DEN MØRKLAGTE ØDELÆGGELSE

Matt.24:15 – nr. 2

I det foregående afsnit af Profetisk Journal har jeg (som et fortsat forsvar over for det voksende angreb, som den homoseksuelle agenda på det seneste har iværksat mod kirke, samfund, skole og hjem i Danmark) taget mig for nærmere at belyse den bibelske forståelse af den synd, som af Jesus betegnes med ordene: ‚Ødelæggelsens Vederstyggelighed‘ (Matt.24:15).

Emnet er imidlertid så omfattende, at jeg allerede nu tør forudsige, at ikke så få afsnit med dette indhold vil følge. Jeg har imidlertid ikke svært ved at forestille mig, at det vil falde nogen for brystet, at jeg så intenst beskæftiger mig med dette emne – og til dem kan jeg kun give svaret: „Det er blevet mig pålagt at gøre dette. ‚Ødelæggelsen‘ har indtil nu været mørklagt. Timen er kommet, hvor den skal bringes frem i lyset.

Hvis nogen er i tvivl om, hvordan (og i hvilken orden) begivenhederne vil udvikle sig i de sidste dage, så behøver de kun at læse Matthæusevangeliets 24. kapitel. Dermed er det hele fortalt og det i en streng kronologisk orden – så ingen behøver at være uvidende om afslutningstidernes endelige og sidste forløb.

Og her har den homoseksuelle synd (som jeg ser det) sin allerede udpegede og forudbestemte plads. Ordet ‚homoseksualitet‘ bliver imidlertid ikke noget sted i Bibelen udtalt og formuleret (med dette udtryk). Hverken profeterne i Gamle Testamente eller apostlene i Ny Testamente kender til denne betegnelse (homoseksualitet). Sodomas synd er imidlertid klart beskrevet og efterlader ikke bibellæseren i nogen form for tvivl eller mangel på indsigt, når (i den forbindelse) udtrykket (‚vederstyggeligheden‘ )bliver omtalt. Derfor er heller ikke formuleringen: ‚Ødelæggelsens Vederstyggelighed‘ (Matt.24:15) – nogen ukendt faktor – og slet ikke, når det ud fra grundteksten forklares, at der her er tale om ‚en vederstyggelighed, som forårsager en altomfattende ødelæggelse…‘

Ordene om det såkaldte ‚fordærv‘, der skjuler sig bag den vederstyggelighed, og som i den afsluttende fase af verdenshistorien nedkalder sodomadommens rædsler og tilintetgørelse (ikke blot over Jerusalem men over den hele verden) udtales af Jesus i det præcise øjeblik, hvor Han for sidste gang forlader det jødiske tempel i Jerusalem. Inden Jesus anvender betegnelsen ‚Ødelæggelsens Vederstyggelighed‘, udbryder Han: „Jerusalem, Jerusalem! Du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig“ (Matt.23:37).

Noget lignende (mener jeg) vil være Herrens ord til dem, som i denne elvte time med vrede og foragt ‚holder sig for ørene‘ (Ap.G.7:57) når de hører det budskab, som – i forbindelse med den homoseksuelle synd – sendes til dem som en sidste advarsel. Også de vil da være parat til ‚at slå ihjel‘ (Matt.24:9). Jesus siger: „I skal hades af alle folkeslag på grund af mit navn“ (v.9).

DET OPRINDELIGE OPRØR

På de brede marmortrapper, som førte ned fra Templet, vender Jesus sig til sine disciple med ordene: „Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt“ (Matt.23:38)… og netop dette ord: ‚Ødelæggelsen‘ indeholder denne her omtalte forudsigelse: Sporene efter den sidste vederstyggelighedsovertrædelse er og forbliver goldhed og tomhed.

Alt og alle bliver ved denne afskyelighed lagt øde. Derfor hedder det ‚Ødelæggelsens Vederstyggelighed‘. – Ja, tanken må ved denne forståelse falde på de første linjer i Bibelen, hvor der om jorden og urdybet ved skabelsens begyndelse) står skrevet: „Jorden var dengang øde og tom, og der var mørke… (1.Mose 1:1-2).

Kan denne mørklagte ødelæggelse (‚hvor alt bliver lagt øde‘) have at gøre med det oprindelige oprør, som tilsyneladende(ifølge de ældste skrifter) har fundet sted i det himmelske, og hvorom der (om visse engle) står fortalt, at de også sidenhen (citat): ‚bedrev utugt og søgte unaturlige forbindelser‘ (Jud.7)?

At der her er tale om den homoseksuelle synd fremgår nemlig idet her nævnte skriftsted med al ønskelig tydelighed. Lad mig forklare:

DEN ÅNDELIGE VERDENS REALITET

Det skriftafsnit i Ny Testamente, som omhandler det oprør, der i tidernes morgen har fundet sted i det himmelske, dukker op i det brev, som er skrevet af apostelen Judas (ikke Iskariot).

Han skriver: „Jeg vil minde om de engle, som ikke tog vare på deres høje hverv, men forlod deres rette bolig“ (v.6).

Apostelen fortsætter: „Sodoma og Gomorra og de omliggende byer bedrev på samme måde som disse engle utugt og søgte unaturlige forbindelser (v.7).

Dybest set er det sagen uvedkommende, at der er modstandere af evangeliet, som ikke vil høre om den åndelige verden – som fornægter eksistensen af de høje, lyse væsener, som gennem hele Den Hellige Skrift er betegnet som Guds engle – ja, som med hovedrysten tager afstand fra apostelen Johannes beskrivelse, når han beretter: „Der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og deres engle tog kampen op men kunne ikke stå sig…“ (Åb.12:7-8). Apostelen forudsiger, at der vil fremstå folk, der ‚lader hånt om Herrens myndighed og spotter overjordiske magter“ (Jud.v.8).

(Som jeg skriver disse linjer har jeg en bedrøvelig fornemmelse af, at jeg ‚mister mine læsere‘; det er simpelthen for meget for det moderne (dybt influeret af materialisme og gudløshed) menneske at skulle sluge sådan en mundfuld! Kun Disneyland taler om drager, og kun børnenes tegneserier handler om engle – hvem kan da tage det alvorligt, at der med ‚henblik på tidernes afslutning‘ henvises til Ny Testamentes apostle og Gamle Testamentes profeter, der omtaler den åndelige verden og de usynlige magter med samme virkelighedsforståelse, som de taler om den nuværende, synlige verden?)

Imidlertid lader forfatteren til Judasbrevet sig ikke skræmme. Om han mister sine tilhøreres opmærksomhed er for ham uden betydning! Han kender indholdet af profeten Ezekiels vidnesbyrd, når han (i en lignende situation) beretter, at ‚Herren talte til mig og sagde: „Menneske… Jeg sender dig til et stivsindet og hårdhjertet folk, og du skal sige til dem: Dette siger Gud Herren, hvad enten de hører det eller ej…“ (Ez.2:4).

Af samme grund må også jeg – uden ophør – vedblive at henvise til Ny Testamentes alvorlige advarsel, når det heri hedder: „I deres sværmeri tilsøler de legemet, lader hånt om Herrens myndighed og spotter overjordiske magter“ (Jud.v.8).

… og ikke nok med det! Selve henvisningen til dette højaktuelle skriftord kan ikke gøre det; den nødvendige kommentar må tilføjes! Og den lyder sådan:

DE TRE STADIER

De, som ‚spottende tør afvise‘, (hvad der står fortalt) om byerne Sodoma og Gomorra, vil (tør jeg sige) blive stillet til regnskab for en række advarsler.

Katastrofen, som for mere end 5000 år siden lagde disse to byer – og hele det anliggende, frugtbare landskab ved Dødehavet i den sydlige Negev-ørkenen- i brændende ruiner, står i Ny Testamente anført som ‚et afskrækkende eksempel for kommende slægter‘ (Jud.v.8; 2.Pet.2:6).

Den nulevende generation er – det kan ingen modsige – én af disse ‚kommende slægter‘… ja, den er måske én af de sidste, som denne tusindårige advarsel kan rettes imod.

„Alligevel,“ (udbryder apostelen) „gør disse mennesker det samme“ (som de utugtige engle og Sodomas homoseksuelle indbyggere). For at ingen skal sige, at han eller hun ikke ved, hvad det drejer sig om, så detaljerer apostelen den homoseksuelle synd i tre stadier:

1. ‚I deres sværmeri tilsøler de legemet‘ (v.8). ‚Sværmeriet‘ består i, at de arme forførte sjæle lader sig lede af en usund og samfundsfarlig ideologi. At de ‚tilsøler legemet‘ indbefatter, at der (fra deres side) er en personlig medvirken! De elendige er ikke bare ofre for en uren propaganda, men selve ‚tilsølingen‘ har de selv deres egen del i. De har det ikke ikke dårligt med hensyn til at gøre sig urene med snavsede drifter – nej, de har behag i tilsmudsingen – ja, siger Skriften et andet sted: „De elsker mørket mere end lyset“ eller på engelsk: ‚They defile the flesh by unnatural lust‘).
   
   
2. „De lader hånt om Herrens myndighed.“ Apostelen taler her om ‚disse mennesker‘ (v.8)… det er altså ‚de mennesker‘, der (som det hedder ovenfor): ‚søger unaturlige forbindelser‘ (homoseksualitet).

Det er om dem, at Ny Testamente erklærer, at ‚de lader hånt om Herrens myndighed‘. De respekterer i højeste grad, det som juridisk kaldes ‚gældende lov‘… ikke mindst på grund af, at de selv har gjort visse paragraffer gældende. Men ‚Herrens myndighed‘ regner de ikke for noget. Det vil sige, at den homoseksuelle ideologiske elite vil være parat til at foretage ændringer i den bibelske tekst, for at den kan passe ind i deres livsstil. Sådan som det er sket i 2012, hvor den verdenskendte King James oversættelse af Den Hellige Skrift blev ændret til Queen James oversættelsen. Heri har homo-oversættelsen ‚ladet hånt om ‚den guddommelige autoritet, der hviler over den hebraiske og den græske grundtekst og har i denne tilføjet andre ord (eller strøget visse linjer) for at det kan passe ind i den nye homo-teologi.

1. Disse ‚sodoma-mennesker‘ (Jud.v.6-8) ‚spotter overjordiske magter‘. Apostelen forklarer dette med ordene: ‚disse mennesker spotter, hvad de ikke har forstand på, og det, de forstår med deres instinkter ligesom de umælende dyr, bringer dem blot i fordærv‘ (Jud.v.10).
   
   Den græske grundtekst lader her klart forstå, at det, som ‚disse mennesker‘ (som har overgivet sig til den homoseksuelle livsstil) forstår ‚ud fra naturen‘ (ikke blot ‚instinkter‘) – ‚bringer dem blot ind i et unaturligt fordærv‘).
   
   Sammenligningen med ‚de umælende dyr‘ bør (mener jeg) især lægge vægt på ordet ‚umælende‘, hvilket vil sige, at der ikke kan finde nogen samtale sted! Hvor de urene drifter hersker, er det som om al kommunikation er ophørt. ‚Det fornuftsløse (irrationelle) tager overhånd, og selv mennesker i høje stillinger og folk, som er tildelt stor inflydelse og ansvar, vil i deres beslutninger være drevet af andre og lavere motiver end den objektive holdning, som er fordret af f.eks. Dommere og lovgivere.

*

Disse tre stadier af den homoseksuelle indflydelse i det danske samfund bør ikke overses af landets styrende forsamling. Mere end nogensinde er det vigtigt, at den umælende forkastelse af apostlenes lære fortsætter. Disse linjer skrives ikke i et forsøg på at rejse en hetz mod andre af Danmarks borgere – men har udelukkende til formål at lade Ny Testamentes sunde belæring komme til orde.

Hvis ikke dette sker, vil den mørklagte, stumme ødelæggelse fortsætte, og den sodoma-synd, som ifølge de bibelske skrifter bærer hovedansvaret for en kommende dom, vil fortsætte sit hærværk i det danske samfund.