DAMOKLESSVÆRDET OVER DANMARK

Det gjorde indtryk på mig, at vor kære gospelsangerinde, Signe Walsøe – som en sidste offentlig tilkendegivelse – fra sit dødsleje i Slagelse for få måneder siden udsendte borgerforslaget om trosfrihedsloven til hele sit netværk med en samvittighedsstærk påmindelse om, at ’denne sag er alvorlig for vort land, vort folk og vor kirke…’

Hendes smukke og formanende sang, ’the rainbow belongs to God’, ramte forinden (inden for ét døgn) mere end 30.000 mennesker i USA. Sangen kan høres på YouTube under sin engelske titel, og bør i dag sammen med borgerforslaget med ilbud sendes vidt og bredt til alle retsindige borgere i Danmark! Om dette har jeg følgende at forklare:

TAL TIL DINE LANDSMÆND

Profeten Ezekiel siger: ”Herrens ord kom til mig således.” Dette sker stadig. Ved Guds forunderlige nåde er røsten fra himlen ikke ophørt med at tale, og det alvorlige budskab, der i dag lyder til Danmark – dets folk og dets ledere og ikke mindst landets kristne menighed – har ikke ændret sig.

”Menneskesøn tal til dine landsmænd!” Disse ord hørte profeten for 2500 år siden, og han forstod, at han med det budskab, han fik betroet, skulle henvende sig til Israels børn.

Jeg mener – efter at jeg i 40 år har rejst med evangeliets budskab til Europa og Israel – at have hørt den samme røst. ”Tal til dine landsmænd.” Ej heller her har budskabet ændret sig. Jeg skal (sådan har jeg forstået det) sige nøjagtig det samme til mine danske medborgere, som profeten Ezekiel skulle sig til sine jødiske landsmænd 500 år før Kristus – og alle danske kristne bør i denne time gøre, hvad de kan, for at følge det guddommelige bud: Tal til dine landsmænd!

Ezekiel forklarer følgende: ”Herren sagde til mig, at jeg skulle komme med følgende udsagn: ”Når jeg fører sværdet over et land, og en vægter ser sværdet komme over landet og støder i hornet og advarer folket – men den, der hører hornets klang, ikke lader sig advare, og sværdet kommer og river ham bort, da kommer hans blod over hans (eget) hoved” (Ezek.33:4).

EN FARETRUENDE STRAFFE-DOM

For at ingen sidenhen skal kunne sige, at det har de ikke forstået, gentager profeten det advarende budskab, som skal sendes til hans landsmænd.

Herren siger om ham, som budskabet er henvendt til: ”Han hørte hornets klang uden at lade sig advare, hans blod kommer over hans (eget) hoved; men den, som har advaret, har reddet sin sjæl” (v.5).

Når dette alvorlige – ja, livsvigtige – budskab omsættes til den aktuelle situation i Danmark, bør det (tror jeg) forklares og kommenteres på følgende måde:

Hvis én af Herrens vægtere (én af de Guds tjenere, som Han har sat til at vogte Sit evige Ord) ser, at en faretruende straffedom er ved at komme over hans mere eller mindre uvidende landsmænd, ’skal han støde i hornet for at advare folket’ (v.3).

EN NATIONAL ADVARSEL

Dette er nu sket! Det borgerforslag, som i 180 dage og nætter står udmejslet på folketingets hjemmeside (link: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02887) er et sådant advarende basunstød, der lader folket forstå, at hvis ikke der bliver sat en stopper for den om-sig-gribende homoseksuelle Sodoma-propaganda i vort land, så vil en straffedom af tragiske dimensioner meget snart vælte ind over land og rige. Det borgerforslag, som går under titlen ’trosfrihedsloven’, er en national advarsel. Inden den 9. november i år skal det have opnået 50.000 støtter – ellers bliver det taget af plakaten, og folk og land bliver overgivet til den uundgåelige skæbne, som tilfalder den nation, der kollektivt siger ja til etableringen af det homoseksuelle samfund.

Hvis de danske borgere (og de af landets ledere) som ’hører hornets klang’ ikke lader sig advare, så får det sine ulykkelige konsekvenser… hvilket i det pågældende tilfælde betyder, at hvis ingen tager f.eks. dette borgerforslagets (eller noget andet ’hornsignals’) advarende indhold alvorligt, så kommer Sodoma-dommen, og de vil blive revet bort, og vil selv være skyldige i, at deres blod kom over deres egne hoved – men de af landets borgere (citat): ’som har advaret, har reddet deres sjæl’ (Ezekiel 33:5).

(Det er min opfattelse, at der samtidig med det indsendte borgerforslag vil lyde lignende advarende røster fra anden side, og det er dette samlede, voksende råb, der udgør vædderhornets foruroligende varselstone, som ingen med samvittigheden i behold kan være overhørig).

For at kunne begribe dette sidste (at der gives korsveje og afgørende tidspunkter, hvor et land, et folk, en by, en familie, den enkelte stilles over for et evigheds-agtigt valg) bør den nøjeregnende besked, som afleveres til Ezekiel, nærlæses. Herrens ord til profeten lyder således:

”Når vægteren ser sværdet komme og ikke støder i hornet, så folket ikke advares, og sværdet kommer og river en af dem bort, så rives han vel bort fra sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af vægterens hånd (v.6).

Dette budskab taler ikke kun om vægterens tro men om den troslydighed, som synes at være budskabets guddommelige ærinde – ikke blot på Ezekiels tid men også for det slægtled, som lever og ånder i Danmark i dag. Lad mig yderligere forklare:

DAMOKLESSVÆRDET

Findes der i Danmarks kristne mænd og kvinder, som har tydeligt og umiskendeligt set Damoklessværdet hænge i en tynd tråd over by og land, men som ikke har ’stødt i hornet’ med den ulykkelige konsekvens (citat): ’at folket dermed ikke advares’, så skal de nu én gang for alle vide, at tråden hvori dommens skarpretter-huggert hænger, er bristefærdig, og (citat): ’sværdet kommer’ og river de mere eller mindre intetanende sjæle bort. ”Disse rives bort på grund af deres misgerning,” siger Herren, hvorefter han vender sig til de velvidende danske, kristne mænd og kvinder med ordene: ’Deres blod vil Jeg kræve af jeres hånd’ (v.6).

Hertil vil på stedet rejse sig de mest velunderbyggede, teologiske protester og til disse skal følgende bibelske gentagelse gives: ”Når Jeg siger,” lyder det videre til Ezekiel, ”idet Jeg, Herren, fortsat henvender mig til den gudløse: Du skal visselig dø! Og du ikke taler for at advare ham mod hans vej, så skal den gudløse dø for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af din hånd.”

Dette talende afsnit fra Ezekiels Bog slutter med følgende:

”Advarer du derimod den gudløse mod hans vej, for at han skal omvende sig fra den, og han ikke omvender sig, så skal han dø for sin misgerning, men du har reddet din sjæl!” (v.9)

På denne valgets korsvej midt i ligegyldighedens og Sodoma-sorgløshedens ’pride-forførelse’ – er der visse ubrydelige anordninger, som står fast. Disse omtales (eller rettere gentages) en sidste gang…

DET UAFVENDELIGE PRINCIP

Den guddommelige dagsorden og det højbårne, højt-hævede princip, som gør sig gældende i den straffedom, der ventede Ezekiels landsmænd, er det samme, som nærmer sig Danmark i denne time. ”Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre, Herren: Jeg har ikke lyst til den gudløses død, men til at han omvender sig fra sin vej, at han må leve.

Derefter udbryder Herren, Israels Gud og Jesu Kristi Far: ”Vend 1.Mose 19:23-25).

Fremgangsmåden gentages og bør derfor heller ikke her undlades, idet der i Danmark findes både gudløse borgere og gode, kristne medborgere, som er af den ulykkelige opfattelse, at ’faren sikkert driver over’, og at ’det næppe er så galt, som det her bliver fremstillet’.

”Men du, menneskesøn, sig til dine landsmænd: Den retfærdiges retfærdighed skal ikke redde ham, den dag han synder, og den gudløses gudløshed skal ikke fælde ham, den dag han omvender sig…” (v.12)

Det første (altså den kendelse, som udtales over den kristne borgers retfærdighed) er for mig at se en indfaldsvinkel, som de færreste danske, protestantiske kristne kan forsone sig med. Mange er af den opfattelse, at de ’som frelste’ kan skalte og valte med deres livsførelse, som det behager dem – ja, de kan forsynde sig på måder, som kun sjældent eller aldrig forekommer blandt verdens mennesker – ja, de kan i deres kødelige fremfærd handle så ondsindet og anstødeligt, at det forretter store skader for Kristi menighed og Herrens tjenere – ud fra den fejlagtige tanke, at de ’slipper godt fra det’. Imidlertid står nationerne (og deriblandt Danmark) over for et besøg af en ransagende engel, der hus for hus, familie for familie, person for person vil gøre sig notater, der om føje tid er beregnet for dommens store hovedbog.

Heri står med store bogstaver skrevet: ”Når jeg siger til den retfærdige: Du skal visselig leve – og han stoler på sin retfærdighed og øver uret, så skal intet af hans retfærdighed tilregnes ham, men han skal dø for den uret, han øver.”

”Og når Jeg siger til den gudløse,” hedder det afsluttende, ”Du skal visselig dø, og han omvender sig fra sin synd og gør ret og skel – så skal han leve og ikke dø; ingen af de synder, han har gjort, skal tilregnes ham” (Jer.33:13-16).

GRUNDEN TIL GUDS DOM

Når profeten Ezekiel modtager ordene: ”Når Jeg fører sværdet over et land, og en vægter ser sværdet komme over landet, så skal

han støde i hornet og advare folket.”

Så spørger adskillige: Hvad er det for et sværd, der her tales om? Hertil vil jeg svare, at ingen bør i den aktuelle situation være profet for på forhånd at kunne indse, at når politikeren, Jakob Paludan, atter går gennem Københavns gader med en brændende Koran båret foran sig, så antænder han de mest voldelige islamiske terrorkræfter over hele den arabiske verden – og ikke mindst blandt de tusinder af ’Isis-krigere’, som er vendt tilbage til Europa.

Disse lægger i denne time råd op mod den lille nation i nord, som for kun få år siden skabte de første ’Muhammed-tegninger’ – og de forbereder sig nu på, at give deres blodige svar på, hvad de mener om politibeskyttet og statsunderstøttet afbrænding af deres hellige bog.

Nogle vil her forklare, at det er ’de offentlige myndigheders elendige administration af den anspændte situation på hovedstadens gader’, der er skyld i, at de arabiske terrorister ’kunne finde på’ at gribe til en voldelig gengældelse – men deri giver Ezekiels profetier i Bibelen dem ikke ret! Han lader Herrens ord lyde, som erklærer: ”Når Jeg, Herren fører sværdet over et land, så skal vægteren advare.” Det vil sige, at det (ifølge Ezekiel) er Himlens Gud (og ikke de jordiske myndigheders tåbelige politik) som fører straffedommens sværd…

Når Sodoma dømmes til undergang, så er det på grund af Sodomas synd, at byen straffes… og dette princip er vedvarende – ja, gælder også for Danmark i dag!