PROFETISK JOURNAL

STATSMINISTEREN ’SÆTTER GUD PÅ PLADS’

En lille sætning sagt for et par år siden af statsminister Mette Frederiksen har sat sindene i bevægelse i de seneste uger! Det er tilsyneladende, fordi dens indhold er af en så oprørende karakter, at borgerne med ét vågner op.

”Gud har vigepligt,” udtalte Danmarks statsminister dengang (d. 17. januar 2020). Ved flere lejligheder har statsministeren nu gentaget denne sætning, og det er blevet klart for enhver, at hun virkelig mener det – og at Danmark i øjeblikket ledes og styres af den ideologi, som denne sætning giver udtryk for!

Lad os derfor nærmere undersøge, hvad der lurer af farer bag disse særlige ministerord! ”Gud har vigepligt!” gentog statsminister, Mette Frederiksen, i en forespørgsels-debat i folketingssalen. Hun erklærede hermed, at hendes partis udlændingeordfører havde formuleret denne sætning ’utroligt klogt og præcist’, og hun gentager dermed, ’at der ikke er noget eller nogle, der står over folketinget eller grundloven’!

”Man kan ikke påkalde sig (ligegyldigt hvilken religiøs baggrund man måtte have) særligeprivilegier eller særlig ret til at undertrykke andre,” udtaler hun i den forbindelse.

*

Det ’utroligt kloge’ ved statsministerens offentlige bekendelse er åbenbart, at hun har fundet et punkt, hvor Den Almægtige må vige, og at statsministeren nu bruger sit høje hverv til ’at sætte Gud på plads’! Samtidig forklarer hun befolkningen, at de ’privilegier’, som grundloven giver den evangelisk-lutherske kirke (paragraf 4 grundloven), ikke mere er gældende, samt at den ’særlige ret’, som folkekirken har nydt godt af, ikke mere kan opretholdes, for den kan bruges til ’at undertrykke andre’.

”Det er en farlig udtalelse,” udtaler formanden for baptistkirken, Per Beck. ”Gud har aldrig vigepligt.”

GUD TALER TIL ’DEN LILLE MARTIN’

Den daværende udlændingeordfører, Mattias Tesfaye (S), har sagt helt konkret: ”Jeg har absolut intet imod religion. Men når religionen støder sammen med videnskab, er det altså Gud, der har vigepligt.”

Her beviser ordføreren sit manglende kendskab til den historiske debat mellem kristendommen og videnskaben; især den dialog, som stadig finder sted mellem Darwins evolutionslære og Bibelens skabelsesberetning. På ingen måde trækker Gud her det korteste strå! Det er, som om Gud taler til den ’lille Martin’, når han siger til patriarken Job: ”Hør nu godt efter, hvad jeg har at sige. Stop op, bare et øjeblik, og prøv at fatte Den Almægtiges storhed!

Forstår du f.eks., hvordan skyerne kan svæve? Nej, for det er kun Guds fuldkomne visdom, der kan finde ud af det. Du sveder og er ved at kvæles af varme, når der er hedebølge og vindstille om sommeren, men du kan ikke selv sprede skyerne ud på den spejlblanke himmel, sådan som Gud kan!” (Job 37:14-18, parafrase).

*

”Gud har vigepligt,” (gentager Mette Frederiksen for tiden). Hun tror, at hun dermed har forstået pointen,” skriver Sørine Gotfredsen i en klumme.

Den helt konkrete sætning er imidlertid denne, at Socialdemokratiets landsmøde klart og tydeligt har udtalt følgende: ”Når demokratiet og Gud støder sammen, så er det altså Gud, der har vigepligt!”

Og det er her, at de kristne nu må tage bladet fra munden og irettesætte deres politikere: De kan have deres politiske meninger for sig selv – men når de udtaler sig offentligt og ’i embeds medfør’, må de drages til ansvar overfor folket. Hvert ord, de siger, kan nemlig have uhørte konsekvenser.

”I de sidste 24 timer har det været svært at være ung socialdemokrat,” udtaler DSU-formanden for et par uger siden. ”Mit parti har i mange år drevet politik efter devisen: ”Gud har vigepligt” (som Mattias Tesfaye så rigtigt formulerede det tilbage i 2019). I dag er det omvendt! Gud har lige fået forkørselsret (ved at man evt. atter vil indføre blasfemiparagraffen). Det er ikke til at bære.”

*

D. 1. august 2023 stillede Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti et spørgsmål til statsministeren om, hvorvidt ordene ’Gud har vigepligt’ – i forbindelse med den provokerende sætning: ’Det er her i huset lovgivningen vedtages, ingen andre steder!” stemmer overens med statsministerens politiske agenda?

DE UNDERTRYKKER SANDHEDEN

Med det nye dogme, at ’Gud har vigepligt’, vækker gudløse politikere Guds vrede; med sikkerhed vil himlens harme møde alle de stolte (pride) og trodsige mennesker, som ’undertrykker sandheden’. Der står nemlig skrevet i Bibelen, at ’Guds vrede åbenbares fra himmelen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, som undertrykker sandheden ved uretfærdighed (Rom.1:18)’.

Der er altså – til nogle politikeres overraskelse en guddommelig reaktion på deres skalten og valten med nye læresætninger. De har, når Guds vrede (som præsterne taler meget lidt om) intet at sige til deres forsvar, for de har nemlig gratis adgang til alt, hvad de behøver at vide om Gud.

Dette siges med eftertrykkelighed i Ny Testamentes Romerbrev, hvor der står skrevet, at ’det, som kan erkendes om Gud ligger åbent for dem. Gud har jo (på forskellig måde) allerede åbenbaret det for dem (v.1:19)’.

De kan jo selv se, hvad han har skabt, for selvom Gud er usynlig, har man lige siden verdens skabelse kunnet ane og forstå hans evige kraft og guddommelighed ud fra de mægtige ting, han har gjort; de kan altså ikke forsvare deres vantro!

Det hævder apostlen Paulus på følgende måde: ”Thi hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger; så de er uden undskyldning (v.20).”

De ved altså godt, hvem Gud er (dem, som hævder, at ’Gud har vigepligt’). Men de ærer ham ikke som Gud. De forbliver snæversynede, indskrænkede og tomhjernede. Dette gives der klart udtryk for i Ny Testamente, hvor der står skrevet: ”Deres tanker blev tomme og deres uforstandige hjerte blev formørket (v.21).”

Det er denne hjerteformørkelse, som er faldet over vor statsminister og hendes ordfører, og dette fører automatisk til følgende drama:

STATSMINISTERENS TOLVPUNKTS-PROGRAM

1. Det første, som statsministeren tegner sig for, er, at hun pålægger Gud en pligt. ”Gud har vigepligt,” erklærer hun. Dette er stik imod, hvad hun har lært i sin barndom. De ti bud er ikke ukendt for hende. Det er Gud, som byder mennesket. Ikke omvendt. Mennesket har ingen ret til at byde Gud noget som helst. Danmarks statsminister er i øjeblikket på den høje hest, men det vil hun ikke være for altid…
   
   
2. Det andet er, at statsministeren erklærer, at ’Gud må vige’. Hun bekender sig til den falske lære, at Gud i visse tilfælde ’må trække sig tilbage’. Det vil sige, at Gud ’må overgive sig’. Det er en udfordring uden lige og indebærer en uhørt frækhed. Guds Almagt, som er et storslået teologisk begreb, hermed lader sig ikke spotte. Al arrogance og stolthed (pride) vil en dag tie – og alt spot og hån vil blive slået med tavshed.
   
   
3. Det tredje, som statsministeren hævder ved disse ord, er, at Gud endelig anerkender, at han har mødt sin overmagt. Han er afsluttende kommet til en forståelse af, at der er grænser for hans magt. Med andre ord: Gud erkender selv sin svaghed. Han møder her en overmagt. Han må overgive sig. Han må vige! Nøglen ligger i, at Gud ’erkender sin svaghed’. Dette sker aldrig og vil blive mødt ved at Gud viser sin storhed.
   
   
4. Det fjerde punkt i det nye statsministerdogme (’Gud må vige’) rammer den ubønhørlige konsekvens af den guddommelige selverkendelse. Hvis det nemlig er sandt, at ’Gud må vige’, så har hans ejendomsfolk, jøderne, og hans blodkøbte folk, de kristne, for evigt tabt slaget. Hvis Gud må vige, så må hans folk gøre det samme, og da er vejen blevet åbnet for en ubarmhjertig forfølgelse af jøder og kristne. Sejren er på forhånd givet til Guds fjender. Satan jubler og støtter med jernhånd den nye lære! Men han kastes til sidst i ild og svovlsøen, hvor også dyret og den falske profet er (Åb.20:10).
   
   
5. Det femte punkt er således bygget op omkring de politiske, truende udtalelser, som statsministeren og hendes ordfører har fremført, at ’hvor demokratiet støder sammen med religionen’, dér ’må Gud vige’. Det vil kort og godt sige, at det politiske system er på forhånd kåret som sejrherre. Kirkens stilling, som den er blevet fremhævet i grundloven, må nu for altid bøje sig. Kirkens biskopper må for evigt tie, og ’demokratiet’ (som defineres af statsministeren) er en enerådende magtfaktor, som hersker så at selv ’Gud må vige’. Dette nederlagssyn er en åbenlys falsk lære, som statsministeren gør sig skyldig i. Kirkefædrene ville på stedet have ekskommunikeret et sådant kættersk statsoverhovedet.
   
6. Det sjette punkt i statsministerens strategi mod de kristne (som den forekommer i sætningen ’Gud må vige’) rammer således (’klogt og præcist’) grundlovens 77 paragraf, som indeholder sætningen: ”Censur og andre forebyggende forholdssager kan ingensinde på ny indføres.” Her vil Bibelen (tro det eller ej) blive forbudt. Apostlenes udtalelser vil blive kaldt ’groft fornærmende’, og der vil blive rejst injuriesager mod dem, som bruger dem. Andre steder i norden har man slæbt kristne for retten – lad det ikke være tilfældet i Danmark!
   
7. Det syvende punkt, som kommer til syne i statsministerens dogme, (at ’Gud må vige’) ligger i det frontale angreb, som hun hermed foretager mod ’borgernes samvittighed’. Grundloven giver dem nemlig ret til: ’at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning’ (paragraf 81 grl.) – men også her må (efter statsministerens opfattelse) ’Gud vige’; thi hvor der er et sammenstød mellem et politisk system og borgernes tro, dér er det (helt præcist) systemet, der må håndhæves, og troens overbevisning må vige… ”Men da officeren og de, der sammen med ham holdt vagt over Jesus, så jordskælvet, og hvad der ellers skete, blev de rædselsslagene og sagde: ’Sandelig, han er Guds Søn’ (Matt.27:54).”
   
   
8. Det ottende punkt er en følge af de øvrige syv punkter. Vi har nemlig set, at sætningen ’Gud har vigepligt’ har rettet sin dødbringende brod mod selve Danmarks Grundlov og borgernes religiøse samvittighed. Forsvaret mod statsministerens frække, gudsbespottelige sætning er derfor et forsvar for Danmarks Grundlov. Spørgsmålet er altså tillige et juridisk spørgsmål – ja, det er et politisk-juridisk-religiøst spørgsmål, som er rettet mod borgernes dybeste samvittighed. Det er et historisk sammenstød uden lige… og Pilatus sagde til dem: ”Her har vi et vagtmandskab. Gå hen og bevogt graven – så godt I kan!” (v.55)
   
   
9. Det niende punkt er det springende punkt! Hvis nemlig statsministeren har ret til at sige: ”Gud har vigepligt,” – og har lov til ’i embeds medfør’ at knægte Guds kirke og Guds folk med denne blasfemiske udtalelse, så må ytringsfriheden også kunne tillade, at borgerne siger deres hjerters mening om statsministerens grænseoverskridende udtalelse! Den 77 paragraf i Grundloven giver domstolene berettigelse til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedens grænser’. Denne grundlovsret burde i det pågældende tilfælde anvendes over for statsministeren, som har overskredet alle grænser ved at omtale Gud på den måde… ’Men de trængte på med stærke råb og forlangte, at Jesus skulle korsfæstes; og deres råb sejrede! (Luk.23:29)
   
   
10. Det tiende punkt berører borgernes lydighed over for deres statsministers krænkende tale. Kirkens bekendelse beordrer borgerne til at adlyde den verdslige myndighed – ’medmindre den befaler dem at synde’ (artikel 16 i den Augsburgske Bekendelse). Statsministeren erklærer, at ’Gud har vigepligt’ (og de troende borgere skal derfor tie), men bekendelsen erklærer, at ’den Almægtige ikke viger for nogen’, og borgerne skal derfor både tale og handle efter deres overbevisning og tro… og ’Pilatus dømte, at deres krav skulle opfyldes! (v.30)
    
    
11. Det elvte punkt fører denne sag et skridt videre – nemlig sådan forstået, at hvis Gud har vigepligt i et spørgsmål, så kan han også have ’pligt til at vige’ i andre livsafgørende spørgsmål. Det homoseksuelle spørgsmål er en sådan afgørende sag, og hvis den verdslige øvrighed beordrer ’vigepligt’ for den kirkelige modstand mod enhver fremmelse af den bestående LGBTQ-agenda (og dermed befordrer Sodoma-syndens udbredelse) så svigter de troende borgere deres påbud fra Gud, om ikke at vige en millimeter i denne sag.
    
    
12. Det tolvte punkt handler således om, at Gud i sin barmhjertighed og nåde ikke viger et ’øjeblik for den danske statsministers krav. Da Guds Søn, Jesus Kristus, døde på korset, var det et slående budskab til en falden verden, at ’Gud ikke viger’ for ondskabens pres! Og da han tre dage efter opstod fra gravens mørke, blev det hermed gjort gældende, at Gud ikke i al evighed har vigepligt overfor nogen som helst verdslig øvrighed. Det er altid og alle vegne et evigt gældende princip, at det er det politiske system, som må vige for Guds folk! ’Men en Herrens engel steg ned fra himlen. Den væltede stenen bort og satte sig på den!’ (Matt.28:2)

DER SKER GRUSOMME TING I JERES LAND

”I har fået øjne at se med, og dog er I som blinde, der ikke ser nogenting,” siger profeten (v.21) og fortsætter: ”Frygter I slet ikke Gud? Ryster I ikke af skræk, når han først viser sin magt?” (v.23, parafrase)

Derefter tager profeten Jeremias bladet fra munden og fortsætter: ”Glem ikke, at det er mig, der har sat en stopper for det vilde hav ved at skabe en kystlinje – en evig orden, som ingen og intet kan overskride. Selvom bølgerne larmer og bruser, så går de ikke over den grænse, som jeg har sat.”

”Men I,” siger Herren, ”er i den grad både trodsige og genstridige og falder fra – ja, går bort til et evigt mørke (v.23, parafrase). ”Ikke et øjeblik tror I på, at det lønner sig, ’at frygte Gud’, som giver jer regn til tiden og sørger for, at I kan bringe høsten hjem i de rigtige uger (v.24, parafrase). ”Men mig skal I ikke regne med, når I kun har jeres eget velfærd i tankerne.”

*

”Jeg advarer jer: Der findes onde mennesker iblandt jer! De ligger på lur for at lokke jer alle i fælden. Ja, som en fuglefænger fylder sit gyldne bur med fugle, fylder de deres huse med (uskyldige sjæle) af de store rigdomme, de har snydt sig til. De er tykke og fede, og fyldt med onde ord (et nyt menneskesyn). Uretfærdigheder i den helt store stil strømmer fra dem.”

”Og nu! Skulle jeg ikke forsvare mit folk ved at hjemsøge dem, der siger sådanne ting og handler derefter, og skulle jeg ikke tage hævn over disse mennesker? (v.29, parafrase) Der sker grusomme og afskyelige ting i jeres land; profeternes profetier er ’det rene løgn’, og præsterne skraber til sig – ja, det værste er, at mit folk åbenbart vil have det sådan (v.30, parafrase).”

Læs under Retsopgøret artiklen: ’DET SORT DECEMBERMØDES BEDRAG’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)

I øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.01.09.2023.