ISRAELS MØRKESTE NAT
Den mørkeste nat siden 1948 oprandt over Israel lørdag 7. okt. 2023, da 1500 Hamas-terrorister angreb fra Gaza og siden har dræbt 1400 israelere.
Øjenvidner fortæller, at ca. 50 jøder havde gemt sig i et dige. De blev fundet af Hamas-folk, der smed en håndgranat ned i diget, hvorefter alt blev stille. Man har siden fundet 40 halshuggede spædbørn – og listen over de krigsforbrydelser, som har fundet sted, vokser stadig fra dag til dag.
Aktionen tegner nu et billede af en større indsats af fanatisk islamisme, som også truer vore breddegrader. Det er timen, hvor der foretages forholdsregler mod ’Persiens fyrste’, som er vort lands største fjende.
Hvad er vor reaktion i Danmark ved den oprørende, palæstinensiske voldshandling overfor Israel? Er det ikke på tide, at Danmark tager skridtet og flytter sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem som et åbenlyst tegn på, at vi i den krig, som nu tegner sig på horisonten, står helt og holdent på Israels side?
Danmark har (som mange andre nationer) givet til kende, at den danske regering nærer en dybfølt medfølelse med det jødiske folk – men dette er i denne verden, hvor ’følelser’ og ’medleven’ svinger hurtigt, en ringe hjælp.
En beslutning om at flytte ambassaden, vil imidlertid være et håndslag, som kun få har givet, men som vil tjene som et lysende eksempel for hele verden! Det land, som har Guds bevågenhed mere end nogen anden nation i verden, er på få timer kastet ind i en krig af ukendte dimensioner. Hvem stiller sig i dette øjeblik åbent og med de konsekvenser, det medfører, på Israels side?
Hvem vil være ven med Guds ven? Ja, hvem vil i denne time melde ud, at de fra nu af vil støtte Israel og dermed opgive alle andre forbindelser, der vil dele Jerusalem, og som vil holde med Israels fjender? Spørgsmålet kan besvares ret hurtigt og vil få sin enorme betydning i den mægtige bevægelse, som fra nu af vil gå udover hele kloden og ’skille fårene fra bukkene’(Matt.25:31-46).
*
”Enhver, der forherliger Hamas’es forbrydelser eller bruger deres symboler, kan retsforfølges i Tyskland. Enhver, der bifalder mord og manddrab eller appellerer til kriminelle handlinger, kan retsforfølges. Enhver, der brænder israelske flag, kan retsforfølges. Enhver, der støtter en terrororganisation som Hamas, kan retsforfølges!”
Hermed fordømmer det tyske parlament, de ’barbariske voldshandlinger’ på det kraftigste og understreger, at parlamentet står fast og solidarisk på Israels side.
Dette er forbundskansler, Olaf Scholz, (SPD), ’israelskerklæring’ i forbindelse med Israels begyndende krig mod Hamas, efter terrororganisationens morderiske overfald på den hebraiske stat.
En erklæring, der er værd at følge.
*
Iran følger (med mange arabiske lande), hvad der på dette felt sker i Skandinavien (der for alle landes vedkommende har Kristi Kors i deres banner). Rusland, som er ærkefjenden, følger reaktionerne (på overfaldet) med en supermagts interesse.
Vil den danske regering sende bud til Israel, at Danmark vil flytte sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem, og dermed erklære overfor den hele verden, at danskerne anerkender Jerusalem som Israels udelelige hovedstad?
*
Alvoren i det overraskelsesangreb, som palæstinenserne indledte den oktobernat, hvor krigen begyndte, er de begivenheder, der fandt sted ved en festival i det sydlige Israel, hvor man siden har fundet 260 dræbte personer. Det skriver den israelske avis, Haaretz, søndag d. 8. oktober. Denne uhyggelige tildragelse regnes af flere, som ’af mindre betydning’ – men den har i andres øjne en væsentlig stilling i den blodige krigs sammenhæng.
Den messianske pastor fra Tiberias, Daniel Yahav, har meddelt følgende angående den festival, som blev afholdt i det sydlige Israel den nat, hvor Hamas overfaldt Israel: ”I et telt var guden Shiva opstillet med store billeder.”
Denne husgud er en af hinduismens hovedguder, som indgår i en treenighed sammen med guderne Brahma og Visnu. Disse guder står for naturens kræfter, der sørger for ødelæggelse (idet ’tilintetgørelse’ altid må gå forud for ’en ny begyndelse’).
Dette afgudsdogme blev bogstaveligt opfyldt ved dansekoncerten den nat, idet Hamas styrede direkte mod den ungdomsfestival og dræbte 260 af dens deltagere.
Alle forsøgte at flygte samtidig. Det skabte en flaskehals, som gjorde det svært at komme væk!” fortæller en ung pige ved navn Ester. Mange af deltagerne blev bortført som gidsler – og disse spiller i den alvorlige krigssituation en afgørende rolle. Det var et rædselsscenario, som udfoldede sig i det første døgn. 160 mennesker er blevet taget som gidsler og befinder sig i øjeblikket på ukendte steder som Hamas-fanger i Gaza-området.
Gnisten, der kan antænde en verdenskrig, ligger i øjeblikket og ulmer i græsset – og netop dette er timen til at støtte Israel og dermed helt officielt at stille sig på jødernes side i den kommende hetz, som vil rejse sig mod dem, når verdensopinionen ændrer sig, og mange nationer vil samle sig mod den jødiske nation. En sådan støtte er nødvendig netop nu, hvor store skarer samler sig for at give ’et uværdigt håndslag’ til morder-terroristerne! Det er for adskillige danskere uforståeligt, at demonstrationer (i denne situation) med flag og taler har tilladelse til at opmuntre Israels fjender!
’Ambassadeflytningen’, som har været drøftet i det danske folketing, er blevet ’kørt ind på et sidespor’, – med den begrundelse, at ’vi følger den europæiske holdning’. EU’s stilling til krigen i mellemøsten er imidlertid i øjeblikket helt på jødernes side – og det er i denne time, at Danmark kunne ’vise flag’ og dermed anerkende Israels ret til at forsvare sig!
JEG LYVER IKKE
”Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg har ’en stor sorg og en uafbrudt kummer i mit hjerte,” fortæller apostlen Paulus i sit nytestamentlige brev til romerne (9:2). ”Jeg er parat til at give selv det største offer, om det blot kunne gavne mine landsmænd (v.3, parafrase).”
”Herren Jesu Gud og Fader, som er højlovet i evighed ved, at jeg ikke lyver (2.Kor.11:31).”
Det er mere end lysende klart, at Paulus er dybt berørt, da han for årtusinder siden dikterede disse ord. Sorgen i hans hjerte er af en art, som ikke kan udsiges eller formuleres med ord; den er så dyb i hans bevidsthed, at han har svært ved at give udtryk derfor. Den er så højtråbende i hans sjæl og ånd, at den nærmer sig et sammenbrud, og den piner ham i en sådan udstrækning, at han næsten helt har har tabt mælet.
Sådan bevæges de kristne i disse dage overalt på kloden, hvor nyhederne om følgerne af overfaldet på Israel tikker ind på deres computere. Men det vil i de kommende uger og dage vise sig, om det er en ægte bedrøvelse, som er faldet over de mennesker, der reagerer på de palæstinensiske araberes terrorhandling i Mellemøsten. ”For bedrøvelse efter Guds vilje virker nemlig omvendelse til en frelse, som ikke fortrydes (2.Kor.7:10).” Bedrøvelse i verdens forstand virker død!
”Så se da, hvor stor en beslutsomhed, bedrøvelsen har virket hos jer (v.11, parafrase).” Hvis det nu fører til, at den danske ambassade flytter til Jerusalem, så har det været en bedrøvelse efter Guds vilje.
MØRKE SKYGGER BAG TERROR-INDSATSEN
Billederne fra det barbariske overfald, hvor mindst 1000 terrorister har deltaget, og som sammenlignes med 11/9 angrebet på tårnene i New York, vil gå over i horisonten som en ’mørkets dag’ for Israel!
Fra begyndelsen har man været klar over, at Hamas kun var ’et redskab’ for en større magt.
Med det samme har man sporet Iran som et mørkt skygge bag den militante terrorindsats. Denne blev dækket med et raket-angreb på 5000-7500 affyrede raketter, der var styret til at falde overalt i Israel… og bag hele den præcise og udspekulerede angrebsindsats lurer nu en endnu større magthaver: Rusland, Israels ærkefjende, som har fået den profetiske betegnelse: ’Gog i Magogs land’ (Ez.38-39)’.
*
I de følgende dage vil ’selvransagelsen’ også komme til syne i Israel. Det er tydeligt, at en dyb søvn må have overmandet Israels militære ledere, siden at en sådan aktion kunne gennemføres uden at en israelsk soldat ’løsnede et skud’. ”Men ’et opgør’ tager vi senere” (lyder det fra højeste sted). ”Nu samler vi os, for at stå fjenden imod.” Og en ting er så sikkert som solen, der står om morgenen: ”Han, som bevarer Israel, han blunder og sover ikke!” (Salme 121:4).
Mens israelsk militær nu fejer gennem alle landsbyer og bosteder langs grænsen til Gaza (som kun strækker sig over 30 km), så finder man stadig lig af myrdede jøder – mænd, kvinder og børn. Mange af de døde er halshuggede – også for børnenes vedkommende.
Profeten Ezekiel får klar besked af Herren. Han skal (ved denne lejlighed) åbent fortælle israelitterne, hvad han er i færd med. Herren siger:
”Fortæl nu israelitterne, at det ikke er for deres skyld, at jeg handler, som jeg gør. Det er af hensyn til mit omdømme. Jeg vil (ved denne lejlighed) rette op på det, så at alle folkene forstår, at det er mig, der er Gud, når jeg for øjnene af dem viser, hvem jeg virkelig er…
Jeg stænker rent vand på dem og renser dem for al urenheden. Jeg giver dem et nyt hjerte og et nyt sind, så de retter sig efter mine love og regler. De skal være mit folk, og jeg skal være deres Gud (Ez.36:36:22-28, parafrase).”
SET FRA ET KRISTENT SYNSPUNKT
Meget snart vil verdensbefolkningens meninger vende sig, og der vil lyde røster, som vil ’dreje sagen på hovedet’, ved at søge at give Israel skylden! Man vil hurtigt samle sig om de lidelser, som Israels gengældelsesaktioner vil påføre den palæstinensiske befolkning, og man glemmer lige så hurtigt den bestialitet og den umenneskelighed, hvormed Hamas-terroren blev påført Israel. Ja, den jubel, som i de første timer herskede i den palæstinensiske områder, hvor man ’fejrede sejren’ over Israel.
Men er det (set fra et kristent synspunkt) ret og rimeligt at ’råbe på hævn’, når man bliver udsat for en så ’uhørt gerning’, som Israel har været udsat for?
Er det korrekt at have en ledelse, som taler om at gøre fjenden til en ’grushob’ og at ’give igen med samme mønt’? Hvad siger Ny Testamente om en sådan handling?
Det andet kapitel i romerbrevet er godt at få fornuft af i en situation som denne. Det lyder sådan (i parafrase):
”Om du er jøde eller ikke-jøde, har du ingen undskyldning! I samme øjeblik du dømmer de andre, falder det tilbage på dig selv. Du gør nemlig det samme, som du dømmer de andre for!” Du betaler tilbage med samme mønt.”
”Vi ved alle, at Gud har ret, når han dømmer dem, som handler sådan, så hvorfor tror du, at du kan slippe for hans dom, når du selv gør det, du dømmer andre for?”
Lad os derfor bede for Israel, at de ikke bliver blændet af hævnfølelse, men at deres operationer altid har samme mål: At gøre det klart for fjenden, at der er grænser og konventioner, som krigen pålægger parterne at respektere.
Ifølge krigens love er det forbudt at angribe civile, huse, skoler og hospitaler. Syge og sårede skal evakueres og tilbydes lægehjælp, hvis det er nødvendigt. Overgiver soldater sig og bliver krigsfanger, skal man behandle dem menneskeligt og ikke dræbe dem.
Lad os bede for, at Israel (så vidt det er muligt) vil overholde disse regler, og at det gammeltestamentlige ord om ’liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod’ ikke vil blive efterfulgt (5. Mose 19:21).
STÅR GUD BAG DETTE OVERFALD?
Stående overfor den tragiske kendsgerning, at Israel er blevet overfaldet af filistrene endnu én gang (og denne gang med større kraft end nogensinde i nyere historie) vil man med det samme (fra et vist hold i Israel) afvise, at ’det er Gud, som står bag’.
Hertil svarer profeten Amos: ”Mon, der stødes i horn i en by, uden at folk farer sammen? Mon ulykke sker i en by, uden at Herren står bag? (3:6)
For at imødegå dette, vil visse ortodokse jøder leje en advokat, der kan gentage de anklager, som Tertullus fremlagde vedrørende Paulus for 2000 år siden. ”Vi betragter anklagede som en plage og provokatør,” sagde han. ”Han er en oprører, der forårsager optøjer blandt jøderne overalt i verden. Han er leder af den sekt, der er kendt under navnet: ’Nazaræerne’. Her har han prøvet at vanhellige templet, men så lykkedes det os at anholde ham.”
Jøderne bakkede ved den lejlighed op om samtlige anklager, og de bekræftede alt, hvad advokaten havde sagt (Ap.G. 24:8, parafrase).
*
Paulus taler derfor om: ’jøderne, som slog både Herren Jesus og profeterne ihjel, og som har fordrevet os, og som ikke beghager Gud – ja, som er imod alle mennesker, så de kan blive frelst; sådan fylder de altid deres synders mål, men vreden er kommet over dem til fulde’ (1.Thess.2:15).
Samtidig med, at apostlen taler om den dybe kærlighed, han har til sine landsmænd, så angiver han også i sine breve, at der er ’jøder, der – som omtalt – vil opleve vreden i fuldt mål. (Han fortæller, ’at Israel stræber efter en lov, der kan føre dem til retfærdighed – men de vil aldrig nå til en sådan lov, så længe de ikke søger den af tro, men som om den kunne fås ved gerninger’ (Rom.9:31-32). Ja, han tillader sig at sige om jøderne, at ’de har nidkærhed for Gud, men uden forstand’ (Rom.10:2)’. Og slutter med at tale om ’forhærdede jøder, som Gud har givet en søvnens ånd… indtil den dag i dag’ (Rom.11:8).
*
Disse landsmænd til jøden Paulus har mere end nogen brug for de kristnes forbøn – og det er til dem, apostlen henvender sig i denne for Israel så svære time med spørgsmålet: ”Tror du, at du vil kunne flygte fra Guds dom? Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse (Rom.2:4)?”
… og Paulus fastholder dette tema overfor de jøder (og hedninger, som har det samme ubodfærdige sinde): ”Med dit hårde hjerte samler du dig vrede på vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares (v.5).
”Kom og hjælp os,” råber de i dag til de andre jøder. ”Her er den mand (Paulus), som har benyttet enhver lejlighed til at tale mod vores folk, vores lov og vores tempel! Han har endog taget nogle ikke-jøder med ind i templet, og på den måde vanhelliget det sted, hvor vi tilbeder Gud (Ap.G.21:25, parafrase).”
Apostlen Paulus vil uden tvivl atter bringe den sag på bane, som han har gjort ved tidligere lejligheder; han vil sige, at jøderne i denne time bør bøje sig for Israels Gud og spørge: ”Er det med rette, at vi stadig lukker vore øjne og øren, når Nazaræerens navn nævnes? Er det ikke øjeblikket, hvor vi må tage denne sag op til fornyet overvejelse? Har det Herrens mishag, at vi stadig står evangeliet om Jesus imod og udviser de folk, som forkynder hans navn? (Det sidste har jeg selv oplevet og bærer til denne dag som en personlig smerte).
SYNDENS FEST
Medens fjenden var i færd med at forberede tusindvis af raketter, som skulle sendes over Israel, og lige inden den sidste højtidsdag i løvhyttefesten afsluttedes, så greb de jødiske rabbier de store skriftruller og dansede med dem, mens de sang: ”Der er ingen som Jesjuruns Gud, der farer frem over himmelen for at hjælpe dig (5.Mose 33:26).”
”Fjenden drev han bort fra dit åsyn og sagde: Tilintetgør dem! Held dig, Israel, hvo er som du, et folk, der får sejr ved Herren! (v.29)”
Det er ikke tilfældigt, at terrorhæren fra Gaza først nåede en festival i det sydlige Israel og koldblodig dræbte 160 (hovedsageligt) unge jøder.
Kristne jøder og gudfrygtige israelere har gennem årene advaret mod disse danse – og musikarrangementer, der rummer en ånd, som er langt fra den tora-tekst, der siger: ”Den evige Gud er en bolig, og hernede er de evige arme.” Det er svært at forestille sig, at Gud vil ’tage bolig’ i den gudløse atmosfære, som præger disse ’festivals’ (5.Mose 33:27).”
Israels Guds beskyttende og favnende og frelsende arme viger bedrøvet, når musikken og dansen tager fat ved disse festivals. Skriften siger i den forbindelse:
”Opmuntret af folket byggede Aron (Moses’ bror) et afgudsalter og meddelte: ”I morgen holder vi fest for Herren!”
Tidligt næste morgen begyndte de at offre. Bagefter gav de sig til at feste og drikke. Det ene førte det andet med sig, så det endte i et sexorgie (2.Mose 32:5-6, parafrase). Det er næppe korrekt, at se denne handling som ’en uskyldig fest’. Den indebærer en tøjlesløshed, som ejer Herrens mishag i en sådan grad, at vi med bedrøvelse kan konstatere, at den indgik i det opgør med synd, som Herren har med det aktuelle Israel.
*
Det er nemlig ikke ’Jakobskilden’ (som de jødiske rabbier synger om på løvhyttefestens sidste dag), der flyder ved den musik, som spilles ved disse ’festivals’ – og det er næppe ’Hans højheds sværd’ og Hans frelsers skjold’, som den jødiske ungdom samler sig om ved sådanne dansekoncerter.
(Hertil kommer, at Israel har været en splittet nation, forud for denne domshandling. Der har været en så udfordrende, antireligiøs holdning, som har præget hverdagen – og det er svært at forestille sig, at Gud ville forholde sig tavs overfor den verdslige politik, som blev ført imod de ansvarlige regeringsmedlemmer). Den løsslupne, hedenske atmosfære, som prægede denne ’festival’, fik en brat afslutning, da de sværtbevæbnede ’filistre’ stormede den bedøvede skare. Mord og vold og frygtelige scener, hvor kvinder, blev skændet, og unge mænd blev myrdet, tilfangetaget og bortført som gidsler, blev afslutningen på denne ’syndens fest’.
Israels mørkeste nat er ved at være til ende! Det bliver ikke godt vejr i morgen, for himlen er rød og dyster – og det tegner til et uroligt – ja, stormfuldt vejr. Rundt omkring på kloden samler Israels venner sig. De taler sammen, for de frygter Herren. Herren lytter og hører nøje efter – og en bog bliver skrevet for hans åsyn. De skal nemlig heller ikke glemmes … alle dem, som frygter Herren og slår lid til hans navn (Mika 3:16).
Læs under Retsopgøret artiklen: ’STATSEVANGELIET’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)
I øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.
Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526
NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.27.10.2023.
0 Kommentarer