Det bibelord, som undgås af mange af de prædikanter(som i dag fortæller Guds menighed, at Jesus kommer snart for at redde dem bort fra den kommende trængsel) er ordet fra Johannes 17:15, hvor der står skrevet: ”Jeg (Jesus) beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde!”
Det er jo netop den sag, som de ’moderne prædikanter’ har så travle med: At fortælle de troende, at de vi slippe for ’de alvorlige trængsler’, thi Herren Jesus står nu (siger de) ’lige for døren’, for at redde sin menighed (før det bliver virkelig strengt for dem at bevare troen) og for at beskytte dem, for den trængselsperiode, som på et tidspunkt vil ramme alle troende med forfølgelser, drab og alle hånde prøvelser.
*
Medens mange troende (i denne time) øjner de truende, mørke skyer på himmelen, og fortvivlet stormer ’Guds trone’ (og beder ham om at komme, ’før det er for sent’) – så siger Jesus: ”Jeg beder ikke om, at du ’vil tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde’ (Johs. 17:15).
*
Det vil (kort sagt) sige, at Jesus ikke er enig i den bøn, at vi (som Kristi sande disciple) skal bede om ’at blive fjernet’ denne verdens onde efterstræbelser, men at vi skal bevares i vor tro og hellige liv, når forfølgelserne først sætter ind.
I samme åndedræt siger Jesus til sine disciple: ”Jeg er ikke mere i verden, men de (de 12 disciple) er i verden, og jeg kommer (nu) til dig!” Jesus fortsætter med at bede for de tolv, som han nu skal forlade: ”Hellige Fader! Bevar dem i dit navn (det, som du har givet mig), så de må være ét ligesom vi (Johs.7:11.”
Denne sidste alvorlige bøn, som Jesus beder for sine disciple er blevet bønhørt af Faderen indtil denne time! Djævelen, vor frygtlige og vanhellige modstander, har forsøgt (med alle mulige og umulige fristelser) at splitte denne kerne af trofaste disciple fra hinanden – men det er ikke lykkedes for ham at sønderrive de ’blodets og lidelsens og herlighedens bånd’, som binder den trofaste discipelskare (ud over den ganske klode) i ’en enhed, som ikke tilhører denne verden’.
*
’Den ypperste præstelige bøn’ kaldes denne ’sidste store påkaldelse’, som Herren Jesus havde, før Han gik ind til sine lidelser og sin afsluttende herlighed. ”Han opløftede sine øjne mod himmelen,” hvor Han vidste, at Hans Far fulgte hvert eneste af Hans sidste skridt med en ubeskrivelig medleven (som kun en far kan have for sin eneste søn, når denne står for at skulle ’afslutte sin jordiske gerning’).
Jesus sagde: ”Fader! Timen er kommet, hvor du skal herliggøre din ’Søn, så Sønnen kan herliggøre dig!”
(Det var det guddommelige mål, som skulle fuldende Hans jordiske tjeneste, der udelukkende drejede sig om at herliggøre sin far … Johs.7:1).
HAN STADFÆSTEDE ORDET MED TEGN
”Så blev Herren (efter at have talt med dem) optaget til Himmelen og satte sig ved Guds højre hånd’. ”Men de gik ud og prædikede alle vegne. Og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med (Markus 16:9).”
Dette ene vers i Bibelen fortæller om den ’vældige tildragelse’, at Jesus blev optaget til himlen!” Det skete ikke pludseligt og uventet. Det var nøje forberedt til dette ’mægtige øjeblik’, som Ny Testamente grundigt har lagt til rette!
Derfor begynder denne tildragelse med de mægtige ord: ”Efter at have talt med dem” (Det vil sige: ”Efter at Jesus havde talt med disciplene og forklaret dem, at ’kamppladsen’ nu i højere grad ville blive overladt til dem selv, så blev han ’optaget til himlen’.
*
Dette sidste vers i Markusevangeliet er således optaget af den ’store tildragelse, som ligger i Jesu sidste ord til sine disciple. Vi må (et øjeblik) standse her og betragte denne opstandelsestimes rige indhold – (et ’evighedsøjeblik’, som vi ikke finder så kortfattet beskrevet i de tre andre evangelier).
Det understreges nemlig her (i de få linjer inden selv ’optagelsen til himlen finder sted), at Herren ’talte med de tolv’… Det ligger altså skjult (som en forudsætning for hele det forløb, der følger efter)… hvor himmel og jord bliver sat i bevægelse for at ’modtage den opstandne i de himmelske boliger’, at Han forinden havde en ’længere samtale’ med sine 12 disciple!
Indholdet af denne ’vigtige samtale’ finder vi nøje beskrevet i de 5 forudgående vers, hvor de bl.a. beskrives således:
”Efter at Jesus var stået op fra de døde tidligt søndag morgen, var Maria Magdalena den første, Han viste sig for (det var hende, Han havde drevet syv dæmoner ud af!)
Hun gik hen til de andre, der havde været sammen med Ham, og som nu sad og sørgede og græd. Men da hun fortalte, at Jesus var i live, og hun havde set Ham, troede de ikke på hende! Senere skiftede Jesus udseende, og viste sig for to af sine tilhængere en dag, hvor de var på vej ud af byen.
De to de gik tilbage og fortalte de andre om det, men dem troede de heller ikke på! Til sidst viste Han sig for de elve disciple, mens de sad og spiste. Han irettesatte dem, fordi de ikke troede på Ham og ikke ville høre på dem, der havde set Ham, efter Han var stået op fra de døde.
Så sagde Han: ”I skal rejse ud og fortælle om mig til alle mennesker i hele verden. Den, der tror på det og bliver døbt, vil blive frelst; men den, der ikke gør det, vil blive dømt. Det vil være let at genkende dem, der tror på det, for der sker mirakler omkring dem! De uddriver dæmoner på mine vegne og taler i tunger. De rører ved slanger med de bare hænder og drikker dødbringende gift, uden at det skader dem. De lægger hænderne på de syge og gør dem raske…
HVEM KAN LÆRE HERREN NOGET?
Jeg kommer nu til ’mysteriet om Guds skabelse af mennesket’, fortæller jøden Natanael i bogen: ”Hvorledes kan de tre blive én” (Et værk, som jeg med stor flid har gennemgået for nogen tid siden, men som jeg nu er vendt tilbage til for rigtigt at forstå, hvorfor en jøde pludselig er så optaget af: ’Treenigheden’ (som er åbenbaret for ham af Herren selv).”
”Jeg grundede meget over det mysterium,” fortæller denne vakte jøde, ”Det hviler jo over skabelsesberetningen, hvor de første mennesker, Adam og Eva, kommer på scenen.”
I min søgen vendte jeg mig til min eneste leder, Guds eget ord, og min ånd blev dybt betaget af dette udtryk: ’Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os… (1. Mose 1:26).’
*
”Gud taler her om sig selv og bruger en flertalsbetegnelse,” fortsætter Natanael). ”Hvem taler Han til?” (spørger vi videre). ”Ikke mindre end tre gange gentager han i et vers det ord: ’os’ (Lad os gøre mennesket i vort billede’.
Jeg finder således i min søgen, at alle moderne rabbier (fra det 12. århundrede og fremad) er ’rådet’ ud i stor forvirring’ (ved denne ’bibelske fremstilling’), idet de gentager, at dette kan kun betyde, at ’Skaberen rådførte sig med englene!
… og jeg måtte råbe: ”Hvem leder Herrens Ånd? (og videre): ”Hvem kan lære Herren noget?” (Es. 40:13) – endeligt: ”Hos hvem får Herren råd og indsigt? Hvem kan lære Ham rettens vej – ja, hvem kundgør Herren indsigtens vej?” (v.14)
”Nej! Alle folk er som intet for ham, for luft og tomhed at regne!” (v.17)
… og jeg følte en stor pine i mit sind, at vore moderne læsere kunne falde i en så dyb uvidenhed med hensyn til de åndelige ting!” (slutter Natanael).
Læs under Retsopgøret artiklen: ’STATENS LIVSFARLIGE NADVERPÅBUD’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)
Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526
NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag, d.15.08.2025.
0 Kommentarer