ØDELÆGGELSENS VEDERSTYGGELIGHED

Matt.24 – nr.3

Som jeg har gjort opmærksom på i de tre foregående indlæg i Profetisk Journal, så er det værd at bemærke i hvilket øjeblik, at Jesus – i det stærkt betonede profetiske kapitel i Ny Testamente – omtaler det hidtil mest gådefulde fænomen i sin jordiske tjeneste -: ‚Ødelæggelsens Vederstyggelighed‘ (Matt.24:15).

I det følgende vil jeg fortsat (om Herren giver mig nåde dertil) dykke dybere ned i dette emne, idet dets ‚søster-begreb‘, der omtales som ‚lovløshedens hemmelighed‘ allerede (ikke blot er ‚i virksomhed‘… 2.Thess.2:7), men er gået ind i fulde omdrejninger.

Jeg tænker her på de oplysninger, som for et par måneder siden blev ‚dybde-boret‘ af et par dygtige journalister på Kristeligt Dagblad. De lod bladets læsere vide, at de offentlige myndigheder var godt i gang med at sætte seksualundervisningen på de kristne friskoler under lup.

Af de materialer, som foreligger fra undervisningen på de ikke-religiøse skoler, fremgår det, at eleverne her kan undervises i, hvordan de bedst kan dyrke ‚sikker sex‘. Af de ‚metoder‘, som (i forbindelse med en skoleundervisning af den art) foreslås de kvindelige elever, er bl.a.: ‚opsætningen af en spiral‘. -“Den hindrer det allerede befrugtede æg i at sætte sig fast,“ (hedder det ‚betryggende‘ i en pjece fra Sex og Samfund).

Statsundervisningen, som nu søger at finde fodfæste hos de kristne friskoler, indeholder tillige opmuntringer til ‚at springe ud‘ som homoseksuel eller lesbiske‘. „Du er herre over din egen krop,“ hedder det, „og behøver ikke at spørge nogen om lov til at tage skridt i den retning!“

FORÆLDRENES RET

Indledningen til den trosfrihedslov, der nu ligger som et borgerforslag på Folketingets hjemmeside (https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02887) begynder med disse linjer: „Folketinget pålægger regeringen at styrke trosfriheden i Danmark ved at beskytte forældrenes ret til selv at opdrage deres børn.“

Mere behøves i grunden ikke at tilføjes; de danske borgere, som ikke længere med sindsro kan se på, at deres børn åndeligt og mentalt ‚bliver taget fra dem‘, bør nu skride til handling. Det kan nu ske ved at følge vejledningen på folketingets hjemmeside og dermed give én af de 50.000 underskrifter, som der (inden 9.nov. 2019) kræves, for at dette frihedsforslag bliver lukket ind i folketingssalen!

EN USYNLIG AKTIONSPLAN

Disse homo-initiativer er imidlertid ikke kun et dansk fænomen; de gennemføres i stor stil over hele Europa og en omfattende del af den vestlige verden. De indgår (sådan ser jeg det) i en usynlig, samlet aktionsplan, der har at gøre med ‚klimafaren‘ og ‚immigrationskrisen‘ – en dunkel strategi, der som et frygtens spøgelse huserer blandt nationerne og som en moderne folkevandring hærger alle lande og riger. Den dybeste, drivende, dræbende kraft er i dette globale forehavende ikke kun penge og magt men er (sådan kan det forstås ud fra Ny Testamente) den destruktive, ‚snavsede lidenskab‘, som Jesus i det stærkeste, profetiske budskab i hele sin jordiske tjeneste fremmaler med den dunkle betegnelse: ‚Ødelæggelsens Vederstyggelighed‘.

For at kunne øjne sammenhængen mellem de små ‚lovløshedshjul‘, der drejer i vort lille Danmark (som f.eks. Det nye statsinitiativ med forsøget på at indføre homosex-undervisning i de kristne friskoler), og så det seneste juli 2019-‘homo-statskup‘ i Nordirland, vil det være nødvendigt at stille skarpt på det 24. kapitel i Matthæusevangeliet. Det er her, at ‚vederstyggeligheden‘ nævnes – og det er her, at den kosmiske betydning af ‚modbydeligheden‘, som ‚skal opstilles på hellig grund‘, omtales.

Det 24. kapitel i Matthæusevangeliet indledes med ordene: „Jesus forlod Templet, og da Han var på vej ud, kom Hans disciple hen til Ham og pegede på Tempelbygningerne“ (v.1).

Det er denne situation, som (i for forklaring vedrørende ‚vederstyggeligheden‘) bør fastholdes. Billedet fryser – og står nogle øjeblikke helt stille for vore øjne: De prægtige, snehvide bygninger, som historikeren Josephus omtaler som det mest betagende, han nogensinde har set.

Jesus står på marmortrappen og er tydeligvis på vej ud af Templet. Disciplene standser Ham. Ifølge Skriften siger de ikke noget. De peger på Templet – og det får Jesus til at fremsige hele det forløb, der som et klimaks samler sig om den ene altafgørende begivenheden: En afskyelig handling, der udløser den sidste ødelæggelse.

Hvad er det for en begivenhed? Hvilken ‚vederstyggelighed‘ er det, der her henvises til? Hvad er det for en ‚ødelæggelse‘, som her omtales?

Dette sidste spørgsmål (om ‚ødelæggelsen‘) besvarer Jesus på stedet. Han siger: „Ser I alt dette?“ (Templet) „Sandelig siger Jeg jer: Der skal ikke lades sten på sten tilbage, men alt skal brydes ned“ (v.2).

(I år 70 belejrede den romerske general Titus Jerusalem. Hans legioner angreb byen. Templet blev sat i brand, og der blev – som Jesus havde forudsagt – ikke ladt en eneste opretstående mur tilbage…)

Da Jesus siden ‚sad på Oliebjerget‘ (v.3) – (citat): ‚kom Hans disciple hen til Ham og siger: Sig os, hvornår dette skal ske, og hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?“ (v.3)

I det svar, som Jesus giver på Oliebjerget (som ifølge de jødiske profeter skal spaltes i to ved Hans synlige tilbagekomst), lyder Hans første sætning sådan: „Se til, at ingen fører jer vild!“ (v.4)… hvilket på stedet gør det klart, at en forførelse af ukendte dimensioner står for døren. Denne vildfarelse har at gøre, tror jeg, med ‚vederstyggeligheden‘.

DET STORE HOMO-BEDRAG

I den forbindelse er det nemlig ikke uden interesse, at apostlen Paulus i sit brev til romerne omtaler homoseksualitet som ‚en vildfarelse‘. Han skriver: „Mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente“ (Rom.2:27).

Det græske ord, som her er anvendt for ‚vildfarelsen‘, er brugt i Efeserbrevet, hvor apostlen taler om en ‚systematisk forførelse‘ (engelsk: ‚a systemizing of the deception… Ef.4:14).

Homo-vildfarelsen er altså ikke på længere sigt et lille ‚uskyldigt sidespring‘. Nej, apostelens beskrivelse af denne særlige endetidsforførelse fremmaler billedet af et mafia-lignende bedrag, som er nøje planlagt af en mindre magtfuld elite, der stiler mod et ‚one world‘-styre.

Skriftsammenhængen på det sted i Efeserbrevet, hvor ‚det store homo-bedrag‘ underlægges originalsprogets gennemsigtighed, lyder sådan:

„Det sker ved menneskers terningekast, når de med snedighed fører os på lumske afveje…“ (4:14).

Mere direkte kan den homoseksuelle vildfarelse næppe identificeres. Det besynderlige billede af ‚terningekastet‘ viser falskneriet af ‚de skjulte kort, som holdes i baghånden‘. Der er her tale om folk, som vil føre en hel generation ind på et sidespor, der ikke kun beskrives som ‚afveje‘ men som ‚lumske afveje‘. Hele denne naturstridige sex-forførelse har ikke noget godt i sinde; den er ond og lurer på unge menneskesjæle, for om muligt at føre dem til fortabelsens afgrund.

Kristi myndige svar på denne globale endetidsvildfarelse, lyder med apostelens ord sådan (som en fortsættelse af skriftafsnittet i Efeserbrevet):

„Men sandheden tro i kærlighed skal vi i et og alt vokse op til Ham, som er hovedet: Kristus“ (v.15).

Øjeblikket fordrer altså, at de troende alle vegne i denne forførelsens time forbliver tro over for sandheden; de vil ikke kunne gå med på løgnen og vil ej heller (under nogen omstændigheder) kunne række hånd til ‚vederstyggelighedens bedrag‘. Aldrig vil de kunne forholde sig passive overfor den ‚modbydelighed, som forårsager en så omfattende ødelæggelse‘. Uanset hvilke konsekvenser, det kan medføre, og lige meget, hvor upopulært og ‚politisk ukorrekt‘, det kan forekomme, så må de fremlægge Guds Ord i denne sag.

SANDHEDEN TRO I KÆRLIGHED

Til dem, der forarget spørger, hvad der motiverer de kristne borgere til at fare så hårdt frem mod ‚en livsstil‘, der overalt har gået myndighedernes blå stempel – ja, selv fra højeste sted (statsministeren og kongehuset) er blevet godkendt, anerkendt og prisbelønnet, så lyder Efeserbrevets svar sådan: „Sandheden tro i kærlighed“.

Med andre ord: „Det er Guds kærlighed, som bevæger Kristi menighed til at sætte Guds Ords projektørlys på hele dette ‚snedige og lumske‘ homo-bedrag! En dyb og inderlig kærlighed til de fortabte sjæle. Det er nemlig – selvom det er ilde hørt og vil blive slet modtaget – sjælene, der står på spil. De homoseksuelle afveje føres (ifølge Ny Testamente) til fortabelse.

Apostelens lære siger klart og tydeligt, at (citat): ‚mænd, der lever skamløst med mænd, pådrager sig den straf for deres vildfarelse, som de fortjener“ (Rom.1:27).

Hvis ikke andre vil sige det, så er og forbliver det Kristi menigheds uforanderlige og hellige pligt at lade Herrens ord blive hørt. Dette siger (og det er netop det, som en ugudelig verden ikke vil høre, at det er forbundet med straf, hvis mænd har samleje med mænd og kvinder har samleje med kvinder. Apostelen belærer om, at det er en straf, som homoseksuelle og lesbiske personer pådrager sig selv – hvilket medfører, at de mænd og kvinder, unge og ældre, som indgår sådanne naturstridige forbindelser, ikke er uskyldige. „De får den straf, som de fortjener,“ siger apostelen (Rom.1:27).

De kristne får i samme forbindelse (det omtalte skriftord fra Efeserbrevet) denne erklæring med på vejen: „Vi skal i et og alt vokse op til Ham, som er hovedet: Kristus“ (4:15).

Dermed er det sagt: Den nærmere forståelse af det dunkle begreb, som i Ny Testamente betegnes med ordene: „Ødelæggelsens Vederstyggelighed‘, har at gøre med en vis åndelig vækst (‚I skal vokse op til Ham)… og her gælder som aldrig før den erklæring, der står nedfældet i Hebræerbrevet: „Om dette har vi meget at sige, men det er svært at forklare,“ siger brevets forfatter, idet han tilføjer: „I er nemlig blevet sløve til at høre“ (5:11).

Han fortsætter (og dette er en afgørende belæring): „Derfor vil vi nu forlade begyndelses undervisningen om Kristus og gå videre til en undervisning for voksne“ (6:3)… hvilket jeg har sat mig for at gøre i en række følgende indlæg, hvor jeg fortsat vil beskæftige mig med ‚Ødelæggelsens Vederstyggelighed‘.

DEN VARSLEDE DOM

At vi skal ‚vokse op til Ham, som er hovedet, Kristus‘ (Ef.4:15) sætter for de kristne hele denne sag i sit rette perspektiv.

Den vækst, der her er tale om, er ikke en ‚ydre vækst‘, der kan fremlægge det, som der verdslige myndigheder forlanger. Nemlig antallet af medlemmer og den synlige bestand af ejendomme og jord.

Ej heller den vækst, som apostelen her taler om på den falske forståelse, at det er staten, der er den kristne menigheds ‚hoved‘ (øverste myndighed). Kejseren bør agtes som den autoritet, der er givet af Gud over det verdslige domæne – men i samme øjeblik, han træder over kirkens tærskel, så bevæger han sig ind i et rige, hvor han ikke er i besiddelse af nogen myndighed.

Derfor har han heller ingen mandat til at indføre i den kristne menighed et gudløst ritual for homoseksuelle vielser. Dette er på uretfærdig vis blevet gennemført i Danmark, hvilket ved først givne lejlighed bør ændres. Den homoseksuelle, kirkelige vielse er (ifølge Ny Testamentes lære) blasfemisk og bør ikke på noget sted, i noget sogn eller i nogen frikirkelig menighed godtages. Hvor det sker, er en marginal opfyldelse af forudsigelsen ‚Vederstyggeligheden skal sættes på et helligt sted‘ blevet stadfæstet – og den varslede dom vil ikke længere lade vente på sig.