PROFETISK JOURNAL

DEN HEMMELIGE VEJ

Vi havde talt om det, Gisèle og jeg – og det syntes som om, at Strassbourg ville være det rigtige sted at krydse grænsen.

Som vi nærmede os på ’dette års rejse til Frankrig’, var vi lidt urolige.

Ikke sådan at forstå, at vi havde noget at skjule, men man vidste aldrig – i disse corona-tider – hvad myndighederne kunne finde på…

Aviserne fortalte os, at vi ikke kunne regne os for sikre, selvom vi havde dokumenter, som beviste, at vi i 280 dage var immune. Den slags tog franskmændene ikke for gode varer. Heller ikke den test, som vi havde ladet foretage på vor rejse i Tyskland, kunne vi stole på ville blive accepteret af de franske myndigheder. Den gjaldt normalt 72 timer – men vi kunne se på den e-mail (som fortalte, at vi ikke havde corona) at den var ufyldestgørende udfyldt af de tyske myndigheder.

Og nu havde vi altså det franske checkpoint foran os i Strassbourg – og vi havde et hotelophold, som ventede os i Frankrig (hvor vi atter skulle dokumentere, at vi var sunde og raske, og at vi ikke var smittebærere).

Det var ikke som at rejse i gamle dage! Vi levede i en ny verden. Overalt blev vi betragtet som ’en fare for vore omgivelser’. Hvordan ville vi blive modtaget i Strassbourg? Vi var lidt urolige.

Inden vi tog afsked med vore venner i Hubmersberg, hvor vi havde tilbragt et par dage, havde jeg lagt mærke til, at Guds Ånd var begyndt at åbne en helt ny dimension for mig. Jeg begyndte at bede den bøn: ”Lær mig den vej, jeg skal gå, thi jeg løfter min sjæl til dig!” (Salme 143:8)

Var det nu Guds svar på denne bøn? Var vi i de første undervisningstimer med hensyn til ’den nye vej’?

*

Så skete det mærkelige! Inden vi nåede grænsen ved Strassbourg, kørte vi pludselig ind i en lille, for os ukendt, grænsestation. Den var ikke beskrevet på vort kort og var ikke nævnt på vor GPS (som førte os gennem området). Vi var helt overraskede og troede stadig, at vi var på den tyske side – men nej, vi var direkte ført ind i den franske del af grænsen.

Forbløffet ventede vi nogle franske grænsevagter – men ingen dukkede op! Grænsebommen var slået op og indbød os uden videre at køre ind over den forbudte linje. Ingen spørgsmål, ingen dokumentation. Ingen Covid-19-undersøgelser. Det var som en grænsestation fra en anden verden.

En spøgelse-grænse. Lukkede og lidt snavsede vinduer. Mennesketom og affolket – og en vej, som førte videre ind i det store Frankrig, som vi var kommet for at besøge).

Glade og lettede fortsatte vi vor rejse. Vi takkede Herren. Vi kørte på en ny vej, som Bibelen taler om. Den var fyldt med overnaturlige hændelser. Hvad ville mon ske på denne rejse.

DE RETFÆRDIGES VEJ

Thi ’der er endnu kun en liden stund, snart, snart, så kommer han, der skal komme, og han tøver ikke; og min retfærdige skal leve af tro’, men hvis han unddrager sig, har min sjæl ikke behag i ham’ (Hebr.10:37-38).

Dette er fremtidens vej. Alle andre veje vil være lukkede på grund af den lovløses komme. Men dér, hvor vejen er spærret, har Gud en hemmelig vej, så at hans folk kan komme uhindret igennem. Denne vej, som er helt igennem mirakuløs, kaldes ’de retfærdiges vej’.

’Snart, snart så kommer han, der skal komme, og han tøver ikke’.

Det er ikke Herrens komme, der her er tale om. Han vil nemlig åbne alle veje for hans retfærdige. Men det er ’den lovløses komme’, og han vil straks lukke enhver frihedens vej, således, at han sikkert og med ’frivillig tvang’ kan føre sine efterfølgere ad undergangens stier.

Midt i det vildfarelsens dystre mørke, som lægger sig over land og by, og hvor politiet med loven i hånd vil vogte strengt over den enkeltes skridt, vil Gud åbne en ’retfærdighedens højvej’, som er helt og holdent underfuld.

Gud vælger for sit folk en overnaturlig, overjordisk frivej, som kun kan betrædes af dem, som har tro.

*

’Mirakelvejen’, er åben for dem, som Gud har behag i. De, som vælger ’den naturlige vej’, unddrager sig altså det underfulde – og netop ’det overjordiske’ er Guds ’normale’ univers, som her bliver stillet til rådighed for de troende.

Det er i virkeligheden – selvom vi ikke bryde os om denne tanke – et spørgsmål (i de sidste dage) om liv eller død.

’Min retfærdige skal leve af tro’. Sådan lyder den guddommelige beslutning om dem, der skal frelses, og der synes ikke at være nogen anden udvej for de troende. Troen viser sig til sidst ikke blot at være en livsholdning – nej, troen er selve eksistensgrundlaget. Det er den sidst mulige udvej for de forfulgte – dem, som ’efter at være blevet oplyst, udholder mangen en lidelsesfuld kamp’ (10:32).

GENEROBRET TILLID TIL GUD

Tilliden til Gud var noget af det første, som djævelen frarøvede mennesket i Edens have – og det er noget af det første, som den troende sjæl generobrer i sin kamp mod Satan. ’Min retfærdige’ har (som noget af det første) opnået sin retfærdighed ved tro alene – og siden da er den (trosretfærdigheden) blevet selve livsgrundlaget for det genetablerede samfund med Gud.

Den nye tilstand, som det syndige menneske har vundet ved tro, er retfærdigheden ved tro alene. Det vil sige, at en synder kan opnå at blive betragtet som fuldt ud retfærdig og helt igennem ren og uskyldig i Guds øjne ved troen på Jesu fuldbragte offer.

*

”Thi i Hans øjne vil intet menneske blive retfærdiggjort af lovgerninger,” hævder apostelen (Rom.3:20), idet han fortsætter: ”Ved loven når man nemlig kun at erkende sin synd (v.20).”

Et menneske, som står overfor at skulle vandre på den almindelige, jordiske vej (og bruge de døre og porte, som den åbner) har ikke store muligheder for at undgå at stå strafskyldig for Gud. Anderledes med det menneske, som kender troens vej. Det får med det samme navnet: ’Min retfærdige’ (Hebr.10:38) og bliver givet muligheden for at vandre på ’mirakelvejen’, som fører til livet! Det menneske er nemlig blevet retfærdiggjort uforskyldt (gratis) af Hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus! (Rom.3:24) – og den overnaturlige sti står åben for dette menneske.

*

”Det er kun almindelige menneskelige fristelser, der hidtil har mødt jer” (1.Kor.10:13). Dermed lader apostelen forstå, at der vil komme en tid, hvor det er ualmindelige, overjordiske fristelser, som møder os.

Da er det godt at vide, at Gud har sin målestok fremme. Han følger begivenhederne tæt og ’tillader ikke, at vi fristes over evne’ (v.13). Samtidig med prøvelsen skaber han en udvej, som fører ud af fristelsens ovn. Den vej skaber Han på stedet, og fører os dermed ind i den overnaturlige vandring.

Den vej er ’retfærdighedsvejen’, som vi her taler om. Den kan ikke ses med det blotte øje, og den er helt igennem overnaturlig og fyldt med mirakler. Den vil blive et vidnesbyrd for mange.

DEN BITRE LEKTIE

”Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, som ikke ses” (Hebr.11:1).

Den er altså en genvunden tillid (en substans af ting) som man er i forventning til, og som i sidste ende udgør selve beviset – det håndgribelige vidnesbyrd – på det, man ikke kan se!

Derfor må vor tro passere gennem den gloende, prøvelsens ovn. Den må udsættes for de sværeste livsomstændigheder – ja, den må endog udsættes for slangens forfølgelser – for at den derigennem kan bevise sin ægthed.

’Egne motiver’ og ’egne veje’, alt, hvad jeg i denne verden kan støtte mig til, må blive til aske.

*

”Men det, der engang var mig fordele, det har jeg for Kristi skyld lært at regne for tab,” siger apostelen, som har været i ’den hårde skole’ (Fil.3:7).

Han har her lært den lektie, at det, som han hidtil har støttet sig til, har han – for Kristi skyld – måttet forkaste. Det vil sige, at han ikke længere kunne sætte sin lid til ’det udvortes’ (at han ikke længere kunne støtte sig til ’det kødelige’).

Paulus går i detaljer, når han forklarer, hvad han har måttet sige farvel til af personlige støttepiller og nævner i den forbindelse, at han har været ’en lovtro farisæer, en nidkær forfølger af kirken, ulastelig efter lovretfærdighedens krav’ (Fil.3:4-6).

Hele hans tidligere netværk er blevet revet i stykker – alt, hvad han engang har regnet for fordele, har han for Kristi skyld ’lært at regne for tab’ (v.7).

Dette er den nøgne sandhed om apostelen Paulus. Det er hans ros, som står tilbage, og ikke skal tages fra ham. Selv konkluderer han med ordene: ”Ja, jeg regner i sandhed alt for tab i sammenligning med et langt højere at kende Kristus Jesus, min Herre. For Hans skyld har jeg lidt tab på alt og regner det for skarn, for at jeg kan få Kristus i eje og findes i Ham, ikke med min egen retfærdighed, der fås gennem loven, men med den, der fås ved tro på Kristus, retfærdigheden fra Gud grundet på troen!” (3:8-9)

EN NY OG OVERNATURLIG VEJ

Det er den vej, som de første Jesus-troende talte om. Det var den vej, som de søgte og fik navn efter. Det var en ny, overnaturlig vej, som de troede på, og som eksisterede i det åndelige. De fandt den og gik på den og oplevede Guds mirakuløse nærvær – og det er den samme vej, som åbner sig for de troende i dag. Lad mig forklare:

”En jøde ved navn Apollos, der stammede fra Alexandria, en veltalende mand, som var kyndig i Skrifterne, kom til Efesus (Ap.G.18:24).”

Om denne mand fortælles det, at ’han var blevet undervist om ’Herrens Vej’, og brændende i Ånden talte og læste han grundigt om Jesus, skønt han kun kendte Johannes dåb.

Han begyndte også at tale frimodigt i synagogen. Da Priskilla og Akvila hørte ham, tog de ham med hjem og fremstillede ’Guds vej’ grundigere for (v.25-26).

Dette blev begyndelsen til en ny dimension af tjeneste for Apollos, som ’ved Guds nåde blev til megen nytte for de troende’ (v.27).

Denne tjeneste er der hårdt brug for i dag. Apollos gendrev sine modstandere offentligt ’med stor kraft og beviste ved hjælp af Skrifterne, at Jesus er Messias’ (v.28).

Denne forsvarstjeneste for evangeliet skete, da Gud åbenbarede ’vejen’ for nogle af sine tjenere. Det samme vil ske i dag, når Herren åbner denne vej for tjeneste for de troende.

*

Imidlertid var der ’en ufyldestgørende lære om dåben’ på den tid, hvor Paulus forkyndte evangeliet om ’vejen’. Da folk hørte om dette, ’lod de sig døbe i Herren Jesu Navn – og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede’ (Ap.G.19:6).

(De overnaturlige tegn viste sig med det samme, hvor folk blev ført op på ’vejen’).

”Men da nogle forhærdede sig og ikke ville lade sig overbevise, men talte ondt om ’Vejen’ i forsamlingens påhør, forlod Paulus dem og skilte disciplene ud fra dem og holdt daglig samtaler i Tyrannus skole (Ap.G.19:4-9).”

Og Gud gjorde usædvanlige undergerninger ved Paulus’ hænder, så man endog bragte tørklæder og bælter fra hans legeme til de syge – og sygdommen veg fra dem, og de onde ånder fór ud (11-12).

Samtidig lader Gud os forstå, at et lands skæbne afgøres ’på vejen’. Det er her, at vægterne kommer ind i billedet.

SAGEN ER VEDTAGET AF DE HELLIGE

Der er mange forklaringer på den halve times stilhed i himlen (Åb.8:1). Men den forklaring, som gives ved sammenligningen med Daniels ’øjebliks forfærdelse’ (Dan.4:19), da han skal udlægge perserkongens drøm om ’det store træ, der fældes’, synes at være den mest korrekte.

Nebukadnesar, Persiens enevældige konge, havde haft en drøm om et meget stort og smukt træ, som stod midt på jorden – og alt levende fik sin føde fra det (Dan.4:7-10).

Men så skete dette:

”En vægter, en hellig, steg ned fra himlen og råbte med høj røst: Fæld træet, hug grenene bort – men lad en rodstub stå tilbage i jorden i en lænke af jern og kobber (v.10-12).”

*

Den yderligere del af tolkningen af drømmen drejer sig om en person: ”Hans menneskehjerte skal forvandles, han skal få et dyrehjerte. Syv tider skal gå hen over ham (v.13).”

Denne persons skæbne er beseglet. Ingen – hvor stor og mægtig han ende er – vil kunne ændre beslutning.

Derefter (afsluttende) kommer konklusionen på dette bemærkelsesværdige forløb. Sagen er nu afgjort og har fået sit guddommelige stempel:

I et blændende evighedsøjeblik får vi at vide, at selv de største konger og regenter står under den myndighed, som er givet ’vægterne’. Det vil sige, at deres skæbne ligger helt i ’de helliges hånd’. De, som er foragtede og ringe her på jorden, bestemmer i sidste instans over de store og mægtige magthavere. Også Danmarks endeligt afgøres af vægterne.

*

”Tænk på brødre,” siger apostelen i sit første brev til Korinther-menigheden, ”hvordan det var med jer selv, da I blev kaldet. I var ikke mange vise i verdslig forstand – ikke mange mægtige, ikke mange fornemme. Men det, som er dårskab i verden udvalgte Gud, for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme, og det som verden ser ned på, og som er ringeagtet, det, som ingenting er, udvalgte Gud, for at gøre det, som er noget, til ingenting, for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud (1.Kor.1:26-30).”

*

En jordisk regering står altså under ’Vægternes’ kontrol. Det hedder jo: ”Beslutningen (om perserkongens skæbne) er truffet af ’vægterne’. Sagen er vedtaget af de hellige… (Dan.4:14).”

Denne høje myndighed er overdraget vægterne ’for at de levende skal forstå, at den Højeste er hersker over det jordiske kongerige, og han giver det, til hvem Han vil, og kan sætte den ringeste blandt mennesker over det’ (v.14).

*

”Daniel stod et øjeblik forfærdet. Hans tanker slog ham med rædsel…” Dette er meget vel et billede på den ’halve times stilhed’, som herskede i himlen, inden de syv engle, der står foran Gud, fik udleveret de syv basuner. Det er ikke ’en tom tavshed’, som ruger over tronsalens mange troner!

Det er en stilhed, som er fyldt med noget uheldssvangert. Det bliver der redegjort for i detaljer, som ’røgen steger op fra en anden engels hånd’.

Det er på tide, at de troende i Danmark følger røgen, som stiger op for Herrens åsyn. Der er stadigt håb for vort gamle fædreland. Gud er en nådig og barmhjertig Gud, som ser til fædrenes bønner og besvarer dem, når tiden er inde.

BEMÆRK:
Læs under Retsopgør artiklen: ’VACCINENS ONDE FORMÅL’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

telf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

​ Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 09.07.2021