FRISTEN ER OMME
En af de sidste dage af december 2018 skete ved aftenstid noget, der forekommer så bemærkelsesværdigt, at Gisèle og jeg ikke længere kan holde det for os selv; vi må dele med andre, hvad der her hændte.
Det var på det tidspunkt af aftenen, hvor jeg befandt mig i soveværelset, parat til at gå i seng. Gisèle opholdt sig endnu i det tilstødende lokale. Hun hørte, at jeg – som jeg har for sædvaner – tilbragte nogle øjeblikke i bøn til Herren, da hun pludselig blev opmærksom på, at jeg gentog den samme sætning (i min bøn) flere gange. Hun lyttede, og det forekom hende, som var det ikke længere mig, som bad til Gud – men Gud, som talte til mig!
*
Efter at alt blev stille, og hun forstod, at jeg nu var ophørt med at bede, gik hun ind til mig og spurgte, hvorfor jeg havde gentaget den samme sætning flere gange.
”Den samme sætning?” sagde jeg overrasket. ”Det er jeg ikke klar over. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg bad, for jeg bad i nye tunger.”
(Før jeg går videre i min fortælling om det, som hændte den decemberaften, bør jeg lige forklare de af mine læsere (som er ubekendt med dette begreb), hvad det vil sige ’at tale i tunger’.
Ny Testamente forklarer, at ’den, der taler i tunger’, taler ikke for mennesker, men for Gud. ’I Ånden taler han hemmeligheder’ (1.Kor.14:2). ”Derfor skal den, der taler i tunger, bede om, at han må kunne udlægge det (v.13).”
’At tale i tunger’ hører altså med til det normale kristenliv. Paulus siger: ”Jeg takker Gud for, at jeg taler mere i tunger end alle I andre (v.18).”
Det eneste usædvanlige, som skete den decemberaften i København, var ikke, at jeg talte i tunger i min aftenbøn, men at udlægningen af ’den hemmelige bøn’ nåede Gisèles øren på dansk.
”Jeg hørte dig sige den samme sætning flere gange,” siger Gisèle. ”Og jeg hører det klart og tydeligt på dansk. Du siger: ’VED UDGANGEN AF DENNE MÅNED ER FRISTEN OMME’.
*
Ved udgangen af december 2018 har vi – efter den 1. januar 2019 – oplevet, at verden ikke mere er den samme. Da jeg fornylig (i august 2021) gik ind på en tysk autobanecafe og bestilte en kop varm suppe, fik jeg at vide, at jeg intet kunne købe, før jeg havde underskrevet en erklæring og afleveret alle mine personlige data.
”Han lader tider og stunder skifte,” siger Daniels Bog (2:21). ”Han afsætter og indsætter konger” (og gennemfører dermed den totalitære magt). ”Han åbenbarer det dybe og lønlige – og Han ved, hvad mørket gemmer!” (v.22)
Skridt for skridt føres folkeslagene ind i et overvågningssamfund, der til sidst cementerer vejen for et rige, som beredes ved, at syv basuner gjalder! Om dette har jeg mere at sige.
PÅ TÆRSKELEN AF EVIGHEDEN
Jeg har undret mig over den ’omstændelige begyndelse’, som Åbenbaringsbogen anvender, når den skal forklare, at nu vil syv basuner sende et budskab til jorden (Åb.8:6). Men jeg har forstået, at den omhyggelige og detaljerede forberedelse til basunstødene taler om en tid, hvor folkeslagene får en bitter forsmag på de rædsler, som venter dem, hvis de ikke omvender sig, mens det endnu er tid.
Først er der den halve times stilhed i himlen! Det er en stilhed før stormen: ”Da lammet bryder det syvende segl,” står der skrevet, ”bliver der ’stilhed i himlen henved en halv time (Åb.8:1).”
Johannes (den discipel, som er overdraget at fortælle verden om ’de sidste ting’) befinder sig på tærskelen af evigheden. Derfor famler han efter det rette ordvalg, når han skal beskrive, hvor lang tid ’stilheden i himlen’ varer. Han bruger udtrykket: ’henved en halv time’ – og dermed vidner han om, at han ikke kan være helt sikker.
*
”Jeg befinder mig i en dimension af evigheden, hvor begrebet ’tid’ ikke eksisterer,” lyder Johannes’ vidnesbyrd. ’Rummet’ er heller ikke her,” fortsætter han, og ’kausaliteten’ (årsagssammenhængen) er forsvundet. Men jeg tør sige, at der hersker en øredøvende stilhed i henved en halv time (efter vores begreber) – og så bliver der givet syv engle, som står for Guds Åsyn, syv basuner (Åb.8:2).”
Heri ligger: ’det omstændelige’. Det vil sige, at der gås så detaljeret til værks, at før de egentlige basunstød lyder, og før ’de syv engle med de syv basuner gør sig rede til at blæse i deres basuner’ (v.6), så dukker ’en anden engel op’ og ’røgen fra de helliges bønner stiger op for Guds Åsyn’ (v.4).
For at sige det kort: Før de fire første basunstød lyder ud over jorden, går der ’en rum tid’ med forberedelserne. Denne forberedelsestid finder sted i øjeblikket – og Gud lader i sin nåde de tunghøre jordboere forstå, at den gennemgang af plager og ulykkelige omstændigheder, der (i en tragisk rækkefølge) finder sted over hele kloden, er den bitre forsmag på Åbenbaringsbogens knaldhårde begivenheder. Det er en detaljeret varselstid. Én efter én tændes de røde lamper – og snart står verdensscenen klar til selve opgøret, som den sidste bog i Bibelen beskriver.
*
Store verdensomvæltninger vil fra nu af finde sted. Det er ouverturen til den endelige finale! Det er ikke bare lidt tilfældige, ulykkelige begivenheder, som indtræffer, men det er en helt ny dispensation af Guds husholdning, som ikke vil ophøre, før det første blad af Åbenbaringsbogen åbnes. Da står den virkelige endetid for døren, og da kan de hellige løfte hovedet højt, for det store øjeblik er da inden for rækkevidde:
”Da skal Herren selv stige ned fra himmelen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst, og Guds basun. Først skal de døde i Kristus opstå; derefter skal vi, som (endnu) lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem (som er døde i Kristus) FOR AT MØDE HERREN I LUFTEN. Og så skal vi ALTID være sammen med Herren. – Så trøst hverandre med disse ord (1.Thess.4:16-18).”
BASUNEN SKAL LYDE
Ved det første basunstød, når englen for alvor lader det gjalde ud over den vide verden (Åb.8:7) – så bliver der ’kastet på jorden’ den mærkeligste blanding af ’hagl og ild blandet med blod’… og mennesker vil blive forfærdet.
For det første er det et spørgsmål, om disse syv basunstød ikke kan høres her på jorden? Paulus siger: ”I et nu, i et øjeblik, når den sidste basun lyder; THI BASUNEN SKAL LYDE… (1.Kor.15:52). Egentligt på græsk: ’For han (englen) skal lade basunen lyde’ (engelsk: For he will be trumpeting) og dermed kan forstås, at det ikke kun er i himlen, at det vældige basunlød kan høres, men det er også her på jorden.
I det tilfælde vil hele verden ’i et nu, et øjeblik’ stå stille og lytte.
”Hvad er det, vi hører?” vil folk ængsteligt spørge, og når det bliver fortalt dem, og det er en advarende basun, som lyder fra himlen, vil enkelte sikkert omvende sig – ’men de øvrige derimod vil blive forhærdede’ (Rom.10:8).
Der står skrevet: ”Gud har givet dem en sløvhedens ånd, øjne de ikke kan se med, øren, de ikke kan høre med, indtil den dag i dag (Rom.10:9).”
*
Kæmpemæssige brande oplyser mange steder på kloden. Det ser et øjeblik ud, som om ’dette må være enden’ – men som timerne og dagene går, finder medierne ud af, at det er ’et bestemt mål, som afgør, hvor langt denne ulykke skal række.
Det viser sig nemlig, at ved denne uhørte, voldsomme og manende brand er ’en tredjedel af jorden brændt op’ (Åb.8:7).
En tredjedel af træerne går op i flammer. ”Alt grønt græs forsvinder (v.7).” Jordens overflade ligner en kæmpemæssig brandtomt, men det ord, som står i Åbenbaringsbogen (9:20) viser sig at være sandt: ”Mennesker omvendte sig ikke fra deres hænders værk. De holdt ikke op med at tilbede onde ånder…
ENDNU STILLER DU DIG I VEJEN
Egyptens 10 plager dukker frem i horisonten. ”Moses rakte sin stav op mod himlen, og Herren sendte torden og hagl; ild faldt ned mod jorden, og Herren lod hagl falde over Egypten (2.Mose 9:23).”
Inden dette skete, havde Moses et møde med Farao. Moses sagde med Herrens ord: ”Derfor har jeg ladet dig blive i live, for at vise min magt på dig – og for at mit navn kan blive forkyndt på hele jorden (2.Mose 9:16 og Rom.9:17).”
”Men endnu stiller du dig i vejen for mit folk, og vil ikke lade det rejse. Se, jeg lader i morgen ved denne tid et frygteligt haglvejr bryde løs, hvis lige aldrig har været i Egypten fra den dag, det blev til indtil nu (2.Mose 9:17-18).”
Herren gi’r Farao råd med hensyn til kvæget, som han skal bringe under tag – og nogle følger rådet, andre ikke. ”Alle markens urter slog haglen ned, og alle markens træer knækkede den (v.25).”
*
Men det utrolige skete: ”I Gosens land, hvor israelitterne boede, faldt der ikke hagl (v.26). Hør og byg blev slået ned.” (De skulle snart høstes). ”Men hvede og spelt blev ikke slået ned” (thi de modnes senere). Selvom Gud beviste sin Almagt – ’så fremturede Farao stadig synd i synd, og han og hans tjenere forfærdede deres hjerter’ (v.34). Derfor blev dette kun den syvende plage, som Gud sendte over Egypten. Der skulle endnu tre plager til, før Farao overgav sig.
Hvor mange plager skal Gud sende over Europa? Hvor mange kan Danmark tåle, før dets ledere og folket bøjer sig og adlyder Herren?
Gud sendte 10 plager over Egypten. Verden vil kunne spejle sig i disse tugtens og varselens plager som sendes over menneskeheden i disse dage.
DE STORE OCEANER FORVANDLES TIL BLOD
Når den anden engel blæser i sin basun, er det ’ligesom et stort bjerg bliver kastet i havet.
Der er altså ikke tale om ’en stor møllesten’ eller en ’vældig klippe’ (der bliver kastet i havets bølger). Der er tale om noget ’ligesom et bjerg’ (Åb.8:8). Det er en genstand så stor som et bjerg, der bliver kastet i havet.
Bjerget er antændt, og flammerne står omkring det. Det brænder i lys lue – og hvor det rammer havets overflade, spreder der sig hurtigt en rød farve; havet bli’r til blod!
Øresund, Storebælt og Skagerrak er små vandpytter ved siden af de enorme oceaner ud over kloden – og det bliver et skrækkeligt og modbydeligt skue at være øjenvidne til, hvorledes de klare, blå bølger i de største have forvandles til blod.
Havets vidundere – de tusinde arter af smukke fisk i alle farver og de hundrede af mærkværdige havdyr – kommer langsomt op til overfladen, og driver nu som affald ind mod de mange strande. ”En tredjedel af de levende skabninger, som er i havet, omkommer (v.9).”
*
Det brændende bjerg skaber også andre ulykker! Katastrofealarmerne ved de tusinde kyster melder overalt om ’en endetids katastrofe’.
En tsunami af tårnhøje bølger vælter ud fra stedet, hvor det flammende bjerg er slået ned – og indenfor minutter løber rapporterne ind om forlis og skibbrud af en størrelsesorden, som man endnu aldrig har oplevet! Vældige fragtbåde, kæmpemæssige cruisere med flere tusinde gæster og veludrustede krigsskibe er kuldsejlet og er gået til bunds med mand og mus. En tredjedel af havets skibe er forsvundet i bølgerne (v.9).
Det uforståelige – ja, ubegribelige – sker: ”De mennesker, som endnu lever, og som ikke er blevet dræbt ved disse plager, omvender sig stadig ikke… de bliver ved med deres myrderier og utugt (Åb.9:20).”
Deres hjerter er som sten. Forhærdelsen og vantroen er som en mur af beton. Hensynsløsheden og samvittighedsløsheden breder sig i takt med plagerne. Der synes ikke at være ende på denne elendighed.
TUGTENS HAMMER
”Og den tredje engel blæser i sin basun (Åb.8:10). Måtte dette aldrig ske! Verden har forstået, at de to første plager, hvor en del af jorden brændte, og en tredjedel af jordens skove gik op i flammer, og ’alt grønt’ forsvandt fra jordens overflade – at ’dette er sket, for at mennesker skal omvende sig!’
Men omvendelse har stadig ikke fundet sted! De har endnu ikke omvendt sig fra deres mord og drab, utugt og Gudsbespottelser! Det er som om, at mennesker har besluttet, at de stadig og uophørligt vil udfordre Gud. Derfor – hvis nogen vil spørge – falder denne tredje tugtens hammer, og en mægtig stjerne kommer susende, og rammer kloden med et brag.
Inden ’den store stjerne’ som en ’kæmpemeteor’ drøner gennem jordens atmosfære, kan den observeres i nogle timer, hvor den ’som en brændende fakkel’ (Åb.8:10) oplyser rummet.
Det er, som Universets Herre vil lade den ’gå forbi’ – og der er begyndende tegn på, at menneskebørnene har taget ved lære og nu lader et ’omvendelsens råb’ stige mod himlen.
Men nej! Astronomerne har målt afstanden, retningen og farten på dette himmellegeme – og de kan berolige masserne med, at sådanne ’farlige situationer’ har været før (’for nogle millioner år siden’) – og der skete ingen kollision! Videnskabsmænd kan på forhånd angive det nøjagtige tidspunkt, hvor den ’lysende stjerne’ vil passere jorden. De har alt under kontrol.
Braget fra det kosmiske sammenstød kan høres over hele verden. Rystelserne er forfærdelige. Aldrig har jordkloden været ude for noget lignende. Mennesker og dyr, fugle – ja, selv havets fisk – ’dukker sig’. Bygninger, tårne, skyskrabere – alt, hvad der er højt og knejsende – svajer og styrter til jorden. Et gennemtrængende skrig høres fra jordens ’fire hjørner’ – et skabelsens råb af forfærdelse.
”Vi ved jo, at hele skabningen til sammen sukker og er i veer endnu i denne stund – og ikke skabningen alene, men også vi selv, der har Ånden som førstegrøde også vi sukker ved os selv… (Rom.8:20-21).”
Langsomt begynder det at dæmre for folk, at ’fristen er omme’.
BEMÆRK:
Læs under Retsopgør artiklen: ’DET GLEMTE BUDSKAB’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)
… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.
telf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.03.09.2021
0 Kommentarer