PROFETISK JOURNAL

TERRORKONGENS SKÆBNE

Danmark har for få uger siden med et stort flertal af FN-lande i New York stemt ja til en resolution, der konkluderer, at ’staten Palæstina fylder nu alle krav til medlemskab i FN og således kvalificerer sig som en fredselskende stat’.

’Dette er et brud på en 30årig holdning’, skriver Niels Th Dahl i en artikel i Jyllandsposten (20.05.2024).

Med den bølge af antisemitisme og direkte fjendskab mod Israel, som i dag vælter igennem Europa, bør det atter huskes, at Adolf Hitler stod bag det brutale folkemord i vor tid. Under hans styre blev millioner af jøder enten gasset ihjel, eller døde af sygdomme, sult og udmattelse i nazisternes koncentrationslejre. Hitler hadede jøder! Hvorfor?

På grund af hans ideologi! Den beskrev han i sit manifest, ’Mein Kampf’, som udkom i midten af 1920’erne – og denne antisemitiske indstilling har nu atter bredt sig og florerer blandt den studerende ungdom i mange lande.

Den moderne form for det antisemitiske monster er ’at alliere sig’ med Israels fjender, palæstinenserne (som aldrig har taget afstand fra terrororganisationen, Hamas) og fremstille jøderne som ’barnemordere’, der kun vil den uskyldige befolkning i Gaza til livs.

Under disse faner samler ofrene for den palæstinensiske propaganda sig i by efter by, hvor man især besætter de større læreanstalter og giver sig ud for at være ’den forfulgte intelligens’. Men Herren har i denne situation lovet at ’gøre os til en kobbermur, ingen kan storme’! Han siger, at disse moderne Israelsfjender vil ’kæmpe mod os, men ikke få overhånd over os. Han vil redde os af det ondes vold og fri os fra voldsmænds hånd (Jer.15:21-22).’

– og med disse ord vil jeg i det følgende forklare, hvorledes alle tilhængere af Hamas vil komme til at lide samme skæbne som terrororganisationen selv, og jeg vil gøre dette ved nøje at gennemgå et kapitel i Gamle Testamente, som handler om dette forhold.

HAMAS-FORSVARERNES DØDSDOM

Engang lå Israels uduelige konge, Akab, i krig med den mægtige terrorfyrste, Ben-Hadad fra Syrien. Da pludselig indtraf en række begivenheder, som uundgåeligt leder vore tanker hen på terrororganisationen Hamas. Hamas står i dag som en suveræn magthaver, hvis ideologi er et udtryk for mange arabiske nationers mening om Israel – og den viser sig nu at have spredt sig til adskillige lande i vesten – især har den sat sig fast i USA’s ungdom, og den flyder i øjeblikket som en understrøm af antisemitisme gennem flere nationer.

Den bibelske historie, som profetisk giver udtryk for dette forhold, findes i kongebogs tyvende kapitel – og den er god at få forstånd af i øjeblikket, hvor Hamas (efter den blodige massakre d.7. oktober 2023) nu nyder ’almindelig anerkendelse’ – ja, ’en palæstinensisk stat’ optages nu i nationernes fællesskab – og Danmark står for tiden i en yderst farlig situation, hvor man vil give efter for humanismens bedrag og lade sig forføre til at tage parti for Israels fjender.

’JEG VIL HA’ DIT SØLV OG GULD’!

En dag ved middagstid sidder den frygtede terrorkonge, Ben-Hadad, fra Syrien, og drikker med sine officerer i sit telt. Han er i forventning med hensyn til det øjeblik, hvor han nu endelig kan stille sin mægtige hær op mod Israels konge, der netop er på vej med en lille håndfuld elitetropper og nu befinder sig på sletten uden for Samaria, Israels daværende hovedstad.

Terrorkongen fra Syrien har forinden sendt en kort, brutal besked til Kong Akab af Israel, som lader sige: ”Jeg vil have dit sølv og dit guld – dine hustruer og dine børn kan du beholde (1.Konge 20:3).

(Vi skal her bemærke, at det er et klart løfte, som terrorfyrsten afgiver, og det er på dette grundlag – at kvinder og børn holdes uden for konflikten – at Akab indgår forhandlinger).

Israels konge ser i øvrigt det umulige ved situationen. Hans fjende er for mægtig og han svarer: ”Som du byder, Herre Konge. Jeg og alt mit tilhører dig.”

Terrorkongen Ben-Hadad giver nu følgende svar: ”Også dine hustruer og dine børn skal du give mig!” (De er mine gidsler) – (1.Konge 20:5). ”I morgen ved denne tid sender jeg mine folk til dit palads. De skal ransage dit hus og dine folks huse og tage alt, hvad de har lyst til (v.6)!”

Israels konge lader da alle landets ældste kalde og sige til dem: ”I kan selv se, at den mand ikke er til at stole på. Han er og bliver utroværdig, og de betingelser, som vi har forhandlet om den ene dag, laver han om den følgende dag. Han har kun ondt i sinde!”

De ældste svarer: ”Hør ham ikke! Du må ikke give efter! (v.8)”

Kongen sender da Ben-Hadads sendebud tilbage med følgende besked: ”Alt, hvad du første gang krævede, vil jeg opfylde, men disse sidste krav kan jeg ikke efterkomme!” Ben Hadad bliver rasende ved disse ord og råber: ”Måtte guderne behandle mig på det grusomste, hvis jeg ikke på stedet knuser Samaria og lægger byen i ruiner (v.10, parafrase).”

(I sin ophidselse påkalder terrorlederen nu sine guder. Fra dette øjeblik er striden ført ind på et højere plan).

Akab giver svar på tiltale. ”Sig til ham,” siger han opbragt: ”Den, der spænder bæltet, skal ikke rose sig, som den, der løser det!”

– og det er det svar, som Ben-Hadad modtager, mens han sidder i teltet og drikker sammen med sine allierede.

”Til storm!” råber han – og alle springer nu op og gør sig rede til at storme byen.

Men Israels folk hugger fjenden ned for fode. Syrerne tager flugten. Ben-Hadad undslipper til hest med nogle få ryttere. En profet siger i det øjeblik til Israels konge: ”Til næste år vender Ben-Hadad tilbage! Han kommer igen. Terrorkongen vil blive ved med at kæmpe for at få Israel udslettet! (v.22-26, parafrase). Stol aldrig på ham. Det er hans eneste hensigt.”

Det følgende år mønstrer Ben-Hadad atter syrerne, og drager op til Afek for at kæmpe mod Israel – og det er ved denne lejlighed, at det underlige sker, som Vestens ledere skal være opmærksomme på: Kong Akab gør nemlig her sit livs største fejltagelse, da han også denne gang vinder sejr over terrorkongen – og det afgør hans skæbne!

Lad mig forklare: HAN ER JO MIN BRODER

Terrorkongen Ben-Hadad er efter slaget flygtet ind i byen, hvor han nu løber ’fra kammer til kammer’ (v.30). Da siger nogle af hans officerer til ham: ”Vi har hørt, at Israels konger har ry for at vise nåde. Lad os derfor skifte vore rustninger ud med sækkelærred og binde et reb om halsen for at vise, at vi er forberedt på at blive hængt! Så vil vi gå til kong Akab. Måske vil han skåne vore liv!

Så gik de til Akab, og nu taler de et andet sprog end det tidligere! De siger: ”Din tjener, Ben-Hadad, trygler dig om at skåne hans liv.”

”Lever han endnu?” spørger Akab forbavset.” Og så tilføjer han: ”Han er jo min broder!” Det tager mændene som et godt tegn, og de fortsætter i samme skure: ”Ja, bestemt! Ben-Hadad og dig har meget tilfælles!”

”Hent ham endelig,” udbryder Akab, – og da han ser Ben-Hadad komme, tager Akab terrorkongen op i sin stridsvogn. ”Lad os nu indgå et forlig,” siger Ben-Hadad frækt og fortsætter: ”Jeg lover at levere de byer tilbage, som min far tog fra din far – og jeg vil oven i købet give dig lov til at drive handel i Damaskus, sådan, som min far gjorde det i Samaria.”

”Det er i forden,” erklærer Akab. ”Du har hermed din frihed!”

Den dag slipper terrorkongen fri og han slutter endog fredspagt med Israels konge. Men den handel har Herrens mishag, og han lader Akab vide dette på følgende måde:

Først skulle en af Herrens profeter gå hen til en anden profet og sige: ”Så siger Herren: Slå mig, så du sårer mig.” Manden nægter at gøre noget sådant. ”Jeg har jo ingen grund til at slå dig og såre dig,” protesterer han. Så siger profeten: ” Du nægter altså at handle på Herrens ord; derfor bliver du dræbt af en løve.” Og det er præcist, hvad der sker. En løve dukker op i krattet og overfalder den ulydige profet og dræber ham. Så møder profeten en anden profet og han siger: ”Slå mig med dit sværd!” Og manden giver ham et slag, så han bliver alvorligt såret af en blodig flænge.

Profeten vakler så hen og stiller sig på et sted, hvor han ved, at kongen vil komme forbi. Han tager bind på hovedet, så at man ikke kan genkende ham.

Da kongen kommer forbi, råber profeten: ”Jeg var med i krigen mod Syrien. På et tidspunkt kommer én af vore soldater med en fange og siger: Pas godt på ham her! Hvis han slipper væk fra dig, vil det koste dig livet eller 30 kg sølv.” Men jeg blev indviklet i nye kampe – og pludselig var manden væk.

I det samme river profeten bindet fra hovedet, og Akab bliver klar over, at han står overfor én af Guds profeter; han lytter nu forfærdet til det udsagn, som profeten kommer med. ”Så siger Herren,” fortsætter profeten. ”Du satte terrorkongen Ben-Hadad fri! Derfor skal du og dine folk nu miste livet, for jeg har bestemt, at din fange skal dø.”

Da drog Israels konge hjem misfornøjet og ilde til mode (v.42-43).

I DET ØJEBLIK GIVER GUD SIG TIL KENDE

Hvordan skal vi nu forklare hele dette mærkelige forløb – ja, hvordan vil vi kunne erklære, at terrorkongen Ben Hadad giver et udmærket billede på, hvorledes terrorbevægelsen Hamas fungerer i vore dages konflikt mellem palæstinenserne og Israel?

Vi begynder med at skitsere Hamas-bevægelsen og dens ideologi ved iagttage, hvorledes Ben-Hadad søger at overleve ved ’at flygte ind i byens overbefolkede område – og ’løbe fra kammer til kammer’ (1.Konge 20:30)? Han gemmer sig i folkemængden! Han bruger befolkningen som et skjold. Han er nu ikke længere den stolte ’kriger’(som forhandler med Israel om de arme gidslers skæbne) og som viser sig nådeløs i sine forlangender overfor de jødiske udsendinge.

(Den ene gang siger han hovmodigt: ”Jeg vil kun have dit sølv og det guld, men dine hustruer og børn kan du beholde,” (20:3) og i det næste øjeblik forlanger han, at Israels konge skal give ham sit sølv og guld men tilføjer: ”Dine hustruer og børn skal du give mig (20:5). De er mine gidsler.”

Da Israels konge svarer ham med nogenlunde disse ord: ”En rigtig kriger venter med at prale af sejren til det afgørende slag er vundet” sidder terrorkongen just i et drikkelag sammen med fyrsterne, som han har allieret sig med, og han råber ophidset: ”Til storm!” (v.12)

I det øjeblik giver Gud sig til kende for Israels konge (som har sendt terrorfyrsten det svar, der får ham til at tabe besindelsen) … og Herren lader en Guds profet sige til Israels konge: ”Se godt på disse mægtige fjendehære, som har samlet sig mod dig. I dag skal du med egne øjne få at se, at jeg er Herren, for jeg vil give dig sejr over dem (v.13).”

(Gud har altid en af sine profeter for hånden. De ved, hvornår de skal træde til og råde dem, der står med ansvaret i kampen mod Hamas).

Akab er rådvild. Han ved ikke, hvad han skal stille op med den lille flok soldater, han har til sin rådighed. ”Hvad skal jeg gøre,” spørger han Herren: ”Skal jeg angribe først?”

”Ja!” svarer Herren. ”Du skal åbne kampen!” (v.14)

Så mønstrer Israels konge sine elitetropper. Der er 232 mand! Hertil kommer resten af hæren: 7000 mand! Ved middagstid rykker han ud til kamp… og Herrens ord gik i opfyldelse: I kampen mod Hamas kan vi være sikre på, at kampens udfald allerede er bestemt: Akabs lille flok af elitetropper slår kæmpehæren på flugt – men terrorkongen, Ben-Hadad, undslipper til hest sammen med en flok øvrige ryttere (v.19-20).

Så kommer profeten atter til Akab. Han giver følgende råd: ”Ben-Hadad kommer igen til næste år. Han bliver ved ifølge sin ideologi: ’Israel skal totalt udslettes’!

Næste forår dukker terrorfyrsten op igen. Denne gang er det hans plan at møde israelerne ved byen Afek. Han breder sig ud over hele sletten. (Akabs hær ligner et par gedeflokke (v.27), – men Herren var med Israel).

De to hære ligger nu lejret over for hinanden i syv lange dage – men på syvendedagen kommer det til kamp, og israelitterne hugger syrerne ned – 100.000 fodfolk på én og samme dag!

FORBRYDELSENS KONSEKVENS

Det er nu her, at vi skal undersøge, hvorledes kong Akab opfører sig i det sejrens øjeblik, hvor terrorfyrsten, Ben-Hadad, falder i hans hænder?

Israels Guds indstilling er krystalklar: Ben-Hadad er dømt til døden, og han skal nu vogtes med den største agtpågivenhed. ”Ingen må give slip på den mand, som er hjemfalden til Guds band! Den, som vogter ham, skal svare med sit eget liv for hans liv, og for hans folk med sit eget folk (1.Konge 20:42). Det vil i yderste konsekvens sige, at alle de nationer, som ’viser medfølelse’ med terrorkongen, Hamas (og ikke sørger for, at han aldrig mere kan gentage den udåd, som han stod bag d. 7. oktober i Israel) de står herefter personligt til ansvar for den forbrydelse med deres eget liv og deres eget folks eksistens!

Lad mig forklare:

*

Vi finder i dette totale ’nederlagsøjeblik’ (hvor terrorkongen har mistet 100.000 mand, og de 27.000, som undslipper slaget tummel og søger ly i byen, ’bliver dræbt af en mur, som falder ned over dem… (v.30).”

… og der er ikke meget håb for Ben-Hadad, som er på panikagtig flugt ’fra kammer til kammer (1.Konge 20:30 og 22:15). De er i denne situation, at følgende begivenheder finder sted: ’Nederlagets fyrste’ bliver opsøgt af nogle af hans egne officerer, som siger: ”Vi har hørt, at Israels konger har ry for at vise deres fjender nåde. Derfor: Tag nu et reb om halsen! Måske vil han vise medfølelse og skåne dit liv.” (Og det er i dette øjeblik, at den halve verden fraviger sin pligt. Man bedrages af en medfølelse med de slagne palæstinensere. Man glemmer forbrydelsen, som er oprindelsen til krigen. Man viser billeder af et folk på flugt. Man fæster sig ved krigens horror – og kalder alle til at vise nåde overfor Hamas-tilhængerne.

”Er han endnu i live,” siger Kong Akab, da Ben-Hadads mænd henvender sig. ”Han er min broder. Hent ham med det samme!” Derefter inviterer Israels konge, Akab, sin ærkefjende op i sin egen stridsvogn, forhandler med ham og sætter ham derefter i frihed. Men Akab har fra det øjeblik Herrens mishag, og dødsdommen hviler nu over hans eget hoved.

*

Tre år efter er syrerne igen på spil (1.Konge 22:1-2). Akab drager atter i krig – men profeten Mika taler ved den lejlighed Herrens ord. Han siger: ”Jeg ser Herren sidde på sin trone og en hær af engle samlet om ham. Hvem vil lokke Akab i fælden, så han dør i Gilead?” (1.Konge 22:30, parafrase) spørger han.

Efter at adskillige planer er blevet foreslået, træder en ånd frem og stiller sig foran Herren og siger: ”Jeg vil være en løgneånd i alle hans profeters mund.” Da sagde Herren: ”Ja, du kan bedrage ham! Gå hen og gør det!” (v.22) Så drog Israels konge op mod Ramot i Gilead (v.29). Og han sagde: ”Før jeg kaster mig ud i kampen, vil jeg forklæde mig som en menig soldat. ”

Syriens terrorkonge havde imidlertid givet sine 32. vognstyrede ordre til at være på udkig efter Akab og koncentrere sig om at fælde ham. En bueskytte skød en tilfældig pil af sted, og pilen borede sig ind mellem remmerne i Kong Akabs brynje.

”Lad os komme væk fra fronten,” stønnede Akab til sin vognstyrer. ”Jeg er alvorligt såret.”

Kong Akab kunne dårligt holde sig oprejst i vognen. Blodet flød fra hans sår ned i vognens bund. Ved solnedgang gik det som en løbeild gennem kolonnerne: ”Kongen er død. Lad os vende hjem!”

FORBUD MOD MEDFØLELSE

Historien har nu taget sin sidste og afgørende drejning. Vi har nu set og anerkendt, at Ben-Hadad, terrorens magthaver, kun har et mål: Israels udslettelse! Dette angives i tre punkter:

1. Vi har forstået, at denne detaljerede bibelske beretning fra 1. Kongebog det tyvende kapitel fremstår som et billede på terrororganisationen Hamas – og at det i øjeblikket ikke er dagen (hvor Herren ønsker), at der skal vises nogen form for medfølelse med de forbrydere, som står bag den udåd, der fandt sted d. 7. oktober 2023 – ej heller forfalde til medlidenhed med de folk, som stadig holder de over ét hundrede mænd, kvinder og børn som ’underjordiske tunnelfanger’.
   
   (”Ved denne hårdhed og deres ubodfærdige hjerte samler de sig vrede til vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares… Rom.2:5).”
   
   Hamas (og alle Hamas tilhængere) er ’hjemfalden til Guds straf’. Det er et skæbnesvangert fejltrin at vise sådanne mennesker medlidenhed, så længe de fortsat afviser – ja, ringeagter ’Guds godheds og overbærenheds og langmodigheds rigdom og ikke aner, at det kun er Guds godhed, der kan lede dem til omvendelse’ (v.4).
   
   Vi har således i denne beretning om den hensynsløse terrorfyrste, Ben-Hadad, fået bevist, at han fortsat er både utroværdig og løgnagtig. Den ene dag lover han ét – den næste dag det modsatte! Er det ret og rimeligt af Israels konge at tage en sådan mand – Israels forklædte arvefjende – op i sin stridsvogn og forhandle med ham – ja, tiltale ham ’som en broder’ og til sidst at ’slutte pagt med ham’ (1.Konge 20:33)?
   
   
2. At Akab tager den slagne terrorkonge op i sin stridsvogn (v.33) har nemlig en overvældende symbolsk betydning! I den stridsvogn har Herren selv taget sæde, og han har herfra ført den uanseelige Israels hær til sejr.
   
   Det er ’hemmelige oplysninger’, som Gud har givet Akab med hensyn til fjendehæren. Israels konge har i slagets tummel fået sine manøvrer hvisket i sit øre – og nu sidder selve terrorfyrsten som ’en slagen mand’ – men inviteret (på den mest broderlige måde) af sejrherren selv! Dette møde (i kampens ’hovedkvarter’) er en vederstyggelighed for Herren. Gud selv vil slå denne hensynsløse forbryder ihjel – men her bliver han nu ’sat fri’ af Akab. Det, som sker her, er selve den ’humanistiske medlidenheds ’kæmpebedrag’.
   
   At forhandle med en terrororganisation er og forbliver ensbetydende med, at man anerkender den! (Det er kun fordi Hamas har taget gidsler, at Israel har undladt at følge denne regel). Men at forhandle med en fange, (som Gud har dødsdømt) er en overtrædelse – og at slippe ’den dødsdømte’ fri, er en forbrydelse!
   
   
   
3. Israels konge, Akab, er derfor strafskyldig, idet han har undladt at lade den skyldige terrormonark henrette, og Gud har derefter taget sagen i sin egen hånd. I det skjulte har han holdt rådslagning, og han har lyttet til den ånd, som erklærer, at han vil være ’en løgneånd’ i Kong Akabs råd (1.Konge 22:22).
   
   Dernæst har han i al hemmelighed styret en bueskyttes pil (22:34) så at den midt i slagets forvirring og larm – rammer plet og trænger igennem Akabs brynje og dræber den konge, som indlod sig i forhandlinger med ærkefjenden og satte en morder fri!

Læs under Retsopgøret artiklen: ’OMVÆLTNINGEN’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)

Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 07.06.2024