Den såkaldt ’grønne omstilling’ har nu for Danmarks vedkommende sat alle tiders højtravende mål, at landet (citat): ’skal mindske nationens CO 2 udslip med 70 % inden 2030’! Regeringen vil ifølge den omfattende medieomtale bl.a. i en pressemeddelelse fra Statsministeriet få hjælp fra danske pensionskasser, der vil investere ikke mindre end 350 milliarder kroner til dette formål.
Med dette seneste hovmods-initiativ er det i et øjeblik som tiden står stille – ja, det er som høres atter apostelens advarende ord: ”I kender jo ikke dagen i morgen! Hvordan er jeres liv? I er jo en damp, som ses en liden stund, og så forsvinder. I skulle hellere sige: Hvis Herren vil, så skal vi leve og gøre det eller det. Men nu bruger I store ord i jeres pral; alle den slags ord er onde!” (Jak.4:14-16)
I det følgende vil jeg forklare, hvad jeg mener med ordene: ’Klimaeksperternes seneste hovmodsskridt’. At de ikke ’kender dagen i morgen er åbenbart. Den sidste bog i Ny Testamente fortæller om ’klima-ændringer’, de ikke har taget højde for. De har ikke regnet med Ham, som ’siger til sneen: Fald ned på jorden til byger og regnskyl: ’Bliv stærke’ (Job 37:6).
”Hvordan er jeres eget liv?” spørger apostelen, ”der er forhold, som I – denne verdens mægtige – ikke selv har kontrol over – og der findes lovløshed i jeres egen midte, som I ikke kan styre… og nu vil I bevise jeres magt over rummets kræfter.” – ’De vilde dyr søger ly og holder sig i deres huler’ (v.8) – men I tror, at I kan knægte uvejrets rasen! Det ville være bedre, om I søgte Herren, før I kaster de mægtige summer op i den blå luft, og det beviser sig, at alle jeres store løfter er ’hen i vejret’. Jeres milliarder vil meget snart være ’borte med blæsten’. Jeres klima-proklamationer er det rene pral – og (tilføjer apostelen): ’Alle den slags ord er onde’! (Jak.4:16) Lad mig forklare:
FEM PINLIGE SPØRGSMÅL
Regeringens tiltag kaldes ’ambitiøst’. Når en nations ansvarlige ledere sætter sig så store mål, at de endog vil ’forandre klimaet’, så er der fem spørgsmål, de først skal besvare…
Den Almægtige, Himlens og jordens Skaber, stillede disse fem spørgsmål til patriarken Job, da han endeligt og afsluttende satte ham til vægs i hans ’oprør mod Gud’. Det første lyder sådan:
- Knytter da Syvstjernens bånd, kan du løse Orions lænker? (Job 38:31)
Det bliver vanskeligt for klimaforskerne at forklare! Hvis de f.eks. med en hastighed af 300.000 km i sekundet (lysets hastighed) farer af sted mod præcis dette stjernebillede (som af Gud Herren omtales som ’syvstjernen’ i Hans retvisning af Job) så har de – på trods af, at de farer af sted med 1 milliard km i timen (lysets hastighed) – en lang rejse foran sig. Inden for fem en halv time vil de passere dværgplaneten Pluto. Derefter vil de efter fire år være nået frem til den konstellation af klare stjerner, som en vinteraften kan ses på himlen. Hvis de vil nå længere frem til Mælkevejen tager det yderligere 26.000 år…
Hertil vil de, der vil ændre klimaet, indvende, at de ikke har i sinde at arbejde med så vidtrækkende projekter. Til dette vil Skaberen fortsat stille sit andet spørgsmål:
- … hvilket – ifølge Bibelens udsagn – vil sige, at der ikke er meget, som jordens videnskabsmænd eller dens statsledere kan udrette (med hensyn til klimaet) uden at de er nøje informeret om de himmelske loves ustandselige og uafvendelige påvirkning af jorden.
Klima-entusiasterne vil ved en sådan påmindelse fortsat indvende, at de ’kun beskæftiger sig med vejret’. Hertil lyder den ransagende spørgen fremdeles fra Himlen:
- Kan du løfte røsten til sky, at vandskyl adlyder dig?Spørgsmålet er pinligt! Det beviser klima-professorernes magtesløshed. De ved, at ingen kan standse de tornadoer, som i voksende grad raserer lande og riger.
Ingen nok så magtfuld diktator kan få himlens love til at underordne sig hans herredømme. ”Kan du få himlens vandskyl til at adlyde dig?” Hertil må selv den største supermagt ydmygt indrømme, at det kan de ikke.
… og da hele jordens Herre nu (med disse spørgsmål) er rykket helt ind på livet af det tilsyneladende uovervindelige klima-imperium med det nærliggende spørgsmål om uvejret, stormene, oversvømmelserne… de mægtige arealer, som hjælpeløst efterlades under vandets hærgen, så kommer det fjerde spørgsmål som en ubehagelig afsløring:
- Hvem lagde visdom i de sorte skyer? Hvem er så vis, at han tæller dem?
Dette spørgsmål besvares af denne verdens vise med en uudholdelig tavshed. Apostelens ord fra Romerbrevet får en ny forståelse: ”Mens de påstod, at de var vise, blev de dårer” (1:22).
Måske det kan forklares, at ’regnen falder fra de sorte skyer’ – men ingen kan til bunds berette, hvem, der har udtænkt dette geniale system (som gør jorden beboelig). ”Hvor er nu vismændene? Hvor er de skriftkloge? Hvor er denne verdens (klima)-ordkæmpere? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab?” (1.Kor.1:20)
Det sidste og femte spørgsmål til klimavidenskaben og dens kostbare forskning er dette:
- Hvem hælder himlens vandsække om?
På dette venter nu den halve verden på svar. Danmark investerer i et nyt kæmpeforskningscenter, og det må på et eller andet tidspunkt give svaret. Det er jo det, det hele drejer sig om. Er det klimafyrsterne, der bestemmer her – eller er der en Gud foroven, som tager de afgørende og endelige beslutninger i denne sag? Lad mig yderligere stille skarpt på denne sag.
UNDVIGELSES-MANØVREN
I virkeligheden er det (således synes det at fremgå af de bibelske forudsigelser) én stor undvigelsesmanøvre, som de storstilede, kostbare klimaprojekter er i gang med. Det, som det voksende klima-initiativ søger at udelukke, er, at der kunne eksistere en åndelig sammenhæng mellem det, at himlen som en skinnende metalsort musling pludselig lukker sig og så, at jordboerne i deres hovmod udfordrende trodser deres skaber.
En flok danske regeringsledere har nu for alvor proklameret, at de vil gøre Danmark til ’det grønneste sted på jorden’. I et sælsomt anfald af afsind har de ’modtaget den vision’, at det land og det folk, som har styrtet sig selv dybest ned i et urenhedens og skamløshedens øde, nu skal fremstå som jordens mest lysegrønne drømmeland.
Om dette siger Herren: ”Jeg vil bryde jeres hovmodige trods. Jeg vil gøre jeres himmel som jern, og jeres jord som kobber” (3.Mose 26:19).
Det enorme statsstøttede klimaprogram, som den danske regering og store dele af Danmarks erhvervsliv i disse dage kaster sig ud i, vender fra første færd med arrogance ryggen til den forklaring, som Den Hellige Skrift giver på de intenst truende forandringer, som sker ud over den hele jord. Årsagen til de uberegnelige og ødelæggende klimatilstande, der som pludselige, voldsomme overfald rammer lande og riger, ligger først og fremmest i syndsbegrebet, som Bibelen kalder ’hovmodigt trods’.
STOLTHED BRYDES
Hvis nemlig et sådant åbenlyst oprør mod Herrens anordninger finder sted i en nation, så lader de bibelske profetier forstå, at det ikke blot er en konsekvens af menneskers dårlige forvaltning af naturen (der med ét ’gør himlen som jern og jorden som kobber’) – ”Nej, det er,” (lyder det fra Skriftens blade) Himlens og jordens Gud, som har sat sig for, at ville bryde det stolte og hovmodige sind, der beviser sig i et sådant lands styre og dets befolknings voksende gudløshed.
Klima-forskerne ryster irriteret – ja, med en indestængt harme på hovedet, når det fra Bibelens blade (med høj røst) oplæses for dem: ”Til ingen nytte skal I slide jeres kræfter op, thi jeres jord skal ikke give sin afgrøde, og landets træer skal ikke give deres frugt – og hvis I alligevel handler genstridigt imod mig, siger Herren, og ikke adlyder mig, så vil jeg slå jer endnu mere – ja, syvfold, for jeres synder!” (v.20-21)
Den guddommelige nedbrydningsproces, som ifølge disse skriftvers kan ramme det enkelte menneske, en familie, en by – ja, et helt land, er ikke et populært emne! Folket vil ikke høre det, præsterne vil ikke forkynde det, og lovgiverne er parate til at forbyde det. ”Ingen skal driste sig til at hævde,” erklærer de, ”at det er menneskenes syndige oprør, som ligger bag de ildevarslende klimaforandringer.”
KLIMAETS KOLDE KØBMÆND
Klimasagens danske købmænd har – i et øjebliks opløftende rus – set muligheden for her at kunne gøre verdenshistoriens største forretning; de vil sælge en vare, som ’ikke eksisterer’, og afhænde et metodologisk produkt, som de har tyvstjålet fra skabelsens enerådende dommedagsdomæner – ja, de vil driste sig til (i deres storhedsvanvid) at bevæge sig ind i Guds allerhelligste rådslutninger og proklamere, at de er i besiddelse af en magt, som indtil nu ikke er givet noget menneske – ja, de vil (som apostelen har forudsagt) ’sætte sig op imod og ophøje sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så de tager sæde i Guds store tempel-rådssal og (må Gud forbyde det) udgiver sig for at være Gud’ (2.Thess.2:4).
1 Kommentar