KOLDBLODIGE MASSEMORDERE
Folketingets formand, Søren Gade, talte i anledning af krystalnattens, der for 85 år siden fandt sted i Tyskland, hvor 250 jødiske forretninger blev smadret og plyndret, næsten 100 jøder blev banket til døde og 26.000 jøder blev fængslet.
”De tyske politibetjente og brandfolk havde fået besked om at se den anden vej, mens de nazistiske stormtropper hærgede, ”sagde Søren Gade, ”og den næste morgen vågnede den tyske befolkning op til gader med knust glas, der glimtede i dagslyset som krystaller.”
”Samtidig gik jødeforfølgelsen ind i en ny fase. Fra at forulempe jøderne blev hetzen mod jøder sat i system. Krystalnatten blev optakten til ét af de frygteligste kapitler i menneskehedens historie,” (fortæller Søren Gade i sin beretning om optakten til Holocaust, der førte til udryddelsen af ca. 6 millioner jøder. Et folkedrab af et uvirkeligt omfang!”)
Søren Gade fortsætter: ”Hvordan kunne mennesker fra et gammelt kulturland som Tyskland udtænke og gennemføre et sådant massedrab på uskyldige mænd, kvinder og børn? Koldblodige massemordere fra samme land som Goethe, Beethoven og Thomas Mann. Civilisationens fernis oven på det menneskelige barbari viste sig at være papirtynd. Historien har lært os, at vi skal holde djævelen ind i flasken! Hvis glasset bli’r knust, får ondskaben frit spil! Lad os give hinanden det løfte: ”Det nazistiske folkemord må aldrig blive glemt!”
LYS I DEN MØRKE HISTORIE
I Danmark har vi lovgivning, der beskytter mennesker mod forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Men det er endnu vigtigere, at vi som enkeltpersoner lever op til det moralske ansvar om at respektere jødens ret til at udleve deres kultur og identitet, vore jødiske medborgere tager del i samfundet sammen med os andre. Derfor er det aldeles uacceptabelt, at nogen truer jøder, fordi de bærer en kippa. Fordi en anden har en Davidsstjerne om halsen. Fordi en tredje hedder Nathan til efternavn. Danskhed skal ikke være ensartethed men menneskelighed.
Som modige danskere i oktober 1943 hjalp over 7000 jødiske landsmænd med at komme i ly i Sverige, da nazisterne beordrede danskjøder deporteret! Det var ét af de få lys i den mørke historie om Holocaust.
”Begivenheder i Mellemøsten,” slutter formanden for Folketinget, Søren Gade, ”hvor Israel er i krig med terrororganisationen Hamas, har desværre gjort det aktuelt at trække den grufulde historie frem. Som en påmindelse af, hvor galt det kan gå. Jøderne i Danmark er ikke i krig, men de oplever alligevel at blive truet og lagt for had! Det er urimeligt! Det kan vi ikke acceptere! Når nogen rykker frem med had, bør vi andre, som civiliserede mennesker, rykke sammen om vores jødiske medborgere i Danmark.”
*
Med denne dybt alvorlige tale som baggrund, står Herrens ord så meget mere prentet i vore samvittigheder, når det hedder: ”Da I nu, I elskede, har fået det at vide forud, skal I være på vagt, for at I ikke skal rives med af de tøjlesløse vildfarelser og miste jeres fodfæste (2.Pet.3:17).”
Det er altså ikke nok, at vi gennem de mange profetier ’får at vide på forhånd’, hvad der skal ske; det er (ifølge dette skriftord) ikke tilstrækkeligt, at vi ved præcist, hvordan det hele ender – ja, at vi bliver nøje undervist om endetidens bedrageriske forløb – nej, apostlen Peter siger med klare ord, at hvis vi ikke er på vagt, så står selv de mest ’oplyste’ i fare for ’at blive revet med af de tøjlesløse vildfarelser’, som hærger den sidste tid.
Ingen bør altså opfatte djævelens vildfarelser som en ’stilfærdig påvirkning’, der forsigtigt banker på døren. Nej, afslutningstidens bedrag vil være voldsom og påtrængende – ja, den vil ’rive folk ud af deres hidtidige sammenhænge og føre dem på vildspor med en flodbølges magt. Derfor skal flere af menighedens tavse forkyndere indstille sig på at gøre en ’evangelists tjeneste’.
EN EVANGELISTS GERNING
”Paulus, ved Guds vilje Kristi Jesu apostel (Ef.1:1).” Således indleder denne Guds tjener sit brev til Efesermenigheden, og man kan straks på denne hilsen fornemme, at han fra begyndelsen af tillægger denne skrivelse stor autoritet! Det samme bør være tilfældet med de skrivelser, som jeg udsender, at jeg ikke på noget tidspunkt bør undervurdere, at der står en højere magt bag det, som jeg har på hjerte at dele med Guds menighed.
Denne ’guddommelige overbevisning’ lyser ud af den her omtalte indledning til Efeserbrevet, og det er mit hjertes bøn, at det samme må være tilfældet med de ord, som jeg nu nedfælder til de hellige, som (med dette brev) er min målgruppe. Den autoritet, som forfatteren af Efeserbrevet påberåber sig, er hans kaldelse som apostel – og den bemyndigelse, som jeg (på samme vis) vil anvende, er den kaldelse, som jeg i min ungdom fik ved brødrenes håndspålæggelse, hvor jeg blev indsat som evangelist i Herrens menighed.
Jeg er nu op ’i årene’ (om lidt mere end ét år bliver jeg 90) – og jeg kan se tilbage på mit liv, som en tid, hvor jeg hver dag har søgt at virkeliggøre den tjeneste som Herren betroede mig i min ungdom – og det er: ’at gøre en evangelists gerning ’og dermed at gøre fyldest af min tjeneste’ (2.Tim.4:5).
Hvor er mine efterfølgere? Hvem vil i denne tid gå bud for Herren? Hvem vil i denne endetidsepoke stå frem med Herrens ord? Hvem vil gøre en evangelists tjeneste?
*
En evangelists gerning? Hvad er det? Er det (som vi har lært) ’at sprede evangeliet’ og ’bringe bud til de kirkefremmede’?
Dette yderst begrænsede syn på evangelistens tjeneste, har forårsaget en falsk udvikling af denne gudgivne tjeneste, som – det er min erfaring – langt overgår, hvad vi her har lært. Lad os derfor læse et skriftafsnit sammen, for at vi kan blive ført af Guds ord med hensyn til den bestemmelse, der lægges over den mand, som kaldes af Gud til at ’gøre fyldest’ i den af de fem tjenester, som står nævnt i Efeserbrevet det 4. kapitel (v.11). Vi indbyder her til at studere 2. Tim. 4:1-3) som det solide grundlag for vor forståelse af ordene: ’gør en evangelists gerning’ (v.5).
Afsnittet (som er vor tekst) begynder med er en alvorlig formaning – ja, en så ’indtrængende appel’, at vi ikke finder dens lige noget sted i Bibelen. Paulus skriver:
PRÆDIK ORDET
”Jeg formaner dig indtrængende for Guds åsyn og for Kristus Jesus, som skal dømme levende og døde og med tanke på hans tilsynekomst og hans rige: ’Prædik ordet!” (2.Tim. 4:1)
Dette betyder, at apostlen på det alvorligste over for sin yngre discipel (og dermed til enhver, som er kaldet til at gøre ’en evangelists tjeneste’ må understege: ”Du skal prædike ordet!” (v.1)
Dit ’vidnesbyrd’ er udmærket (og du kan rigeligt bruge det som en illustration) – men hovedsagen for dig består i, at du ’prædiker ordet’. Dette er det væsentlige og er af en så stor en betydning, at Paulus anvender udtrykket: ”Jeg formaner dig indtrængende…”
Dette medfører, at du altid skal have et ord (fra Skriften) parat. Hvor du end kommer frem, kan du prædike dette ord (som er blevet levende for dig selv, og som derfor altid og alle vegne ’trænger ind’ og forvandler mennesker, som hører på det!
*
Den formaning, som apostlen Paulus så indtrængende lægger sin unge discipel, Timoteus, på sinde, nedskriver han ’for Guds Åsyn’. Dermed mener han, at Herren kigger ham over skulderen for at se, hvad han skriver. – og sådan fornemmer jeg det også, når jeg her gør mig umage for at forklare de hellige, hvad det vil sige, ’at gøre en evangelists tjeneste’ (v.5).
Evangelisten er en af de fem tjenester, som er nævnt i Efeserbrevet 4:11-12, hvor der står skrevet: ”Og han gav os nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere for at gøre de hellige fuldt beredte til deres tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme.”
Dette er i virkeligheden en opfyldelse af det store (verdensomvæltende) løfte, som kan sammenfattes i slutningsordet af det ottende vers (i samme kapitel), hvor det hedder: ”Han gav menneskene gaver.”
*
Dette er og bliver altså ’Guds hjerteanliggende’: ”Han vil ’forære’ menneskeslægten nogle gaver – og det skal være gaver, som i den grad vender op og ned på et samfund og en kirke, som det aldrig tidligere har været tilfældet. ’Gaverne’, som Gud har i sinde at velsigne sin menighed med, er ikke ’forkrænkelige ting,sølv eller guld’, (hvormed mennesker søger at løskøbe sig fra det tomme liv, som de har arvet fra forfædrene) men det er gaver, som indeholder: ’Kristi dyrebare blod som blodet af et lam uden plet og lyde’ (1.Pet. 18-19).
Det vil sige, at Gud (også i vor tid) vil skænke disse gaver til sin menighed – og han vil gøre dette ved at give til menigheden nogle mænd, der ejer disse tjenester, og som magtfuldt vil udøve den. Gudgivne gerning i nationerne.
Dette indbefatter, at Gud skænker til menigheden nogle, der har fået betroet ’en evangelists gerning’ – og dette er en enestående tjeneste, som vil blive til stor velsignelse for den pågældende menighed – ja, for den nation, som menigheden hører hjemme i!
JESUS SKAL DØMME LEVENDE OG DØDE
Den guddommelige formaning, der er forbundet med de ’gaver’, som Herren i sin nåde skænker til sin menighed (også i vor tid) gives for øjnene af den opstandne Jesus Kristus! Det hedder nemlig (i det stykke, som vi har gjort til grundteksten for disse betragtninger): ”Jeg formaner dig for Guds Åsyn og for Kristus Jesus, som skal dømme levende og døde !” (2.Tim.4:1)
Paulus gør her opmærksom på, at han er ikke ene om at skrive dette vigtige brev! Jesus, Guds opstandne Søn, er ivrig tilskuer og medarbejder på den skrivelse, som apostlen har sat sig for at forfatte (og hvor han detaljeret vil forklare, hvad der ligger i benævnelsen: ”Gør en evangelists gerning!” (v.5)
”Hvilken interesse har Jesus i denne skrivelse? Hvorfor er han mægtig tilstede med sin Helligånd, mens Paulus nedskriver disse linjer? Hvad er det, der gør, at den opstandne nøje følger hvert ord, som hans tjener nu er i færd med at nedskrive?
Svaret står skrevet i brevets sammenhæng, hvor det (som nævnt) står angivet, at Jesus en dag ’skal dømme levende og døde’. Det er altså i sin egenskab af ’dommer over levende og døde, at Jesus med en så stor opmærksomhed følger sin apostels skriftlige formaning til den unge Timoteus. Det hedder nemlig andet sted sådan: ”Thi Gud har fastsat en dag, da han vil dømme jorderig med retfærdighed ved en mand (Jesus), som han har bestemt dertil – og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade ham opstå fra de døde (Ap.G. 17:31).”
*
Jesus ved på forhånd, at dagen vil komme, hvor han skal dømme menneske for, hvorledes de har brugt deres liv her på jorden – derfor er han umådelig interesseret i, hvorledes de bliver belært om dette – og af den grund følger ham med i hver en sætning, som hans apostel er ved at skrive til den unge Timoteus. Han lægger mærke til, at Paulus skriver om forpligtelsen! Altså den opgave, som Herren giver den enkelte, og som han står til ansvar overfor, at den bliver udført – før det bliver for sent!
FORPLIGTELSEN
Der er ’nogle handlinger’, som et menneske er absolut forpligtet til at udføre! Hvis han skal bevare en god samvittighed, så har han (eller hun) et moralsk ansvar for, at en sådan ’forpligtende handling’ bliver ført ud i livet! Den kan ikke holdes tilbage af modstridende tanker, og den er i stand til at gennembryde enhver modsat virkende viljekraft – den fordrer absolut lydighed, og er en suveræn diktator i menneskets tilværelse her på jorden.
Det, som her tales om, er den handling, der bør gøres! Det er den tanke (som er født i hjertet) og som ikke forlader et menneske, før den er blevet iværksat og eksisterer som en ’udført gerning’. Det er en ’Gudstanke’, som har sin oprindelse i Gud selv og derfor er udødelig! Det er et ’stykke evighed’, som er nedlagt i mennesket og derfor ikke kan viskes bort! Dette guddommelige lys er som en fakkel midt i verdensmulmet, der spreder håb og liv midt i det buldrende mørke, som i de sidste dage vælter ind over verden.
’Den forpligtende handling’ lyder for det moderne menneske som en uhyggelig dagsorden! Et barn af vor tid er nemlig født ind i en verdensorden, hvor ingen skal føle sig forpligtet af noget som helst; den nye dagsbefaling lyder, at du er fri til at gøre, hvad du har lyst til og undlade at gøre, hvad du ikke har lyst til. Det er det frihedsråb, som gjalder fra hustagene, og som gennemføres til de fjerneste kriminelle yderposter i samfundets underverden.
Overfor dette står ’et nyt menneske’ nu frem og erklærer, at Jesus fra Nazaret kom med en ny lære, som kort og præcist siger, at ’mennesker skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre dem’ (Johs.8:32). Det vil altså sige, at den frihed, som Jesus omtaler (og som Guds gode Helligånd står parat til at give enhver, som tørster) har at gøre med ’at forstå sandheden’ (v.32).
Hertil skal anføres – og det er umuligt at fortsætte med denne ’hemmelige’ belæring, uden at slå følgende fast: Den ’forståelse’, Jesus stiller som en betingelse for at kunne opnå ’virkelig frihed’, er ikke en bekendelse, der kan opnås ved at spekulere sig til den! Hvorledes skal vi kunne forklare dette. Lad os prøve at se på Abraham, og det vil snart blive klart for os, at hvis det var Abrahams ’gode gerninger’, der gjorde ham til en ’troens fyrste’, så ville Abraham have noget, han kunne være stolt af – ja, noget han kunne ’rose sig af over for Gud’ (Rom.4:2, parafrase).
( – og den slags folk vil vi ikke gerne sammenlignes med! Vi vil hellere stå tomhændet foran den barmhjertige Fader og indrømme, at vi har intet at sige til vort forsvar – uden dette ene, at Jesus, Guds Søn, har betalt for al vor synd).
NÅR LØNNEN TILREGNES
Den, der vil arbejde sig til at forstå den sandhed, som Jesus her taler om, er på forhånd dømt til at slide forgæves! Bibelen siger, at ’lønnen’ for et stykke arbejde, er noget man har gjort sig fortjent til; ’lønnen’ bli’r ikke skænket som en gave; den udbetales som en velfortjent løn. ”Den, som har gerninger at opvise,” forklarer apostlen, ”ham tilregnes lønnen ikke af nåde, men efter fortjeneste (Rom.4:4).”
”… anderledes med den, som ikke har gerninger at opvise, men tror på ham, som retfærdiggør den ugudelige, ham regnes hans tro til retfærdighed (v.5). Anderledes med den,” forklarer apostlen, og han fortæller straks (og lykkelig), at Gud har en ’anderledes’ målestok end mennesker. Det vil sige, at Gud udmåler løn til sine tjenere ikke efter, hvad eller hvor meget de har præsteret, men efter med hvilken tro, de har udført deres arbejde.
Man kan altså ikke ’arbejde sig frem’ til en fortjeneste hos Gud! Det er absolut nødvendigt, at den enkelte tror på en Gud, som ’erklærer syndere skyldfri alene på grund af deres tro. ”Gud godtager (ene og alene) den, som tror, at han regner det menneske for skyldfrit, der stoler på, at Gud kan retfærdiggøre den mest ugudelige synder, der er kommet til tro på ham.
Den, der ydmyger sig og erkender, at det er ham umuligt at nå frem til ’arrogancens tankepalads’, finder nåde hos Gud – ja, den, som søger efter denne sandhed, søger ikke forgæves! Nåden vil blive ham skænket som en gratis gave (fra Gud). Denne sandhed er så stor, at den på stedet vil frigøre ham Skriften siger nemlig, at hvis sønnen får frigjort en synder, skal han være ’virkelig fri’. Den ’frigørelse, som Jesus omtaler her, er den fuldstændige frihed fra den trældom, som alle mennesker er født til og lever under.
*
VI BEGYNDER I DAG
Hvor skal vi begynde? Hvad siger Skriften om Paulus og hans begyndelse i Europa? Vi læser: ”På sabbatsdagen gik vi udenfor byporten langs med en flod.” Apostlen Paulus er ved at fortælle om sin 2. missionsrejse, der førte ham til Neapolis og derfra til Filippi.”
”Det er den første by i den del af Makedonien (dvs. Europa); i den opholdt vi os nogle dage,” fortæller han (v.12)… og han fortsætter med at berette, hvad der skete på sabbatsdagen under hans ophold i Filippi . Han forklarer først, at byen er ’en romersk koloni’ (dvs. at Filippi blev administreret fra Rom, og at en romersk militær garnison var stationeret i byen). Det fik betydning for Paulus, idet han på et tidspunkt påberåbte sig den juridiske ret, han havde som ’romersk borger’, og at dette befriede ham fra en uretfærdig fængselsstraf og fra hobens raseri.
(Dette bør fastholdes som et beskyttende lærepunkt i vor tid, hvor forfølgelser af de kristne er af lignende art og bør imødegås på lignende måde).
*
Paulus begav sig på en længere spadseretur ’uden for byporten’ på sabbatsdagen.
Jeg har ladet mig fortælle, at ’en streng jødedom’ ikke tillader en jøde at foretage ’længere rejser’ på en sabbatsdag men apostlen (der i sit tidlige ungdomsliv var en ivrig tilhænger af sådanne påbud) er nu befriet fra den slags gudsdyrkelse, ’der kun er menneskebud’ (Matt. 15:9). Han tror på, at ’der endnu står en sabbatshvile tilbage for Guds folk’ (Hebr.4:9) – og han har oplevet, at ’den, der går ind til hans hvile, har opnået at hvile fra sine gerninger, ligesom Gud fra sine’ (v.10). Derfor stræber han i de dage, (hvor han opholder sig i Filippi) kun efter at forblive i den guddommelige hvile, for at han ikke skal falde i den samme fristelse, som andre har gjort (ved at forsøge at tage sagen i deres egne hænder) og derved ’blive et lignende eksempel på ulydighed’ (v.11).
Det, der skal løse den gigantiske opgave, han nu står overfor på tærsklen til det mægtige værk, som er sket i Europa (og derfra er blevet bragt til hele den vestlige verden) hviler ene og alene på forkyndelsen af Guds ord. Derfor hedder det i den forbindelse:
”Thi Guds ord er levende og virkende (v.12).” Og apostlen er fuldt indforstået med denne åbenbarelse! Han er sig bevidst, at det ikke er ham (som person), der skal ’leve og virke’, men det er det ord, som er blevet ham betroet – og han går derfor frimodigt frem med den overbevisning, at det ikke er hans aposteltjeneste, der er ’så skarpt som et tveægget sværd’ – ja, det er end ikke hans apostelansvar at ’trænge så dybt ind i et menneskehjerte’ (v.12), at han dermed formår at ’skille det sjælelige fra det overordnet åndelige’, (og at ’sønderdele marven fra benet’) så at han til sidst står som ’dommer over hjertets tanker og meninger’.
Det er alt sammen et Guds værk, som kun kan udrettes ved Guds Ånd.
Læs under Retsopgøret artiklen: ’JØDERNE I RUSLAND’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)
Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526
NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag, d.06.12.2024
0 Kommentarer