PROFETISK JOURNAL

BORTRYKKELSEN – EFTER TRÆNGSLEN

Ingen kan benægte, at Bibelen taler om, at der på et tidspunkt ’skal komme en stor trængsel over hele jorden’ (Matt.24:21). ”Dens lige har ikke været fra verdens begyndelse indtil nu – og mennesker vil heller ikke senere komme til at opleve noget lignende (v.22).”

’Straks efter denne trængsel’ vil der finde en række kosmiske forstyrrelser sted, og først da skal menneskesønnens komme indvarsles, og i den forbindelse skal Gud sende sine engle ud (med mægtig basunklang), og de udvalgte skal samles sammen (v.31) og ’tages med’ (bortrykkelsen) – (v.40-41)…

Herren holder nøje øje med, hvorledes hans kirke forholder sig i denne periode, og om hans tjenere giver den ’mad i rette tid’ – for det er skæbnesvangert (v.45-51) at angive et forkert tidspunkt for den første opstandelse (som er nøje forbundet med bortrykkelsen) – (1.Thess.4:15-18).

*

I Johs. 17:15 siger Jesus klart og ubestrideligt: ”Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden; jeg beder blot om, at ’du vil bevare dem fra det onde’.” Dette er i overensstemmelse med det udsagn, som Jesus kommer med til menighedens engel i Filadelfia,” som han siger følgende til: ”Se, jeg har stillet dig foran en åben dør, som ingen kan lukke; din kraft er kun lille, men du har holdt fast ved mit navn.” Den åbne dør, som Jesus her omtaler, kan meget vel være den trængselstid, som de kristne nu bereder sig til!

”Når alt dette sker, skal I ikke lade jer skræmme,” siger Jesus (Luk.31:12, parafrase). ”I vil blive forfulgt og arresteret, fordi I er mine tilhængere. Men det vil være ’en åben dør’ for jer til at forkynde mit ord. Jeg vil give jer indsigt, hvad I skal sige (og skrive), så at jeres ord har en så overbevisende kraft, at jeres modstandere ikke kan hamle op med jer (v.12-15).”

*

”Herren vil redde sin due fra den kommende trængsel,” forkynder vor tids bibellærere, og det er så sandt, som det er sagt – blot sker det først ved den ’bortrykkelse’, som finder sted ved Jesu genkomst (1.Thess.4:15-18). ”Han udfriede den retfærdige Lot, som led under det tøjlesløse liv, der blev levet i Sodoma og Gomorra,” forklarer apostlen Peter (2.Pet.2:7 og 14)… og evangelisten Filip blev ’bortrykket’ til Ashdod, da han havde vidnet for den etiopiske hofmand og døbt ham i et vandhul i Judæa ørken (Ap.G.8;38-40) skriver evangelisten Lukas.

Gud beviste sin omsorg for kvinden (der står som et billede på Kristi endetidsmenighed), da han værnede hende mod dragen (Satan) og førte hende ud til et sted i ørkenen, hvor hun i en svær tid kunne være i fred for slangen (Åb.12:14). Han bar hende på ørkenvinger (2.Mose 19:4 og 5.Mose 32:10 samt Salme 91:3-4 og 91:10-12) og beskyttede hende mod Satans vrede.

MISSILMORD OG FÆNGSELSDRAB

I en kort video har min svigersøn Johannes fortalt om sin sidste tur til de farlige egne ved Donetsk i Ukraine. Han beretter, at han er nået igennem til sit mål med en massiv last af medicin, et godt beløb af penge samt levnedsmidler.

Desværre må han også fortælle, at i en by, der ligger ved frontlinien, er den lokale kirke blevet ramt og at kirkens præst er blevet dræbt.

”Det er nogle helt andre barske realiteter, som vore tros-søskende står overfor i Putins ubarmhjertige krig,” siger Johannes, ”og jeg må opmuntre de kristne på vore breddegrader til at bede for vore brødre og søstre i det krigshærgede Ukraine.”

*

Samtidig hører vi om et voldsomt biluheld i Tanzania i Afrika, hvor organisationen Ungdom med Opgave har mistet 11 medarbejdere og for tiden arbejder på at få de sårede hjem. Det drejer sig om en afrikansk lastbil, hvor bremserne svigtede, og køretøjet kolliderede med bussen, der fragtede de kristne.

Det er svært for de efterladte at forstå, hvorfor og hvordan Gud kunne tillade en katastrofe af den art – og det er vanskeligt for alle at skulle opleve dette frygtelige tab. Også her må der stige bøn og forbøn op for de involverede, at de må få styrke Helligåndens kraft til at komme igennem denne prøvelse.

*

DE SYV VREDESSKÅLE

Den første skål tømmes over de mennesker, ’som har taget dyrets mærke på sig og nu tilbeder dets billede’ (Åb.16:2). Disse bliver slået med ondartede bylder! (Kanhænde, at enkelte midt i denne plage omvender sig og søger Gud, før det er for sent).

Den anden skål hældes ud over havet, og vandet blev til blod, og alt levende i det store hav går til grunde. (Vil der blandt mennesker være nogle få, der – ved at være øjenvidner til dette mægtige tegn – vil omvende sig og erkende, at Gud er Gud?)

Den tredje engel går et skridt længere! Nu er det ikke blot vandet i det store hav, som bliver forurenet, men det er alt drikkevand i floder og kilder, som forvandles til blod!

Alle bliver nu ude af sig selv. De anklager Gud – men sættes øjeblikkeligt i rette af ’kildernes engel’, som siger til dem: ”Det er retfærdigt, at Gud har fældet denne dom! I slår Guds profeter ihjel, og nu får I selv blod at drikke! Vil nogen af jer omvende jer til Gud?”

Den fjerde engel hælder sin skål ud over solen, og der skal blot et ’lille skub’ til, så hærger den vældige ildplanet menneskenes børn – og de blev forbrændt af den ulidelige hede. (Ingen spørger mere, om der er nogen ’der omvender sig’ – men det slås fast, at dette er tilfældet: ”Ingen vender om og søger Gud,” siges der).

Den femte engel tømmer sin skåls indhold over dyrets trone. Regeringscenteret bliver øjeblikkeligt indhyllet i et tæt, uigennemtrængeligt, pinefuldt mørke! I hele det formørkede rige bider mennesker sig i tungen af smerte, og folk står nu frem og forbander Himlens Gud og alle tings Skaber – og de anerkender ikke deres synd.

De tømmer den sjette engel sin skål over floden Eufrat, der allerede nævnes i Bibelens Skabelsesberetning, og som har sin oprindelse i Edens Have! Alle kongerne i øst rejer sig, for nu er denne flod udtørret. Tre slimede diplomater (der ligner frøer) kommer ud af munden på dragen, dyret og den falske profet for at samle jordens magthavere til den sidste krig.

Guds røst høres ved denne sjette skåls tømning af sit grufulde, afskyelige indhold af synd og overtrædelser, og vi hører ham råbe: ”Ja, jeg kommer på et ukendt tidspunkt midt i nattemørket. Og jeg velsigner den, der holder sig vågen og ren, og som passer på sit tøj, at det ikke bliver tilsølet – så han til sidst må gå nøgen og skamfuld omkring!” Men kongerne samler sig på det sted, som på hebraisk hedder Harmagedon.

Den syvende engel tømmer nu sin skål ud i luften! Der høres høje stemmer fra tronsalen. ”Nu er det sket,” bliver der sagt. Det begynder at lyne og tordne. Der kommer et kraftigt jordskælv – så voldsomt, at der ikke har været noget tilsvarende i den tid, der har været mennesker på jorden. Den store by, Babylon, brækker over i tre dele og byer over hele jorden styrter i grus. Det er en bitter drik, Gud udskænker. Samtlige øer og bjerge forsvinder. Enorme hagl (på 40 kilo) regner ned over folk overalt. De forbander Gud, som sender haglene, for det er en ufattelig voldsom plage (Åb.16:17-20, parafrase).

*

Sidst, men ikke mindst, går vore tanker til den dræbte systemkritiker, Alexie Navalnys, mor og enke, som ruster sig til en fornyet kamp mod den russiske præsident, Wladimir Putins, diktatoriske brutalitet. Det er vigtigt for os at høre rygterne om, at Navalnyj under sit forfærdelige fængselsophold nord for polarcirklen fandt frede med Gud ved at komme til tro på hans Søn, Jesus Kristus – ja, at det var denne tro, som bar ham igennem de mange ensomme timer, hvor han i månedsvis befandt sig spærret inde i en enecelle.

Det forlyder nu, at de russiske myndigheder har arresteret hundredvis af tilhængerne af Navalnys oprør, og blandt dem er mange kristne, som står den verdslige øvrighed imod.

JESU YPPERSTEPRÆSTELIGE BØN

Jesu ypperstepræstelige bøn er et slående og stærkt vidnesbyrd om, at han efterlod sine disciple i denne ubarmhjertige verden, hvor han nu fortsat beder for dem, at de skal få kraft til at stå de trængsler igennem, som venter dem her.

Luther skriver om den enestående ypperstepræstelige bøn:”Så simpel og enfoldig denne bøn end klinger, så dyb og rig og omfattende er den, at ingen kan udgrunde dens indhold.

Bønnen nævner imidlertid ikke med ét ord, at ’disciplene skal bortrykkes til himlen’ (for at blive sparet for de trængsler, som er her i verden) og Luther selv ville aldrig kunne begribe, at nogen forkynder turde love sine tilhørere, at de ’om meget kort tid’ skulle fjernes fra denne klodes ondskab og overlade scenen til Israel og en flok mer eller mindre frafaldne kristne. Det først ord, der ligger på Jesu læber i denne situation, er ordet: Far! Det er den Gud, han henvender sig til nu, hvor de truende forhold trækker sig sammen om ham. Og det er den faderlige omsorg, som de troende vil komme til at opleve i trængslens mørke timer.

”Timen er kommet,” siger Jesus, og dermed giver han udtryk for, at timen for den største rædsel (korsfæstelsen og forhånelsen) nu er inde! På samme vis må Jesu efterfølgere være forberedte på, at der venter forude en grusom time, hvor Herren i sin barmhjertighed vil herliggøre sit navn i sine disciple.

At sige, at ’Timen er kommet’ med hensyn til bortrykkelsen af Herrens menighed (når det beviseligt endnu ikke er tiden for denne begivenhed) må betragtes som et kæmpe-bedrag! Først ved midnatsråbet: ”Se, brudgommen kommer, gå ham i møde,” skal brudejomfruerne gøre deres lamper klar (Matt.25:6-7).

”Herliggør din Søn, for at din Søn kan herliggøre dig (Johs.17:1).” Nøjagtig sådan har ordene lydt i den sene nattetime i Getsemane. Johannes, den discipel, som beskriver øjeblikket (Johs.17:1-26), har ikke kunnet referere denne bøn så nøjagtigt uden Helligåndens hjælp – men Åndens tilstedeværelse manifesterer sig klart i ordlyden af dette bønneråb.

*

Jesus påkalder Gud som sin far, og bekender derved endnu en gang, at han er ’Guds Søn’, (det er i den forbindelse, at han ikke et øjeblik udtaler nogen tvivl om dette nære forhold) og han siger derfor: ”Nu er tiden inde, at du skal bevise din herlighed i din Søn, for at han derefter kan herliggøre dig (gennem sine disciple) midt i en vantro og gudløs slægt!”

”Ligesom du har udsendt mig til verden, har også jeg udsendt dem til verden (Johs.17:18).” Disse ord er en del af Herrens ypperstepræstelige bøn – for her træder Jesus frem for Faderen og beder for sine disciple. Han bereder sig her til sin død – og han ved, at flere af hans efterfølgere vil lide samme skæbne, at blive forfulgt og slået ihjel af en gudløs slægt.

Idet vi lytter til hans ord, er vi med ham i det Allerhelligste, og vi hører ham give udtryk for de tanker, der dybest bevæger hans sjæl – ja, vi hører intet om, at Jesus beder for sine efterfølgere, at de må blive sparet for lidelser, taget bort – ’bortrykkes’ – fra al verdens trængsler, had og forfølgelse.

Han beder om, at disciplene må blive bevaret fra det onde (v.15). Han beder altså ikke om, at de må blive skånet for martyrdøden. Nej, han beder om, at de må blive bevaret for den fare, der ligger i det onde, at de (af frygt for verdens had og forfølgelse) lader sig friste til frafald!

TEGNET PÅ VERDENS ENDE

En dag, da Jesus er på vej ud af det fornemme bygningsværk, Tempel i Jerusalem, som er jødernes uovertrufne helligdom, kommer hans disciple hen til ham, peger på templets bygninger og siger: ”Er det ikke flot?” (Matt.24:1, parafrase)

”Imponerende,” svarer Jesus, ”men det hele bliver revet ned, og er bliver kun en ruinhob tilbage (v.2, parafrase).”

”Fortæl os, hvornår dette vil ske!” siger disciplene. ”Hvad er tegnet på, at du kommer igen og verdens undergang (v.3)?”

Denne samtale fandt sted og er indledningen til Matthæusevangeliets 24. kapitel, som af de lærde regnes for ’Jesu kronologiske gennemgang af de sidste begivenheder’, inden afslutningen på denne del af den guddommelige husholdning.

*

Jesus siger: ”Lad ikke nogen vildlede jer! Der vil nemlig være mange, der giver sig ud for at være Messias, og det vil lykkes dem at bedrage mange mennesker. I kommer til at høre om krige, der finder sted tæt på jer og krige, der finder sted på den anden side af kloden – men det skal I ikke lade jer skræmme af. Den slags må ske, men det er langt fra den endelige afslutning (v.5-6, parafrase).”

”Det ene folk vil nemlig angribe det andet – ja, hele nationer vil gå i krig med hinanden! Der kommer mange steder til at ske voldsomme jordskælv, og sulten vil hærge overalt. Men det er alt sammen kun begyndelsen af veerne (v.7-8, parafrase). Så vil man overgive jer til trængsel (v.8). Folk skal hade jer, fordi I har sluttet jer til mig, og de skal sørge for, at I bliver henrettet (v.9, parafrase).”

Dette må altså ske først, og det må hænde inden den store dag, hvor Herren kommer igen.

*

”Mange vil i den situation bringes til fald, og disse vil angive, forråde og aflevere jer til myndighederne – og det vil føre til et indbyrdes had, der vil gribe om sig (v.10, parafrase).”

På dette tidspunkt vil mange falske profeter stå frem for at få folk på afveje. De vil forkynde et falsk budskab om, at Herrens komme er lige forestående, og at menigheden skal reddes for denne trængsel. Lovløshed vil sprede sig – og kærligheden vil langsomt dø ud hos de fleste (v.12, parafrase). Men de, der holder ud indtil det sidste, vil blive frelst. Glædesbudskabet vil blive forkyndt i hele verden, så at alle folkeslag kommer til at høre det – og da tager jordens sidste tid sin begyndelse (v.14, parafrase).

Dette er øjeblikket, hvor det vil ske, som er forudsagt af profeten Daniel, nemlig, at ’ødelæggelsens vederstyggelighed’ bliver anbragt på det hellige sted (måtte dog de, der læser dette, forstår og fatte alvoren i disse ord) – … hvis Gud nemlig ikke i sin nåde afkorter denne periode, vil ingen dødelig kunne overleve, men (Gud være lovet) den epoke bliver af hensyn til de udvalgte – afkortet (v.32, parafrase)’.

*

GUD BESTEMTE OS IKKE TIL VERDEN

”Thi Gud bestemte os ikke til at rammes af hans vrede, men til at få frelsen i eje ved vor Herre Jesus Kristus, som døde for os (1.Thess.5:9).”

”Vi, som hører dagen til” (v.8), lad os derfor være fuldstændig nøgtern og koldsindede. Det er nemlig en tid med megen bedrag og løgn, som vi i øjeblikket befinder os i, og vi skal frem for alt være kloge og besindige, så vi ikke falder i én af de tusinde fælder og faldgruber, som Satan har stillet op for dermed at uskadeliggøre os.

Lad derfor ingen komme på den falske tanke, at det bliver bedre tider; det er nemlig ikke tilfældet! Tiderne bliver værre. Hvad vi bliver udsat for i dag er for intet at regne mod det, som vi (hvad angår djævelens lumske og nedrige anslag) kan vente os i morgen. ”Lad os være ædru,” siger en gammel oversættelse. Pas på det sværmeriske og eksalterede, som lover jer, at I ikke kommer til at gå gennem dødslidelser. Tværtimod forbereder de sande forkyndere menigheden til at være parat til at gennemleve en periode, hvor selve døden banker på døren hos de troende, og de prøves til det yderste for at kunne indgå til det evige liv.

Det er her, at det opmuntrende ord fra Åbenbaringsbogen bliver aktuelt: ”Vel er din kraft kun liden, men du har holdt fast ved mit ord og ikke fornægtet mit navn (3:8).” Vi kan heraf udlede, at en sådan ’fornægtelsens tid’ kommer – ja, er allerede på vej, og det sørgelige er ved at ske, at mange troende ikke vil kunne stå den antikristelige ånd imod, men de ’fornægter’ (hvor de tværtimod skulle bekende) – ja, de svigter deres inderste overbevisning og giver efter for fristelsen til at følge verdensånden – og da lyder der et afgørende ord til den sidste tids kristne. Det er ikke et løfte om, at de vil blive ’overnaturligt fjernet’ fra alle vanskeligheder (ved en ’bortrykkelse’, som de er blevet lovet af vildledende forkyndere), men en forjættelse om, at de vil sejre i den kommende globale prøvelse, som vil finde sted over hele jorden. Løftet lyder således:

*

”I denne prøvelsens stund, der vil gå ud over hele jorden, vil jeg få nogle af dem, der tilhører Satans synagoge til at komme til dig. (De hævder på det bestemteste, at de er jøder, men det er de ikke; de er fulde af løgn. De skal nu kaste sig ned for dine fødder og forstå, at det er dig, jeg elsker. Du følger nemlig min opfordring til ’at holde ud’. Derfor vil jeg holde fast ved dig gennem hele den forfærdelige tid (trængslen), der vil komme over den ganske jord, hvor alle mennesker vil blive sat på prøve (v.9-10, parafrase).”

”Jeg kommer snart. Hold fast på det, du har, og lad ikke nogen stjæle din sejrskrans. Den, der sejrer i denne kamp, vil jeg nemlig gøre til en søjle i Guds tempel, og han skal aldrig mere komme bort derfra (v.12, parafrase).”

Jeg skriver tre navne på dig:

1. Guds navn
2. navnet på Guds stad, Det nye Jerusalem
3. og endeligt mit eget nye navn.
4. Den, der har øre, han køre, hvad Ånden siger til menighederne (v.12-13, parafrase)

DE STJÆLER VOR SEJRSKRANS

Det er faktisk en alvorlig forbrydelse at angive et forkert tidspunkt for det guddommelige indgreb i historien, der hedder: ’Bortrykkelsen’. Derfor skal vor tids forkyndere skrive sig dette ord af apostlen Jakob bag øret: ”Mine brødre! Ikke mange af jer må søge at blive lærere. I skal vide, at vi får en desto strengere dom!” De forkyndere, som falskelig lærer, at de oprigtigt troende bliver fjernet fra denne dødsdømte klode ’inden den store trængsel’, kommer til at stå til regnskab for deres vildledende prædiken. Det hedder nemlig i Skriften: ”Straks efter trængslen i de dage… skal han samle de udvalgte sammen” (bortrykkelsen)… (Matt.24:29 + 31).”

Det hedder yderligere, at Herren vil fri os ’ud af den prøvelsens stund, som kommer over hele jorderige’. Han vil ikke fri os fra den prøvelsens stund.

*

Vi skal altså sørge for at være ’klædt på’ til trængselstider. Det (i sig selv) gør den lære, at vi ikke kommer til at opleve trængslen, idet vi bliver ’bortrykket’ inden den bryder løs, til en tom og indholdsløs prædiken.

Tværtimod erklærer apostlen, at vi skal være ’iklædte troens og kærlighedens brynje og med håbet om frelse som hjelm’ (v.8), for den tid, vi går i møde, er en ’vredens tid’.

’Klædt på til trængselstider’ betyder at være indstillet på en hård tid med svære forfølgelser. Det er derfor på høje tid at vågne op; for den tid er nu kommet, hvor vi er nærmere vor frelse, end da vi begyndte at tro på Gud. Natten er ved at være forbi, og snart er det højlys dag. Derfor bør vi lægge mørkets handlinger bag os (og så bliver apostlen meget direkte, idet han taler til menighedens fok med ord som disse): ”Lev derfor et ordentligt liv, der kan tåle at se dagens lys. Altså ikke et vildt natteliv med druk og seksuelle udskejelser, med skænderier og jalousi, Ifør jer Jesus og plej ikke kødet, så begæringer vækkes (Rom.13:11-15, parafrase).”

De, som forkynder den falske lære, (at de troende ikke kommer til at møde antikrist, og at de kan ånde lettet op, for de skal ej heller opleve ’den krig, som han vil føre mod de hellige (Åb.13:7) stjæler i virkeligheden den sejrskrans, som er lovet dem, der gennem trængslen bliver til søjler i Guds Rige (Åb.3:11-12). De hindrer dem i at opnå den stilling, hvor Gud kan belønne dem ved ’at skrive dem op til en bolig i Det nye Jerusalem’ (v.12, parafrase).

Læs under Retsopgøret artiklen: ’VILLE MINISTEREN TAGE KONGEN SOM GIDSEL? ’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)

Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.22.03.2024