KRISTENDOMMEN PÅ ANKLAGEBÆNKEN
Den utålelige retssag mod den velkendte (og af mange borgere afholdte og dybt respekterede) medlem af det finske parlament, Päivi Räsänen, har i dag nået historiske proportioner. Jo mere man læser distriktrettens kendelser og anklagerens stædige (ja, næsten ondskabsfulde) appel til at fortsætte retsopgøret, desto klarere bliver det, at her er det tale om mere end ’lov og ret’; her drejer det sig om en direkte forfølgelse af en fremstående borger, som har et åbent kristent vidnesbyrd.
Kristendommen er nu i Finland kommet i anklageskranken, og det vil ikke vare længe, før den samme åbne ’trosforfølgelse’ finder sted i de ’øvrige nordiske lande. Hvor korsets banner rejses, vil fra nu af åbenlys forfølgelse finde sted!
*
Kl. 09:00 torsdag d. 31. august måtte den kristne, kvindelige politiker, som i øvrigt fornyligt er blevet genvalgt til rigsdagen, igen møde i retten.
Den norske journalist, Petter Olsen, har den 30. august 2023 (i info.no.nyheder) meddelt, at anklagemyndigheden ikke har været i stand til at bevise, at Päivi Räsänen har sagt eller skrevet noget ulovligt. I ankesagen bad derfor anklagerne om at kriminalisere selve det kristne dogme om synd! Det vil sige, at det ikke længere er personen, man er ude efter. Det er selve Bibelens tale og ord, som man vil have gjort til en forbrydelse.
Anklagemyndigheden ankede den fulde og blanke frifindelse af Räsänen i Helsingørs tingret d. 30. marts i fjor. (Den finske rigsdagspolitiker blev den onsdag frikendt for ’had-tale mod homofile’.)
*
Statsadvokat Anu Mantila nedlagde ved den lejlighed påstand om, at Räsänen skulle betale ’120 daglønne i bod, og hendes medtiltalte, biskop Juhana Pohjola, 60 daglønne’.
(Päivi Räsänen var oprindelig tiltalt for at have overtrådt tre anklagepunkter med en strafferamme på bøder eller fængsel i maksimalt to år).
Det første punkt gælder en traktat, som den kristne rigsdagspolitiker skrev i 2004. At den norske stat har søgt med lys og lygte efter en passende sag, ser man tydeligt, eftersom man har måttet gå næsten tyve år tilbage i tiden for at finde et belejligt skrift.
Traktaten havde følgende titel: ’Som mand og kvinde skabte han dem – homoseksuelle forhold udfordrer den kristne forståelse af menneskeheden’. Udgiveren af denne traktat er den evangelisk-lutherske missionsstiftelse i Finland, der ligeledes var tiltalt ved biskop Juhana Pohjula.
Det andet anklagepunkt gælder et budskab, som blev publiceret d. 17. juni 2019 på Facebook og Instagram, hvor Räsänen satte et spørgsmålstegn ved Den evangelisk-lutherske kirkes tilslutning til Helsinki Pride.
Teksten var illustreret med billedet af en Bibel, opslået på Romerbrevet 1:24-27, som siger: ”Derfor gav Gud dem hen i deres hjerters lyster til urenhed, så de vanærede deres legemer indbyrdes, de ombyttede Guds sandhed med løgnen, ærede og dyrkede skabningen frem for Skaberen, han, som er højlovet i evighed! Amen!”
”Derfor gav Gud dem hen til vanærende lidenskaber; deres kvinder ombyttede den naturlige omgang med den unaturlige, ligeledes vendte også mændene sig fra den naturlige omgang med kvinden og optændtes i deres begær efter hverandre, så at mænd øvede skamløshed med mænd og pådrog sig den velfortjente løs for deres forvildelse.”
Det tredje anklagepunkt gælder synspunkter, som politikeren lagde frem i et radioprogram (NRK) over temaet: ’Hvad ville Jesus have tænkt om homoseksuelle’?
KIRKENS LÆRE KRIMINALISERES
Den finske professor, Timo Eskola, (ThD, PhD) skriver i forbindelse med retssagen, at denne ’reflekterer en dramatisk, ideologisk vending (drejning) midt i det finske samfund’. ”Der er nu blevet indrettet en vidneskranke i den finske retssal, siger man, ’hvor man kan observere statens centraladministration (i det juridiske system), som nu med alle til rådighed stående midler søger at kriminalisere ét af den lutherske kirkes lærepunkter.
Det er præcis med hensyn til kirkens holdning til synd, at anklagerne stadigt har understreget, at ’religiøs tale skal samstemme med landets love’. Anklagerne fastholder altså, at Räsänen – ja, hele den kristne kirke – skal underordne sig den splinternye forståelse af seksualitet – det vil sige, at anklagerne kun kan stilles tilfreds med, at den lutherske kirke ophører med at benævne praktiseret homoseksualitet som synd.
Dertil er kun ét at sige:
1. Mosebog skriver i sit 18. kapitel: ”Herren sagde: Sandelig, skriget over Sodoma og Gomorra er stort, og deres synd er såre svar (v.20).” Mange andre steder i både Gamle og Ny Testamente præciseres, at det betragtes som synd, når to personer af samme køn har seksuel omgang med hinanden.
Men her står det klart skrevet: ”Herren sagde” (v.20): Det er altså ikke ’et dødeligt menneske’, som afgør om det drejer sig om et syndigt forhold eller ej. Kun Gud afgør dette – og han siger: ”Sodomas synd er meget stor!”
I den åndelige verden hørtes et ’kraftigt råb’ (Skriget over Sodoma). Alle Guds engle hørte dette råb. Alle Satans dæmoner hørte det. Alle i den usynlige verden hørte det – kun menneskerne er som døve. De hører intet og ser intet. Gud hørte dette skrig, og han steg ned, for at se, om det virkelig var så galt, som det himmelråbende skrig gav udtryk for (v.21). Det førte til Sodomas og Gomorras ødelæggelse. Det får os til at tænke på følgende beretning om Peter:
PETERS GODKENDELSE – OG FORKASTELSE
Området omkring Cæsarea Filippi var det sted, hvor Peter havde sine dybeste og mest varige oplevelser med Jesus. Her oplevede han, at Jesus sagde til ham, (med hensyn til den bekendelse, han havde: ’Jesus er den levende Guds Søn’) – at på den åbenbarelse ville Jesus fremover bygge sin kirke. ”Den vision har du nemlig ikke fået fra andre mennesker, men det har min far i himlen åbenbaret for dig,” sagde Jesus.”
”Jeg giver folk, der har denne åbenbarelse, nøglerne til Guds Rige,” fortsatte Jesus, ”så at alt, hvad du forbyder på jorden, skal være bundet i himlen, og det, hvad du løser på jorden, skal være tilladt i himlen.”
Dette kaldes af teologerne ’nøglemagten’ – og den er give til sådanne folk, som har samme inderlige tro som Peter. Det vil sige, at hvis troens folk, som oprigtigt tilhører Jesus, forbyder en synd på jorden, så har den ej heller adgang i himlen, og hvis vor tids apostle tillader og kalder noget helligt på jorden – så regnes det ligeså helligt i himlen. Det, der er godtaget som værende Guds Rige på jorden, samstemmer med Himmeriget og det himmelske liv i herligheden.
Da tog Peter ham til side, begyndte at sætte ham i rette og sagde: ”Gud bevare dig, Herre. Nej, sådan skal det under ingen omstændigheder handles med dig.” Men Jesus vendte ryggen til Peter og sagde: ”Forsvind, Satan! Du prøver at lokke mig væk fra Gud. Du sanser overhovedet ikke, hvad Guds er, men kun, hvad menneskers er! (Matt.16:13-25, parafrase)
MED ET BLEV HAN FORVANDLET
Seks dage senere tog Jesus Peter (som han netop havde vendt ryggen til og sagt: ’Vig bag mig, Satan!) sammen med Jakob (som Herodes lod halshugge) og hans bror, Johannes (som sidenhen fik overdraget den opgave at nedskrive åbenbaringsbogen) med sig op på et højt bjerg, hvor han kunne være alene med dem.
Det var tydeligt, at han ville vise disse tre disciple noget, som de aldrig ville glemme. De skulle få et glimt af den herlighed at se, som en dag skulle blive deres, og disse tre disciple skulle én gang for alle få at opleve, at alle deres egne initiativer var for intet at regne i forhold til Herrens store værk.
… og så med ét, medens de fire skikkelser stred sig skridt for skridt op ad det stejle bjerg, blev Jesus forvandlet. Det var ikke noget, der hændte i det skjulte, og det var heller ikke noget, som de tre disciple ikke måtte se og opleve – nej, forvandlingen skete for øjnene af de tre. De så med deres egne øjne forvandlingen ske – og de kunne senere med den største overbevisning prædike om ’Jesu snare komme’, hvor han ville vise sig i herlighed for dem, som fulgte ham.
”Da vi fortalte jer om vor Herre Jesu Kristi kraft og hans forunderlige komme i skyen, forkyndte de, så var det ikke ’nogle gode historier’, som vi selv havde fundet på – nej, vi har selv været øjenvidner til hans guddomsherlighed (2.Peter 1:16, parafrase).”
En anden grund til, at Jesus valgte disse tre disciple til at få et glimt af den kommende verdens kræfter, var den kendsgerning, at han vidste, hvor meget især disse tre, ville få brug for denne hemmelige viden i de kommende dage.
”Hvis nogen vil gå i mit spor,” sagde han til dem, ”skal han fornægte sig selv at tage sit kors op og følge mig! Han vidste altså på det tidspunkt, at han ville blive korsfæstet. Ellers ville han næppe have brugt udtrykket: ’tage sit kors op’. Betragtede han i det øjeblik særligt Peter? Vidste han, hvilken død, han skulle lide?”
Da med ét strålede Jesu ansigt som solen ved middagstid, hvor man nødvendigvis må holde hænderne som en skygge for øjnene.
Stråleglansen er så voldsom, at den fuldstændig blænder. Selv Jesu klæder blev i det øjeblik blændende hvide.
Markus, som ikke selv var tilstede ved denne skelsættende begivenhed, fortæller (hvad han har hørt de tre berette), at det var en ’strålende hvidhed, som ingen blegemand på jorden kan frembringe (Mark.9:3).
Det var altså en overjordisk stråleglans, som Jesus i det øjeblik var iklædt.
JESUS FIK SELSKAB
Men det var ikke det hele. Der er mere at fortælle om den begivenhed, som for 2000 år siden fandt sted på det bjerg, som siden har fået navnet: ’Forklarelsens bjerg’.
Jesus fik selskab! Ikke fra denne verden (der havde han jo i forvejen følge af sine tre disciple), men pludselig var han sammen med to personer fra en anden verden, og ved at se dem, vidste man øjeblikkelig, hvem de var!
Det var Moses og Elias, og de var i samtale med Jesus. ”De kom til syne i herlighed,” fortæller Lukas – og tilføjer: ”De talte med ham om hans bortgang, som han skulle fuldbyrde i Jerusalem (9:31).
(Vi ville egentlig gerne have hørt mere om indholdet af denne samtale, men Lukas, som heller ikke var tilstede ved selve begivenheden, har ikke mere at fortælle).
De to mænd fra en anden verden fulgte åbenbart med i, hvad der skete af betydning på denne jord, og deres samtale var udelukkende koncentreret om dette emne: Korsfæstelsen og de lidelser, som ventede Jesus i Jerusalem! Det har med sikkerhed ikke været en udeltagende holdning, som de to troshelte gav udtryk for. De kendte selv til lidelserne – men også til deres belønning.
Om Moses står det jo skrevet, at han ’foretrak at lide ondt sammen med Guds folk frem for at nyde synden en kort stund – ja, han regnede det for større rigdom end Ægyptens skatte at dele Kristi skændsel; thi han så frem til lønnen! (Hebr.11:26-27)”
Elias har muligvis nævnt for Jesus, at ’den retfærdiges bøn har en mægtige virkende kraft: ”Jeg var et menneske, der måtte leve under samme kår som alle andre,” (har Elias sagt) ”men jeg bad en bøn om, at det ikke måtte regne, og det regnede ikke over landet i tre år og seks måneder – og jeg bad på ny, og himlen gav regn, og jorden lod sin afgrøde spire frem (Jak.5:16-18).
EN RETFÆRDIGS BØN
1. Den retfærdige bøn
har en mægtig virkende kraft,
større end alt,
hvad mennesker hidtil har haft.
Den styrter troner,
og holder herskere i sit greb,
den bønnen kroner,
og fører fanger i sit slæb.
Kor:
Halleluja, Halleluja
En retfærdig mands bøn,
slipper evighedens kræfter løs!
Halleluja, Halleluja,
En retfærdighedens bøn,
er mere end mageløs.
2. Den retfærdiges bøn,
båret af Jesu stærke Ånd,
tvinger enhver,
med kærlighedens seje bånd.
Fra støv de kommer,
som er døbt med Guds Hellige Ånd
en ny skærsommer,
båret frem af Guds Skaberhånd.
3. Den retfærdiges bøn,
føder et folk, parat til alt.
Et kæmpelys,
som tillige er jordens salt.
En ny dags komme,
båret af apostles guddomskraft.
Natten er omme,
brudt er djævelens ondskabsmagt!
*
Peter var overvældet ved det, som han var vidne til. Han fortæller selv senere i et af sine breve, hvilket indtryk denne begivenhed gjorde på ham. Han skriver:
”Jesus fik ære og herlighed af Gud Fader, der denne røst lød til ham fra fra den majestætiske herlighed (2.Pet.1:17).”
År senere, da Peter omtaler det møde, som fandt sted på Forklarelsens Bjerg, understreger han, at han i nogle øjeblikke har befundet sig i: ’En majestætisk herlighed’!
Måtte disse ord gøre et dybt indtryk på alle de Guds tjenere, som har fået betroet at skulle forkynde Guds ord. Ja, måtte de fremover prædike på en sådan måde, at en konges herlighed bliver åbenbaret!
”Den røst hørte vi lyde fra himlen, da vi var med ham på det hellige bjerg, – og nu står det profetiske ord så meget fastere for os (2.Pet.1:19).”
De ord, disciplene hørte på bjerget, og som de bagefter huskede som det væsentligste ved denne oplevelse, var disse: ”Denne er min Søn, den elskede, i ham har jeg velbehag. Hør ham!” (17:5)
Peters forslag, at han ville bygge ’tre hytter’ til de herliggjorte mænd på Forklarelsens Bjerg, var oprigtigt ment, men blev fuldstændig overhørt ved, at ’en lysende sky sejlede forbi’.
”Der lød en røst fra skyen, som skjulte den Almægtige,” og den røst lyder stadig; det er den, som siger, at vi skal lytte til Jesus. Han har Guds behag – og han er værd at lytte til.
… og det gør vi, når vi lægger øre til det følgende:
FRA HJERTET UDGÅR:
Jesus kaldte skaren til sig og sagde: ”Hør og forstå!”
Det var én af de dage, hvor Jesus brugte tiden med at undervise. Undertiden var det kun disciplene, som Han belærte. Men her ’kaldte Han skaren til sig’ (Matt.15:10). Det var en vigtig sag, som Han måtte afklare. – Ja, han indledte sin belæring med ordene: ”Hør og forstå!”Det var af afgørende betydning, at Hans ord ikke gik ind ad det ene øre – og ud af det andet! Ordet skulle gå ned i hjertet og fortsætte sin gerning dér.
”Guds ord er nemlig levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd (Hebr.4:12); hvor intet andet trænger igennem, der ’trænger Guds ord igennem!” Det er det eneste middel, som er i stand til at ’skille det sjælelige fra det åndelige (- ja, det kan udskille marven fra benet) og det har den dybe egenskab, at det kan gøre sig til ’dommer over hjertets tanker og meninger (v.12). Ingen skabning kan skjule sig for ham, og intet af det, Han har skabt, kan gøre sig usynlig for Ham; alt ligger i dette øjeblik ’blottet og åbent for hans øjne. – Det er Ham, vi skal stå til regnskab… (v.13).”
*
Jesus begyndte den dag sin belæring med ordene: ”Ikke det, som kommer ind i munden, gør et menneske urent, men det, som kommer ud af munden, det gør et menneske urent (Matt.15:11).” Med andre ord: Det er ikke noget ondt udefra (omgivelserne), som er menneskets egentlige problem. ’Det onde’ kommer ’inde fra’ (det inderste) i mennesket. Denne erklæring er uhyre vigtig, for at kunne forstå ’det ondes problem’. Det fører os tilbage til kilden til al ondskab – og det gør mennesket til et centralt element, når det onde skal bekæmpes.
DET ANSVARLIGE HOVEDKVARTER
Jesus forklarer sig yderligere. Han forfølger sin påstand og gør mennesket ansvarligt (som værende selve oprindelsen til en hvilken som helst ’ond handling’, som finder sted under himlen). Han siger: ”Det, som kommer ud af munden udgår fra hjertet, og det gør et menneske urent (v.18).” Her rammer Jesus (præcist) det centrale punkt, hvorfra ’al ondskab’ har sin oprindelse. ’Det urene udgår fra hjertet’,” siger han, ”thi fra hjertet udgår onde tanker…”
Jesus går ikke længere tilbage for at udpege årsagen til det menneskelige fordærv. Han nævner ikke Satan, som ’oprindelsen til det onde’. Han omtaler ikke djævelens part (som et ’første led’ i menneskets fald og menneskeslægtens andel i al jordens ondskab). Nej, han forbliver ved kernepunktet – det ansvarlige ’hovedkvarter’ – for hele ondskabens strategi: Det menneskelige hjerte!
”Fra menneskehjertet udgår mord,” siger Jesus. Da Kain slog sin broder Abel ihjel, udgik drabet fra hans eget hjerte. Det var et ’præmediteret mord’. Det var en overlagt handling! Det dræbende slag var ikke engang forårsaget af nogen ’ond handling’, som Abel (den dræbte) havde foretaget mod sin bror (Kain). Det havde sin oprindelse et helt andet sted: Kain var i virkeligheden vred på Gud – og denne ’forklarlige vrede’ (som ikke kan forsvares) resulterede i, at Abel en dag lå død og livløs på jorden. Han var slået ihjel af sin kødelige bror – og dette mord udgik fra Kains eget hjerte. Lad mig forklare:
*
Skriften forklarer omstændighederne omkring det morderiske overfald således: På et tidspunkt bragte Kain et offer til Gud. Abel gjorde det samme, også han bragte en offergave til Herren. Begge brødre ofrede til deres Skaber. De var begge menneskebørn, som søgte at vinde Guds behag.
Guds reaktion på de to brødres offergaver var forskellig: ”Herren så til Abel og hans offergave, men til Kain og hans offergave så han ikke.” Det havde sine konsekvenser. Bibelen siger: ”Kain blev da såre vred og gik med sænket hoved (1.Mose 4:5).”
HAN PØNSEDE PÅ ET DRAB
Det er bemærkelsesværdigt, at Bibelen på sine første blade beskæftiger sig med ’mordet’. Det fortæller os, at den første unge mand, som blev født ind i denne verden, var en morder. Der var noget galt med hans hjerte! Jesus siger: ”Fra hjertet udspringer onde tanker og mord (Matt.15:19).”
Kains hjerte var fyldt med nedrige overvejelser, og han pønsede på et drab. Han ville slå Abel ihjel! Og det er her – på dette punkt – at Guds nåde viser sig overfor det forhærdede menneskebarn, hvis far og mor er blevet fordrevet fra Paradis, og som er ført ind i en verden med muligheden for at huse de værste tanker, man kan forestille sig…
Herren vidste, hvordan det stod til med Kain. Han fulgte begivenhederne på nærmeste hold. Han holdt øje med Kains hjerte – og han så, at en farlig misundelse var ved at slå rod i hjerteregionen på den unge mand.
*
Misundelse og egennytte er en uhyggelig Molotov-cocktail at brygge i det skjulte. Apostlene advarer mod den. Jakob skriver: ”Men huser I bitter misundelse og egennytte i jeres hjerter – så kommer den ’visdom’ ikke ovenfra. Den er jordisk, sjælelig og stammer fra de onde ånder (Jak.3:14-15).” Han fortsætter advarende: ”Hvor der er misundelse og egennytte der er forvirring og alt, hvad ondt er (v.16).”
Mere direkte kan det ikke siges, og de hellige bør være på vagt, når disse to ’begyndelser’ til ’alt, hvad der er ondt’, melder sig. Alle advarselslamper lyser. ’Giv agt’-skiltet er tændt…
*
Da sagde Herren til Kain: ”Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket hoved (1.Mose 4:6).” Kain svarede åbenbart ikke! Beretningen i 1. Mosebog er tavs med hensyn til Kains reaktion på Guds nærgående spørgsmål. Han fortsætter med ’at gå rundt med sænket hoved’. Hans tanker er uheldssvangre. Situationen tilspidser sig. Der er nu ikke langt fra tanke til handling.
Så taler Gud igen!
”Du ved, at når du handler vel, kan du løfte hovedet frit; men handler du ikke vel, så lurer synden ved døren, den attrå står til dig, men du skal herske over den (v.7).”
(Når du handler vel, kan du roligt se Gud i øjnene, men handler du dårligt, så ligger synden på lur. Den har kun ét sigte: Den vil ha’ fat i dig – men du er bestemt til at være herre over situationen).
Men Kain var som døv og blind. Raseriet tog overhånd, og han skred til handlingen. ”Han yppede kiv med sin broder (v.8).” Fredens vej kendte han ikke. Han fandt på et eller andet påskud. Abel, som var en sagtmodig sjæl, svarede (på et tidspunkt) igen på Kains provokationer – og Kain gik løs på ham! Kort efter lå hans broder livløs på jorden. Kain bøjede sig over ham og konstaterede, at Abel var død. Verdenshistoriens første drab havde fundet sted. Kain var blevet en morder.
Jesus har ret, når han konkluderer, at vreden er begyndelsen til det, der er værre. Læg derfor al vrede til side, og lad dig fylde med en anden Ånd.
Læs under Retsopgøret artiklen: ’HOMO-KYSSET’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)
I øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.
Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526
NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.29.09.2023.
0 Kommentarer