DANMARK ER I FAREZONEN!

Det er på tide at højtlæse et særligt afsnit af Gamle Testamente for det danske folketing, thi det er et bibelafsnit, som er højaktuelt!

Skriftafsnittet er kapitlerne 38 og 39 i Ezekiels Bog, som fortæller om en krig, der endnu ikke er løbet af stablen, men som de danske folketingsmedlemmer mere end nogensinde må tage stilling til! Hvilken alliance vil de tilhøre, og hvilken holdning vil de fremover have til Israel?

Vil de sende danske soldater til den massegrav, der efter denne højaktuelle krig vil blive gravet i Israel – og som er så stor, at det vil tage israelitterne syv måneder at få ligene af de faldne soldater indsamlet.

Som sagt vil det være gavnligt at orientere det danske folketing om udkommet af denne næste storkrig, og hvilken tragisk skæbne der venter dem, der allierer sig med Israels fjender.

Krigen er ikke lige forestående! Der er endnu tid til at placere sig – men Danmark er i farezonen, og det er øjeblikket, hvor den rette holdning over for Israel bør tages!

NU ER DET GUD, SOM TALER

”Herrens ord kom til mig således”: Sådan skrev den jødiske profet, Ezekiel, for ca. 2500 år siden, og det er hans nøjagtige måde at henvende sig til sine tilhørere på. Han siger med andre ord: ”Hvad jeg nu har på hjerte at fortælle jer, er ikke mine ord. Det er Gud, som taler. Jeg er kun et (levende, åndsfyldt og sanddru) talerør for Gud Herren. Læg derfor alle personlige tanker og argumenter til side og forsøg (så godt, du kan) at være en ’ordets hører’, og du vil opleve, at det, du læser, bliver lyslevende og aktuelt for dig på en måde, som du aldrig har oplevet det før.

Det første ord, som Herren bruger i denne endetidens største profetiske tilkendegivelse, er ordet: ’Menneskesøn’! Herren anvender denne tiltaleform, når han taler til én af sine jødiske tjenere – og dette gør antallet af ’åndelige modtagere’ begrænset, idet sådanne troværdige og til det yderste loyale mænd er få i antal i den generation, som skal være vidner til disse absolut usædvanlige tildragelser!

Ezekiel 38 og 39 er altså skrevet til en bestemt generation af mennesker. Det slægtled, nemlig, som kommer til at opleve disse forudsagte hændelser.

Ordene har stået dér fra det øjeblik, de første gang ’kom til’ Ezekiel (for disse 2500 år siden) og de har i forskellige oversættelser været læst og studeret af dybt interesserede mennesker over hele kloden – men bag ordene er en hemmelig kraft, der først bliver udløst i det øjeblik, at Ezekiels Bog bliver åbnet af den generation, som er udset af Gud til at være ’aktive deltagere’ i hele det drama, som dette slægtled kommer til at opleve!

GOG RØBER HVAD HAN HAR I SINDE

”Du skal vende dit ansigt mod Gog” (38:1) … hvilket betyder, at hvem som helst i den pågældende generation, som Herren udskiller til ’særligt brug’, skal nu (som en første begyndelse) ’vende hele sin opmærksomhed mod den person, der kaldes ’Gog’, for derigennem at modtage yderligere besked om de begivenheder, ’som snart vil finde sted’.

Ordvalget er her det samme, som bruges i Åbenbarelsesbogens indledning, hvor det hedder: ”Jesu Kristi Åbenbaring, som Gud giver ham, for at han skal vise sine tjenere, hvad der snart vil ske! (Åb.1:1).”

Det vil altså sige, at når Gud virkelig (… og med mange beviser stadfæster), at redegøre for det fulde indhold af den massive information, der ligger bag de to kapitler (38-39) i Ezekiels bog, da skal Jesu Kristi tjenere ’vende deres ansigt mod Gog’) – for da vil han (Gog) røbe, hvad han har i sinde at gøre med Israel!

*

’At vende sit ansigt mod’ betyder i Bibelens sprog: ’at rette sin opmærksomhed mod’. Men ikke blot for at få intellektuel forståelse (hvem er ’Gog’) – men for samtidig at ’indtage en fast holdning’ imod denne person (som viser sig at være en modstander af Gud og en hensynsløs fjende af Guds folk, Israel).

Det første, vi lærer om denne hemmelighedsfulde person, er, at han er den ledende magthaver af de områder, som kaldes Mesjek og Tubal (38:2) – og at han gør sig væsentlige tanker – ja, tager vigtige beslutninger vedrørende de politiske forhold i hans slægtled.

”En tanke skal stige op i dit hjerte, og du skal oplægge onde råd (v.10), forudsiger Skriften sin omtale af denne ’raffinerede ødelægger’ – og advarslen imod ham bliver mere præcis, når Skriften afslører, hvad han tænker: ”Jeg vil drage op imod et åbent land og overfalde fredelige folk, som bor trygt – ja, som alle bor uden mure og hverken har portstænger eller porte (Ez.38:11).”

Dette sidste er en central oplysning, som er afgørende, når vi skal søge at finde frem til tidspunktet for den krig (den 3. verdenskrig), som her varsler sin ankomst, inden den bryder ud.

*

Herren siger til Gog på det tidspunkt, som kaldes ’årenes ende’ (Ezek. 38:8), at han skal ’mønstre sin hær’! (Der er altså ikke tale om noget andet tidspunkt end den periode i verdenshistorien, som kaldes ’årenes ende’. Først da skal han gøre alvor af alle sine onde tanker og rykker frem mod Israel, der netop er kommet sig efter en udmattende og truende krig (Skrift: ’atter er unddraget sværdet, v.8).

(Det ligger i den 2500årige tekst, at profeten drejer sig om en ’3. verdenskrig’, der ligger ’langt ude i fremtiden’ – et sted i nærheden af verdenshistoriens afslutning – da vil Herren ’sende bud efter Gog’ (v.8). Indtil det øjeblik skal han blot ’ruste sig’ og holde sig rede med hele den skare, som han har samlet om sig, v.7).

Bjergene i Israel har på det tidspunkt ’længe ligget øde hen’, men nu er befolkningen vendt hjem, og de bor trygt og sikkert i deres eget land (v.8, parafrase).

”Du skal rykke frem med alle dine tropper som et altødelæggende uvejr, og du vil (som det allerede er nævnt) ’angribe et åbent land med fredelige mennesker, der lever trygt uden forsvar og uden militær beskyttelse.

*

I en tid, hvor mange søger at finde ud af det bibelske øjeblik for indvarslingen af den frygtelige 3. verdenskrig, og hvor adskillige er af den forfærdende overbevisning, at den er ’lige om hjørnet’, er det vigtigt for os at fastholde alle detaljer, som de jødiske profeter har angivet om dette forhold.

… og vi lægger da mærke til, hvad der skrives om Israel, som er stridens æble – og som (imod sin egen vilje) er optakten til denne krigs begyndelse.

Israel karakteriseres i den periode som et åbent land fyldt med fredelige mennesker, der lever trygt uden at have beskyttende forsvarsvåben og andet luftværnsartilleri! (38:11). Herren siger til Gog: ”Jeg vil drage op imod et vidtåbent land og overfalder de fredelige folk, som bor der uden mure og hverken har portstænger eller porte (v.11).”

Det er ikke det Israel, som vi kender i dag. Israel er i øjeblikket væbnet til tænderne, og landet er langt fra ’et åbent land’. Efter d. 7. oktober 2023 er det ikke længere ’et fredeligt folk’. Som en løve har det rejst sig mod sine fjender – og i denne time opruster det stadig med våben, som kan ødelægge en storby på få minutter!

STÅR VI PÅ TÆRSKELEN TIL EN NY VERDENSKRIG?

Der er således adskillige røster, som taler om, at den 3. verdenskrig er ’lige forestående’, fordi den konflikt (som er ved at udvikle sig i øjeblikket) indeholder nogle af de alarmerende ingredienser, som Skriften taler om!

Ifølge visse bibelfortolkere står verden altså på tærsklen til det drama, som er omhyggeligt beskrevet i de to nævnte kapitler, og hvor det yderst betegnende hedder: ”Jeg kommer efter dig, Gog. Jeg tvinger dig rundt og sætter kroge i kæberne på dig og trækker af sted med hele dine hær… som du har kommandoen over (Ez. 38:5-7, parafrase)!”

”Rust dig og hold dig rede (v.7)!” lyder befalingen til den russiske anfører ’Gog’ – og det er den situation, som man sikkert godt kan identificere sig med i øjeblikket! Det er nemlig et spørgsmål om at mobilisere, og at være parat – men ikke at angribe!

”Du skal holde dig rede, for i rette øjeblik at være mig til tjeneste!” – ”Ved årenes ende skal der komme bud efter dig,” (fortsætter Herren sin myndige tale til russeren, Gog), ”for du skal overfalde et land, som er samlet sammen på Israels bjerge… og nu bor trygt til hobe (v.8).”

Tidspunktet for dette ’pludselige overfald’ på Israel skal altså være, at dets befolkning: ’bor trygt til hobe’ (v.8)’.

Denne ’forudbestemte skildring’ er i hvert tilfælde ikke passende på det nuværende Israel, som i dag kæmper på mange fronter og er truet af den halve verdens befolkninger!

*

Denne betegnelse af Israel, som i angrebsøjeblikket (hvor Gog slår til sammen med de mange folkeslag, der er med ham) gentages (i denne krigsrapport), hvor det hedder: ”Du skal sige til dig selv: Jeg vil nu drage op mod et åbent land. Jeg vil overfalde fredelige folk, som bor trygt. Det har hverken mure, portstænger eller porte.”

Den tredje verdenskrig kan altså (ifølge denne beskrivelse af situationen i Mellemøsten) først indledes, når der forinden er opnået en sådan fred, at Israel ligger med åbne grænser og har frasagt sig ethvert forsvarsvåben, fordi det har opnået en altomfattende våbenhvile.

Når de altså siger: ”Fred og ingen fare’, da er undergangen pludselig over dem, ligesom veerne er over den frugtsommelige, og de skal ingenlunde undslippe (1.Thess.5:3).”

DER ER MIG, DER FØRER DIG!

Om den tredje verdenskrig, som nationerne nu synes at berede sig til, har Herren allerede talt for 2500 år siden, da han sagde til Gog: ”Om mange år skal du mønstre din hær, og så skal du rykke frem mod Israel (’som atter er unddraget sværdet’) og hvis indbyggere er vendt tilbage til Israels bjerge fra mange lande (Ez.38:8).”

Bjergene har længe ligget øde hen, men nu er befolkningen vendt tilbage og bor der i sikkerhed (v.8).”

”Du skal rykke frem med alle dine tropper som et altødelæggende uvejr, der med ét trækker op over hele landet med mørke skyer (9-10, parafrase). Derfor skal du, oh menneske, sige det her til Gog fra mig: Når den dag kommer, hvor mit folk, Israel, lever trygt, kan du tage af sted. Det sker alt sammen, når tiden er inde, og det er mig, der fører dig mod mit land, for at folkene kan kende, at jeg demonstrerer min urørlighed over for dig, Gog (v.14-15, parafrase)!”

*

De sidste ord, som Gud taler til den russiske hersker, Gog, er efterfulgt af en frygtelig domshandling, som absolut må nævnes i dag (som et varselsråb, der lyder fra den Almægtige): ”Det er jo dig, Gog, som jeg talte om for længe siden gennem mine tjenere, Israels profeter, da jeg fik dem til at sige, at dagen vil komme, hvor jeg fører dig imod Israel.”

”Men når du, Gog, så kommer til Israel, vil jeg give min vrede luft. Min forbitrelse og mit raseri vil vise sig som et mægtigt jordskælv, der rammer hele Israel (Ez.38:17-19, parafrase). Alt levende skal skælve for mig. Bjergene og klipperne skal styrte sammen, og alle mure vælte! Jeg kalder på sværdet over alle mine bjerge, så at alle retter deres våben mod hinanden.

Den dag straffer jeg dig, Gog, med pest og blod, og jeg lader styrtregn, kæmpehagl, ild og svovl falde ned over dine tropper og allierede. På den måde viser jeg min magt og urørlighed for alle folkene, så de forstår og fatter, at det er mig, der er Israels Gud (v.18-23, parafrase).”

DANSKE UNIFORMER I MASSEGRAVEN

Alt dette vil ske med Gog ’og de mange folkeslag, som følger ham’. Det vil sige, at alle hans allierede vil lide samme skæbne. De har alle meldt sig under russeren Gogs faner, og vil alle derfor blive mødt med den samme dom. Blandt de folkeslag, som vil blive begravet i den massegrav, som Herren har udset i Israel, er (efter al sandsynlighed) også danske uniformer!

Kæmpegraven er beliggende i De Rejsendes Dal øst for havet. Graven bli’r så stor, at den spærrer vejen for alle forbipasserende. Dalen kommer til at hedde ’Hærdalen’ efter ’Gogs larmende hobs Dal’. Israelitterne skal begrave alle de faldne for at rense landet for de stinkende lig. Det kommer til at tage syv måneder og hele folket skal være med til at begrave dem.

Det er derfor af stor betydning, at danske politikere får besked om, hvordan man vil behandle bl.a. danske soldater, som deltager i den fremtidige internationale, israelfjendske hær. Israel vil nemlig efter slaget udvælge nogle mænd til at rejse rundt i landet, så at ligene af de fjender, der stadig ligger på jorden, kan blive begravet (v.14, parafrase).

Denne eftersøgning vil tage syv måneder, og den vil forløbe efter følgende regler: Når dem, der rejser rundt i landet ser menneskeknogler (liget af f.eks. en dansk soldat, som er faldet på det sted) skal de markere området med en bunke sten i nærheden. Denne ’varde’ skal blive stående, indtil man får begravet knoglerne i Hærdalen (v.15-16, parafrase).

Da vil Israel blive som hjemsøgt af store rovfugle og rovdyr. ”De skal komme alle vegne fra til ’den fest’, jeg holder for dem,” siger Herren. ”Det bliver en kæmpefæst i Israels bjergland, hvor rovfuglene og rovdyrene får masser af kød og blod at mæske sig med. På den måde vil jeg demonstrere min storhed over for folkene. Alle lande (inklusivt Danmark) skal se, hvordan jeg udøver min magt over dem (v.17 + 21, parafrase).

Der er intet, som er overladt til tilfældigheder, når endetidens store krig, hvor samtlige nationer går imod Israel finder sted. Det forklarer Bibelen ved følgende beretning fra en sådan konflikt:

ET TILFÆLDIGT DRÆBENDE SKUD

”Jeg vil forklæde mig og på den måde holde mig skjult, når krigen raser,” sagde Israels værste fjende, Kong Akab, da han for flere tusinde år siden forberedte sig på kamp ved byen Ramat i Gilead. ”Du kan godt beholde dit almindelige tøj på,” tilføjede han til en anden konge, Joshafat, ”men jeg vil bare optræde som en almindelig soldat og gemme mig i mængden (1.Konge 22:29-20, parafrase).”

Så forklædte Akab sig og skjulte sig i soldaternes mængde – og de begyndte kampen. Fjendens konge havde givet sine 32 soldater i stridsvognene ordre til kun at gå efter Kong Akab, og da de fik øje på den prægtigt klædte kriger, sagde de til hinanden: ”Der kører Kong Akab, det er ham vi skal ha’ ram på.” Og de gik samlet til angreb på hans stridsvogn (v.32, parafrase).

Men da Akabs allierede, Joshafat, så, at alle fjendens krigere gik efter hans stridsvogn, råbte han på hjælp – og fjendens vognførere, trak han sig tilbage.

Dette var øjeblikket, hvor en fjendtlig bueskytte affyrede en pil ’på må og få’, og den ’tilfældige’ pil ramte den forklædte konge og gik præcist igennem hans brystpanser på det sted, hvor det kun var læderremmene, som beskyttede – og Akab råbte til vognstyreren: ”Få mig væk fra slagmarken. Jeg er såret!”

Med blodet flydende fra vognen, kørte Akabs vogn bort fra slaget – og kort efter døde han.

*

På samme måde døde Israels nuværende ’værste fjende’, Hamas lederen, Yahya Simwar, da han forklædt som en almindelig palæstinenser (med et falsk pas, og som en rotte, der var på flugt) gemte sig i befolkningen og levede i underjordiske tunneller. Som den onde konge, Akab, blev dræbt af en tilfældig pil – blev Sinwar slået ihjel af et tilfældigt affyret skud fra en israelsk soldat.

Intet menneske kan skjule sig for Israels Gud. Ingen forklædning. Intet falsk navn eller skjult motiv kan anvendes som ’gemmested’ for Guds øje. Den dræbende pil har en adresse påskrevet, og som styret af et skjult kamera finder den altid sit offer.

Det var krigens regel dengang – og det er recepten for Guds altvidende handling i dag.

Læs under Retsopgøret artiklen: ’BEGYNDELSEN(http://medgrundlovskallandbygges.dk)

Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag, d.08.11.2024

Kategorier: Uncategorized

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *