver ikke et mere demokratisk eller rigere land, hvis det viser sig, at jøderne ikke kan være i landet uden at blive kriminaliseret.”

Biskoppen i Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel, henviser bl.a. til grundlovens bestemmelse om religionsfrihed, og skriver blandt andet: ”Vi skal ikke give jøderne en grund til at forlade Danmark, fordi vi som enegængere i verden kunne finde på at indføre forbud mod omskærelse.”

Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, skriver: ”Jeg vil ikke et øjeblik sætte spørgsmålstegn ved min jødiske eller muslimske nabos adgang til den skik. Det her handler om åndsfrihed og frisind!”

Biskop Marianne Christiansen fra Haderslev Stift er stærkt foruroliget over den aktuelle udvikling. Hun skriver: ”Et forbud vil være en stor fejl og et slag mod religionsfriheden og dansk kultur. Der skal ikke kun være frihed for folk med en luthersk tankegang.”

Aarhus Stifts biskop, Henrik Whig-Poulsen skriver: ”Man kan ikke kriminalisere en urgammel religiøs praksis. Jeg er chokeret over, hvad der bliver bragt til torvs.”

Ribe Stifts biskop, Elof Vestergaard, vil appellere til folketingets politikere om ikke at stemme for et forbud og Lolland-Falsters Stifts biskop, Marianne Gaarden, skriver: ”Det er vigtigt, at vi fortsat har religionsfrihed her i landet, så det ikke er staten, der regulerer borgernes religiøse praksis.”

STATSMINISTEREN MOD ET FORBUD

Statsminister Mette Frederiksen gjorde det klart på Socialdemokratiets gruppemøde, tirsdag d. 10. september, at regeringen ikke vil stemme for et forbud eller en aldersgrænse på 18 år for indgrebet. Aldersgrænsen vil i praksis fungere som et forbud, da jødisk tro foreskriver, at drengebørn skal omskæres otte dage efter fødselen.

(Det er afgørende for et land, som ifølge grundloven karakteriseres som ’et kristen land’, at Ny Testamente følges. Her står det skrevet om Jesus, at ’da otte dage var gået, så han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var kaldet af engelen, før han blev undfanget i moders liv’. Nytårsmorgen er det ’dagens tekst’ (efter 1. tekstrække) og præster over det ganske land fortæller danskerne, at ’da tidens fylde kom, udsendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven…’).

*

Kort efter statsministerens udmelding lagde Venstres partiformand en besked ud på Twitter om, at han er ’enig i, at et forbud ikke er vejen frem’.

De kristne borgere har glædet sig over et stort interview i weekendavisen, hvor statsministeren slår fast, at man i lyset af jødernes historie i Europa ikke vil kunne forbyde omskæring, der reelt vil gøre det umuligt for jøder at leve i Danmark. Landet har huset jøder i 400 år, og under Anden Verdenskrig blev tusindvis af jøder i Danmark reddet fra de nazistiske udryddelseslejre.

Tidligere statsminister, Lars Løkke, nævner, at han ikke i ’77 året efter oktober 43 igen skal sende danske jøder på flugt’.

LAD BØRN FÅ LOV AT VÆRE BØRN

”Medlemslande i EU skal respektere retten til at praktisere en religion,” lyder det fra EU-kommissionen, ”selvom religiøs omskæring ikke falder inden for rammen af EU’s love, så skal medlemslandene sikre, at alle fundamentale rettigheder, herunder retten til at praktisere en religion eller tro respekteres effektivt og beskyttes i overensstemmelse med national lov og internationale forpligtelser.”

*

En tredjedel af de voksne mænd i verden er omskåret. I Vesten vokser kritikken af en praksis, der beskyldes for at være i strid med børns ret til selvbestemmelse.

Om denne ret siger Ny Testamente: ”Så længe jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn; efter at jeg er blevet mand har jeg aflagt det barnagtige” (1.Kor.13:11).

’Lad børn få lov til at være børn’, var emnet på et borgerforslag, som blev støttet med 500 underskrifter for et par år siden.

*

I en kronik i Kristeligt Dagblad tager Thomas Nielsen, sognepræst I Stauning, bladet fra munden, idet han ’lader sige’: ”Da Gud blev menneske i Jesus Kristus, lod han sin mor, Jomfru Maria, være en ond børnemishandler, som lod sin søn omskære på ottendedagen. Alle, som mener, forklarer han, at omskæring af drenge på ottendedagen er børnemishandling, bør som en selvfølge også forlade den kristne kirke, for de bekender dermed, at kristendommen er ond, og at Jesus Kristus er en ond børnemishandler.”

Thomas Nielsen slutter: ”Der ligger en dyb sandhed i, at vor civilisation kaldes den Judæa-kristne civilisation, men det kan man naturligvis ikke længere kalde den, hvis vi ved at kalde omskæring af drengebørn på den 8. dag for et overgreb og forbyde omskæring. For det første erklærer vi dermed, at den kristne Gud er en ond Gud, som har opfordret til overgreb, for det andet erklærer vi, at jomfru Maria var en ond moder, som udsatte sit barn for mishandling – og for det tredje ophæver vi dermed det jødiske folks mulighed for at leve frit i Danmark.

*

Ole Graham-Andersen, som er medstifter af den tværpolitiske aktionsgruppe ’Sammen om Israel’, skriver: ”Det jødiske samfund har mindre end 50 omskæringer om året. Den jødiske omskæring på 8. dagen er for barnet ikke værre end det stik, det som noget af det første møder, når det fødes. Lad os antage, at der således har været omkring 2000 omskæringer de sidste 25 år. Hvor mange af disse har beklaget sig? Mig bekendt ingen!

Der har været år med 40.000 aborter, hvor barnet ikke har ret til at fravælge sit eget mord. Det giver på 25 år én million. Og nej, en abort og en omskæring har intet med hinanden at gøre, men det sætter debatten omkring jødisk omskæring i perspektiv. Hvornår skal vi bestemme, og hvornår skal barnet bestemme?

Dette er ord til eftertanke og en appel til folketingets medlemmer, at støtte den kristen-jødiske tilgang til dette spørgsmål.

BEMÆRK:

Læs under Retsopgøret artiklen: ’INDTAGER TIDLIGERE MINISTER ULOVLIGE SVAMPE’? (http://medgrundlovskallandbygges.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

telf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

1. NOTA BENE:
   Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 02. oktober 2020.