MORDER-KNIV I LOMMEN
I denne tid har medierne været optaget af et specielt mord, som har fundet sted i England, hvor to unge på 15 år er blevet fængslet for et ’exceptionelt brutalt drab’ i en park i en mindre landsby i det nordlige England. Retten har nu afsagt sin dom i sagen.
I månedsvis fantaserede de to unge om at dræbe, hvorefter de lokkede deres offer til at møde dem i en nærliggende park. Det blev senere fastslået, at den 16årige pige var blevet stukket 28 gange med en kniv i hovedet, halsen, ryggen og brystet. Halspulsåren var skåret over, og ét af stikkene var gået gennem hendes hjerte.
Drabet blev begået ved højlys dag d. 11. februar 2023 (for nøjagtig ét år siden) – og to minutter senere blev en ung pige og en dreng filmet af et kamera i en forbipasserende bil lidt derfra – og vi ved i dag, at en af dem havde den blodige morder-kniv i lommen… Den dræbte pige hed Brianna Ghey.
Den følgende dag klokken 19:30 anholdt politiet de 15årige i deres respektive hjem. Deres navne var indtil videre beskyttet af den engelske lovgivning.
I dag er de (i forbindelse med dommene på livstid) offentliggjort, og deres ’chat’ over telefonen er blevet kendt gennem referaterne af retssagen. Det drejer sig om den 15årige Scarlett Jenkinson og den 15årig Eddie Ratcliffe.
*
Ved udgangen af januar 2023 havde de to samlet en liste på fem børn, som de ønskede at dræbe. En af dem var Brianna Ghey. Hun var en ung transkønnet, der identificerede sig som en pige, der boede sammen med sin mor i den lille by Birchwood. Brianne Ghey var aktiv på TikTok, hvor hun ifølge britiske medier havde en stor følgerskare. I dag er hendes profil slettet.
Forinden havde Scarlett købt en mekanisme, som gav adgang til ’det mørke internet’, og hun skriver: ”Jeg elsker nu at se torturvideoer. Den ægte slags på nettet. Jeg har endelig fundet et godt sted at se det.”
Scarlett skriver videre: ”Hvis vi ikke kan få fat på ’E’ i morgen, kan vi dræbe Brianna!” Eddie svarer: ”Yeah, det vil være nemmere, og jeg vil gerne se, om ’den’ vil skrige som en mand eller en kvinde.”
Det ønske fik han opfyldt den følgende dag.
*
Denne beretning er blevet udpenslet til de mindste detaljer i den britiske, kulørte presse – men er kort nævnt her som et eksempel på, hvor langt ude de ansvarlige myndigheder er, hvad angår ’beskyttelsen af unge i et lovløst samfund’.
Det drejer sig især om en lovgivning, som lukker hermetisk for adgangen til ’Det mørke internet’, hvor den yngre generation bliver forgiftet i en sådan grad, at det nu fører til udførelsen af ’dødslister’, som bliver anvendt ved højlys dag.
Ny Testamente bringer os følgende advarsel: ”Hvor ådslet er, der vil gribbene flokkes (Matt.24:28).” Dette er et udsagn af Jesus, hvor han i én sætning skildrer endetidssamfundet, hvori den sidste generation af unge vokser op. Dér, hvor råddenskaben er, kredser rovfuglene på himlen for at kunne dykke ned og slå kløerne i unge, ubefæstede hjerter.
Det er et sådant ’styrtdyk, som pressen har haft travlt med at beskrive! Luftens nøgenhalse har på afstand sporet, hvor stanken fra ofrene er størst, og gribbene har nu gjort deres arbejde færdigt. I Danmark stilles lovgiverne nu til ansvar for samfundstilstanden!
EN GRUSOM HOMO-HANDLING
Det er i den forbindelse blevet mig pålagt af Herren, at fortælle en bestemt beretning fra Bibelen, som indeholder så grusomme begivenheder, at man sædvanligvis ’springer den over’ og sørger for, at den bliver ’gemt bort’, og at ingen lægger mærke til den. Den lugter af et homoseksuelt oprør mod Gud, som spreder sig.
Det er en historie fra de sidste tre kapitler af Dommernes Bog, som handler om en mand fra Levi stamme, der havde slået sig ned på et øde sted langt oppe i Efraim-bjergene (for at undgå den stank af lovløshed, der ellers herskede i samfundet omkring ham).
I Israel var der ingen konge, og ’alle gjorde, hvad der passede dem’ (Dom.21:24, parafrase).
Manden var gift, men på et tidspunkt tog han sig en kone mere. Det var en kvinde fra den nu så verdensberømte landsby, Betlehem. Uvist af hvilken grund blev den nye kone hurtigt utilfreds og vred på sin mand – og det var nok til, at hun ’pakkede sit gode tøj’ og rejste hjem til sine forældre i Betlehem (19:1-2). Ægtepagten havde ingen større indflydelse på hende; hun gjorde, hvad der faldt hende ind i øjeblikket!
Så gik der hele fire måneder, og så besluttede manden sig for at rejse til Betlehem, for at få konen til at komme tilbage. På det tidspunkt foregik en sådan rejse til fods, og han tog en medhjælper og et par æsler med. Det var ’farlige dage’, og det var usikkert at foretage så lang en rejse alene.
*
Da hans unge kone fik øje på sin mand, blev hun glad og tog ham med hjem til sine forældre. Hans svigerfar blev yderst fornøjet ved at se ham, og ville ikke lade ham rejse med det samme, men nødte ham i fem dage til at udskyde rejsen. Alt forløb mere eller mindre tilfældigt. Dagene gik med at spise og drikke.
Da levitten den femte dag om morgenen forsøgte at rejse, lokkede svigerfaren ham til at spise først, og da han skulle til at tage af sted, sagde han: ”Dagen er snart gået, bliv dog her i nat, så kan du rejse i morgen.” Men denne gang afslog manden at blive en nat mere og tog så endelig af sted.
(Det var tydeligt, at svigerfaderen var indstillet på at have ’en levit’ i huset. Man sagde, at der var ’en særlig velsignelse’ ved at have en mand fra denne præstestamme boende).
Det var nu sent på dagen, og solen var ved at gå ned, og manden var kun nået til Jerusalem med konen og pakæslerne. Hjælperen holdt på, at de skulle tage ind i Jerusalem for at overnatte, men manden sagde: ”Vi tager ikke ind i en by, der ejes af fremmede” (byen hørte på det tidspunkt ikke med til Israel). ”Det er for farligt; vi rejser videre til Gibea. Jeg lugter uroligheder i den by. Vi fortsætter rejsen.”
De bøjede så af vejen, og tog til Gibea, hvor de kom ind på byens torv for at overnatte dér. Der lå noget i luften i den by, som varslede ondt. Snart tog begivenhederne fart. Hvad var det, som var ved at ske?
Som de gjorde sig klar til natten, herskede der en foruroligende stilhed omkring dem. Ingen henvendte sig til dem, og ingen bød den fremmede ind for natten. Til sidst dukkede en enlig skikkelse op i det fjerne. Det var en gammel mand, der vendte hjem fra sit arbejde på marken. Han hørte ikke til stedets indbyggere men kom oprindeligt fra Efraims bjerge, og han boede nu ’som fremmed’ i Gibea, hvor folk almindeligvis var benjaminitter
I MÅ IKKE ØVE EN SÅDAN SKÆNDSELSDÅD
Da den gamle mand så op og fik øje på den vejfarende mand på byens torv, spurgte han: ”Hvorhen gælder rejsen, og hvorfra kommer du?” (19:17)
”Vi kommer fra Betlehem. Jeg er nu på vej hjem – men her er der ingen, som byder mig ind i sit hus! (v.18),” svarede levitten. Da sagde den gamle mand: ”Vær velkommen! Men på torvet må du under ingen omstændigheder overnatte (v.20, parafrase). Det er for farligt! At overnatte under åben himmel, er som at indbyde til forbrydelser.”
Så førte han ham ind i sit hus. Mens de tog for sig af retterne, som blev serveret for dem, blev huset pludselig omringet af en flok voldsmænd. De hamrede på døren og råbte: ”Vi vil have fat i den gæst, du har i dit hus. Vi vil have sex med ham!” (Dommerbogen 19:22, parafrase)
Manden, der ejede huset, gik ud til dem og sagde: ”Gør ikke noget ondt. Når denne mand er taget ind i mit hus, må I ikke øve en sådan skænselsdåd!” Det var mere end tydeligt, at man var klar over, hvad det var for en synd, som hans naboer havde i sinde at ville udføre.
(Manden fortsætter, og hvad han nu siger, er uforståeligt for os, og vi kan kun fatte det, når vi ser det genspejlet i historiens lys):
”Se, her er min datter, som er jomfru. Hende fører jeg nu ud til jer – så kan I handle med hende, som I finder for godt. Men mod denne mand må I ikke øve en sådan skændselsdåd…”
Men mændene uden for huset ville ikke høre ham. Da sendte levitten sin unge kone ud på gaden til dem. De voldtog (og bankede) hende hele natten til om morgenen, hvor der endelig slap hende fri. Ved daggry sank kvinden sammen uden for døren til den ældre mands hus – og der blev hun liggende indtil det var helt lyst.
”Kom, stå nu op! Lad os se at komme af sted herfra,” sagde manden, men der kom intet svar. Kvinden var død!
Så lagde han hende op på æslet og bragte hende hjem til sit hus i Betlehem. Her tog han en kniv og skar hendes lig i tolv stykker, som han sendte ud til Israels tolv stammer. Da indså israelitterne nødvendigheden af en samlet aktion mod benjaminitterne. ”Ikke siden israelitternes fangenskab i Egypten har man set noget så grusomt!” sagde de til hinanden. ”Vi er nødt til at gøre noget!”
*
Og det er her, at Danmarks lovgivere nærmer sig øjeblikket, hvor de må skride ind. De har for nogle år siden legaliseret homoseksualitet, og står nu for at høste de rådne frugter af den beslutning. De kan ikke længere godtage en lovgivning, der (for 400 år siden) får en sætning af William Shakespeare til at udbryde: ”Something rotten in Denmark (Hamlet 1. akt, 5. scene, vers 65.)”
Rygterne om dette rådne komplot (bag kulisserne) blev for første gang nævnt af den danske historieskriver, Saxo Grammaticus, som (i sit 16-binds-værk ’Gesta Danorum’ fortæller om en ulykkelig proces, som er undervejs i Danmark (1185). Han så det moralske forfald allerede dengang, og Shakespeare gjorde sætningen udødelig ved den 26. juli 1602 at lade historien om ’en stor usømmelighed’ registrere i London under betegnelsen ’Hamlet, the prince of Denmark’.
Denne profeti har været 400 år undervejs – og rammer nu Danmark med et slag, som får hele vort samfund til at ryste.
*
Den overtrædelse, som fandt sted i Sodoma, var en lokal forbrydelse, som blev begået af mændene fra et par byer ved egnen omkring Gomorra. Den begrænsede sig altså til et særligt område ved Dødehavet, og Gud udslettede i sin fnysende vrede befolkningerne på dette inficerede sted!
Men denne specielle (og med drab befængte) synd havde nu spredt sig og havde sneget sig ind på én af Israels stammer. Det var ikke længere et ’lille område’ af Israel, der var ’smittet’ af homoseksualitetens voldtægtsforbrydelse, men det var hele Benjamins stamme, der nu lå under for denne synd. Homoseksualitet var ikke længere et begrænset problem! Det var en national tragedie! Denne af Gud fordømte overtrædelse havde spredt sig til alle mændene i én stamme, og Herren stod nu overfor at skulle stille hele Israel til regnskab for det totale udbrud af denne synds voldelige karakter.
Derfor skete følgende efter den frygtelige voldshandling i Israel, hvor en mand af Levi stamme fandt sin kone skændet og død på trappen til en ældre beboer i byen Gibea, at hele Israel blev stillet til regnskab.
Ifølge den sidste beretning i Dommerbogen, læssede levitten liget af sin kone på ét af æslerne, som han havde medbragt på sin rejse, og drog hjem. Da han var kommet hjem, og stanken fra den døde var ved at være mærkbar, skar han sin kones lig op i 12 stykker, som han sendte ud til Israels stammer.
Alle reagerede med afsky over for den forbrydelse, som Benjaminstammen havde gjort sig skyldig i. ”Sådan noget er ikke sket siden udvandringen fra Egypten. Ikke en eneste gang! Nu er vi nødt til at gøre noget!”
LØNNEN FOR SODOMAS SYND ER DØD
Alle Israels stammer og deres ledere var mødt op i Mispa for at afgøre denne alvorlige sag for Herrens åsyn (20:1). I alt 400.000 mand dukkede op. Det var tydeligt, at de ville gøre noget med hensyn til denne misgerning, der havde sin oprindelse i homoseksualitet (19:22). Derfor bad israelitterne den myrdede kvindes mand om, at forklare, hvordan forbrydelsen var foregået.
”Jeg kom en sen aften til Gibea for at overnatte på torvet,” forklarede levitten. ”Nogle af de mænd, som boede i byen, omringede det hus, hvor jeg havde fundet ly for natten. De havde planer om at ville voldtage mig, men i stedet voldtog de min kone, så at hun døde af det.” Han sluttede med at sige: ”I har alle sammen fået tilsendt et stykke af hendes lig, så I kan se, hvilken grusom og grov skændselsdåd, der er blevet begået midt i Israel.”
Israelitterne rejste sig i fuld enighed (20:8). De sagde: ”Ingen af os tager hjem, før vi har ordnet denne sag! Lønnen for Sodomas synd er død.”
*
Israel drog så i krig mod Benjamins stamme, og det blev en hård kamp, hvor Israel i et første slag led nederlag og tabte 22.000 mand (20:1). Derefter samlede de sig atter, og led igen nederlag og mistede 18.000 mand (v.25). For tredje gang gik de til kamp mod Benjaminitterne, hvor de endelig sejrede, og dræbte over 25.000 mand (v.35). Da Benjamins stamme flygtede, blev de indhentet, og mistede 18.000 bevæbnede mænd. Flugten fortsatte imidlertid, og endnu 5000 mand blev dræbt, og ved flugtens afslutning måtte de se i øjnene, at endnu 2000 mand var tabt (v.44-47).
Kun 600 mand af den næsten totalt udslettede Benjamins stamme overlevede. De forskansede sig på Rimmons klippe. Det var lønnen, de fik, for at have fastholdt Sodomas synd. Lad den, som har øre, høre…
GUDS RETSORDNING
Ny Testamente bekræfter Gamle Testamentes dom over sodoma-synden, som er homoseksualitet. ”De kender Guds retsordning, at de, der handler således (’nemlig, at mænd vender sig fra den naturlige omgang med kvinden og optænder i deres begær efter hverandre, så at mænd pådrager sig den velfortjente løn for deres forvildelse… Rom.1:27) fortjener døden!” (v.32)
… at Jesus imidlertid ikke gjorde alvor af dette påbud, fremgår af følgende beretning: ”Jesus tog ud til Oliebjerget, og om morgenen kom han tilbage til templet. Folk kom hen til ham, og han satte sig ned og begyndte at undervise dem.
De skriftkloge og farisæerne kom med en kvinde, der var taget i utroskab. De stillede hende midt i forsamlingen. ”Rabbi,” sagde de, ”kvinden her her taget på fersk gerning sammen med en anden mand, og i den lov, Gud har givet Moses, står der, at den slags kvinder skal stenes. Hvad siger du til det?”
De stillede spørgsmålet for at få Jesus til at sige noget, de kunne anklage ham for, men han bøjede sig bare forover og gav sig til at skrive med en finger i sandet. Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde: ”Den af jer, der er syndfri, lad ham være den første, der kaster sten på hende.”
Så bøjede han sig igen frem og skrev i sandet. Da de hørte det, forsvandt de, én efter én, de ældste først, og til sidst var Jesus alene tilbage med kvinden. ”Hvor er de andre blevet af?” spurgte Jesus, da han rettede sig op.”Var der ingen, der dømte dig?”
”Nej, Herre! Ingen!” svarede kvinden.
”Det gør jeg heller ikke!” sagde Jesus. ”Du kan gå, men synd fra nu af ikke mere (Johs.8:1-4).”
”HELLER IKKE JEG FORDØMMER DIG”
Der var én ting, som fik Jesus til hver morgen at vende tilbage til templet, og én ting, som fik folket til at samles, for at møde ham igen og igen. Det er det samme budskab, som får mennesker i alle aldre til ustandseligt – år efter år – at stime sammen i grupper og forsamlinger for at lytte til de velsignede ord, som åbenbart ikke kan gentages nok.
Det er skrevet bøger om dem og forfattet sange – og der prædikes stadig tusinde prædikener om dem, – ja, de ord er blevet kernen i det evangelium, som ingen kan blive trætte af at lytte til; ordene: ”Heller ikke jeg fordømmer dig (Johs.8:11).”
… og det er også de ord, som denne artikel skal slutte med. Det er en ufattelig, grusom ’samtale’, som har fundet sted i England mellem to 15årige teenagers, og vi har slet ikke ord, som kan beskrive den rædsel, som disse unge mennesker har gennemlevet og nu stadig venter dem i den livsvarige dom, som de er blevet idømt for deres forbrydelse.
Det eneste håb, vi kan skimte, er det håb, som tændes i en synders hjerte, hvis han møder Jesus, som ifølge de elve vers i Johannesevangeliet altid og alle vegne – ja, i en hvilken som helst situation – gentager budskabet: ”Heller ikke jeg fordømmer dig!”
EN DUFT AF LIV TIL LIV
Jesus var taget ud til Betanien. Han opholdt sig i ’Simon den urenes hus’ – og mens han var dér, dukkede en kvinde op med en alabastkrukke fyldt med den dyreste salveolie. Mens de spiste, hældte hun pludselig den kostbare olie ud over Jesu hoved.
Disciplene, der sad omkring bordet, protesterede højlydt: ”Hvad er meningen med en sådan ødselhed,” sagde de, ”hvis vi havde solgt den olie, kunne vi have givet de mange penge til de fattige.”
Jesus hørte stille på, hvad de sagde; så spurgte han dem: ”Hvorfor er I efter hende? Hun har gjort en god gerning mod mig. De fattige har I altid hos jer, men mig har I ikke altid. Ved at hælde olie ud over mit hoved, gjorde hun mig klar til min begravelse. Hen det skal I vide: Hvor som helst i hele verden dette evangelium prædikes, skal også det, som hun har gjort, fortælles til minde om hende (Matt.26:6-13).”
Læs under Retsopgøret artiklen: ’ISRAEL ANKLAGES NU FOR FOLKEMORD’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)
Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526
NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 23.02.2024
0 Kommentarer