SODOMA
… syndens klimaks
Et liberals mindretal i den norske baptistkirke kæmper i dag mod en konservativ flertalsbeslutning angående synet på homoseksualitet og ægteskab mellem personer af samme køn.
Svein Arild Reier Sølmoen, som er pastor i Arendal baptistmenighed, udtaler til avisen Norge I DAG, at han ’stiller sig undrende overfor dem, der vil forsøge at sætte Guds Ord til side ved en demokratisk flertalsafgørelse’.
”Dersom baptistsamfundet går i en liberal retning i denne sag, så forlader min menighed øjeblikkeligt kirkesamfundet eller (i så tilfælde), har de med denne holdning skrevet under på min personlige opsigelse!” udtaler han.
I den forbindelse har jeg skrevet to artikler om kirkens stilling til homoseksualitet. Den første er offentliggjort på ’Retsopgøret’ under overskriften: ’Sodoma’… hvad der er sandt, og hvad der er løgn. Den anden artikel bliver bragt her på på ’Profetisk Journal’ under overskriften ’Sodoma… syndens klimaks’.
Esajas siger:
”Hele universet, himmel og jord, skal nu spidse ører og lytte opmærksomt til, hvad Gud siger. Selv et æsel kan nemlig finde hjem til sin foderkrybbe, og selv en okse kender på afstand sin ejer, men mit folk (Israel) vil ikke kendes ved mig. De vendte mig ryggen og skænkede mig i hverdagen ikke en tanke (Es.1:3, parafrase).”
(… og vi må indrømme, at Gud tager sig kærligt af sine børn. Han har opdraget hver eneste med omsorg – ”men,” siger Herren, ”ingen vil se mig mere!”)
”Det ender ikke godt for jer,” siger Herren. ”I er og bliver vanartede børn, spolerede efterkommere, der nu har forladt mig. I har alle hånet mig og alle vendt mig ryggen. Kan I tåle flere hug, siden I stadig falder fra? I har ikke forstået noget som helst og har intet lært – så hvor skal jeg give jer det næste slag?” (v.4-5, parafrase)
”Hvis jeg ikke havde ladet nogle af jer overleve, var det gået jer alle sammen som indbyggerne i Sodoma og Gomorra (1:9 parafrase).”
”Lån derfor øre til Herrens ord, I Sodoma-dommere, lyt derfor til vor Guds åbenbaring, du Gomorra-folk (1:10).”
*
Det fremgår altså tydeligt af denne bevægende indledning til profeten Esajas profetier, at Gud taler til et folk, som har nået klimaks af al synd.
”Nu skal I høre, hvad jeg har at sige til jer, I dommere og nu skal I for en gangs skyld få at vide, hvad jeg mener om det folk, som er direkte efterkommere og arvtagere af en slægt (der lever efter samme principper, som de små landsbyer ved Dødehavet, der hedder Sodoma og Gomorra).
Hvad var det for en synd, som de to byer var overgivet til? Der kan i dag ikke herske tvivl. ”Der lyder et uhyggeligt skrig over Sodoma og Gomorra. Deres synd er uden lige,” siger Herren til Abraham (1.Mose 18:20-21, parafrase). Samme aften kom to engle til Sodoma. Lot (Abrahams slægtning) insisterede på, at de under ingen omstændigheder måtte overnatte på torvet – og knap vor de nået i seng i Lots hus, før samtlige mænd i Sodoma havde omringet huset og råbte til Lot: ”Hvor er de mænd, du havde med dig? Kom herud med dem. Vi vil have sex med dem!” (19:4, parafrase)
Denne frygtelige befaling er begyndelsen til enden. Hele det forunderlige skaberværk, som Gud har lagt for en dag, er fra nu af i fare og vil til sidst styrte i grus! Vi vil derfor sammen vandre tilbage ad de smukke stier i Edens have for at finde ud af, hvorledes det hele begyndte.
HEMMELIG MODSTAND
Synden, som er en hemmelighedsfuld modstander af mennesket, eksisterede altså før det første menneske og tog sit første åndedrag i Edens Have. På den femte dag (på den frodige jord), hvor himlen allerede vrimlede med alle slags fugle og ’vingede væsener’, sagde Gud: ”Lad jorden frembringe kvæg, kryb og vildtlevende dyr (1.Mose 1:24).”
Sidenhen får vi at høre, at slangen (som må regnes for et kryb), var af en særlig art; den ’var træskere end alle markens dyr’ (3:1). Det gamle ord (’træsk’) får vi lys over ved at se, hvorledes slangen med en lumsk og snedig strategi gennemfører sit nøje planlagte projekt og dermed forførte kvinden.
Vi begriber (måske for første gang), at ’synden’ var tilstede, før det første menneske blev skabt. Modstanderen af Gud eksisterede før Adam og Eva. Det onde fik adgang til mennesket, før det første barn blev født – og det første menneske (Kain), som blev født ind i denne verden, var en morder.
Som Paulus siger: ”Synden kom ind i verden ved ét menneske, og døden ved synden, og døden således trængte igennem til alle mennesker, fordi alle syndede… (Rom.5:12).” Det Nye Testamente gør manden ansvarlig for at introducere synden i den nye verden og dermed også for indførelsen af døden i den menneskelige race.
Det er ikke så lidt, som skrives på mandens regnebræt! ”Synden kom ind i verden ved ét menneske (Adam) – og døden ved synden, og således trængte døden igennem til alle mennesker, fordi alle syndede (Rom.5:12).”
Ved det endelige opgør, hvor Skaberen (som den første) kalder på Adam, for at få en forklaring på det skete (som han udmærket kender i dens kædereaktion) – og han begynder forhøret med at tilspørge den hovedansvarlige. Afslutningen og den endelige dom over den fuldbragte overtrædelse er ligeledes stilet til Adam: ”Herren forviste ham fra Edens Have – ja, han drev mennesket (Adam) ud af haven (1.Mose 3:23-24).”
ET TYDELIGT HANKØNSVÆSEN
Det hele begyndte imidlertid med følgende begivenhed: ”Gud, Herren, to Adam (det betyder menneske) og satte ham i Edens Have til at dyrke og vogte den (1.Mose 2:15).” Af alt og alle, som Gud havde skabt, udvalgte han og (’tog’ han) mennesket og placerede ham (som et tydeligt hankønsvæsen) i den underskønne have, som kaldes ’Edens Have’. Det gjorde han, fordi haven skulle dyrkes (den havde et potentiale, som er kendetegnet på alt, hvad Skaberen har gjort) og kunne blive endnu smukkere og endnu større, men den skulle samtidig ’vogtes’ – d.v.s. ’værnes’ mod en usynlig fjende, der var indenfor rækkevidde…
Derfor bød (påbød på det strengeste) Herren mennesket, Adam, og sagde til ham: ”Af alle træer i haven har du lov at spise. Alle frugter er skabt, for at du kan nyde dem – men af træet til kundskab må du ikke spise. Den dag, du spiser deraf, vil du kunne skelne mellem det gode og det onde – og du vil med sikkerhed dø (parafrase, 1.Mose 2:16-17).”
*
Denne befaling gav Gud til mennesket, Adam, endnu inden Eva, hans medhjælp, var kommet til verden. Nu siger Herren: ”Jeg vil gøre ham en medhjælp, som passer til ham (2:18).” – Og Herren førte alt det skabte hen til Adam, for at se, hvad han ville kalde dem. Det han kaldte dem ’skulle være deres navn’ (2:19)… men Adam fandt iblandt alt det skabte ingen medhjælp, ’der passede til ham’.
Alt blev ført i en storslået parade foran Adam, og navnene han kaldte alt det skabte, beviste hans intelligens og fulde viden om Guds skaberværk – men i sin uskyldige ærlighed måtte han sig Nej til Guds storstilede tilbud: ”Der er intet, som passer til mig, og som jeg kan blive ét med,” sagde han.
Og det er her, at filmen knækker for homo-teologerne: De vil ikke opgive den tese, at ’det homoseksuelle menneske’ var i Guds tanke (pride) i skabelsesprocessen.
”Men,” siger Skriften, ”da alt det skabte blev ført frem for Adam, fandt han ingen, ’som passede til ham’ (2:20).
Det homoseksuelle ’ægteskab’ (som har fået sit eget vielsesritual i den frafaldne kirke), må se i øjnene, at fra begyndelsen var dette ikke muligt. Vielse af par af samme køn er en fordrejning af den bibelske tekst, som ikke tillader en mand at blive forenet på den måde med en anden mand – og (endnu værre): ikke tillader en kvinde at blive ægteskabeligt forenet med en anden kvinde (Rom.1:26-27).
GUD VALGTE AT TAGE ET RIBBEN
Guds løsning på problemet i Edens Have (nemlig at Adam ikke kunne finde en medhjælp, ’som passede til ham’), var, at ’Herren lod en dvale falde over Adam. Da han var sovet ind, tog han et af hans ribben og lukkede med kød i dets sted’ (v.21).
Gud kunne have formet kvinden af støv og ler, men da ville han have brugt det samme materiale, hvormed han dannede Adam, og resultatet var ikke blevet ’en medhjælp, som passede til Adam’.
Så Herren valgte at tage et ribben fra Adams side, og ved denne identificering sikrede han, at Adam straks ville kunne genkende sig selv i den kvinde, som Herren førte til ham.
*
Reformatoren Martin Luther observerer, at Gud kunne have taget et ben fra en tå og på den måde have tilkendegivet, at Adam skulle herske over kvinden, eller han kunne have taget et ben fra hans hoved for at understrege, at hun skulle herske over ham – men ved at tage et ben fra hans side (og lukke stedet med kød) tilkendegiver Skaberen, at det ikke står til diskussion, at kvinden er blevet til af manden, og at denne sag for altid er lukket.
Adams reaktion er på linje med dette. ”Denne gang er det ben af mine ben,” råber han. ”Det er kød af mit kød! Hun er i sandhed en del af mig.” Og han navngav hende på stedet, og sagde: ”Hun skal kaldes ’mandinde’ (isja – for af manden er hun taget (v.23).” – ”Derfor,” siger Bibelen, ”forlader en mand sin far og mor, og forener sig med sin hustru, og de to bliver ét kød (v.24).” Og beretningen slutter:
”Og de var begge nøgne. Både Adam og hans hustru var nøgne. Men de skammede sig ikke… ”
GØR JER TIL HERRE
Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: ”Gør jer til herre over den (jorden)… (1.Mose 1:28).”
Denne befaling er henvendt til dem begge, men er i sin ordlyd, som drejer det sig kun om én!
”Gør jer til herre,” er en ordre, som gives til flere (gør jer til) men buddet drejer sig kun om én (’herre’ – ikke ’herrer’).
Med andre ord: Guds befaling om herredømme på jorden er stilet til mennesket, der er skabt som mand og kvinde, men skal udøves i ét (kærlighedens) fællesskab, hvor parterne er blevet ét. Det samme gælder indledningen af verset, som lyder sådan: ”Gud velsignede dem og Gud sagde til dem: ”Blev frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden…” og han taler tydeligt til dem begge; men det ligger i sagens natur, at de har (og er biologisk skabt) til hver sin opgave.
I alt dette er der dannet en streng skabelsesorden, hvor den enkelte finder sin naturlige plads – og så længe dette mønster følges, er mennesket under velsignelse (’og Gud velsignede dem’).
… men hvor det guddommelige skabelsesmønster brydes, dér har mennesket forladt den gudgivne orden, og forvirring, mulm og mørke – ja, kaos venter forude! Dette vil jeg nærmere belyse idet følgende, men vil dog alligevel her understrege, at det homoseksuelle menneske har i den grad bragt sig selv uden for Guds oprindelige skabelsesmønster, at oprøret er klart og behøver ingen forklaringer.
I det efterfølgende vil jeg imidlertid stadig holde blikket rettet mod dette skæbnesvangre oprør, og dermed søge at bevise, at den synd er ’såre stor’, og at ’skriget over Sodoma og Gomorra (1.Mose 18:20) er vokset til et hæst og uartikuleret rædselsråb, der når til himlen.
”Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør jer til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden (1.Mose 1:28).”
Med disse ord velsignede Gud Herren mennesket, som han netop havde skabt som mand og kvinde… men meget snart viste menneskeslægtens fordærvelse sig. Syndfloden brød igennem og udslettede alt liv på jorden. Det gik således til:
Menneskerne begyndte at blive talrige på jorden – og der fødtes dem en mængde døtre, som var meget smukke. Da nu englene (der er som gudssønner) fik øje på menneskedøtrenes forunderlige skønhed, tog de så mange, som de havde lyst til, som deres hustruer.
Ny Testamente fortæller os, at Gud ikke skånede disse engle. De syndede ved deres handlemåde, og Gud styrtede dem i afgrunden, hvor de holdes bevogtede i denne time. (De skal forblive i mørkets huler indtil dommens dag).
HOMOSEKSUALITET – FILOSOFISK SET
På min rejse til Frankrig befandt jeg mig pludselig på et marked for brugte bøger som optog mig meget. Især én bog fangede min opmærksomhed – et værk af den tyske filosof G.W.G. Hegel med titlen ’Droit Naturel et Science de l’état (Naturreten og Statens videnskab). Jeg forestillede mig straks, at dette digre filosofisk værk kunne være mig til nytte i min strid mod den statslige, homoseksuelle livsanskuelse.
Hegel blev nomineret professor ved universitet i Berlin i juli 1818. Han underviste studenterne ved universitetet til sin død d. 14. november 1831. På grund af angreb på hans undervisning, og tilhørerne til hans belæring (som var betragteligt formindsket) kunne han ikke afslutte dette semester! Men hans filosofiske værker har siden indtaget verden med stormskridt. Hegels: ’Filosofien bag lov og ret’, som dukkede op i 1821 under den dobbelte titel: ’Naturret og statsvidenskab’ var først og fremmest et undervisningsmateriale, som studenterne ved universitetet i Berlin kunne gøre brug af.
Men Hegel har et større publikum i tanke, af hvilken grund man ikke kun kan opfatte dette arbejde som en manuel for studenter. Han har hele sit liv interesseret sig for politik og moral. Det, som har styret den store filosofs tanker, er forskellen på to aspekter af det moralske liv. Der er den moral, som findes i det enkelte menneskes samvittighed – og så er der den moral, som gir sig udtryk i ’skik og brug’ i de sociale institutioner (Statens). Hegel kalder det første aspekt for ’moralitet’ og det andet for ’sømmelighed’.
DEN UMULIGE SAG
Han skriver: ”Den filosofiske videnskab, som har med ’lov og ret’ at gøre, har som objekt selve ideen bag en domstols arbejde. Det vil sige, at den undersøger nærmere, hvordan man opfatter retssystemet, og hvorledes denne opfattelse kan føres ud i livet!”
Filosofien har altså med selve ideen at gøre. Den spekulerer ikke så meget på det, som man almindeligvis vil kalde ’folks populære opfattelse af lov og ret’. Tværtimod! Den går med det samme til selve sagen og ignorerer dermed alle misforståelser og folks almindelige opfattelse ’af lov og ret’. Det kommer altså ikke an på at lytte til, hvad man almindeligvis lægger i udtrykket: ’lov og ret’ (en abstrakt forestilling), men det drejer sig da om at få fat på realiteten bag disse ord; de skjuler nemlig en hemmelig virkelighed, som ligger i selve udtrykket: ’lov og ret’, – ja, opfatter sig selv (og står fast), at alt, hvad der ligger uden for denne selvopfattelse, kun er en slags forbigående forestilling; det er og bliver udelukkende ’en løs mening’, et ’fænomen, som er uden substans’, altså: ’en falsk illusion’, som ingen bør tage alvorlig.
KAN STATENS IDÉ FASTHOLDES?
Hele dette oplæg bør nu granskes ud fra synspunktet: Er den homoseksuelle idé (eller vision) om et ægteskab, som er indgået af to personer af samme køn, en: ’sag’, eller er det: ’Et falsk fænomen, som ingen bør tage alvorlig?” Hertil har jeg følgende kommentar, som jeg bygger på Hegels filosofi og på grundlovens 4. paragraf, der fastholder, at ’kirken understøttes af staten’, og at den bygger på den tyske præst, Martin Luthers lære.
- Idéen bag en domstols arbejde, når sagen drejer sig om ’den homoseksuelle vielse’, forekommer med det samme som en umulig sag.
To mænd kan nemlig ikke sammen udgøre et ægteskab. Ej heller kan to kvinder af naturlige og biologiske grunde udgøre et ægteskab. Den goldhed, som præger det homoseksuelle samliv er i sig selv et bevis – og denne bevisførelse er så slående, at den øjeblikkelig må bringe enhver modstander til tavshed.
Bibelens ord: ’Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden’ (1.Mose 1:28) gør på stedet sagen til en umulighed – og det menneskelige retssystem er ikke i stand til at dømme positivt i et sådant forhold. Derfor er ’den homoseksuelle vielse’ i statskirken ’et abstrakt fænomen’ og bør fra kirkens side betragtes som sådan. Det er ’en umulig sag’ og bør omgående standses.
To mennesker af samme køn kan aldrig indgå ægteskab. Staten må for nuværende på en eller anden måde finde på et vielsesritual, som ved sin poesi synes at retfærdiggøre, at to homoseksuelle mænd ’gifter sig’ med hinanden, eller to lesbiske kvinder ’fejrer deres bryllup’ i kirken.
STATEN KAN KUN GENNEMFØRE EN PSEUDO-VIELSE - Når filosoffen fastslår, at den tanke, som ligger bag ’lov og ret’, altid har med selve idéen at gøre, så betyder det (i tilfældet med ’den homoseksuelle vielse’), at man aldrig kan regne med ’folks populære opfattelse af en sådan sag’.
Det bibelske syn på spørgsmålet står allerede nævnt i Mosebøgernes indledende kapitler, hvor det hedder: ”Derfor forlader en mand sin far og sin mor og holder sig til sin hustru, og det to bliver ét kød (1.Mose 2:24).”
Det ligger altså i sagens natur, at ’en mand forlader ikke to mænd, men han forlader ’sin far og sin mor’, og han holder sig ikke til sin nye mand, men ’han holder sig til sin hustru’. Hvad der ligger i det gådefulde udtryk: ’De to bliver ét kød’ er vanskeligt (men ikke umuligt) at uddybe, – dog kan én ting med sikkerhed markeres: ’Ordet ægteskab kan aldrig, aldrig bruges som en betegnelse på ’den homoseksuelle vielse’.
Staten kan i en statskirke kun gennemføre en pseudo-vielse med et falsk ritual, som umuligt kan indeholde ordene: ’Og de to bliver ét kød’ (1.Mose 2:24).
*
Ifølge ’logikkens videnskab’, Encyclopédia paragraf 113 er ’idéen’ (som Hegel ser det) noget helt for sig selv! ’Idéen’ er ’et åndeligt fænomen, der består af to aspekter, der på én gang er adskilte fra hinanden, og på samme tid forbundet med hinanden. Akkurat som sjælen er med legemet! ”Et legeme lever det samme liv som sjælen. På trods af dette holdes de to adskilte fra hinanden,” siger han. ”En sjæl uden et legeme er som noget ikkelevende,” og det samme kan siges om et ’legeme uden en sjæl.”
Det lille sæde korn bærer i sig selv ’det store træ med blomstrende grene’ – og det endskønt det endnu ikke er blevet et træ i sin fulde udfoldelse!
Træet er altså helt og fuldstændigt afbilledet af ’den skjulte skal’, som gemmes o det lille sædekorn. Den samme indholdsmæssige kraft ligger i en idé eller et syn (vision). Den er ikke blot i fuldstændig harmoni med det spirende frø, men den er også i sin fulde udfoldelse en fuldkommen gengivelse af det legeme, som frøet indeholder. Den idé eller vision, der ligger bag formuleringen ’Lov og Ret’ er frihed! Skriver filosoffen Hegel.
HVAD BIBELEN SIGER
’Den homoseksuelle vielse’, som staten har arrangeret i Statskirken, giver sig ud for at være båret af
’en usædvanlig idé’! To mænd indgår ægteskab med hinanden (eller to kvinder stifter det ægteskab), som skal være begyndelsen til en familie).
Men netop her knækker filmen for det statskirkelige arrangement. Den ’idé’ er ikke fra Gud, men fra djævelen, idet den ikke udgår fra en kerne, som ejer den livskraft, der i sig selv skaber det legeme (familien), som den er beregnet til. Til det homoseksuelle ’par’ må det derfor siges: ”Som du ikke kender vindens vej eller fosteret i moders liv, sådan kender du heller ikke Guds virke, han, som virker alt (Prædik. 11:5). ’Frugtbarhed’ er en gåde for de ulykkelige par af samme køn.
Den hemmelige kraft, som ligger i ’idéen’ hos filosoffen Hegel, beskrives i Markusevangeliet af Jesus således: ”Hvordan kan vi dog beskrive Guds Rige? Hvilken sammenligning kan vi bruge? Sennepsfrøet er et godt billede.
Når det bliver lagt i jorden, er det det mindste af alle frø, men når det vokser op, bliver sennepsplanten større end ale andre planter og får så store grene, at himlens fugle kan komme og bygge rede i skyggen (Mark.4:30-33, parafrase). En sådan frodighed er ’lukket land’ for den homoseksuelle. ”Hans sædekorn forbliver kun det ene korn (Johs.12:24): Det bærer ingen frugt!”
Ved hjælp af sådanne lignelser fortalte Jesus om hemmelighederne i Guds Rige. Han sagde f.eks. sådan: ”Med Guds Rige er det på samme måde som med en bonde, der sår korn i sin mark. Dagene går. Han står op og går i seng, og kornet spirer og vokser op, uden at han ved hvordan. Jorden giver afgrøde af sig selv. Først kommer der græsstrå, så et kornaks og til sidst kommer modne kerner på kornakset.”
Hele den forunderlige kædereaktion, som sker uden bondens vidende eller virksomhed, er ubetrådt jord for det homoseksuelle par som lever i et naturstridigt forhold.
– og alt dette beskæftigede filosoffen Hegel sig med i sit værk: ’Naturreten og Statens videnskab’.
Læs under Retsopgøret artiklen: ’SODOMA’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)
I øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.
Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526
NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.13.10.2023.
0 Kommentarer