OPSIGTSVÆKKENDE SPØRGSMÅL TIL ISLAM
Det har vakt opsigt i muslimske kredse, at et svagt punkt i Islams lære vedrørende tempelpladsen i Jerusalem atter er begyndt at spøge i de sociale medier. Det drejer sig om ’det natlige ridt’, hvor profeten af engelen Gabriel bliver bragt til Jerusalem på ryggen af en bevinget hest, ’Buraq’. Han farer til himmels, hvor han taler med tidligere profeter som Abraham, Moses, og Jesus. Denne tur er årsagen til, at muslimerne betragter Jerusalem som Islams tredje hellige by efter Mekka og Medina.
En tekst fra Koranen har rejst spørgsmål om ’Den fjerneste moské’ virkelig har været Al Aksa-moskeen i Jerusalem. Koranen skriver:
”Lovpriset være (Allah), som ved nattetid rejste med sin tjener fra den Hellige Moské til den fjerneste moské.” Muhammed har aldrig været i Jerusalem, hvilket de muslimske lærde nu bringer for en dag.
Samtidig er spørgsmålet om, hvilken af Abrahams to sønner, der blev bragt til Moria-bjerget for at ofres. Var det Isak, som både Bibelens gamle og nye testamente siger det – eller var det trælkvindens søn, Ismael, som Islam foreslår?
Den opsigtsvækkende tekst skrevet af en muslimsk forfatter.
Osama Zamani, en sagfører og skribent fra Mellemøsten, har i en publikation, som er udgivet af MEMRI (the Middle East Media Research Institute), nedlagt den påstand, at Muhammed aldrig har været i Jerusalem. De 13 dage, hvor han ifølge historien skulle have opholdt sig i Jerusalem, og hvor han har foretaget det natlige ridt (og hans hest har efterladt et mærke – lig en hestehov på Moria-bjerget, hvor den jødiske tempelplads er beliggende) var han i virkeligheden på et besøg i en landsby kaldet Al-Jurahanah, ikke langt fra Mekka.
Denne nyhed er blevet bragt i Amir Tsarfatis Tv-program d. 21. nov. 2020, og vil være emnet for denne artikel under profetisk journal d. 27. november 2020.
1.3 millioner muslimer tror i dag på, at Muhammed har været i en moské, som kaldes ’den fjerneste’, og som ligger i Jerusalem. Kun få har hørt den seneste version, at det var ved grædemuren profeten ankom, og at moskeen er bygget over det sted, hvor profeten befandt sig.
*
Det er den mest tankevækkende nyhed vedrørende Tempelpladsen og planerne om bygningen af et tredje tempel, som indtil nu er blevet bragt til offentliggørelse. Intet kan overgå denne højaktuelle meddelelse, ifølge hvilken, Muhammed aldrig skulle have været i Jerusalem, og intet kan være af større betydning, end (som det hermed bevises), at den natlige rejse af profeten umuligt kan være påbegyndt i Den Hellige Stad.
Som sagt er disse oplysninger ikke fremkommet fra anden side end fra Saudi Arabien (som dermed sikrer sig, at alle de hellige steder (ifølge Islam) ligger på saudiarabisk territorium: Mekka, Medina og nu Muhammeds natlige ridt fra ’den yderste moské’, som ifølge den muslimske forfatter ikke ligger i Israel.
SENDT TIL EN MOSKE, DER IKKE EKSISTEREDE
I virkeligheden er Osama Yarmanis påstand ikke af ny dato. I 2003 fremsatte skribenten Ahmad Muhammed Arafa, der skrev for det regeringsstøttede, egyptiske ugemagasin, Al Oahira, at profeten Muhammeds berømte natterejse ikke gik til Jerusalem. Han blev i Saudi Arabien.
”Ofte bliver traditionelle, islamiske fortolkninger af Koranen udfordret af nye fortolkninger,” skriver Allan Sørensen i Kristeligt Dagblad d. 23. september 2003. ”Men det særlige ved Ahmad Muhammed Arafas nye artikel er, at det egyptiske kulturmagasin, Al Ohira, giver artiklen et officielt blåstempel.” Det samme kan i dag siges om den engelsksprogede Memri-publikation. Det er stort set den samme argumentation, som bruges i de to magasiner. Den lyder sådan:
”Muhammeds natterejse, der er beskrevet i Koranens Isra’ a-vers, er en af de væsentlige årsager til, at Jerusalem i dag har en hellig status i Islam. Jerusalem nævnes ikke i Koranen. Det er et ubeskrevet blad for muslimer. I dag har Jerusalem stor politisk betydning for Islam, men historisk har den ikke noget at hæve den i – og religiøst har den ingen begrundelse. Det forstår vi af følgende:
I Koranens sura (vers) 17 med navnet Isra’a står der som nævnt skrevet: ”Lovpriset være (Allah), som ved nattetid rejste med sin tjener (Muhammed) fra den hellige Moské til den fjerneste Moské, hvis omgivelser Vi har velsignet, for at Vi kunne lade ham skue nogle af Vore tegn. Sandelig, Han er den Althørende, den Altseende.”
*
Kernen i den debat, som nu er blusset op igen – og det på et tidspunkt, hvor de nye argumenter vil blive endevendt af eksperter – er dette: ”Allah sendte ifølge Koranen Muhammed til en moské, der allerede eksisterede på det gældende tidspunkt. Han sendte ikke Muhammed til en moské, der først ville blive opført på et senere tidspunkt. Både Al-Aksa Moskeen (og Klippemoskeen) i Jerusalem blev bygget mere end et halvt århundrede efter, at Muhammed ifølge islamisk tradition modtog Koranen fra engelen Gabriel og flere årtier efter Muhammeds død.
Der eksisterede ikke nogen moské i Israel på det tidspunkt, der kunne tænkes at være ’den fjerneste’ fra moskeen i Mekka. På det tidspunkt troede ingen af indbyggerne i Israel på Muhammed, og ingen ville samles for at bede i en moské. De fleste var kristne og blandt dem var et jødisk mindretal. De samledes i kirker og synagoger.
Muhammed dør d. 7. juni 632 i en alder af 63 år, og Al Aksa-moskeen blev påbegyndt i året 692.
ABRAHAM BRAGTE ISMAEL SOM OFFER
Islam har været tilstede på Tempelbjerget siden 600-tallet. Dets nærvær og krav, ’besættelsen af Tempelpladsen’ er en stadig kilde til uro. Med mellemrum dukker historien om profeten Muhammeds ’natlige ridt’ fra en moské, som slet ikke eksisterede i Muhammeds levetid, op – og ofte er det muslimske eksperter, som gør opmærksom på det urimelige i, at en løgnehistorie lægges til grund for deres stædige fordringer på Tempelbjerget.
Araberne stammer ligesom jøderne fra Abraham – men er ikke i forlængelseslinjen med Saras søn, Isak (som bringer Guds velsignelse med sig). Araberne stammer fra sønnen, Ismael, som Abraham fik med slavepigen Hagar. ”Der står jo skrevet, at Abraham havde to sønner: Én med trælkvinden og én med den frie kvinde.”
Her bør man lægge særligt mærke til det efterfølgende. Bibelen siger (meget bestemt), at ’trælkvindens søn er avlet efter kødet’. Gud havde ikke talt om Ismael, sådan som han talte om Isak. Videre hedder det: ”Ej heller er de alle sammen børn, fordi de er Abrahams afkom, men: ’Kun gennem Isak skal afkom nævnes efter dig’.
Det vil sige: Det er ikke de kødelige børn, der er Guds børn, men kun de børn, som er født i kraft af forjættelsen” (Rom.9:7-8).
Og et forjættelsesord er dette: ”Ved denne tid kommer jeg igen, og så har Sara en søn” (v.9).
Som bekendt ved vi, at Gud satte Abraham på prøve ved at byde ham at ofre sin søn, Isak, på Moriah bjerg. Dette er stedet, hvor sidenhen de to jødiske templer blev bygget. Her ligger altså tempelpladsen, hvis 12 nøgler er overdraget den muslimske vagt – som sørger for, at ingen jøde kommer på det sted for at bede.
*
Koranens beretning om Abrahams afbrudte offerhandling på Moriah bjerg afviger i betydelig grad fra Bibelens fortælling. Muslimerne får at høre, at det ikke var Isak, som skulle ofres – men Ismael. Det var ikke den søn, som havde alle forjættelserne, at Abraham skulle bringe som offer – men det var Ismael, som skulle lægges på alteret.
Denne afvigelse fra den oprindelige beretning, som bliver bragt i Gamle Testamente (for godt 4000 år siden) og stadfæstet i Ny Testamente (for 2000 år siden) er altså opstået i Koranen 650 år efter evangeliernes fremkomst.
Koranen påstår i Sura 37, vers 102-111, at ’da denne (Ismael) var blevet gammel nok til at gå ham til hånde, sagde han (Abraham): ’min kære søn! Jeg drømmer, at jeg bringer dig som slagtoffer. Se, hvad mener du?”
Denne (Ismael) sagde: ”Far, gør, hvad du bliver befalet! Du skal, om Gud vil, finde, at jeg er en af de udholdende.”
Da de nu begge havde overgivet sig til Gud, og han (Abraham) havde lagt ham (Ismael) ned, med panden mod jorden, råbte Vi til ham: ”Abraham! Du har nu gjort drømmen til sandhed. Således gengælder Vi dem, der handler godt. Dette er den åbenlyse prøvelse.”
GENNEM ISAK SKAL EN SLÆGT FÅ NAVN
Ny Testamentes fremstilling af den samme historie lyder sådan:
”I tro bragte Abraham Isak som offer, da han blev sat på prøve; ja, sin enbårne var han rede til at ofre, skønt han havde fået forjættelserne, og der blev sagt til ham: Gennem Isak skal en slægt få navn efter dig, thi han regnede med, at Gud har magt til endog at vække fra de døde; og derfra fik han ham jo også forbilledligt tilbage.”
Hemmeligheden ved Abrahams offer var netop, at der var knyttet så stærke, guddommelige forjættelser til Isak, at Gud var nødsaget til at lade ham opstå fra de døde, hvis de ufejlbarlige løfter holdes. Abrahams tro på løfterne var så stærk, at han var parat til at ofre Isak. Han vidste jo, at han måtte opstå fra de døde, for at gennemføre den plan, som Gud havde med ham.
Et sådant løfte havde Ismael ikke. Gud måtte bære navnet: ’Abraham, Isak og Jakobs Gud. Jakob skulle derfor fødes – og messiaslinjen indtil Jesus måtte opretholdes. Ismael står ikke nævnt i Jesu Kristi stamtavle, som der står anført i indledningen til Mattæusevangeliet. Derfor kunne Abraham ikke have ført den samtale med ham, som Koranen gengiver. Han kan umuligt have sagt til Ismael: ”Min kære søn! Jeg drømmer, at jeg bringer dig som slagtoffer, se, hvad mener du?”
Af den grund kan Abraham aldrig nogensinde have ’lagt ham (Ismael) ned med panden på jorden, for at bringe ham som slagtoffer. Den historie er løgn og opspind og retfærdiggør på ingen måde Islams såkaldt ’lovlige ret’ til Tempelbjerget i Jerusalem.
JAG TRÆLKVINDEN OG HENDES SØN BORT
De to eksempler, som gives med hensyn til Islams tilstedeværelse på Tempelpladsen i dag, taler samme sprog. Lad mig derfor understrege dette i det følgende:
Muslimske eksperter har atter påvist løgnen i tolkningen af Koranen, når det hævdes, at Muhammed blev sendt af Gud til en moské, som ikke eksisterede på det tidspunkt. Jerusalem er ikke omtalt i Koranen og Muhammed har aldrig været der.
Koranen taler ikke sandhed, når ’den refererer’ en samtale mellem Abraham og hans søn Ismael, som lader forstå, at det var slavepigen Hagars søn, som Abraham skulle ofre som et slagtoffer på Moria bjerget (Tempelpladsen).
Ifølge den bibelske beretning havde Sara, Abrahams hustru, sagt til Abraham:”Jag den trælkvinde og hendes søn bort. Denne trælkvindes søn skal ikke arve sammen med min søn, Isak.” (1.Mose 21:10). Dette sagde hun før offerhandlingen fandt sted (1.Mose 22:1-19). Ismael befandt sig derfor slet ikke i Abrahams ørkenlejr, da Gud sagde til ham: ”Tag din søn, Isak, din eneste, ham du elsker, og drag til Moria land og bring ham dér som brændoffer på et af bjergene, som jeg vil vise dig.” Forinden havde Abraham ’en tidlig morgen taget brød og en sæk vand og givet det til Hagar. Drengen satte han på hende skulder, hvorpå han sendte hende bort’ (1.Mose 21:4). Siden hører vi, at ’han bosatte sig i ørkenen og blev bueskytte. Hans moder tog ham en hustru fra Egypten’. Der hører Guds historie med Ismael op.
Koranen nævner ikke, hvordan Hagar og Ismael blev sendt bort. Den fortælling står i stedet i en hadith (tradition). Her beskrives det, hvordan Abraham førte Hagar og Ismael ud i ørkenen til et bedested uden for byen Mekka. Han anbragte dem begge under et træ, gav dem vand og dadler og forlod dem så.
Det fremgår af denne fortælling, at Ismael ikke var i Abrahams ørkenlejr, da offerhandlingen fandt sted. Konklusionen på alt dette er at finde i Galaterbrevet i Ny Testamente. Her står skrevet: ”Men ligesom dengang han, der var avlet efter kødet (Ismael) forfulgte ham (Isak), der var avlet efter ånden, således er det også nu.”
Men hvad siger Skriften: ”Jag trælkvinden og hendes søn bort, thi ikke skal trælkvindens søn arve sammen med den frie kvindes søn. Så er vi da, brødre, ikke trælkvindens, men den frie kvindes børn.”
BEMÆRK:
Vi har en teknisk fejl og kommer igen om to uger med Retsopgøret(http://medgrundlovskallandbygges.dk)
… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.
telf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
- NOTA BENE:
- Møde over Åbenbaringsbogen hver mandag kl. 19:00 i NYT HÅB, Damhus Boulevard 28, 2610 Rødovre. Bus nr. 21 går lige til døren.
-
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 11. december 2020.
0 Kommentarer