HAR GUD OPGIVET ISRAEL?
Verden er som aldrig før på en falsk kurs! Alle nationer overvejer i øjeblikket deres stilling og politiske holdning til Guds ’mirakel-folk’, Israel.
Det ser ud til, at mange vil vende ryggen til den hebraiske stat og overlade den til at kæmpe deres kamp mod en ideologi, som i mangt og meget ligner den nazilære, der for blot en generation siden bragte død og ødelæggelse over jøderne.
Det bibelske aspekt, der ligger til grund for denne aktuelle stillingtagen, er at finde i Skriftens beretning om profeten Elias, der efter en vældig sejr på Karmels Bjerg over Baals profeter, få dage senere findes (sammenkrøbet af frygt for Jesabel) under en gyvelbusk i Judæa ørken (1.Konge 19:5). Det blev Elias sidste store, officielle handling. Efter at han havde vandret 40 dage og 40 nætter i verdenshistoriens ulykkelige ørkenvandring, sendte Gud ham tilbage for at salve en anden profet i Elias sted.
De indledende skridt var imidlertid taget til Akabs og Jesabels undergang.
I det følgende vil jeg søge at vække de verdslige myndigheders og Guds kirkes agtpågivenhed med hensyn til den fare, der ligger i at frygte det gudløse styre. Den dag, hvor ’Elias blev bange og stod op for at redde sit liv’ (1.Konge 19:3), blev den sidste (med hensyn til hans væsentlige virke for Israel). Dette er værd at tage til efterretning af de Guds tjenere, som har fået betroet at væreet talerør med sigte på de regeringer, som i dag vender Israel ryggen. Lad der derfor lyde et Herrens ord i denne vigtige sag!
*
”Har Gud da forskudt sit folk?”
Det er et spørgsmål, som stadig er højaktuelt: ”Vil Gud nu ikke længere tage sig af sit folk? Vil han fra nu af overlade dem til den sørgelige skæbne at være forfulgt af alle folkeslag? Vil han f.eks. overlade dem til Hamas, som d. 7. okt. 2023 viste, hvad de ville gøre med hele Israel, hvis de havde magt dertil?
Apostlen Paulus svarer selv på dette spørgsmål – og vi kan høre på hans svar, at det er en hjertesag, han her har at gøre. Hele hans liv og tjeneste er afhængig af, om Gud er med ham, fordi Gud er med Israel! Gud vil støtte og styrke ham, fordi han fremdeles støtter, styrker og fremmer Israels sag! Gud har udvalgt ham, fordi han fra evighed af har udvalgt Jerusalem – og ligesom Herren aldrig nogensinde kan forskyde Jerusalem, på samme vis må han stå ved de udvalgtes side til det sidste.
Svaret, som Paulus giver på dette spørgsmål ( – ’om Gud har forskudt sit folk) er derfor et meget tydeligt og klart og fyldestgørende: Nej (Rom.11:1). Apostlen understreger dette ’Nej’ med at tilføje: ”Langt fra!” I den engelske oversættelse er brugt udtrykket: ”No, may God forbid!” (må Gud forbyde, at vi nogensinde kan komme på en sådan tanke).
*
Lad os huske på dengang, at en engel stod med ypperstepræsten Josua foran Herren. Det skete, ’medens Satan stod ved hans højre side for at føre klage mod ham’ (Zak.3:1). ”Men Herren sagde til Satan: ”Herren true dig, Satan, Herren true dig, han, som udvalgte Jerusalem (v.2).”
Det vil sige, at Herren forsvarer sin tjener (som han ikke har forskudt) – ja, går til modangreb og sætter anklageren (Satan) i rette med ordene: ”Jeg, som har udvalgt Jerusalem, jeg har tillige reddet Josua, som et stykke brænde, man river ud af den flammende il (Zak.3:2, parafrase.”
Josuas tøj var snavset. Derfor sagde Gud til sine tjenere, at de ’skulle tage det snavsede tøj af ham’. Så vendte han sig til Josua: ”Se, dit beskidte tøj er et billede på din skyld. Men nu vil jeg i stedet give dig fint tøj – ja, jeg vil give dig højtidsklæder på, og du skal have en ren turban på hovedet.” Derefter sagde Gud: ”Hvis du følger mig og overholder mine instruktioner for præstetjenesten, skal du være leder af mit hus og bestyre hele templets område, og jeg vil give dig lov til at færdes blandt mine engle, som står her (Zak.3:7).”
*
Gud har således ikke forskudt sit folk – overladt Israel til en sørgelig skæbne – fordi (som det hedder): ”Han kendte dem forud.” Det vil sige, at han vidste, hvad han gik ind til, da han udvalgte dette folk. Han ved, hvad der venter ham, når det er et genstridigt folk, som jøderne, han lægger sin hånd på, og han ved på forhånd, hvad han skal stille op med de forskellige folkeslag, som han besøger med evangeliet – ja, han ved, hvorledes han skal tackle den enkelte, som han har udvælgelsesplaner med.
I MÅ IKKE BEDE FOR DETTE FOLK
Ifølge Jeremias (det syvende kapitel) er et lysende klart for de troende, at Gud i denne tid ikke har forskudt Israel, sådan som det fremgår af en række regeringer, der i disse dage anklager Israel for folkemord!
Sydafrikas, Irlands og Spaniens regeringer fordømmer på det kraftigste Israel og opfordrer alle nationer til at gøre det samme – ja, siger faktisk til alle folkeslag på jorden: ”I må ikke gå i forbøn for dette folk (Israel) eller frembære klage (på dette folks vegne (Israel). I må ikke bede for dette folk (Israel) eller trænge ind på mig, siger Herren; for jeg hører jer ikke. Ser I ikke, hvad de har for?” (Jer.7:16)
Danmark står i øjeblikket på tærsklen til at udtale en lignende anklage, men vi er mange, som vil holde regeringen tilbage for at gøre denne store fejltagelse! Ved at anklage og fordømme og forstøde Israel kommer disse nationer nemlig automatisk på den forkerte side af folkeslagenes holdning overfor Israel (Matt.25:32-33) – og de vil høre Herrens afsluttende domsord: ”Gå bort fra mi, I forbandede, til den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle. Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér (Israel) har I gjort mod mig (v.41 og 46).”
*
”Også jeg er jo israelit,” siger Paulus. Dermed siger han, at ved at hævde, at Israel er ’forskudt af Gud’, så tager man samtidig samme stilling over for ham. ”Det vil da sige, at man også forskyder mit vidnesbyrd,” fortsætter Paulus, – ”ja, erklærer, at Gud ikke mente det så alvorligt, da han kaldte mig hin dag uden for Damaskus.” Man slår dermed en streg over, hvad jeg har fortalt, at jeg var en voldsmand, der ’fnyste med mord og trussel mod Herrens disciple’ (Ap.G.9:1).
”Det gælder ikke mere,” vil dem, der anklager jøderne, hævde, ”når jeg (som ægte israelit fortæller, at Herren åbenbarede sig for mig og sagde: ’Jeg er Jesus, som du forfølger (v.5)’. Ja, man vil lukke hjerterne for den kendsgerning, at Herren kaldte på én af sine disciple og sagde: ”Gå, thi denne mand (Paulus) er mit redskab, som jeg har udvalgt mig til at bære mit navn frem både for hedninger og konger og for Israels børn (v.15).” Og dermed kommer vi til det egentlige i denne artikel – nemlig: Elias anklage mod Israel for Gud!
ALLE ANKLAGER ISRAEL
”Eller ved I ikke, hvad Skriften siger i fortællingen om Elias? Hvorledes han anklager Israel for Gud (Rom.111:2).”
Som om det ikke var nok, at alverden er imod Israel, og alle og enhver tager Satans parti og giver sig til at anklage Israel.
Ja, det er nu kommet så vidt, at Guds egne profeter ikke viger tilbage fra t nedkalde alverdens ulykker over Guds ejendomsfolk, jøderne, men selv Elias (én af de største af Herrens tjenere) blander sig nu i råbekoret af Guds modstandere og giver ondt af sig med hensyn til Israel (v.3).
”Ikke blot klager de over for mennesker om Israel,” siger Herren, ”men endog Elias kommer frem for mig, og slynger beskyldninger op i hovedet på mig ved at sige: Dine profeter slår de ihjel og ødelægger dine altre – og det er nu kommet dertil, at de vil lægge hånd på mig, og slå mig ihjel (v.3).”
”Men hvordan lyder det guddommelige svar til ham?” (Rom.11:4) (… for det er jo helt sikkert, at Gud er enig med alle anklagerne (’ikke sandt’)?
Og det er mere end lysende klart, at han ’tager parti for alle dem, som stiller sig på mester-anklagerens side. Det er den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan… vore brødres anklager, som anklager os for vor Gud dag og nat’ (Åb.12:9-10).
*
Mennesket har mange spørgsmål til Gud. Spørgsmål om frelse, om hellighed, om troens liv og om den endelige sejr over synd og død! Til mange af disse spørgsmål gives et ’guddommeligt svar’ – og vi kan ikke lade os nøjes med mindre! Menneskers mening og svar er ikke tilstrækkeligt. Tørsten efter Guds tale og hans imødekommenhed vokser dag for dag. Hvad er det guddommelige svar på verdenssituationen?
Undertiden svarer Gud ikke på spørgsmål. Han er tavs! Afventende! Og når han endelig svarer, er ’guddomssvaret’ forfærdeligt; vi forstår, at vi allerede kender svaret, for det ligger i naturen selv, at den slags ting behøver vi ikke at spørge om.
GUDS TJENERS FLUGT
Det guddommelige svar til Elias, som anklagede Israel, lader klart forstå, at Gud ikke gav sin tjener ret. Elias var nemlig ikke den eneste, som var tilbage i Israel af det folk, som ikke ville bøje sig for Báal. ”Jeg har ladet syv tusinde mænd blive tilbage, som er mine, og som ikke har bøjet knæ for Báal,” siger Herren (Rom.11:4).”
Den historie, som der her henvises til, er en beretning om den mest ondsindede og gudløse konge, som har været i Israel – og samtidig er det fortællingen om denne onde konges kone, Jesabel. Men mest af alt er det beretningen om Elias selv. Det er nemlig historien om, hvorledes Elias blev bange for de to regenter og flygtede – og hvorledes Herren reagerede ved at se sin tjener på flugt for disse to gudløse ledere i Israel!
Jesabel får besked om, at Elias har bygget et alter for Herren og bagefter hugget alle de 400 falske profeter ned med et sværd. Så sender Jesabel følgende bud til Elias: ”Jeg sværger ved mine guder,” siger hun. ”I morgen på samme klokkeslæt skal du dø på samme måde som mine profeter!” Da bliver Elias bange og flygter over hals og hoved (1.Konge 19:1-3). Han når til Beersheba og lader sin tjener blive der i byen. Selv fortsætter han sin flugt en hel dag ud i den store ørken, og til sidst kryber han sammen under en gyvelbusk og ønsker bare at dø!
Han siger: ”Nu er det nok, Herre! Tag mit liv, for jeg er ikke bedre end mine fædre!” Så lægger han sig under busken og falder i en dyb søvn.
Men se, dér kommer en engel, og den rører ham og siger: ”Stå op og spis. Ellers bliver vejen dig for lang, for du har stadig en lang rejse foran dig!” (v.7) Elias rejser sig og ser sig forvirret omkring. Han ser da, at på den sten, hvor hans hoved har hvilet, dér ligger nu et stykke ristet brød, og ved siden af står en krukke med koldt, frisk vand.
Elias spiser af brødet og drikker af vandet – og lægger sig så ned igen for at sove videre. Men englen kommer tilbage og rører atter ved ham og gentager ordene: ”Stå op og spis, ellers kan du ikke klare den lange vej, du har foran dig (v.8, parafrase).
Da står han op og spiser og drikker styrket af dette måltid vandrer han i fyrretyve dage og fyrretyve nætter, indtil han når Guds Bjerg Horeb. Dér går han ind i en hule for at overnatte…
*
”Hvad laver du her, Elias?” lyder det fra Herren.
”Jeg er fuld af nidkærhed for Herren, Hærskarers Gud, fordi israelitterne forlader din pagt, dine altre river de ned og dine profeter slår du ihjel. Jeg er den eneste, som er tilbage, og nu er de på vej efter mig (v.10, parafrase)”
Og se, hvad der nu sker: Først kommer der en kraftig storm, der splintrer bjergene og knuser klipperne. Den går foran Herren, men Gud er ikke i stormen! Efter stormen kommer der et jordskælv, men Gud er ikke i jordskælvet. Efter jordskælvet kommer der en ild, men Gud er ikke i ilden (v.12, parafrase).
Til sidst kommer der en stille, sagte susen – og i samme øjeblik, Elias hører den, hyller han sit ansigt ind i kappen og stiller sig ved åbningen til hulen – og se, en røst lyder til ham: ”Hvad er du her efter, Elias?” (v.3, parafrase).
Da får Elias det skæbnesvangre budskab fra Herren! Ja, han bliver faktisk fyret fra sin stilling som Herrens profet. Han står nu ved enden af den flugtvej, som han har valgt i frygt for Jesabel. (Han bliver ganske vist ikke fyret ’på gråt papir’ – men han bliver afsat fra sin stilling med en rumtids varsel): ”Gå nu tilbage gennem ørkenen og fortsæt til Damaskus og indvi Elisa. Han skal være profet efter dig,” siger Herren (v.15, parafrase).
Samtidig bringer Herren orden i det verdslige samfund. ”Gør Hazael til konge over Syrien,” siger Herren. ”Sæt Jehu til hersker over Nordriget. Her lader jeg nemlig 7000 israelitter overleve – nemlig dem, som ikke har kastet sig på knæ for Jesabels gud og kysset ham (v.18, parafrase).”
(Dette er altså historien (som apostlen Paulus henviser til i Romerbrevet det elvte kapitel) – og dette er det guddommelige svar, som skal afleveres i ’den nuværende tid’ til Guds kirke og de verdslige myndigheder). At det er og forbliver et højaktuelt budskab fremgår af det følgende:
BUDSKABET ER FOR I DAG
”Således er der da også i den nuværende tid blevet en rest tilbage i kraft af en nådes udvælgelse (Rom.11:5). ’I den nuværende tid’ er altså de ord, som apostlen anvender, for at få sine tilhørere til at forstå, at han taler om de forhold, som hersker i dag.
Vi fatter, at Gud i dag har en flok af troende, som han har bevaret til dette ene formål: at gøre op med Jesabel (og hendes mand, Akab, som er den mest ugudelige regent, der har siddet på Israels trone).
Før Herren giver sig til at beskrive det egentlige formål med denne opgave, (nemlig at gøre en ende på Jesabels og Akabs regering) så lader Herren os forstå, hvad det er for mennesker, han vil bruge til denne indsats. ”Det er,” siger Herren, ”en flok, som er blevet tilbage i kraft af en nådes-udvælgelse (Rom.11:5).
At Gud således har udvalgt sig et folk af nåde betyder, at han forud har bestemt, at han nu vil ’kundgøre sin herligheds rigdom over barmhjertighedens kar, som han forud har beredt til herlighed (Rom.9:23)’.
Af de mange krukker og vaser, som findes i Guds husholdning, har han nogle kar, som han kalder: ’barmhjertighedens kar’ (v.33). At tilhøre den flok, som Gud har udvalgt sig (og som han på en særlig måde kalder ’sine’) vil altså sige, at ’man regner sig selv’ for at være et sådant kar (der er bestemt til at skulle bruges i en særlig barmhjertighedens tjeneste) og om dette har jeg mere at sige.
GUDS ELITE SOLDATER
En nådes-udvælgelse er – for at sige det rent ud og gøre det så enkelt som muligt – ’en udvælgelse af nåde’.
Apostlen før ikke så lidt ud af at forklare, hvori en sådan udvælgelse består – og han understreger, at den under ingen omstændigheder kan være bygget på et menneskes gerninger (Rom.11:8).
Det vil sige, at Gud har – med henblik på den aktuelle tjeneste, der finder sted i ’den nuværende tid’ (v.5) – foretaget et valg blandt mennesker, der udelukkende bygger på hans egen indsigt og visdom, – ja, som ikke (i et eneste tilfælde) har med et menneskes evner, handlinger, åndelighed, fromhed eller religiøse indstilling at gøre.
At tilhøre ’de udvalgte’ er altid helt og holdent et værk af Gud, og det menneske eksisterer ikke, som i sandhed tør bekende: ”Jeg er én af Herrens udvalgte, fordi jeg fortjener det!”
*
De udvalgte er (for at vi bedre kan forstå det): ’Guds elitesoldater’.
Apostlen Paulus er i den forbindelse et godt eksempel. Hvem tør modsige, at han var et særligt udvalgt redskab, som skulle bringe evangeliet til hedningerne. Store dele af Ny Testamente er skrevet af ham – og det er ham, som udtalte disse ord: ”Oh dyb af rigdom og visdom og indsigt hos Gud! Hvor uransagelige er ikke hans domme, og hvor usporlige hans veje (Rom.11:33).” Apostlen spørger nu: ”Hvorledes forholder det sig da? (v.7)” Han svarer selv (på sit eget spørgsmål): ”Det, Israel søger, har det ikke opnået – men de udvalgte har opnået det; de øvrige derimod blev forhærdede (v.7). Hvad er det, som Israel søger? Israel (må Gud bedre det) søger til denne dag med nidkærhed og en stædig udholdenhed, at blive retfærdiggjort ved sine egne gerninger.
Deri ligger Israels store ulykke, for derved fornægter de ’troens vej’. ”De vil ikke (for alt i verden) høre tale om Jesus, som er deres eneste frelses-mulighed, og de bliver stadig ved (i slægt efter slægt) at fastholde det for mennesker totalt uopnåelige: At blive godkendt af Gud, fordi de (som de fejlagtigt fastslår) har gjort sig fortjent dertil. Det er (med få ord) det, som ’Israel søger, men som de ikke har opnået!
”På trods af profeten Esajas forudsigelser (at Israel ville blive slået med en åndelig blindhed), så var der imidlertid en mindre flok af jøder, som kom til tro – ja, selv nogle af de israelske ledere tog imod Jesus, men de gjorde det ’i det skjulte’, for at farisæerne ikke skulle udelukke dem fra synagogen (Johs.12:37-42, parafrase).”
Det er en flok af jøder (og ikke-jøder), som Paulus omtaler med ordene: ”Men de udvalgte har opnået det.” Disse er ’Guds elitesoldater’. Det er dem, som Herren har gjort brug af i alle generationer – og som nu i den sidste generation kaldes til tjeneste.
DE ER LIGE SÅ FORSTOKKEDE
”De øvrige derimod” (v.7) – det inkluderer ’folkets overvejende flertal’ – ’blev forhærdede’, hvilket ikke betyder, at nu er der ingen chance for dem, hvad angår frelse, frihed og en åben dør ind til Guds Rige.
Vi husker, at Paulus netop i samme skrivelse har erklæret, at han ’af hjertet ønsker, at de må blive frelst (Rom.10:1). Han indrømmer, at hans landsmænd er ’nidkære for Gud, men uden forståelse’, og han siger ligefrem, at ’de fatter ikke den retfærdighed, der kommer fra Gud’ (og som kan erhverves ganske gratis ved troen på Jesus Kristus).
I stedet forsøger de (jøderne) at opstille deres egen retfærdighed, og har derfor ikke bøjet sig under retfærdigheden fra Gud (v.3). Det samme billede aftegner sig imidlertid for de mennesker (hedningerne) som ikke har en jødisk baggrund; de er lige så forstokkede og prøver af al magt at retfærdiggøre sig selv – ja, heller ikke de vil ’bøje sig under’ den retfærdighed, som kun kan opnås ved troen på Jesus (Rom.10:3).
*
Det, som det drejer sig om, når vi kommer til flertallet af den danske befolkning, er netop én: ’trægheds ånd’. Folk er som ’immune’ overfor evangeliet – ja, er som besat af en dyb ’søvndrukkenhedens ånd’. Gud har overgivet dem til et sind (Rom.1:28), som ikke længere formår at opfatte Guds tale, og i den sindstilstand bliver de som fjender af Gud.
Det hedder jo i Andet Korintherbrev, kapitel 2 i det femtende vers, at ’de troende er en vellugt for Gud – men for de vantro er de som en stank af død’.
I øjeblikket er dette ved at udarte sig! I visse omstændigheder og på visse egne, kan man ikke holde den ’lugt’ ud. Man ønsker bare at blive fri for de kristnes sange og prædikener – og søger at få lovgiverne med på tanken – og snart vil der blive spærret for ’de frommes indflydelse’. ”Som der står skrevet: Gud har givet dem en sløvhedens ånd, øjne, de ikke kan se med og øren, de ikke kan høre med – indtil den dag i dag (Rom.11:8).”
Læs under Retsopgøret artiklen: ’GRÆSK HOMOLOV – SIGNAL TIL DANMARK’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)
Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526
NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 08.03.2024
0 Kommentarer