SYV TUSINDE SOM IKKE VIL BØJE KNÆ
Selvom det ikke gerne bliver hørt, så holder Esajas fast ved Herrens åbenbarelse. Folk vil helst høre noget andet, men det hindrer ikke profeten i at komme med det samme udsagn igen og igen. Gud begynder ikke noget nyt med noget vældigt, noget stort, noget imponerende. Det spektakulære har aldrig været Guds metode. Han begynder altid i det små.
”Du så jo selv, hvorledes en sten blev revet løs (dog ikke ved menneskehænder) – men stenen, som ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden (Dan.2:34-35).”
Sådan udlægger profeten Daniel en del af Perserkongens drøm – og vi lægger mærke til, at han fortæller om noget, der begynder med ’en lille sten’, men som ender med at blive til ’et stort bjerg, der fyldte hele jorden’ (v.35).
*
Således også med Esajas. Han fortæller om Herrens værk i Jerusalem, og starter med at understrege, at det hele begynder i det små.
”På hin dag bliver Herrens spire til pryd og ære (Es.4:1).” Der er ikke meget at se. Guds herlighed anes først som ’en spire’. En lille plante midt i bevoksningen. Skjult for det menneskelige øje. Men med en udvælgelsens kraft, som giver den vækst.
”Men der skyder en kvist af Isajs stub, et skud gror frem af hans rod,” siger Esajas nogle kapitler senere (11:1) og Paulus vidner i Det Ny Testamente, at det er et menneske, Herren taler om: ”Jeg har fundet David, Isajs søn, en mand efter mit hjerte; han skal gøre min vilje i alle ting (Ap.G.13:22).”
(Esajas fuldfører billedet, idet han taler videre om ’de undslupne i Israel’ – ja, han bruger udtrykket: ’Den, som er levnet i Zion’ (Es.4:3), og vi fatter med ét, at han taler om de ’syv tusinde mænd, som er blevet tilbage, som er mine, og som ikke har bøjet knæ for Baal’… Rom.11:4).
… og det får os straks til at se den større, aktuelle sammenhæng. Herren taler om vore dage (således er det også i den nuværende tid… Rom.11:5) – og siger: ”også i denne tid er der blevet en rest tilbage i kraft af en nådes-udvælgelse (Rom.11:5).”
Det vil sige, at de ord, som Esajas talte til Jerusalem, er de samme ord, som Herren vil tale til Danmark i dag. Han siger:
”I behøver ikke at fortvivle. Selvom ukrudtet breder sig, og landet er fyldt med brændenælder, så har jeg en ’skjult spire’ gemt under de visne blade. (Jeg har en lille, løsrevet sten, som skal blive et stort bjerg, der fylder hele den vide jord). Jeg har nogle, som er undsluppet tidsåndens fordærv – de er for mig som ’en levning i Zion’ – Jeg har en flok, som er mine, og de har ikke bøjet knæ for nogen djævelsk magt. Dem vil jeg kalde i denne time.”
HAN TAGER FAT MED UDRENSNINGENS ÅND
Tre ting sker for et folk, når Gud begynder at tale til det. Det er det samme billede, som viser sig overalt! Derfor skal ingen miste modet, når Herrens ånd begynder sit genopbyggelsesværk. De tre ting er følgende:
1. Gud fjerner de støtter, som hidtil har båret nationen.
2. Gud indsætter nogle ledere, som slet ikke har kapacitet til at styre og lede…
3. De, der forstår at lede og styre et folk, - unddrager sig.Esajas åbenbarer den guddommelige strategi, så at ’de retfærdige ’ikke skal miste modet i nødens time. Herren er altid nær med trøst og opmuntring. Men forinden tager Han fat med ’doms og udrensnings ånd’ (Es.4:4).
*
”Thi se, Herren, Hærskarers Herre, fratager Jerusalem og Juda støtte og stav… (Es.3:1).”
Det lyder ildevarslende! Når Gud fratager et samfund dets støttepiller, falder hele huset sammen.
Vi forstår, at disse søjler har været mænd med mod og indsigt, åndelig bedømmelse, råd og vejledning. Rækken af støtter nævnes: Det er ’helt og krigsmand, profet og ældste, stormand, rådsherre og håndværksmester’. Ikke én af disse eksperter kan undværes. Landet er stedt i våde, når disse folk ikke mere findes. Det er en katastrofe for et samfund, hvis disse røster forsvinder.
At Gud fratager landet disse kyndige mænd er en ulykke i sig selv. Bedre bliver det ikke, når det videre lyder: ”Jeg giver dem drenge til øverster, drengekådhed skal herske over dem – ja, over det hersker kvinder… (Es.3:2-4 + 12).”
UNDERTRYKKELSE
Man taler ofte om undertrykkelse. Tit er det en statsmagt, man er imod. Bibelen taler om ’uretfærdighed hos mennesker, som undertrykker sandheden ved uretfærdighed’ (Rom.1:18).
Det er en undertrykkelse, som finder sted i lovgivningen. Uretfærdige love, som undertrykker anderledes troende. Folk bliver spærret inde og forsvinder pludselig fra gadebilledet på grund af en magthavers lovløshed. Men her er undertrykkelsen kommet helt ned til den enkelte borger.
”I folket undertrykker den ene den anden” (Es.3:5). ”Dreng sætter sig op imod olding, usling mod hædersmand (v.5).”
… og dem, som måske kunne have hjulpet i denne svære nødens time, frasiger sig ethvert ansvar. ”Gør ikke mig til folkets overhoved,” siger de (v.7).
*
Der gives tusinde forklaringer på, hvorfor det står så ilde til med nationen – men Bibelen har kun én forklaring! Profeten siger: ”Det er fordi I med jeres tale og gerning – i ord og i handling – er mod Herren. Ikke nok med det, men I gør oprør i trods mod Hans herligheds øjne… (v.8).”
Og så giver profeten Esajas sig til at gå dybere ind på dette spørgsmål. Han nævner årsagen til elendigheden, og siger ligeud, hvad det drejer sig om: Nøgleordet til den synd, som ligger til grund for samfundets forfald er dette: SODOMA!” (v.9)
”Jeres ansigtsudtryk vidner imod jer,” siger Herren (v.9). ”I kundgør jeres synd som de gør det, hvor Sodomas fald er for hånden. I dølger intet. Ve jeres sjæle. I har styrtet jer selv i ulykke!”
Gay-parader går gennem byen. De øverste politikere går forrest. Intet skjules. Synden præsenteres i optog og fremvisning af de laveste lidenskaber (Rom.1:26-27).
*
Guds dom er ikke kompliceret. Den følger nogle ganske bestemte retningslinjer. De, som vil gøre det indviklet, (med mange videnskabelige og pædagogiske forklaringer) gør deres folk en dårlig tjeneste.
”Ve den gudløse, ham går det ilde,” hedder det. ”Som du har gjort, sådan vil det gå dig i dommen.” (Det er let at se på en livsvej, om den føres opad eller nedad. De, som går mod fortabelse, gør den med åbne øjne – og de, som følger Herren, ejer den ånd, som priser Gud, og venter på Hans snare komme).
Ja, de, som følger Herren og frygter ham, vil finde velsignelsen lige så sikkert og naturligt. ”Salige er de retfærdige,” hedder det. ”Dem går det godt; deres gerningers frugt skal de nyde (Es.3:10).”
RETTERGANG
”Til rettergang er Herren trådt frem, han står og vil dømme sit folk (Es.3:13).” Det er en helt ny dispensation. Verden har næppe set magen. Jorden skælver, og der er mange vulkanudbrud og jordskælv. Bibelens profetier er for hånden: Klar til opfyldelse. ”Der skal være hungersnød og jordskælv både her og der (Matt.24:7).” Veernes begyndelse kan mærkes! Kloden brænder indvendig. Det er som en ny æra! En ny epoke! Verden bliver aldrig den samme.
(Det vil helt sikkert føre til en sindelagsændring hos adskillige. De vil i øjeblikke se op til himlen og kalde på Gud. Det er deres sidste chance. For kort tid siden var der 8-10 steder på jorden med vulkanudbrud. Kloden er på vej ind i en bane, hvor den rystes.)
Rettergang betyder, at Gud vil kalde de skyldige til anklagebanken. ”Regner du med, at du vil kunne undfly Guds dom?” (Rom.2:3)
I lang tid er der nogle, som Gud har kaldet på, men ’de har ringeagtet hans godheds og overbærenheds og langmodigheds rigdom. De ved ikke, at Guds godhed har søgt at lede dem til omvendelse’ (Rom.2:4).
Nu har sagen taget en anden drejning. Gud har trådt frem til rettergang. Og han taler til nogle enkelte og siger: ”Ved din hårdhed og dit ubodfærdige hjerte har du samlet dig vrede til denne vredens dag, hvor min retfærdige dom skal åbenbares (v.5).”
”Evigt liv til dem, der med udholdenhed i god gerning søger herlighed og ære og uforkrænkelighed.” (v.7) Giv ikke op, for disse ting eksisterer, og en dag skal du blive iklædt alle disse herlighedsgaver. (De fås kun ved at følge Kristus, Guds Søn! Vær ikke i tvivl om det!)
*
”Over dem derimod, der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretfærdigheden, kommer vrede og harme (v.8).” Vi går en tid i møde, ’hvor trængsel og angst kommer over hver menneskesjæl, som øver det onde – men herlighed og ære og fred over hver den, som øver det gode’.
Der bliver en klar skillelinje mellem dem, som tjener Gud og dem, som kun søger deres eget. Det kan ses på deres ansigter, hvilken gruppe de tilhører. Nogle har et afklaret skær over sig. Andre kan ikke skjule deres græmmelse og angst.
OPGØR MED ELITEN
”Herren møder til doms med de ældste i sit folk og dets fyrster (v.14).” Han har et opgør med eliten. Dem, der før gik med løftet hoved, kommer nu nedbøjede og skyldige. Deres korruption kan ikke længere skjules. Deres transaktioner bliver fremlagt. Deres snyd og bedrag og hemmelige ’overførsler’ bliver åbenlyse. De kan ikke forklare sig! Tallene taler deres eget sprog.
”Det er jer, som gnaved vingården af. I har rov fra den arme hjemme hos jer selv (v.14).” Lad os besøge jeres store, flotte huse. Tyverierne råber fra væggene, og ’det stjålne’ kan ikke skjules. Hvorledes har I kunnet få over jeres hjerter skånselsløst ’at træde på mit folk og male de arme sjæle sønder’. Sådan – og ikke anderledes – lyder det fra Herren, Hærskarers Herre.
IKKE ZIONS – MEN SARAS DØTRE
Og så kommer turen til ’Zions døtre’ – og ingen skal være af den formodning, at dette udtryk kun gælder de kvinder, som bor i Jerusalem.
De er alle vegne. Herren har besøgt gaderne i Paris og Berlin, København og Stockholm – overalt på klodens fem kontinenter er tidsånden den samme. Ved rettergangen tager Herren bladet fra munden og siger ligeud, hvad han mener om den babyloniske luksus, Han møder alle vegne. Hollywood står forrest i rækken. Dernæst Paris – og siden ud til de mindste og afsides steder på jorden, hvor et modeblad har kunder. Herren har et opgør med kvinden.
”Jeg kom,” siger Herren, ”og ventede at se jeres rene, gudfrygtige færd (1.Pet.3:3) – og jeg siger jer, at ’jeres prydelse ikke skal være noget udvortes (v.3). I skal ikke være så optaget af jeres ydre: Hårets opsætning, påhængte guldsmykker og garderoben, som er fuld af tøj. Det, som I skal være optaget af (om I virkelig vil følge Herren) er ’hjertet, det skjulte menneske, med den uforgængelige prydelse som en sagtmodig og stille ånd er’.
”I spørger mig,” siger Herren, ”hvorledes I kan være mig til behag, og jeg siger jer: Dette er meget værd i Guds øjne (v.4). Thi således prydede også fordum de hellige kvinder sig.”
De hellige kvinder?
Ja, de hellige kvinder, ’som håbede på Gud’ (det var deres kraft) og som underordnede sig deres mænd.
Et eksempel?
Et eksempel er Sara. Hun var Abraham lydig. Ja, der var øjeblikke (som ved ’ofringen’ af Isak), hvor hun kaldte ham ’Herre’ – og hendes døtre er I blevet, når I vælger ’det gode’ uden at lade jer skræmme af omgivelserne (v.6).
*
Det er Babylons synd, som Herren er efter, når Han ransager Zions døtres garderobe, indholdet af deres tasker og smykkeskrin. ”Lige så megen herlighed og OVERDÅDIGHED, som hun levede i, så megen pine og sorg skal I volde hende (Åb.18:7).”
”Og jordens købmænd græder (krokodilletårer) over hende, fordi ingen mere køber deres vareladninger (v.11).”
”… ladninger af guld, sølv og ædelstene, perler, fint linned, purpur, silke og skarlagen… alle slags elfenben, kostbart træ, kobber og marmor. Hårsalve, vin og olie, heste, slaver og menneskesjæle (v.11-13).”
… alt ’det pragtfulde og prangende’ (v.14). Det har sine kunder. Babels døtre lever i forkælelse og forkælelsens synd.
Og i den by findes blod af profeter og hellige og af alle dem, som blev myrdet på jorden.
JEG VIL AFRIVE AL JERES PYNT
”Til rettergang er Herren mødt frem (v.13).” Han står nu og vil dømme sit folk. De, som er skyldige, nævnes ved navns nævnelse. Zions døtre er blandt dem. Herren taler til dem og siger:
1. ”Eftersom I bryster jer og går med knejsende nakke og kælne blikke, - går med trippende gang og med raslende ankelkæder, sådan vil jeg afrive al jeres pynt:
2. Ankelringe, pandebånd, perler, armbånd, flor, hovedsmykker, fingerringe (sidste mode), festklæder, underdragter, sjaler, tasker, spejle, hovedbånd og slør -
3. i stedet for bælte kommer reb, for fletninger skaldet hoved, for stadsklæder sæk om hofte, for skønhedsmærke brændemærke (Es.3:16-24).”*
Når Herren får aftvættet ’Zions døtres smuds’ (det er det ord, som Herren bruger om forkælelsens synd) med doms og udrensnings ånd, så kan han velsigne landet.
(Det, som vækker Herrens uvilje og vrede, er netop det billede, som Han så detaljeret har prentet på Bibelens blade. Vé dem, der ler af denne remse. Arme den sjæl, som gør Herrens ord til latter. Stakkels de kvinder, som siger: ”Nej, det kan vi ikke følge.” De forbliver en hindring for, at Herrens Ånd kan velsigne – og der er endog fare for, at den advarende tone (i stedet for bælte reb – for skønhedsmærke brændemærke) bliver alvor.
”Da skabes Herren over hvert et sted på Zions Bjerg og over dets festforsamlinger en sky om dagen og røg med luende ildskær om natten, thi over alt, hvad herligt er, skal der være et dække (Es.4:5).”
Forbi er ’de højtider, som min sjæl hader, den festlige samling, som jeg afskyr’ (Es.1:13-14).
”Jeg giver dig dommere som fordum (v.26).” Sodomas dommernes tid er forbi.”
”Jeg bliver ’et ly til skygge mod hede og skjul mod skybrud og regn’ (4:6).”
BEMÆRK:
Læs artiklen under Retsopgør: ’BORGERNE HAR RET TIL AT FORSAMLE SIG’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)
… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.
telf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 19.03.2021
0 Kommentarer