TROLDSPEJLET
I H.C. Andersens klassiske eventyr ’Snedronningen’ bygger den værste af de onde trolde, djævelen, et troldspejl, hvor alt det, der er godt og smukt, bliver til næsten ingenting, men det, der tager sig ilde ud, bliver endnu værre!
”Går der nu en god og from tanke gennem et menneske, da kommer der et grin i spejlet, så trolddjævelen må le af sin kunstige opfindelse,” skriver H.C. Andersen og fortsætter: ”Til sidst vil troldene flyve op mod himlen selv for at gøre nar af englene og ’Vorherre’. Jo højere, de flyver med spejlet, des stærkere griner det; de kan næppe holde fast på det; højere og højere flyver de, nærmere Gud og englene; da sitrer spejlet så frygteligt i sit grin, at det farer dem ud af hænderne og styrter ned på jorden, hvor det går i hundrede millioner, billioner og endnu flere stykker.
Og da just gør det meget større ulykke end før; thi nogle stykker er knapt stå store som et sandkorn, og disse flyver rundt om i den vide verden, og hvor de kommer folk i øjnene, der bliver de siddende, og da ser de mennesker alting forkert (eller har kun øje for, hvad der er galt ved en ting) thi hvert lille spejlgran har beholdt samme kræfter, som det hele spejl har.”
H. C. Andersen slutter: ”Nogle mennesker får også en lille spejlstump ind i hjertet, og så er det ganske grueligt; det hjerte bliver ligesom en klump af is! Den onde ler, så hans mave revner – men derude flyver endnu små glasstumper i luften. Nu skal vi høre…”
DU HAR EN KÆTTERSK LÆRE, KÆRE BRODER
Det var en stor glæde for Gisèle og mig at møde Børge Lindskov Bech og hans hustru, Grethe, efter at vore veje har været adskilte i mange år. Spøgende talte vi kun nogle få ord om, at ’rent læremæssigt’ var vi nu også (med hensyn til endetidsbegivenhederne) kommet på afstand af hinanden – især vedrørende det emne, der optager Børge Bech en del: ’Bortrykkelsen af Jesu Kristi menighed’.
Da jeg (i den forbindelse) ville købe Børges sidste store værk med titlen: ’Bortrykkelse’, forærede han mig på stedet det vældige bind (som han har skrevet gennem en årrække) – og hvor han nøje gennemgår og med dygtighed forsvarer dette emne.
På det sidste er han imidlertid ’faret i blækhuset’ med hensyn til en artikel, som jeg har skrevet, der har titlen: ’Bortrykkelsen – efter Trængslen’.
Her sætter han mig mildt i rette med hensyn til dette spørgsmål (og det får mig naturligvis til at give svar på tiltale). Dette svar foreligger i det følgende:
Det alvorlige spørgsmål, som her skal afklares, er, om min broder Børge Beck har fået ét af disse flyvende glassplinter i øjet, så at han nu forsvarer den falske lære, at Herren Jesus en dag – i nærmeste fremtid – kommer usynligt her ned på jorden for (ifølge 1. Thess. 4:14-18) ’at bortrykke sin menighed’.
Den lære, som min kære broder Børge Beck angriber i sit værk om menighedens ’bortrykkelse’, hævder nemlig, at ’så sandt vi tror, at Jesus er død og opstanden, skal også Gud ved Jesus føre de hensovede frem for ham (v.14)’ – og dette er ikke nogen halvskjult, usynlig begivenhed.
Alle, som elsker sandheden, vil med glæde give Børge Beck ret i, at de efterfølgende vers (1.Thess.4:15-18) handler ubestrideligt om Jesu andet komme (for at tømme dødsriget for de ’hensovede kristne’ og ved samme lejlighed at tage de endnu levende kristne med i bortrykkelsen).
Vi læser imidlertid intet (i denne tekst) om noget ’usynligt’ komme (ej heller om noget, som verden ikke lægger mærke til, før det er for sent. Tværtimod læser vi, at der ’skal lyde’ (v.16) ’en befaling’ (som hele verden kan høre). Det er nemlig ’en overengels røst’ (som ikke er en svag hvisken, men ’en befaling’, som når helt ned til dødsrigets dybeste kamre. Samtidig gjalder ’Guds basun’ (med en triumf, der kan høres over den ganske jord – og den første opstandelse (som ikke vil være nogen stilfærdig begivenhed) vil finde sted .
”Derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes for at møde Herren i luften (v.17).”
… og hermed sker samtidig en fuldstændig forandring af alle stadigt levende kristne (der i udseende kommer til at ligne de netop opstandne døde) idet de i det øjeblik skal iklædes et forvandlet legeme (der skal møde Herren i selve djævelens hovedkvarter, luftens rige), hvortil Herren Jesus netop er ankommet med sine ’himmelske hærskarer’ (Åb.19:14).
Denne begivenhed er beskrevet i forbindelse (v.17) med en engel, ’som står på solen’ (hvilket ikke er nogen ’usynlig hændelse’) og med ’høj røst råber’ (altså ikke med en ’næppe hørlig stemme siger) til alle rovfugle, som flyver ’midt oppe under himlen’ (v.17) – (luftens rige) – ’saml jer til Guds store gæstebud’.
TRÆNGSLEN MED ALLE DENS RÆDSLER
Børge Beck går i detaljer med hensyn til de skriftsteder, hvor han henviser til ’en bortrykkelse før trængslen’. For eksempel anfører han det kendte sted fra Johannes det 14. kapitel, hvor Jesus siger: ”Lad ikke jeres hjerte være bekymret! Tro på Gud og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt jer, at jeg går bort for at berede en bolig til jer. Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, for at hvor jeg er, skal I også være (v.1-3).”
”Et kendetegn på, at der er tale om bortrykkelse til himlen her, er, at Jesus trøster disciplene,” skriver Børge Beck videre, ”lad ikke jeres hjerter være bekymrede.”
”Det er trøstende ord, der imidlertid passer umanerligt dårligt ind i en fremtid, hvor kirken (som det påstås) skal gå gennem trængslen med alle dens rædsler og lidelser (Åb.6:16-17), hvor halvdelen af jordens befolkning dør (Åb.6:8 og 8:7).”
Dette er og forbliver Børge Becks egen personlige fortolkning! Jeg personligt er af den opfattelse, at de ’trøstende ord’ er helt på deres plads (sagt til en forsamling, som skal berede sig til at gå gennem disse forfærdelige lidelser). ”Jeg går bort,” siger Jesus, ”for at berede en (herlig) bolig til jer. Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at hvor jeg er, skal I også være.”
Sagt med andre ord: ”Det er for at berede et bedre sted (end denne jammerdal), at jeg nu rejser bort. Men jeg kommer igen (når jeg har færdiggjort denne opgave)… ”for at I skal glæde jer over den herlige bolig, som jeg har til jer.”
I virkeligheden taler Jesus her om den nye jord og det himmelske Jerusalem – ja, det splinternye univers, som skal stå klart til, at de nye beboere indfinder sig med deres enorme antal af enkelte menneskers evige behov. ”Når jeg har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen.”
”Det øjeblik omtalte Jesus allerede for et par tusinde år siden, og én af grundene til, at han stadig tøver med at komme igen, er utvivlsomt, at han stadig er ved at lægge sidste hånd på forberedelserne.”
”Umuligt,” vil nogen sige. ”Han behøver blot at sige ét ord, så står det der!” Vel! Det tog ham seks dage, at skabe den første jord – og Gud velsignede den syvende dag og helligede den, thi på den hvilede han efter hele sit værk, det, Gud havde skabt og udført (1.Mose 2:3)… og til jøderne sagde Jesus: ”Bryd dette tempel ned, og på tre dage skal jeg rejse det igen.” Da sagde jøderne: ”I seks og fyrretyve år er der bygget på dette tempel, og du vil rejse det på tre dage” (og Johannes indføjer her): ”Men det var om sit legemes tempel, han talte (Johs.2:21).”
SKABELSEN TAGER TID
”Jamen, mener du med dette, at Gud er begrænset, så at han kun kan udføre en bestemt mængde om dagen,” (spørger skeptikeren). ”Langtfra!” svarer jeg, ”men det hører med til skabelsesprocessen, at Gud standser og vurderer hver enkelt del, han har gjort. Da han skabte den første himmel og den første jord, holdt han inde med mellemrum, og: ’Gud så, at det var godt. På den måde skrider Gudsværket langsomt frem (1.Mose 1:31)’,
”Og når jeg har gjort en plads rede for jer” (Johs.14:3) indebærer dette altså en ’rum tid’, hvor Herren blandt andet skal færdiggøre den enorme, firkantede bygning, som er mere end 2000 km lang, høj og bred, og hvor gaderne er af det pure guld. Jeg kan slet ikke her give mig til at forklare dimensionerne på den nye jord, hvis størrelse ikke er angivet noget sted i Skriften, men hvis mål man kan forestille sig, når man iagttager ’det nye Jerusalem’, som på et givet tidspunkt skal ’fires ned’ på den nye jord (Åb.21:2).
Efter dette ’tidsrum’, der ligger mellem ordene: ’Jeg går bort’ og ’jeg har gjort en plads rede for jer’ (som allerede udgør mere end 2000 år), siger Herren, at han ’kommer igen’.
Med den forståelse, som vi nu har med hensyn til den gigantiske opgave, der ligger i ’at gøre en plads rede’, bør vi eftertænke spørgsmålet om, hvornår Herren Jesus kommer igen?
Og da melder problemet sig: Kommer han før den store, forfærdelige trængsel, eller kommer han efter denne smertens periode? Vil han – som de fleste tror – komme før den mægtige prøve (og store indhøstning af sjæle), som snart vil melde sig her på jorden, eller vil han lade sin hellige kirke tage del i det drama, som vil udvikle sig og bringe dem gennem ’hele lidelsesperioden’ til det salige øjeblik, hvor den sidste basun har lydt?
Dette spørgsmål vil jeg søge at besvare, og jeg beder om Guds nåde dertil! Det er nemlig af evighedsbetydning, at vi giver det sande og eneste svar på denne gåde. Spørgsmålet er altså dette: Er trængselsepoken indlemmet i det tidsrum, som ligger mellem de to Jesu ord: ’Jeg går bort’ og ’Jeg kommer igen’? Eller sagt med andre ord: ”Er trængselsperioden indlemmet i det tidsrum, der ligger mellem de to Jesu ord: ’Jeg går bort’ og ’Jeg har (nu) gjort en plads rede til jer’.
Det sidste indebærer, at når Jesus er klar, så er hans kirke også klar – og at det ’at være klar’ til at blive taget bort fra denne jord, vil sige, at være ’evigt beredt’ til at være, hvor Jesus er.
Heraf kan udledes, at den kirke, som er beredt til at blive taget bort fra denne jord, må være en forsamling af troende, ’der – om så skal være først bedrøvet i mange slags prøvelser (en trængselsperiode), for at dens prøvede tro – som er langt mere værd end det forgængelige guld (der dog prøves ved ild) – må vise sig at blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares (1.Pet.1:7). De hellige bør varsles om disse forhold, så at de bereder sig til trængselstider, inden ’den store, verdensvide forfølgelse’ sætter ind.
DE BLEV FRYGTELIGT TORTURERET
Børge Beck skriver, at bortrykkelsen er ’en udfrielse eller fjernelse fra hele trængselsperioden. Dette er løftet til de trofaste i kirken…” siger han.
I så tilfælde vil Herren behandle vore dages kristne med større mildhed end de troende gennem de forskellige slægtled. Han lader os nemlig slippe for den intense lidelse, som de troende har måttet udstå i tidligere generationer. (Så vidt jeg har kunnet spore, så er alle Jesu disciple (med undtagelse af Johannes) blevet brutalt myrdet! Hundredvis af de første kristne blev revet i stykker i de mægtige arenaer, som romerne byggede. Tusinde er blevet frygteligt tortureret under inkvisitionen, andre blev brændt til aske i den mørkeste middelalder! I dag må de troende stadig leve under den dødstrussel, som følger kommunismen i Rusland og stadig gør sig gældende i Kina og Nordkorea.
Nej! Jesus siger til sine efterfølgere: ”Dette har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig; i verden har I trængsel, men vær frimodige, jeg har overvundet verden!” (Johs.16:33). Paulus taler af erfaring, når han minder disciplene om, at ’de må gå gennem mange trængsler for at komme ind i Guds Rige (Ap.G. 14:22).”
I byen Ikonium ’rejste der sig en storm imod apostlene i den hensigt at mishandle og stene dem (Ap.G.14:5). De flygtede derfor til andre græske byer, hvor det samme skete. ’Paulus blev stenet’, og man ’slæbte ham uden for byen, idet man mente, at han var død’ (Ap.G.14:19). ’Men disciplene slog kreds om den livløse apostel, ’og han rejste sig op og gik tilbage – ind i byen igen’ (v.20).
Det var ikke noget ’billigt evangelium’, som Paulus forkyndte – og han kunne (så vidt jeg kan se) på intet tidspunkt få sig selv til at prædike for disciplene, at de ville blive ’udfriet eller fjernet fra hele trængselsperioden’. Ja, han ville aldrig kunne få over sine læber at love dem, at de skulle løftes op over den værste trængselsperiode, for derfra ’at kunne observere, hvilke lidelser antikrist vil påføre de efterladte.
I SKAL AGTES VÆRDIG TIL GUDS RIGE, SOM I LIDER FOR
Børge Beck (som jeg altså anser som en højt elsket broder i Kristus, og hvem jeg værdsætter i denne dialog) stiller i sit indlæg følgende relevante spørgsmål: ”Men en bortrykkelse efter trængslen, som posttribulationisterne (et frygteligt langt ord) lærer, giver ingen redning fra Trængslen! Hvis kirken skal gennemleve Trængslens forfærdelige domme, hvilket formål tjener en bortrykkelse da?”
Mit svar henter jeg fra Pauli 2. brev til Thessalonikerne (det første kapitel), hvor apostlen takker Gud for ’den stærke tro’, som han finder i denne menighed. ”Vi er stolte over, at I holder ud og bliver ved med at have tillid til Herren, selvom I er udsat for forfølgelser og trængsler,” skriver Paulus (v.4, parafrase).
Det fremgår af denne tekst, at trængslen, som Thessalonikermenigheden må gennemgå, har den forunderlige frugt, at ’deres tro vokser, og den indbyrdes kærlighed er tiltagende’ (v.3-4). Dette er for de vantro ’et varsel om Guds retfærdige dom’. Straf venter nemlig de vantro og velsignelse de troende.
Herrens andet komme skildres her som den dag, hvor ’Jesus kommer ned fra himlen i flammende ild sammen med sine mægtige engle’ (v.7, parafrase).
På vejen ned fra Herligheden til denne arme jord, møder han dødsrigets millioner af troende. De tilslutter sig (i deres opstandelseslegemer) Herrens prægtige armé (som i Åb. 19:14 kaldes for ’de himmelske hærskarer’).
Dette møde finder sted i ’luften’, og i denne ’sammensmeltning’ indgår også de troende (som har overlevet de sidste dages antikristelige trængsel). Denne begivenhed kaldes i Bibelen ’Bortrykkelsen’ og den skildres detaljeret i 1. Thess. 4:15-18.
Bibelen kender ikke til nogen anden ’genkomst’ end denne, og dette er – så vidt jeg kan se – historien kort fortalt om Jesu 2. komme.
ER DETTE DEN RIGTIGE TOLKNING?
Jeg skriver i den artikel, som Børge Beck har noteret sig, at ingen kan benægte, at der på et tidspunkt ’skal komme en trængsel over hele jorden’ (Matt.24:21) og jeg tilføjer, at ’dens lige ikke har været fra verdens begyndelse’ – samt at: ’mennesker vil heller ikke senere komme til at opleve noget lignende’ (v.22).
Til det svarer Børge Beck: ”Dette er sandt – men (og så kommer han til en forklaring, som er ét af hans ’kernepunkter’; det angår lærespørgsmålet: Skal de kristne opleve ’den store trængsel her på jorden, eller bliver de bragt i sikkerhed ved en bortrykkelse forinden?)”
Børge Beck forklarer: ”Det, som de henvises til her, er sagt i en kontekst (tekstsammenhæng), der handler om, hvad der skal ske med nationen Israel, som forkastede Jesus som Guds Messias.”
For at gøre det helt klart, så er det altså Børge Becks opfattelse, at hele dette 24. kapitel i Matthæusevangeliet udelukkende handler om, ’hvad der skal ske med Israel’. Er det korrekt? Er dette den rigtige tolkning af Matthæus 24-25? Skal vi regne med, at dette er Herrens svar til en foruroliget og forvirret kristenhed?
Jeg må svare Børge Beck, som jeg har den største respekt for – og jeg håber ikke, at vort venskab ophører, fordi jeg taler ligeud af posen. Mit svar lyder således: Langsomt og eftertænksomt har jeg gennemlæst Matthæusevangeliet det 24. kapitel (med dette spørgsmål i baghovedet):
Har Jesus (der er Guds Søn, og som jeg bekender som hele verdens frelser) i sin store gennemgang af ’de sidste ting’ (og som svar på disciplenes konkrete spørgsmål: ”Sig os, hvornår alt dette skal ske? Hvad er tegnet på dit komme og verdens ende)” blot svaret med at oplyse om: ’Hvad der skal ske med Israel’?”
*
I det 7. vers i Matthæus 24. kapitel retter Jesus opmærksomheden mod de forskellige etniske folk og erklærer: ’Folk skal rejse sig mod folk’, og vi kan heraf udlede, at han er dybt optaget af den skæbne, der venter alle folkeslag på jorden.
Jesus fortsætter med (i samme vers) at tale om jordens forskellige lande, og han siger: ”Rige skal være mod rige.” – Ja, syv vers videre fremme kommer han med følgende erklæring: ”Dette evangeliet om Riget skal prædikes over hele jorden (v.14)!”
… så der er grundlag for at fastholde, at der er et verdensperspektiv i Jesu gennemgang af de begivenheder, som fremtiden indeholder. Mon ikke han da har haft i tankerne, at det ville være på sin plads at tale ’om mere’ end Israels skæbne i denne verdensvide sammenhæng? Skal nationerne intet have at vide om det, der venter dem? Er det virkeligt rigtigt, at de kristne ’ikke er længere på jorden’ – og at de eneste tilhørere til Jesus store endetidsforklaring er Israel?
SOM PÅ NOAS TID
I Matt. 25:21 forklarer Jesus sine disciple, at der skal komme ’en stor trængsel, hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu – og heller ikke senere skal komme’. Her synes det åbenbart og indlysende, at Jesus ikke har begrænset sin undervisning til emnet: ’Hvad skal der ske med Israel?’
Han fortsætter: ”Dersom de dage ikke blev afkortet, da blev intet menneske frelst.” Ifølge grundteksten taler Jesus ikke kun til de mennesker, der bor i Israel, men teksten lyder faktisk sådan, at ’intet kød vil blive frelst (v.22)’.
Som på Noas tid er Herren optaget af hele menneskehedens skæbne! Der står derfor (i den forbindelse) skrevet: ”Jorden fordærvedes for Guds øjne, og jorden blev fuld af uret, og Gud så til jorden, og se, den var fordærvet, thi alt kød havde fordærvet sin vej på jorden. Da sagde Gud til Noa: ’Jeg har besluttet at gøre ende på alt kød … derfor vil jeg nu udrydde dem af jorden’ (1.Mose 6:13).”
Nu var Israel ikke på verdens kortet, da syndflodskatastrofen indfandt sig – men Gud har næppe ændret sindelag. Det er i dag en verdensvid trængsel, som venter ’alt kød’ forude. Han beskæftiger sig derfor (i de omtalte to kapitler i Matthæus ikke kun ’med nationen Israel, som forkastede Jesus som Guds Messias’ (som Børge Beck siger). Jeg giver ham ret i ’det flotte udsagn’, som han bringer i denne forbindelse: ’Konteksten er konge over fortolkningen’. Men han har (så vidt jeg kan se) uret i, at den tekstmæssige sammenhæng i de to kapitler (Matt. 24 og 25) kun handler om, ’hvad der skal ske med nationen Israel’ – forstået på den måde, at Jesus ’ignorerer’ jordens befolkning og i sin gennemgang af endetidens begivenheder udelukkende har Israels skæbne i tanke!
Tillad mig derfor, at komme med endnu et argument, som beviser, at Den Almægtige, hele jordens skaber og herre, også må anses for at være ’hele jordens dommer’ (1.Mose 18:25). I de dage, hvor Abraham forsøgte at ’slå en handel af med Gud’ for dermed at spare Sodoma og Gomorra for den frygtelige skæbne, der ventede dem (v.20-25) bruger Abraham samme argument (som jeg gør mig til talsmand for her), idet han siger: ’Det være langt fra dig at ihjelslå retfærdige sammen med gudløse. Skulle den, der dømmer hele jorden, ikke selv øve ret’ (v.25) – og jeg vil derfor påstå, at Herren i sin retfærd taler til hele jordens befolkning i Matt. 24-25, og ikke kun til Israel, som endnu har hårde hjerter!
HER GIVER HERREN KLAR BESKED
Så vidt jeg har forstået min kære bror, Børge Becks, forklaringer, så kan Jesus ikke henvende sig til de kristne i Mattæus 24-25; de er nemlig (efter hans mening) allerede fjernet fra jordens overflade! Det er sket ved en ’hemmelig bortrykkelse’ af alle de troende før den store trængsel indtræffer. Tilbage på jorden er nu blot (stadig ifølge Børge Becks opfattelse) jøderne og en flok mere eller mindre ’troende’ kristne, som ikke blev fundet værdige til at få del i ’den hemmelige bortrykkelse’.
Om dette har jeg følgende at sige:
Alt det (som har at gøre med jøderne som et folk, der skal have særbehandling) er – så vidt jeg kan se – galt afmarcheret. Jeg har levet 20 år i Israel og mener at kende jøderne på godt og ondt, og er kommet til det resultat, at de står på lige fod med hedningerne, når det drejer sig om deres frelse! De skal enkeltvis ’fødes på ny’ ved at modtage Jesus som Guds Søn og alle menneskers frelser. Dette giver Herren Jesus klar besked om i det følgende:
”Sandelig, sandelig siger jeg jer,”) forkynder han til en jødisk folkemængde, som har samlet sig omkring ham): ”Den, der ikke bruger lågen til fårefolden, men klatrer over et andet sted, er en tyv og en røver. Han sniger sig over gærdet i stedet for åbent og ligetil, at gå gennem den indgang, som alle andre må anvende (Johs. 10:1, parafrase).” Han er derfor en tyv og en røver!
Fårenes rigtige hyrde kommer altid hen til indgangen og går frit og åbent gennem lågen – ja, det er ham, som vagten lukker op for. ”Fårene hører denne menneskelige stemme, og de adlyder denne mands røst (v.3, parafrase).”
”Han kalder sine egne får (jøderne) ved deres rette navn og fører dem ud på græs. Når han har fået alle sine får ud, går han foran dem, og fårene følger ham, fordi de kender hans stemme.”
”De vil ikke følge efter en fremmed, nej, ham flygter de fra, for fremmede stemmer kender de ikke (v.5, parafrase).”
Dette billede brugte Jesus med tanke på Israels børn, men de jødiske tilhørere forstod ikke, hvad han mente! Derfor forklarede han det nærmere: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er den (eneste) indgang til fårefolden. Alle, der (i mit navn) er kommet før mig, er tyve og røvere, og det er grunden til, at fårene ikke lytter til dem. Jeg er selve indgangen. Enhver, der kommer ind gennem mig, han skal blive frelst! Fårene går også ud gennem lågen og finder græs, og kommer så hjem igen ad samme låge. Tyven kommer imidlertid kun for at stjæle, slagte og ødelægge, men jeg er kommet for at give fårene liv – ja, overflod af liv (v.10, parafrase).”
Jesus slutter denne beretning med følgende (som er hele historiens pointe): ”Jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; også dem, bør jeg lede, og de skal høre min røst; og der skal blive én hjord, én hyrde (v.16).”
Disse ’andre får’ er de hedningekristne; ”også dem bør jeg lede,” siger Jesus. Og resultatet er ikke adskillelse men samling, for det er en evig bestemmelse, at der skal blive: ’ÉN HJORD OG ÉN HYRDE’.
Læs under Retsopgøret artiklen: ’MINE 21 BREVE’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)
Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526
NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 26.04.2024
0 Kommentarer